Forskel på W og VA
Simon Pape
Hvad er forskellen på W(att) og VA (som vel står for Volt*Ampere) i
forbindelse med effektmåling?
Jeg er bekendt med at P=I*U, men hvorfor de to betegnelser? Er det for at
angive at effekten er konstant uanset spænding eller?
/Simon
Dennis Pedersen
"Simon Pape" <s...@pf.dk> wrote in message
news:0f5L8.38066$4f4.1...@news000.worldonline.dk...
Det korte svar:
VA tager højde for faseforskydningen, det gør W ikke.
Hvis man opgiver noget i VA, er det den i virkeligheden kan yde (alle
apperater har ikke ens faseforskydning og med watt tager man udgangspunkt i
at den er 1, hvilket ikke er tilfældet med div computere,motore etc.)
Den lange forklaring er der en anden der måde træde ind med da jeg har
forglemt resten ;)
/Dennis
Jens
"Dennis Pedersen" <usenetspam@*FJERNDETTE*daydreamer.dk> skrev i en meddelelse
news:cl5L8.38067$4f4.1...@news000.worldonline.dk...
Det er lige omvendt.
--
Hilsen Jens
Jens
"Simon Pape" <s...@pf.dk> skrev i en meddelelse news:0f5L8.38066$4f4.1...@news000.worldonline.dk...
P = U * I * Cos til Fi
VA er Volt * Ampere og betegnes "S"
--
Hilsen Jens
Casper Mønster
at
> > angive at effekten er konstant uanset spænding eller?
P = U * I * Cos(fi) = W Effektiv effekt (det man
betaler for)
S = U * I = VA Tilsyneladende effekt (det man
"bruger")
Q = U * I * Sin(fi) = VAr Rektiv effekt (det man ikke
betaler for, men det ryger
afligevel tilbage i nettet igen)
Casper Mønster
Poul Bundgaard
Tilsyneladende effekt :
S (VoltAmpere) = U (Volt) * I ( Ampere )
Virkeeffekt :
P (Watt) = U (Volt) * I ( Ampere ) * cos phi
For at tage det grelle eksempel kan du have en kondensator
eller spole, som optager en meget stor strøm men afleverer
den igen kort tid efter.
Der vil der være meget lidt virkeeffekt ( ohmsk tab ), men en
stor tilsyneladende effekt.
--
---
Med venlig hilsen / Kind Regards
Poul Bundgaard
Kirkegade 24A, Rødding
DK-8830 Tjele
Phone (+45) 86 65 13 99
Fax (+45) 86 65 16 99
Mobile ( +45) 21 45 54 26
" The greatest nation on earth ??? - Imagination, no doubt ! "
Dennis Pedersen
"Jens" <no...@mtak.dk> wrote in message
news:3cfce358$0$58744$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
*pis* , jeg sagde jo det var længe siden ;)
/Dennis
Fie & Erik
Forestil dig en retvinklet trekant. Hypotenusen (den længste side) er den
tilsyneladende effekt S = U*I [VA] . Den hosliggende katete er så P = U * I
* cos fi [Watt]. Den modstående katete er den reaktive effekt Q = U * I *
sin fi [Var].
fi er vinklen mellem S og P
fi er også et udtryk for hvor meget toppene på strømmens sinuskurve
tidsmæssigt er forskudt i forhold til toppene på spændingens sinuskurve.
En hel periodesvingning på 20 ms svarer til 360 grader. Ved induktiv (spole)
faseforskydning kommer strømmen senere end spændingen og ved kapacitiv
faseforskydning kommer den før.
Håber svaret er fyldestgørende - ellers kan jeg evt. uddybe lidt.
Mvh. Erik D
"Simon Pape" <s...@pf.dk> skrev i en meddelelse
news:0f5L8.38066$4f4.1...@news000.worldonline.dk...
Simon Pape
From: "Fie & Erik" <fie.he...@tdcadsl.dk>
> Håber svaret er fyldestgørende - ellers kan jeg evt.
> uddybe lidt.
hvis apparaturet bruger meget strøm i modfase med spændingen? Eller er det
en helt ude på overdrevet?
/Simon
HKJ
> Meget gerne. Forstår jeg dig ret, så kan der være stor forskel på W og VA
> hvis apparaturet bruger meget strøm i modfase med spændingen? Eller er det
> en helt ude på overdrevet?
Nej det er korrekt, en ubelastet trafo kan f.eks. godt trække meget strøm
uden at bruge ret mange watt.
Men der findes grænser for hvad elværket tillader og hvis den er overskredet
så skal der kompenseres.
Karsten Jensen
ohmsk belastning. Termen VA bruges kun i forbindelse med vekselspænding
(AC).
Den ved vekselspænding afsatte effekt i en belastning udregnes som strøm x
spænding x fasevinklen til cos. phi, idet fasevinklen vil variere alt
afhængig om effekten afsættes i en hovedsaglig induktiv belastning (f.eks.
motorer) eller kapasitiv belastning. Forskellen på det ved denne udregning
fremkomne resultat og resultatet ved kun at gange spænding med strøm kaldes
blindeffekt.
Mvh
Karsten Jensen
Karsten Jensen
"Fie & Erik" <fie.he...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3cfd13a0$0$78758$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> En grafisk forklaring:
>
> Forestil dig en retvinklet trekant. Hypotenusen (den længste side) er den
> tilsyneladende effekt S = U*I [VA] . Den hosliggende katete er så P = U *
I
> * cos fi [Watt]. Den modstående katete er den reaktive effekt Q = U * I *
> sin fi [Var].
> fi er vinklen mellem S og P
> fi er også et udtryk for hvor meget toppene på strømmens sinuskurve
> tidsmæssigt er forskudt i forhold til toppene på spændingens sinuskurve.
> En hel periodesvingning på 20 ms svarer til 360 grader. Ved induktiv
(spole)
> faseforskydning kommer strømmen senere end spændingen og ved kapacitiv
> faseforskydning kommer den før.
>
> Håber svaret er fyldestgørende - ellers kan jeg evt. uddybe lidt.
>
> Mvh. Erik D
>
>
induktiv (spole) belastning?
Mvh
Karsten Jensen
Poul Bundgaard
> induktiv (spole) belastning?
>
Kapacitet kommer "I" før "E"
Strøm før der kan opbygges en spænding.
Selvinduktion kommer "E" før "I"
Der skal være spænding før der
kan drives en strøm igennem...
OK, temmelig populariseret ;o) -
men det er gamle huskeregler.....
Karsten Jensen
"Poul Bundgaard" <poul.bu...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3cfd3694$0$47922$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Det var nu ikke lige dét, der stod i min lærebog.
Poul Bundgaard
>> Strøm før der kan opbygges en spænding.
>>
>> Selvinduktion kommer "E" før "I"
>> Der skal være spænding før der
>> kan drives en strøm igennem...
>>
>> OK, temmelig populariseret ;o) -
>> men det er gamle huskeregler.....
>>
>
> Det var nu ikke lige dét, der stod i min lærebog.
Næ, heller ikke i min - det var en lærer vi havde
der bragte den på banen, og han var ikke ny
i faget...
Er du uenig med den ??
Karsten Jensen
Umiddelbart ja. Jeg mener at have lært, at strømmen altid er 90° foran
spændingen i en spole. Om der så nu kan spindes lange ender på, hvorvidt der
er tale om elektronstrøm eller hvad, ved jeg ikke.
Mvh
Karsten Jensen
Finn Lange
Karsten Jensen <bi...@tdcadsl.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3cfd2f1c$0$47912$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Med venlig hilsen
Finn Lange
Finn Lange
Ved en ideel kapacitiv belastning vil strømmen være 90° foran spændingen,
forestil dig en ideel "tom" kondensator der tilsluttes en spænding, der vil
så gå en uendeligt høj strøm og dette vil selvsagt få spændingen til at
falde, den stiger så igen når kondensatoren er blevet opladet.
I en induktiv belastning vil strømmen blive "forsinket" fordi der bruges tid
til at ændre spolens magnetfelt der prøver at opretholde den strøm der er i
indkoblingsøjeblikket (0 A)
Strøm i ledere er pr. definition altid en elektronstrøm hvor 1 A svarer til
6.24 x 10^18 elektroner/s
Fie & Erik
"Poul Bundgaard" <poul.bu...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3cfd3694$0$47922$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Fie & Erik
[VA] og P [W]. En spole f.eks. har jo i sig selv en faseforskydning på
næsten 90 grader. I det tilfælde er strømmens og spændingens øjebliksværdier
på hver sin side af x-aksen i halvdelen af tiden - og det kan da godt være
at det kaldes modfase. Dette udtryk har jeg vist kun hørt i forbindelse med,
at folk med følsomme ører går og bytter kablerne om på deres højtalere. Kan
i forresten ikke huske at der engang var noget som hed Stereotesten i
radioen - det var vist noget med at man hørte et eller andet som bevægede
sig fra den ene højtaler til den anden, og hvis det ikke gjorde det, så
skulle man bytte om på ledningerne på den ene af højtalerne. Nå, det er vist
lidt OT. Tilbage til P, Q og S:
Du kan jo f.eks. prøve at eksperimentere lidt med en induktiv belastning -
f.eks en gammel fryser. Lån et wattmeter af dem som el-forsyningsselskaberne
har, så folk kan måle forbruget på hjemmets forskellige brugsgenstande. Lav
også en lille forlængerledning hvori du indskyder et amperemeter ( hvis
wattmeteret da ikke har denne facilitet også). Mål fryserens forbrug af
strøm I [A] og effekt P [W]. Passer regnestykket P = U * I. ?. Det gør det
formentlig ikke, og det skyldes at el-motoren i køleskabets kompressor
indeholder spoler, som faseforskyder strømmen således at dens kurver
tidsmæssigt forekommer nogle milisekunder efter spændingskurverne.
Faseforskydningsvinklen phi på din 1-fasede brugsgenstand kan du udregne:
cos phi = P/(U*I).
Det bliver hurtigt meget omfattende, at forklare helt ind til benet om
emnet, men der er skrevet et væld af bøger om det, og jeg synes du skulle
kigge lidt i dem, og så evt. vende tilbage. Hvad er det iøvrigt der
inspirerer dig til at spørge ?
Mvh. Erik D
"Simon Pape" <s...@pf.dk> skrev i en meddelelse
news:aH9L8.38317$4f4.1...@news000.worldonline.dk...
Fie & Erik
http://www.systime.dk/cd/orbit/Film/walter.fendt/physdk/vekselstroem.htm
Her er fænomenet faktisk vist så der ikke er noget at tage forkert af.
Mvh. Erik D
"Fie & Erik" <fie.he...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3cfe9737$0$8950$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Poul Bundgaard
> White over red - Pilot ahead
Beklager min langsommelighed, men..
I don´t get it ....
Forklaring udbedes.....
Fie & Erik
hører søen til og som man kan bruge til at huske hvordan lodsflaget ser ud:
1) Lodser har "altid" hvidt hår og er røde i hovedet.
2) Ergo er lodsflaget er hvidt foroven og rødt forneden
Mvh. Erik D.
"Poul Bundgaard" <poul.bu...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3cff18f0$0$8948$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Poul Bundgaard
"Fie & Erik" <> wrote
> OK, du kom selv med en huskeregel - og så kom jeg i tanker om en
anden, som
> hører søen til og som man kan bruge til at huske hvordan lodsflaget
ser ud:
>
> 1) Lodser har "altid" hvidt hår og er røde i hovedet.
> 2) Ergo er lodsflaget er hvidt foroven og rødt forneden
>
Nå, så er jeg med :o)
Havde også svært ved at se hvad det havde med faseforskydning at gøre
;o)
Amj Jensen
White over red, pilot go ahead.
ELISE=
E er elektromotorisk kraft V (spænding)
L er XL Induktiv reaktans.
I er ampere A
(S er i virkeligheden C(da elise ikke kan staves med c men skit med
det))
der er XC Kapasitiv reaktans.
Det sidste E er igen elektromotorisk kraft V spænding.
Af det kan man se at ved induktiv reaktans (de første 3 bogstaver i
ELISE er ELI). E volt er før I ampere. Derfor kommer spændingen FØR
strømmen
ved induktiv reaktans (Spole)
Ved capasitiv reaktans (de 3 sidste bogstaver i ELISE er ISE). I ampere
før
E volt. Derfor kommer strømmen FØR spændingen ved capasitiv reaktans.
Det er nok lidt klumret forklaret men det passer.
MVH Anders M J
"Poul Bundgaard" <poul.bu...@mail.dk> wrote in message
news:3cffb750$0$8980$edfa...@dspool01.news.tele.dk
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
ScooterHead
Styrbord Højre Altid Grøn
SHAG gammel sømandstobak
:-)
/SH
"Amj Jensen" <jov...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:92c91c916d81f5e29dd...@mygate.mailgate.org...
Poul Bundgaard
> Kan også en:
>
> Styrbord Højre Altid Grøn
>
> SHAG gammel sømandstobak
>
Det bliver vist lovende med mnemotekniske fif ;o)