Vores vaskemaskine er holdt op med at virke, med disse symptomer. Det er
blomberg WFH 1400 fra 1997.
Den starter med lys i de to lamper, som den skal (1 lampe for tændt, 1 lampe
for låst dør).
Den tager vand ind som den skal.
Når den så skal til at køre tromlen rundt, sker der intet, og tromlen rører
sig ikke en millimeter.
Fra styringen oppe bag drejehjulet med programmer, kommer der klik-lyde med
lidt tid imellem. Som om elektronikken sender signal til nu skal motoren
starte/stoppe.
Det mest pudsige clue er dog, at pudsigt nok kommer der ganske kort tid
(20-30 sekunder) efter start en pudsig lyd, der lyder lidt om en kogekedel
under opvarmning. Så jeg tænkte det kunne komme fra varmelegemet, men jeg
synes lyden er for høj til at lave 40 grader varmt vand, og pudsigt nok
fortsætter lyden efter jeg har slukket for maskinen i nogle minutter, med
aftagende styrke indtil den forsvinder.
Jeg synes ikke at have hørt denne lyd tidligere (men har godt nok heller
ikke hørt efter - det har jo virket).
På en tidligere vaskemaskine (hvor vi boede før) skiftede jeg kondensator på
et tidspunkt. Men jeg synes ikke jeg kan se en kondensator på denne, og på
den tidligere ville tromlen godt flytte sig lidt, dog uden at kunne køre
hele vejen rundt.
- Hvad kunne fejlen mest sandsynligt tænkes at være??
Mvh og på forhånd tak
Jens
Har du kontrolleret om vandtilførslen er OK, slanger, filter og
magnetnentiler. Det kan også være din nivea switch der ikke fungerer måske
en stoppet slange i denne.
Børge
Børge
Fejlen giver
* netop vand i tromlen
* vaskeprogram starter som normalt, men stopper så når motoren skal
starte tromlen.
* de karakteristiske gentagne klik-lyde fra et relæ (kan dog også
komme fra andre relæ'er)
Jeg kender ikke Blomberg's maskiner, men fejlen er ret hyppig på AEG /
Electrolux vaskemaskiner.
På sidstnævnte modeller, koster fejlen fra 1500 til 3000 kr afhængigt
hvor fejlen ligger, må håbe Blomberg er billigere.
/Voblip
Det er netop akkurat samme fejl ved centrifugering. Tromlen rokker sig ikke
en millimeter og der kommer kliklyde fra styreprintet.
Og de ting du angiver som "fejlen giver" er helt rigtigt.
- Jeg troede det måske kunne være kullene i motoren. Hvis det er kul der
skal skiftes, vil tromlen så også stå bomstille, eller ville den give sig
lidt?
- Det koster vel kr. 500,- eller mere blot at få en tekniker ud at se hvad
der er galt? så det peger lidt i retning af vi ligeså godt kan købe en ny
maskine.
Jeg håbede på det var noget jeg selv kunne skifte.
Mvh
Jens
"Blip" <vob...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1191858315.5...@50g2000hsm.googlegroups.com...
>Hej
>
>Det er netop akkurat samme fejl ved centrifugering. Tromlen rokker sig ikke
>en millimeter og der kommer kliklyde fra styreprintet.
>
>Og de ting du angiver som "fejlen giver" er helt rigtigt.
>
>- Jeg troede det måske kunne være kullene i motoren. Hvis det er kul der
>skal skiftes, vil tromlen så også stå bomstille, eller ville den give sig
>lidt?
>
>- Det koster vel kr. 500,- eller mere blot at få en tekniker ud at se hvad
>der er galt? så det peger lidt i retning af vi ligeså godt kan købe en ny
>maskine.
>
>Jeg håbede på det var noget jeg selv kunne skifte.
>
>Mvh
>Jens
>
>
Det kan sagtens være kullene. Hvis de er så slidte at de ikke længere
når ind til komutatoren står motoren bomstille.
Prøv at tage ledningerne til kullene af og mål om der er gennemgang
mellem de to kul.
Jeg har haft netop dette problem på en Blomberg
Jens kan være inde på noget...
Hvis motoren har motorkul er det et forsøg værd, en del motorer er
kulfri især ældre modeller, så der må du kikke i manualen - håber du
stadigt har den ellers prøv på Blomberg's hjemmeside.
Motorkul fåes for et par hundrede og op, så det er en del billigere -
husk i givet fald at slibe komutatoren ren med en slibesten.
Ofte vil der have været et noget højere støjniveau fra maskinen, i
tiden indtil motoren ikke længere ville køre, det nævnte du intet om,
så jeg gik ud fra det ikke var tilfældet.
Du har ikke nævnt den præcise model, så jeg kan ikke sige om motoren
har motorkul, eller den er 'kulfri' (sidstnævnte bruges en del idag,
så skifter man hele motoren, rimeligt nemt at gøre men også ret dyrt).
Held og lykke med projektet.
/Voblip
Kan jeg ikke lige få et par ord om hvordan dette nemmest gøres...
- Hvor sidder kullene på motoren?
- Jeg skal vel afmontere motoren helt, for at komme ind til dem?
- Hvordan måler man om der er gennemgang mellem de to kul? Gerne rimeligt
udførligt.
Mvh og pft
Jens
Uden jeg kender noget til Vaskemaskinen, syntes jeg nærmere at det lyder til
at der er noget mekanisk galt.
Har du mulighed for at checke om motoren overhoved trækkes med rundt når du
drejer tromlen?
Jeg tænker på om lyden du kan hører efter du slukker maskinen, ikke kunne
være den ubelastede motor der løber omdrejningerne af sig?
Jeg ved ikke om der stadig er -eller i ´97 var, vaskemaskiner med rem? Jeg
ville nok starte med at checke om det skulle være være noget så simpelt som
en pinolskrue på en remskive, motorens drivaksel eller lign. der har
arbejdet sig løs.
Henrik
>
>Kan jeg ikke lige få et par ord om hvordan dette nemmest gøres...
Det første du kan gøre at vippe maskinen bagover så du kan komme til
motoren nedefra.
Hvis det som forventet er en motor med kul kan du se to ledninger gå
til "bagenden" af motoren dvs. modsat remskiven.
Ledningerne går til de to kulholdere det sidder overfor hinanden, på
hver side af kommutatoren.
Kullene holdes ind mod kommutatoren af små fjedre, men der er et
mekanisk stop således at hvis de bliver slidt ned mister de til slut
forbindelsen. Du kan normalt se om der er mekanisk kontakt melllem kul
og kommutator, ellers må du bruge et universalinstrument og måle om
der er gennemgang.
Et første forsøg kunne være at banke let på kullene det kan måske få
dem til at "falde til" og kortvarigt give forbindelse.
Hvis kullene er slidt ned skal du have motoren ud og på de fleste
modeller skiftes hele kulholderen, hvis du har modelnummeret kan du
finde/købe reservedelene på nettet.
Har også netop haft kul-problemer på en Blomberg. Maskinen er 4 år gammel,
og ifølge Blomberg, er det meget normalt at kullene er slidte allerede (!)
Maskinen havde stort set samme symptomer som beskrevet i denne tråd.
Jeg tog motoren ud gennem bagpladen. Skruede kulholderne af, og konstaterede
da, at kullende var så slidte at de ikke mere pressede mod kommutatoren.
Kommutator og viklinger var helt sorte af kulstøv. Jeg holdte et stykke
vandslibepapir (superfint sandpapir) mod kommutatoren mens jeg drejede
motoren med hånden. Snart var den helt blank. Derefter pustede jeg motorhus,
viklinger og kommutator med trykluft.
Mens jeg ventede på levering af nye kul satte jeg de gamle i igen, og
pressede husene mest muligt i retning mod kommutatoren da jeg skruede dem
fast. Nu har maskinen kørt upåklageligt i 3 uger på de gamle kul. De nye kul
er ankommet, men endnu ikke skiftet. Pris 260,-
/ Erik
Hvis nogen skulle finde denne tråd frem senere, i et forsøg på at få
repareret deres vaskemaskine, kan jeg fortælle, at jeg skilte maskinen ad,
skiftede kullene, og så kørte den fint igen.
De første 5-10 vaske efter kul-skift havde den en underlig "gnidende" lyd.
Anderledes end den plejer. Det må være kullene der lige skulle slibes til
mod motoren, for den er væk nu.
Kullene var rimeligt nemme at skifte. Jeg havde ikke prøvet sådan noget før,
men er frisk på at prøve kræfter med sådanne udfordringer, og det gik fint.
Så er du typen der gerne går i krig med sådan en udfordring, kan du også
løse opgaven.
Efter at kunne læse motornummer og type på motoren, og se kullene, kunne jeg
finde dem på nettet. Jeg ringede til den lokale hvidevare-reservedels-shop
og de skulle have kr. 300,- for nye kul. På nettet fandt jeg dem hos
http://www.tp-denmark.dk/ til kr. 225,- incl. fragt.
Hilsen
Jens