Kondensatorer?
Henrik G. Mortensen
Er det umiddelbart muligt at skifte til en anden type end den der foreslået
i et diagram?
Jeg er godt klar over elektrolytternes egenskaber!
Men hvad gør en tantal anderledes end en polyesterfilm eller en
pladekondensator,etc.?
Og hvis jeg nu gerne vil købe lidt stort ind til at kunne bygge lidt af
hvert er der så nogle "meget" brugte værdier som det kan svare sig at have
liggende??
Henrik.
Henrik G. Mortensen
Gør det noget at bruge en kondensator med en højere mærkespænding en den
aktuelle spænding??
Eks. skal bruge en 0,01uf 25volt.....har en 0,01uf 100volt.
Hvad indflydelse vil det have at bruge en kondensator med en højere
spænding..??
Henrik.
Kim Voss Schrader
"Henrik G. Mortensen" wrote:
>
> Hvad er forskellen på de forskellige typer kondensatorer?
> Er det umiddelbart muligt at skifte til en anden type end den der foreslået
> i et diagram?
Når jeg støder på en lyt i et tv, så kan det godt hænde at jeg sætter en
kondensator i istedet. Især de mindre lytter, f.eks. 2.2uF 100+V, kan godt være
hårdt belastede, så en stor "bolsje-kondensator" er meget mere pålidelig en
lytten selv. Eneste ulempe er størrelsen af en kondensator i forhold til lytten.
Til gengæld kan kondensatoren ikke lække.
--
Regards / M.v.h. Kim Voss Schrader
Tullende rundt i en rød Ford Escort 1.6i GLX '96 med nul gejl!
Kim Voss Schrader
Kim Voss Schrader wrote:
>
> Når jeg støder på en lyt i et tv, så kan det godt hænde at jeg sætter en
...
Altså hvis lytten i forvejen er defekt! Sidder og sover...
Dragon
> spænding..??
>
Den er dyrere og fylder typisk mere på printet...
Jens Dyekjær Madsen
strøm, som lytten kan tåle kortvarigt - og derfor så er det ofte forskel
alligevel. Måske, så kan en 100V lyt ikke tåle samme strøm, og dermed så
brænder den af (elektrolytten fordamper på grund af varme).
I kataloger som farnell's og radioparts, kan du for de fleste elektrolytter
godt læse detaljerede oplysninger såsom mærkestrøm, f.eks. angivet ved
maksimum ribbelstrøm ved f.eks. 100Hz.
Der er også ofte forskel på impedans, men det er ikke så kritisk med hensyn
til holdbarhed.
Impedansen gør, at f.eks. tantalium kondensatorer afkobler bedre (mindre
induktion og modstand), mens de desvære ikke så godt tåler så stor strøm, og
det er risiko for at de brænder af. Ofte tåler store lytter (mange uF eller
mF) noget større strøm, og det kan endog være, at kondensatorens størrelse i
uF er udregnet udfra at den skal kunne tåle mærkestrømmen ved den pågældende
frekvens. Måske, så giver flere uF større strøm, og så skal man også checke
om ribbelstrømmen nu er under det højeste maksimum.
Ofte bør man slet ikke anvende f.eks. tantal til afkobling, fordi at de
måske slet ikke tåler den strøm som der er her, og så må man måske hellere
bruge en "keramisk" kondensator, som måske ikke så nemt går i stykker på
grund af strømmen, og så kombinere den med en lyt, måske endog med en
modstand eller passende spole, eller ledningslængde, således at lyttens
ribbelstrøm ikke bliver alt for højt. Jeg ved dog ikke, om det kan være et
problem med keramiske kondensatorer, for jeg har faktisk hørt om nogen der
"har tabt" deres værdi, således kapaciteten er blevet væsentlig mindre, men
jeg vil tro, at man kan finde nogen der er gode, uden dog at have set data
for det. Jeg kunne forestille mig, at deres interne modstand, kan få
temperaturen til at hæves så meget, at de degenereres totalt, og dermed også
gør dem ubrugelige hvis de ikke er beregnet til det. Jeg tror dog nok, at
jeg ofte har haft større problemer med tantal'er, så dem bør man altså også
passe på med.
Man kan næsten sige, at selvom en elektrolyt tilsyneladende har samme data
(uF og volt), så skal man næsten også til at checke varenummer, for at sikre
sig, om dens data svare til, eller om den har mærkestrøm, osv. Så det at
undersøge elektrolytter, kan nemt være ligeså svær som transistorer, hvis
strømmene er bare nogen få milliampare. (Almindelig små lodrette lytter,
tåler ofte kun 30 mA ribbel). Normalt, så tåler en lodret lyt, ca. 120mA,
men det afhænger af spænding. Og naturligvis også af størrelsen. Det
afhænger jo af størrelsen. (Mine små 1uF/63V lodrette, tåler ca. 16mA
ribbel, og har en impedans på 80 ohm.)
Store lytter, i mange tusind uF, tåler naturligvis ampere, og bruges tid i
almindelige linære strømforsyninger og små switch-mode strømforsyninger. Ved
større strømmen, end en enkelt ampare, sættes ofte nogen få sammen, således
at man får flere uF, og stor strøm. Mens de i serie, giver færre uF.
Ved 0.01uF (og ikke 0.01mF), da vil det ofte ikke være noget strøm af stor
betydning, men det er da normalt heller ikke en elektrolyt, men en
almindelig 10nF kondensator man vil anvende, og her kan seriemodstanden,
eller impedansen betyde noget.
Du kan måske godt få en 0.01uF kondensator som en elektrolyt i 100V, mens at
du nok ikke kan få den i 25V - så her skal man måske anvende en keramisk.
Naturligvis, så skal du ikke bruge en elektrolyt kondensator, hvis det er et
sted, hvor det sidder en keramisk..
"Henrik G. Mortensen" skriver:
Claus Marcussen
Jens Dyekjær Madsen wrote:
> Ud over mærkespændingen, så er det også en mærkestrøm, altså den højeste
> strøm, som lytten kan tåle kortvarigt - og derfor så er det ofte forskel
> alligevel. Måske, så kan en 100V lyt ikke tåle samme strøm, og dermed så
> brænder den af (elektrolytten fordamper på grund af varme).
Elektolytter 'brænder' vist ikke så tit af...De buler ud fordi der opstår et
voldsomt overtryk i bægeret på grund af elektrolytvæsken opvarmes til gasform.
<Snip en længere roman om kondensatorer af forskellige typer>
De tilladelige ripplestrømme for elektrolytkondensatorer du læser i Farnell's
katalog er givet ved en ganske bestemt ripplefrekvens, omgivelsestemperatur og
_levetid_
Disse parametre kan du sagtens overskride betydeligt. Det eneste der vil
påvirkes heraf er elektrolytkondensatorens levetid. Levetiden nedsættes måske
fra f.eks. 5.000 til 50 timer. Den form for levetidsdimensionering anvendes som
oftest i højvolumen konsumelektronik.
Ved dimensionering af højkvalitets kredsløb med højfrekvente ripplestrømme,
f.eks. SMPS, dimensioneres der oftest efter en ønsket levetid, når maksimal
omgivelsestemperatur og ripplestrøm er kendte parametre. Det medfører som
ofteset en elektrolytkondensator der er kapacitetsmæssig alt for stor.
/Claus