Den 21-02-2014 22:01, CC skrev:
>> CCs teori med, at forklaringen skal findes hvorvidt der bruges et HFI
>> relæ (type AC) eller et HPFI relæ (type A) er jeg ikke enig i, fordi
>> begge disse relæer ikke er tolerante overfor konstante DC lækstrømme
> Denne må stå for Børges regning. Jeg spørge om hvilken type
> fejlstrømsafbryder der sidder i dag. Jeg er enig i, at en
> fejlstrømsafbryder af type HPFI (eller HFI) ikke er egnet.
Jeg er af den opfattelse, at det er misforstået, hvis man starter sin
problemløsning på at stirre sig blind på valg af HFI / HPFI / PFI, for
det er slet ikke der, hvor hunden ligger begravet.
Man starter med et opslag i producentens referencemanual, og starter med
at finde ud af, om det skal være et type A eller et type B relæ)
Vi ved på forhånd, at type AC ikke længere er lovlige at sætte op i
Danmark (HFI for 30 mA / FI for 300 mA)
Muligvis, men sandsynligvis ikke, så kan et type A relæ klare det (HPFI
for 30 mA / PFI for 300 mA). Jeg tror det ikke, fordi jeg formoder, at
det netop er dét, han har siddende i forvejen, hvilket også giver ham
problemer.
Højst sandsynligt har han brug for et HPFI relæ eller et PFI relæ af
typen B istedet for, fordi type B netop er bygget til at kunne holde til
større konstante DC lækstrømme over 6 mA, hvilket man netop finder foran
effektelektronik såsom frekvensomformere og solcelleinvertere.
Hvordan finder man så ud af, hvilket en type fejlstrømsafbryder man har
siddende? Tja, Sikkerhedsstyrelsen har lavet en fin lille forklaring her:
http://www.sik.dk/Forbruger/Elsikkerhed-i-boligen/Sikre-elinstallationer/Solcelleinstallationer
Vi kan se, at type A relæer kun er mærket med et enkelt piktogram,
hvorimod type B relæer er mærket med begge piktogrammer.
Som et lille sidespring kan nævnes, at "Merianvej11" er godt igang med
at reklamere for et relæ af mærket Bender, og ved at zoome ind på
annoncen kan vi se, at der er tale om "RCM type 470"
Godt nok skriver annoncøren selv ordet "frekvensomformerbeskyttelse"
hvorfor det undrer, at man kun finder piktogrammet for tyoe A afbrydere
på relæet.
Et klik på Benders hjemmeside (
http://www.bender.org/rcm.aspx )
bekræfter, at de kun laver type A relæer, hvorfor jeg vil betegne
markedsføringen som "frekvensomformerbeskyttelse" som misvisende, for
hvis type A relæer var gode nok, så var der ikke grund til at opfinde et
type B relæ.
> Stærkstrømsbekendtgørelsen åbner mulighed for at fejlstrømsafbryder
> fjernes foran en "motorstarter" - Det bliver nu en maskininstallation
> efter stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 204.
> Såfremt der ønskes en personsikkerhed i installationen - og en H(P)FI
> løsning ikke er egnet - er et PFI relæ, det bedste valg.
Puha.. man skal passe på med at nævne Maskindirektiv 204.1 i disse
tider. Specielt fordi den ikke er gyldig længere:
Nu om dage taler vi om Maskindirektiv 612 af den 25. juni 2008:
http://sik-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=bek20080612-full
Derudover kan man ikke trylle krav om fejlstrømsbeskyttelse væk, ved at
referere til Maskindirektivet, fordi, du har stadigvæk
Stærkstrømsbekendsgørelsen afsnit 8, du skal forholde dig til:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27401
Men over dem alle har du altså leverandørens referencemanual, og
leverandørens anvisninger alene er gældende for valg af
fejlstrømsbeskyttelse.
> En "motorstarter" fjerne ikke startstrømmen - den reducere startstrømmen
> med mere end 40%. Derfor vil det stadig være en god idé, at vælge en
> automatsikring med en karakteristik, der er beregnet til motorer. Og jeg
> er helt sikker på, at såfremt leverandøren anbefaler en udløser
> karakteristik vil det være type C eller D.
Nu blev der nævnt "frekvensomformer" og ikke "motorstarter".
Derudover kender hverken du eller jeg, hvordan rampetiderne er
programmeret i Stoffers aktuelle frekvensomformer, og hvis han har sat
rampetiden for kort i forhold til belastningen, så vil der stadig være
startstrøm.
> Der er dog ingen tvivl om, at en maksimalafbryder, med termorelæ og
> jordslutningsmodul dimensioneret efter den aktuelle "motorstarter", er
> den bedste løsning som tilgodeser både de tekniske aspekter og
> personsikkerheden.
En maksimalafbryder = En luksus udgave af en automatsikring.
Hvor udløsestrømmen er låst fast på en automatsikring, så kan man
justere på udløsestrømmen på en maksimalafbryder.
Idet hverken en maksimalafbryder eller en automatsikring indeholder
nogen smeltetråde, så må afbrydelsen nødvendigvis ske med en
bimetalkontakt også kaldet "termorelæ"
Et såkaldt "Jordslutningsmodul" er det samme som en fejlstrømsafbryder,
men hvor hovedkontaktsættet i en fejlstrømsafbryder kan tåle at afbryde
for effektstrømmen, så kan Jordslutningsmodulet ikke, hvorfor det
istedet for trigger maksimalafbryderens kontaktsæt istedet for.
Om du bruger jordslutningsmodul eller ej, så er det spild af tid, hvis
det ikke er et type B relæ.
--
Martin Lippert