Diode
Peter Hansen
sætte en diode over
spolen. Det er ofte 1N4148 der bruges.
Jeg læser flere steder at induktionsspændingen ofte kan nå op på flere
tusende volt, og ser jeg på
data for 1N4148 står der: Continuous reverse voltage: max. 100 V.
Hvordan kan det være man bruger denne diode når den kun beskytter op til 100
V.
Er der en her der ud over at svare på ovenstående kan anbefale en bedre
diode ?.
Med bedre tænker jeg på en højkvalitets diode, der er mere robust og har
bedre beskyttelses egenskaber end 1N4148.
Mvh.
Peter
Kim Voss Schrader
Peter Hansen wrote:
...
> Jeg læser flere steder at induktionsspændingen ofte kan nå op på flere
> tusende volt, og ser jeg på
> data for 1N4148 står der: Continuous reverse voltage: max. 100 V.
> Hvordan kan det være man bruger denne diode når den kun beskytter op til 100
> V.
Dioden kvæler jo transienten så den aldrig bliver så høj.
--
Mvh, Kim Voss Schrader
Glenn Møller-Holst
Hej Peter
Den strøm som sendes igennem relæspolen, er i de fleste tilfælde lavere
end eller lig 200mA:
Controlling a relay with a digital logic level:
http://ourworld.compuserve.com/homepages/Bill_Bowden/r_ctrl.htm
Diode across a relay, 1N4148 or 1N4001?:
http://www.electro-tech-online.com/general-electronics-chat/20794-diode-across-relay-1n4148-1n4001.html
Sizing a freewheeling diode for a coil:
http://www.electronics-related.com/usenet/basics/show/20139-1.php
1N4148 kan klare 200mA vedvarende og 0,5A i ét sekund. Så den burde være
fuld tilstrækkelig.
I det øjeblik den eksterne strøm gennem spolen på f.eks. 100mA slukkes,
fortsætter spolen med at sende 100mA i samme retning. Det løber nu
gennem dioden tilbage til den anden ende af relæspolen. Hvis dioden ikke
var der, ville spændingen stige så meget, at der enten kommer overslag
internt i relæspolen, eller eksternt. Ved 100mA er der ca. 1V over dioden.
Grundet relæspolens indre modstand, vil den oplagrede energi i
relæspolen relativt hurtigt blive til varme i relæspole og diode.
Det resulterer i at strømmen rimeligt hurtigt bliver lavere.
Når strømmen er blevet lav nok, skubber en fjedervirkning relæet i
"off"-position.
hilsen
Glenn
Karsten (7870)
"Glenn Møller-Holst" <nom...@xx.dk> skrev i en meddelelse
news:granha$dlm$1...@news.net.uni-c.dk...
Hovedårsagen til, at man i det hele taget beyndte at sætte dioder tværs over
relæspoler var, da man begyndte at lade ½-ledere trække relæer. ½-ledere kan
under ingen omstændigheder tåle de transienter, der opstår, når en ½-leder
bryder spolespændingen.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. (7870)
Vil du med rette have ry som lærd
Så søg det lette - og gør det svært (piet Hein)
Kim Voss Schrader
Karsten (7870) wrote:
...
> Hovedårsagen til, at man i det hele taget beyndte at sætte dioder tværs over
> relæspoler var, da man begyndte at lade ½-ledere trække relæer. ½-ledere kan
> under ingen omstændigheder tåle de transienter, der opstår, når en ½-leder
> bryder spolespændingen.
Hvorfor overlever dioden så? :)
jan_stevns
>Hvorfor overlever dioden så? :)
Kim !!!!
;)
--
Jan_stevns
Glenn Møller-Holst
Hej Peter
Læste lidt i:
Coil Suppression Can Reduce Relay Life:
http://relays.tycoelectronics.com/appnotes/app_pdfs/13c3264.pdf
Så det bedste er en diode i serie med enten en modstand eller en 12-24V
zenerdiode.
Modstanden kan f.eks. dimensioneres til 12-24V spændingsfald. F.eks.
12V/0,1A=120 ohm.
Transistoren skal under ikke-ledning kunne klare
forsyningsspænding+(12...24V)+spændingssikkerhedsmargin.
-
Hvis man ikke lige kan finde en diode, er modstanden over relæspolen
faktisk nok. Ulempen er at lidt mere energi går til spilde.
hilsen
Glenn
Bo Bjerre
> Hovedårsagen til, at man i det hele taget beyndte at sætte dioder tværs over
> relæspoler var, da man begyndte at lade ½-ledere trække relæer. ½-ledere kan
> under ingen omstændigheder tåle de transienter, der opstår, når en ½-leder
> bryder spolespændingen.
Njah... En del moderne MOSFET'er har faktisk specificeret en max
avalanche strøm, og det betyder, at man kan bryde strømmen i en
selvinduktion uden at brende transøsteren af.
En diode i spærreretningen over en spole, hvor man bryder strømmen vil
lede og dermed holde slukspændingen over spolen nær 0V, og derfor falder
strømmen meget langsomt. Det medfører at et relæ falder langsommere. Og
derfor kan man brænde kontaktsættet af...
Bo //
Peter Hansen
"> Hej Peter
>
> Læste lidt i:
>
> Coil Suppression Can Reduce Relay Life:
> http://relays.tycoelectronics.com/appnotes/app_pdfs/13c3264.pdf
>
> Så det bedste er en diode i serie med enten en modstand eller en 12-24V
> zenerdiode.
>
> Modstanden kan f.eks. dimensioneres til 12-24V spændingsfald. F.eks.
> 12V/0,1A=120 ohm.
>
> Transistoren skal under ikke-ledning kunne klare
> forsyningsspænding+(12...24V)+spændingssikkerhedsmargin.
>
> -
>
> Hvis man ikke lige kan finde en diode, er modstanden over relæspolen
> faktisk nok. Ulempen er at lidt mere energi går til spilde.
>
> hilsen
>
> Glenn
Tak for svar.
Det jeg experimenterer med lige i øjeblikket er at eliminerer gnistgabet i
en benzinpumpe. Det er til en gammel engelsk bil.
Spolen trækker op til 5A, og selv om der sidder en MOV over gnistgabet, er
det så kraftigt at det slider for meget på kontaktpunkterne.
Jeg lader så en IRFZ44 trække strømmen.
Og det var i den forbindelse at jeg syntes en 1N4148 er for spinkel. Men Kim
skriver at transienten slås ned inden den når 100 volt, kan man nu regne med
det,
og hvorfor fås de så til 1000 Volt?
Som en af de eneste er 1N4148 nede på en reaktionstid på 4 ns, jeg har ikke
fundet andre der er så hurtige.
Umiddelbart har jeg fundet en BYW27 i gemmerne, er den ok til formålet?
Jeg har læst Coil Suppression Can Reduce Relay Life, det lyder ret
interessant, men i dette tilfælde hvor det er en pumpe er det en robust
beskyttelse
af mosfet transistoren jeg er ude efter.
Peter
Bo Bjerre
> Det jeg experimenterer med lige i øjeblikket er at eliminerer gnistgabet i
> en benzinpumpe. Det er til en gammel engelsk bil.
> Spolen trækker op til 5A, og selv om der sidder en MOV over gnistgabet, er
> det så kraftigt at det slider for meget på kontaktpunkterne.
> Jeg lader så en IRFZ44 trække strømmen.
> Og det var i den forbindelse at jeg syntes en 1N4148 er for spinkel. Men Kim
> skriver at transienten slås ned inden den når 100 volt, kan man nu regne med
> det,
> og hvorfor fås de så til 1000 Volt?
> Som en af de eneste er 1N4148 nede på en reaktionstid på 4 ns, jeg har ikke
> fundet andre der er så hurtige.
> Umiddelbart har jeg fundet en BYW27 i gemmerne, er den ok til formålet?
>
> Jeg har læst Coil Suppression Can Reduce Relay Life, det lyder ret
> interessant, men i dette tilfælde hvor det er en pumpe er det en robust
> beskyttelse
> af mosfet transistoren jeg er ude efter.
Det letteste og sikreste er at finde en MOSFET, der er "avalanche rated"
-og det er der rigtigt mange, der er. Så kan man bryde induktive
komponenter ude nekstra beskyttelse.
Og ja, en 1N4148 kan ikke bruges over en spole med 5 amp i. Når man
bryder strømmen stiger spændingen, og forsøget at få strømmen til at
fortsætte. Herefter falder den på grund af ohmske tab. Så lige efter
brydetidspunktet går hele strømmen i dioden.
Hvis man bruger en diode til at clampe en relæspole, vil den slippe
langsommere, og dermed kan kontaktsættet skades på grund af lysbuen,
Bo //
Klaus D. Mikkelsen
>
> Spolen trækker op til 5A, og selv om der sidder en MOV over gnistgabet, er
> det så kraftigt at det slider for meget på kontaktpunkterne.
> Og det var i den forbindelse at jeg syntes en 1N4148 er for spinkel.
Alllt for spinkel, find en almindelig ensretterdiode i stor solid udgave
og brug den.
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
Jan Rasmussen
Ha ha ;-)
/Jan Rasmussen
Bo Bjerre
Fordi den er forspændt i lederetningen, når man bryder strømmen i
spolen. Dermed ligger der kun ca 0.8V over spolen, når strømmen slukkes.
Det betyder at energien fjernes langsomt og magnetfeltet svækkes
langsomt. Det kan i visse tilfælde give forbrændinger i kontaktsættet.
Bo //
RK
"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.s...@du.kan.finde.den> skrev i en meddelelse
news:49DA1B31...@du.kan.finde.den...
> Peter Hansen skriver:
>>
>> Spolen trækker op til 5A, og selv om der sidder en MOV over gnistgabet,
>> er
>> det så kraftigt at det slider for meget på kontaktpunkterne.
>
>
>> Og det var i den forbindelse at jeg syntes en 1N4148 er for spinkel.
>
> Alllt for spinkel, find en almindelig ensretterdiode i stor solid udgave
> og brug den.
Det her viser vel egentlig blot at hvis man virkelig skal have dækning for
sine tommelfingerregler så kræver det et indgående komponentkendskab,
diagramforståelse, matematisk kunnen! Noget så simpelt som beskrivelse af
hvad der egentlig sker i et kredsløb bestående af: En kontakt, et gammeldags
ringeapparat og et 4.5V batteri, bliver pludselig en voldsom udfordring :-)
Bo Bjerre
Ja, forståelse af fysikken i et kredsløb er den eneste vej frem :-)
Bo //
Arne Offenberg
Mange gode forslag her.
Om dit rele ikke trekker mer en 50 mA, vil det ikke v�re spenningen som
�delegger dioden. 1N4148 kan derfor brukes. Det vil v�re str�mmen og ikke
spenningen som vil knekke den. Har du et bilrele med en spole p� 12 Ohm m�
du selvf�lgelig bruke minst 1N 4001.
Med hilsen
Arne Offenberg
"Peter Hansen" <PeterQ...@forum.dk> wrote in message
news:49d8d858$0$15897$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> N�r man har et kredsl�b hvor der f.eks er et rel� beskytter man det ved at
> s�tte en diode over
> spolen. Det er ofte 1N4148 der bruges.
>
> Jeg l�ser flere steder at induktionssp�ndingen ofte kan n� op p� flere
> tusende volt, og ser jeg p�
> data for 1N4148 st�r der: Continuous reverse voltage: max. 100 V.
> Hvordan kan det v�re man bruger denne diode n�r den kun beskytter op til
> 100 V.
>
> Er der en her der ud over at svare p� ovenst�ende kan anbefale en bedre
> diode ?.
> Med bedre t�nker jeg p� en h�jkvalitets diode, der er mere robust og har
Max
> Om dit rele ikke trekker mer en 50 mA, vil det ikke v�re spenningen
> som �delegger dioden. 1N4148 kan derfor brukes. Det vil v�re str�mmen
> og ikke spenningen som vil knekke den. Har du et bilrele med en spole
> p� 12 Ohm m� du selvf�lgelig bruke minst 1N 4001.
Sp�rgsm�let blev stillet i april og drejede sig om den diode
man s�tter parallel med spolen for at kv�le spidssp�ndingen
ved afbrydelse.
--
Mvh Max