Leif Neland wrote:
> Er det det samme kabel, der har virket et andet sted, og er det
> hjemmelavet eller færdiglavet?
Det er et færdigkøbt kabel som har virket før.
Jeg bøjede mig i støvet (bogstaveligt talt) og trak et nyt kabel i
krybekælderen. Jeg kom nemlig frem til at jeg egentligt ikke kunne bruge
en evt. måling til noget. For hvis kablet eller stikket var defekt,
kunne jeg alligevel ikke gøre noget ved det; jeg ligger hverken inde med
ekstra stik eller monteringsværktøj. Og da jeg gerne ville have det
overstået i aften, besluttede jeg at tage turen en gang til med et andet
kabel.
I øvrigt var operationen noget hurtigere i anden omgang. Det var nok
mere tanken om at skulle krybe på knæ og albuer hen over det støvede
betongulv som mildest talt ikke tiltalte mig - men da jeg først var
dernede, var det ok. Jeg har heldigvis ikke klaustrofobi :)
Tak for de forskellige svar. Nu ved jeg til en anden gang hvordan jeg
måler på et netværkskabel, med de forbehold for pålidelige resultater
der nu engang er.