Sikring til 24 V DC

[gnuff...@gmail.com]

Skal der bruges bestemte sikringer til 24 V DC eller kan følgende sikring bruges?
Kan alle typer sikringer bruges?

http://dk.rs-online.com/web/p/sikringer-med-sko-centrerede-sko/7038796/

RS varenr. 703-8796

[Martin [TMM]]

Hej
On 12-09-2012 20:29, gnuff...@gmail.com wrote:
> Skal der bruges bestemte sikringer til 24 V DC eller kan f�lgende sikring bruges?

Du skal meget h�jere op i sp�nding f�r det begynder at have betydning
for om du kan bruge en bestemt sikring. Det er str�mmen der har
betydning for sikringer.
Brug du roligt den sikring du kan finde, beregnet til din max-str�m.

Mvh
Martin

[gnuff...@gmail.com]

Tak for svar.
Jeg fortsætter med det jeg har fundet.

[CC]

Den 12-09-2012 20:29, gnuff...@gmail.com skrev:
> Skal der bruges bestemte sikringer til 24 V DC eller kan f�lgende sikring bruges?

> Kan alle typer sikringer bruges?
>
> http://dk.rs-online.com/web/p/sikringer-med-sko-centrerede-sko/7038796/
>
> RS varenr. 703-8796
>

Er det en joke?

Den sikring du linker til er en sikring til et h�jsp�ndingsanl�g (0,7
kV) - Check lige sikringens fysiske m�l :-)

[Claus]

Hejsa,
>Skal der bruges bestemte sikringer til 24 V DC eller kan f�lgende sikring

>bruges?
Kan alle typer sikringer bruges?

http://dk.rs-online.com/web/p/sikringer-med-sko-centrerede-sko/7038796/

Citat fra databladet:

Operating frequency: 45-62 Hz


Du kan intet steds i databladet l�se hvorledes denne sikring agrerer ved DC.



/Claus

[Henning]

>for om du kan bruge en bestemt sikring. Det er str�mmen der har
>betydning for sikringer.

Ahh, det er vel effekten der har betydning? 10 ampere ved 24 volt og
220 volt kr�ver langtfra samme sikring. S� l�nge der ikke bruges et
amperemeter som sikring, er det tykkelsen af en tr�d der er afg�rende.

[Max]

Hej Henning

> Ahh, det er vel effekten der har betydning? 10 ampere ved 24 volt og
> 220 volt kr�ver langtfra samme sikring. S� l�nge der ikke bruges et
> amperemeter som sikring, er det tykkelsen af en tr�d der er afg�rende.

Effekten der afs�ttes i sikringen er kun bestemt af str�mmen, sp�ndingen
er ligegyldig. L�r Ohm's lov at kende, det g�r el nemmere at forst�.

--
Mvh
Max

[Martin [TMM]]

Hej

On 13-09-2012 17:36, Henning wrote:
> Ahh, det er vel effekten der har betydning?

Hvis du afs�tter effekt i en sikring, er der noget ravruskende galt.

> 10 ampere ved 24 volt og

> 220 volt ...

Er 10 ampere, uanset hvordan du ser p� det.
Du har ingen sp�ndingsfald over sikringen. Havde du et sp�ndingsfald,
ville du have en afsat effekt. Ohm's lov. P = U x I.

> kr�ver langtfra samme sikring. S� l�nge der ikke bruges et
> amperemeter som sikring, er det tykkelsen af en tr�d der er afg�rende.

Hvilket er lige netop det der er det smarte ved en sikring. :)

Mvh
Martin

[Martin [TMM]]

Hej

On 13-09-2012 16:13, Claus wrote:
> Du kan intet steds i databladet l�se hvorledes denne sikring agrerer ved DC.

Jeg vil s�tte 100 kr p� at den opf�rer sig som en sikring, ganske som
99,9% af alle andre sikringer p� markedet ville g�re.

Mvh
Martin

[Claus]

> Jeg vil s�tte 100 kr p� at den opf�rer sig som en sikring, ganske som
> 99,9% af alle andre sikringer p� markedet ville g�re.

�rgeligt dit sats ikker er h�jere....



/Claus

[Martin [TMM]]

Hej

On 13-09-2012 19:45, Claus wrote:
> �rgeligt dit sats ikker er h�jere....

Baseret p� hvad?

/Martin

[Martin [TMM]]

Hej

On 13-09-2012 17:41, Max wrote:
> Effekten der afs�ttes i sikringen er kun bestemt af str�mmen,

Og sp�ndingsfaldet over sikringen.
Skulle vi ikke lige bruge Ohm's lov?

> L�r Ohm's lov at kende, det g�r el nemmere at forst�.

Ja, det g�r det.

Mvh
Martin

[Børge Larsen]

On 13 Sep., 18:31, "Martin [TMM]" <t...@-cut-trutter.dk> wrote:
> Hej
> On 13-09-2012 16:13, Claus wrote:
>

> > Du kan intet steds i databladet læse hvorledes denne sikring agrerer ved DC.
>
> Jeg vil sætte 100 kr på at den opfører sig som en sikring, ganske som
> 99,9% af alle andre sikringer på markedet ville gøre.
>
> Mvh
> Martin

Enhver sikring har en karakteristik. Og den har også en ohmsk modstand
omend den er lille.

Mvh.

Børge

[Max]

Hej Martin

> Og sp�ndingsfaldet over sikringen.

Hvordan tror du sikringer virker ?

--
Mvh
Max

[Max]

Hej Claus

> Du kan intet steds i databladet l�se hvorledes denne sikring agrerer
> ved DC.

Agere som ved AC, det er to metalender med et porcel�nslegeme imellem
og heri er der udsp�ndt en metal tr�d, s� den er lavet som alle andre
smeltesikringer, kun de fysiske m�l er anderledes.

--
Mvh
Max

[Max]

Hej B�rge

> Enhver sikring har en karakteristik. Og den har ogs� en ohmsk modstand
> omend den er lille.


Ja, uden modstand, ingen sikring.

--
Mvh
Max

[Jan Rasmussen]

Den 13-09-2012 18:30, Martin [TMM] skrev:

> Hvis du afs�tter effekt i en sikring, er der noget ravruskende galt.
>
>> 10 ampere ved 24 volt og
>> 220 volt ...
>
> Er 10 ampere, uanset hvordan du ser p� det.
> Du har ingen sp�ndingsfald over sikringen. Havde du et sp�ndingsfald,
> ville du have en afsat effekt. Ohm's lov. P = U x I.
>

oh, superleder ved stue-temp. nice.

Vi er dog helt enige om at det ikke er mange volt der ligger over
sikringen ved m�rkestr�mmen (eller mindre/mere for den sags skyld,
indtil hun bryder :-). Men "ingen sp�ndingsfald", det er lige groft nok.

til OP: Det eneste der rigtigt v�r at v�re bekymret for mht. sikringer
bygget til AC, men bruges p� DC, er at DC jo mangler den dejlige
nul-gennemgang der giver sikringen en mulighed for at slukke lys-buer.
Derfor har en given sikring en lavere Adc brydeevne end end en Aac
brydeevne. Hvis denne ellers er opgivet / m�lt af fabrikanten.

Sikringes v�rdi er dog den samme om det er AC eller DC, takke v�re
begrebet RMS.


/Jan Rasmussen.

[CC]

Den 12-09-2012 20:29, gnuff...@gmail.com skrev:

Ved sikringer kan vi tale om 2 kortslutningsområder det termiske og
elektromagnetisk område.

I det termiske område kan der ved mindre overbelastninger, ca. 1,1 x
mærkestrømmen, tage over en time, før sikringen udløses termisk.
(Er sikringen luftfyldt, sandfyldt eller har den en inaktiv gas)

Den termiske udløsningstid er den samme for sikringen uanset om den
sidder i et AC eller DC kredsløb.

I det elektromagnetiske område skal AC kortslutningsstrømme være flere
gange højere end sikringens mærkestrøm for at udløses. F.eks. kræver en
6 A sikring et kortslutningsstrøm på mellem 30-60 A for at blive udløst


Den elektromagnetiske værdi ved DC kortslutningsstrømme stiger med ca.
40 %. Fx. har en 10 A normalt en udløsningsstrøm på mellem 30 og 50 A. I
et DC-kredsløb øges disse værdier til 42-71 A.

Så læs sikringens datablad :-)

[S.M.]

"CC" <c...@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:50524e56$0$294$1472...@news.sunsite.dk...

Elektromagnetisk værdi i smeltesikringen???
Hmmm, det må forklares, med mindre der indblandes elektroniske sikringer
men det er ikke
http://dk.rs-online.com/web/p/sikringer-med-sko-centrerede-sko/7038796/ .

S.M.

[Henning]

>
>Effekten der afs�ttes i sikringen er kun bestemt af str�mmen, sp�ndingen
>er ligegyldig. L�r Ohm's lov at kende, det g�r el nemmere at forst�.

Nu er du vist ved at rode dig ud p� dybt vand!
Effekt = sp�nding * str�m. Hvis du fjerner sp�ndingen, hvad er der s�
tilbage?

[smeden]

en br�ndt sikring!
Max har [meget!] lidt ret. Det er principielt effekten som br�nder
sikringen af, nemlig str�mmen i sikringen, og sp�ndingen over den. N�r
den effekt overstiger tr�dens smeltepunkt smelter den.
Der hvor den smutter for Max, er at modstanden i s�lvtr�den er fast, og
dermed er effekten som afs�ttes i tr�den kun afh�ngig af str�mmen,
uanset om vi taler Kvolt 230volt eller 12volt.
Som n�vnt andetsteds i tr�den er den vigtigste forskel at en DC vil
tr�kke en st�rre/kraftigere gnist, men det har mest at sige ved
automatsikringer, hvor der er kontakts�t.

//finn

[Max]

Hej Finn

> Der hvor den smutter for Max, er at modstanden i s�lvtr�den er fast,
> og dermed er effekten som afs�ttes i tr�den kun afh�ngig af str�mmen,
> uanset om vi taler Kvolt 230volt eller 12volt.

M�ske du lige skulle l�se hvad jeg skrev en gang til:

"Effekten der afs�ttes i sikringen er kun bestemt af str�mmen, sp�ndingen
er ligegyldig."

--
Mvh
Max

[Anders Wegge Keller]

smeden <m...@not2old.dk> writes:

> Der hvor den smutter for Max, er at modstanden i sølvtråden er fast,
> og dermed er effekten som afsættes i tråden kun afhængig af
> strømmen, uanset om vi taler Kvolt 230volt eller 12volt.

Spændingsfaldet hen over sikringen er afhængigt af modstanden og
strømmen, så uanset om spænding mellem fase og 0 er 230kV eller 12V,
er U_sikring den samme for en konstant I og R_sikring.

--
/Wegge

Leder efter redundant peering af dk.*,linux.debian.*

[Hauge]

Hej Max

On 14-09-2012 22:32, Max wrote:
> M�ske du lige skulle l�se hvad jeg skrev en gang til:

Det er ret tydeligt at ingen har l�st, i hvert fald ikke forst�et, hvad
du skrev.

> "Effekten der afs�ttes i sikringen er kun bestemt af str�mmen, sp�ndingen
> er ligegyldig."

Der er problemet, for hvilken sp�nding omtaler du? Jeg l�ser det kun som
sp�ndingen (den p� de oprindelige 24 volt) der er ligegyldig.
Andre brokker sig, fordi de mener du omtaler sp�ndingstabet over
sikringen, n�r der g�r str�m igennem den.

Det virker mest som om at der er for mange der har glemt hvad det
oprindelige sp�rgsm�l g�r ud p�, og den klub er du ikke med i Max.

Mvh Hauge

[smeden]

Den 15-09-2012 07:54, Anders Wegge Keller skrev:
> smeden<m...@not2old.dk> writes:
>
>> >Der hvor den smutter for Max, er at modstanden i sølvtråden er fast,
>> >og dermed er effekten som afsættes i tråden kun afhængig af
>> >strømmen, uanset om vi taler Kvolt 230volt eller 12volt.
> Spændingsfaldet hen over sikringen er afhængigt af modstanden og
> strømmen, så uanset om spænding mellem fase og 0 er 230kV eller 12V,
> er U_sikring den samme for en konstant I og R_sikring.

Jeg mener det er det jeg skrev :-)

Men det er rigtigt, som Hauge pointerer, at det ikke er ligegyldigt om
vi ved spænding forstår "forsyningsspænding", som relateret til OP eller
vi forstår "spænding[sfald] over sikringen"
Siger man spændingen, tænker de fleste vel på forsyningen, Er det over
en sekundær komponent, siger man vel normalt spændingsfald?

//finn

[CC]

Den 14-09-2012 09:12, S.M. skrev:
> "CC" <c...@mail.dk> skrev i meddelelsen
> news:50524e56$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
>>

>> Ved sikringer kan vi tale om 2 kortslutningsområder det termiske og
>> elektromagnetisk område.
>>
>> I det termiske område kan der ved mindre overbelastninger, ca. 1,1 x
>> mærkestrømmen, tage over en time, før sikringen udløses termisk.
>> (Er sikringen luftfyldt, sandfyldt eller har den en inaktiv gas)
>>
>> Den termiske udløsningstid er den samme for sikringen uanset om den
>> sidder i et AC eller DC kredsløb.
>>
>> I det elektromagnetiske område skal AC kortslutningsstrømme være flere
>> gange højere end sikringens mærkestrøm for at udløses. F.eks. kræver
>> en 6 A sikring et kortslutningsstrøm på mellem 30-60 A for at blive
>> udløst
>>
>> 
Den elektromagnetiske værdi ved DC kortslutningsstrømme stiger med
>> ca. 40 %. Fx. har en 10 A normalt en udløsningsstrøm på mellem 30 og
>> 50 A. I et DC-kredsløb øges disse værdier til 42-71 A.
>>
>

> Elektromagnetisk værdi i smeltesikringen???

Ok - giver dig ret i at det måske er et uheldig valgt ord men.....

Når tråden i en sikring brænder over, tændes en lysbuen som leder
strømmen, indtil lysbuen slukker.
Ved DC strømme sker det først når energien i lysbuen forsvinder
(luftgabet bliver for stort, kredsløbet afbrydes, kortslutningen
forsvinder etc).
I AC kredsløb går strømmen normalt gennem nul. Ved 50 Hz sker dette 100
gange i sekundet, derfor slukker lysbuen hurtigere end ved DC kredsløb.

[Anders Wegge Keller]

smeden <m...@not2old.dk> writes:

> Den 15-09-2012 07:54, Anders Wegge Keller skrev:
> > smeden<m...@not2old.dk> writes:
> >
> >> >Der hvor den smutter for Max, er at modstanden i sølvtråden er fast,
> >> >og dermed er effekten som afsættes i tråden kun afhængig af
> >> >strømmen, uanset om vi taler Kvolt 230volt eller 12volt.
> > Spændingsfaldet hen over sikringen er afhængigt af modstanden og
> > strømmen, så uanset om spænding mellem fase og 0 er 230kV eller 12V,
> > er U_sikring den samme for en konstant I og R_sikring.
>
> Jeg mener det er det jeg skrev :-)

> Men det er rigtigt, som Hauge pointerer, at det ikke er ligegyldigt om
> vi ved spænding forstår "forsyningsspænding", som relateret til OP

Forsyningsspændingen er spændingen mellem din Vcc eller fase og
nul. Den kan jeg altså ikke se relatere til spændingsfaldet over en
sikring.

> eller vi forstår "spænding[sfald] over sikringen" Siger man
> spændingen, tænker de fleste vel på forsyningen, Er det over en
> sekundær komponent, siger man vel normalt spændingsfald?

Jeg tror vi skal ud i noget insekterotik, hvis vi skal fortsætte ud
ad denne tangent.