> Nogle der kan fortælle forskellen ? ;)
Synkron betyder at dens omdrejningshastighed er låst til netfrekvensen. De
kan laves på mange måder. Det mest oplagte eksempel må være et gammelt 220 v
vækkeur med viser eller flip-tal. Det er lige så præcis som netfrekvense,
dvs. i vore dage kan det varigere +/- 1 minut eller sådan over kort tid, men
over længere tid er det lige så præcis som et atomur (fordi frekvensen
justeres så den over tid holder præcisionen)
Asynkron betyder at motorens omdrejningshastighed ikke er låst til
netfrekvensen. Mest oplagte eksempel er en seriemotor (stator og rotor
forsynes i serie), også kaldet universalmotor fordi de kan køre på både jævn
og vekselstrøm, bruges i f.eks. boremaskiner og støvsugere.
Andre typer asynkrone motorer er børsteløse "hvirvelstrømsmotorer", de laves
til både én og 3 fasede udgaver. De 3 fasede typisk til lidt tungere opgaver
(de 3 faser kan fint fås med en kondensator så de kan forsynes fra én fase).
De én-fasede har en "shunt" kobberring og bruges til lettere opgaver som
f.eks. mange gamle pladespillere.
> Og hvordan de forskellige anvendes
> når der snakkes 3 fasede ?
Ja, det var vist meget generelt og så godt osm jeg kan gøre det, eller må du
uddybe og håbe andre kan give mere præcise svar :)
Mvh
Morten
> Andre typer asynkrone motorer er børsteløse "hvirvelstrømsmotorer", de
> laves til både én og 3 fasede udgaver. De 3 fasede typisk til lidt tungere
> opgaver (de 3 faser kan fint fås med en kondensator så de kan forsynes fra
> én fase). De én-fasede har en "shunt" kobberring og bruges til lettere
> opgaver som f.eks. mange gamle pladespillere.
Ah ja, og blæsere, hvor det er en stor fordel at motoren er børsteløs.
Mindre støj og ingen kommutator og kul der bliver slidt. 3 fasede til større
blæsere og enfasede til små 220 v. blæsere. Små jævnstrømsblæsere er et
kapitel for sig, der involverer hall-effect sensorer for at slippe for den
gammeldagse kommutator - men det er vist OT her;)
Mvh
Morten
Kanon beskrivelse ;) Tak for det.
Hvordan styringsmæssigt, er der da nogen forskel på nogle af dem ? Feks hvis
man sætter en frekvensomformer på, og gerne vil have max moment fra lave
omdrejninger også. Er det så fasestyring der skal til ?
> Kanon beskrivelse ;) Tak for det.
> Hvordan styringsmæssigt, er der da nogen forskel på nogle af dem ?
Ja, himmelvid forskel. F.eks. får du ikke noget ud af at sætte en
frekvensomformer på en seriemotor, den kører uanfægtet videre med mindre du
sætter frekvensen helt vildt højt, for så opstår der unødigt
hvirvelstrømstab i stator og rotor og mere af strømmen dermed afsættes som
varme i motoren og ydelsen falder. Vil du regulere en universalmotor gøres
det typisk med lysdæmper.
Uden jeg dog er inde i området, så skal frekvensen ligge i et bestemt
område for synkron og hvirvelstrømsmotorer. Hvad området er bestemmes
naturligvis af den konkrete motor.
> Feks hvis man sætter en frekvensomformer på, og gerne vil have max moment
> fra lave omdrejninger også. Er det så fasestyring der skal til ?
Ja hvis det er en 3 faset hvivelstrømsmotor (og den 3. fase ikke bare gives
med en kondensator, dvs. den får 3 faser). De 1 fasede med en shunt
kobber-ring skal frekvensen ikke afvige for meget fra det for motoren
designede (typisk 50-60 hz). De kan dog fint reguleres med alm. lysdæmper,
men mister moment. Men da de typisk bruges til som ikke kræver noget videre
moment og belastningen ikke varierer synderligt (små blæsere) er det
sjældent et problem og også sjældent et problem at blæseren stiger
langsommere i hastighed.
Mvh
Morten
Et lille supplement til Mortens udmærkede beskrivelse.
Ved 2-fasede motorer anvendes fase nul sammen med en
en af de 3 faser - altså er spændingsniveauet 230 V.
Ved 3-fasede motorer er spændingsniveauet ca. 400 V,
idet hver bevikling tilsluttes 2 faser (ikke nul).
Ved stjerne-trekant omskiftere startes motoren op med
230 volt ved at tilslutter alle 3 faseledere til den ene ende af
beviklingerne (= nul volt. Stjerne = lysnet.).
Når motoren er godt i gang kan man slå over i trekant - så
beviklingerne nu arbejder med 400 V (=kraft).
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
Hej Morten!
Jeg læser, at du sammenligner en seriemotor med en asynkronmotor ???
En "synkronmotor" følger frekvensen, og en "asynkronmotor" forsøger
at følge, og her må du så ikke blande andre typer ind.
Det kan kun være tale om rene vekselstrømsmotorer!
Erling
> Hej Morten!
> Jeg læser, at du sammenligner en seriemotor med en asynkronmotor ???
> En "synkronmotor" følger frekvensen, og en "asynkronmotor" forsøger
> at følge, og her må du så ikke blande andre typer ind.
> Det kan kun være tale om rene vekselstrømsmotorer!
Ja, det er der vist noget om. Jeg beklager hvis det har ført til
forvirring selvom jeg ikke umiddelbart vil tro det ;)
Men omvendt behøver en synkronmotor heller ikke være lavet som en
hvivelstrømsmotor og en hvirvelstrømmotor er ikke pr definition en
synkronmotor. En synkronmotor kan fint have permanentmagnet som rotor,
det er det typiske i mekaniske 220 v ure (også mekaniske tænd/slukure)
og tilsyneladende også i min varmlaminator og drejetallerkner i microovne.
Men jeg har da også set varianter af synkronmotoren, der er lavet som
hvirvelstrømsmotoren (den énfasede udgave med kobber-ring), men der var
udhakninger i både rotor og stator (udhakningerne i rotor var dog fyldt
med alu for at mindske luftmodstanden) der gør at når den er oppe i
omdrejninger "fanges den" af frekvensen og låses dermed (med mindre den
får for stor belastning) - den starter selv, selv ved større
belastninger og altid i samme retning.
En motor med permanentmagnet som rotor starter og stopper nærmest
momentant og bruges derfor mig bekendt kun til mindre motorer. Typisk er
der en anordning, typisk én gang pr omdrejning, der gør at den kun vil
løbe uhindret én vej. Starter den tilfældigvis forkert, blokeres den og
vil løbe den anden vej. Dette er dog ikke altid, se f.eks. på tallerknen
i microovne. Dybest set er det jo hamrende ligegyldigt hvad vej
tallerknen drejer og dem jeg haft været i nærheden af længe nok til at
lægge mærke til det, er det helt tilfældigt hvad vej tallerknen vælger
at dreje - og så har det jo den fordel at tandhjulene kan slides på
begge sider - dobbelt levetid ;)
Mvh
Morten
Små synkronmotorer anvendes ofte i måleinstrumenter med skriver, f.eks.
punktskrivere, linieskrivere og dataloggere, hvor der aftegnes en
tidsstrimmel. Disse motorer er låst med en medløbskugle, så hvis motoren ved
start vil løbe den forkerte vej, slås den til omløb i den rigtige
omløbsretning.
Disse småmotorer er forsynet med gearkasser, der afhængig af type giver det
ønskede antal omdr./m.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. (7870)
Vil du med rette have ry som lærd
Så søg det lette - og gør det svært (Piet Hein)