Aaynkron motor - Generator
Jens Harvest
for hvorledes man bygger en asynkron motor om til en generator ??
Jens Harvest
Fie & Erik
Skal du have en 3-faset (går jeg ud fra) asynkronmotor til at køre som
generator, er det ret afgørende om den er tilsluttet nettet (ja, altså ikke
internettet for faen, vel) eller ej.
Hvis den er tilsluttet nettet, optager den en magnetiseringsstrøm derfra og
så skulle der i grunden ikke være så meget mere at sige til det. Der skal
bare sættes en drivmaskine på.
Skal den derimod køre alene, må den tilsluttes et kondensatorbatteri på
generatorklemmerne. Behovet for magnetisering varierer med lasten, så der må
laves automatisk ind- og udkobling af dele af batteriet.
Istedet for ind- og udkobling kan man også, udover kondensatorbatteriet,
tilslutte et sæt spoler med jernkerne. Disse skal dimensioneres, så kernen
går i mætning ved tomgangsspænding, men ikke ved belastningsspænding. Når
spændingen falder under belastning, bruger spolerne mindre af
kondensatorbatteriets wattløse effekt, mens generatoren så optager en
tilsvarende større wattløs strøm = magnetiseringsstrøm.
Vend evt. tilbage med mere inden vi snakker videre.
Mvh. Erik D.
"Jens Harvest" <har...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:LV5e8.50$9c....@news.get2net.dk...
Jens Harvest
Jens Harvest skrev i meddelelsen ...
Jens Harvest
1-1,5 Kw. I første omgang.
Men hvis du ligger inde med nogle formler e.lign. Så skriv endelig.
Jens
Fie & Erik skrev i meddelelsen
<3c7aacff$0$39835$edfa...@dspool01.news.tele.dk>...
Aksel
"Jens Harvest" <har...@get2net.dk> wrote in message
news:AIQe8.179$6l2....@news.get2net.dk...
> Den skal ikke tilsluttes nettet (el-nettet) - Men trække et varmelegme på
> 1-1,5 Kw. I første omgang.
> Men hvis du ligger inde med nogle formler e.lign. Så skriv endelig.
>
> Jens
Hvis den kun skal trække et varmelegeme skal du opgive at bruge en
asynkronmotor som generator, styringen der skal bruges er alt for
kompliceret til det formål.
Eriks svar dækker fuldstændig hvad styringen skal indeholde, hvis du skal
bruge nye komponenter vil jeg forsigtigt skyde på 5 -10000 kr i materialer,
hvis du finder konstruktionstegninger må du regne med at omdimensionere til
din motorstørrelse.
Har du tænkt på jævnstrøm, det er meget lettere at styre
Hilsen Aksel
Jens Harvest
Men da der er tale om en ren ohmsk belastning, som samtidig ikke mig bekendt
ikke skulle være afhængig af de helt store frekvens udsving. Skulle det vel
ikke være nødvendigt med de helt store styringer ?? eller er der noget jeg
har misforstået ??
Jens
Aksel skrev i meddelelsen <3c7c02e4$0$227$edfa...@dspool01.news.tele.dk>...
Fie & Erik
2) Hvad skal generatoren drives af ?
"Jens Harvest" <har...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:AIQe8.179$6l2....@news.get2net.dk...
Jens Harvest
Fie & Erik skrev i meddelelsen
>1) Formler for hvad ?
>2) Hvad skal generatoren drives af ?
>
1) Formler til at beregne kondensator batteriet´s størrelse - Og gerne evt.
vejledninger og fif.
2) Generatoren skal drives af en vandmølle, hvorfor at jeg ved hjælp af
gear kan tilpasse hastigheden, da
vandhastigheden er nogenlunde konstant.
Med Venlig Hilsen
Jens
Jørgen Rasmussen
> Klip
> 1) Formler til at beregne kondensator batteriet´s størrelse - Og gerne evt.
> vejledninger og fif.
Beregning af kondensator for "kondensatormagneitiseret generatordrift"
Udfra en lærebog har jeg fundet:
En 2,2 kW motor, 4 pol. 380V, 50Hz. Stjernekoblet.
Har flg. spændings/strømkarakteristik: U(o)/I(my)
150V/0,75A 200V/1,0A 250V/1,35A 300V/1,75A 350V/2,3A 400V/3,15A
(Det kræver, som du kan regne ud, en transformer at få optegnet disse data.)
Deraf kan tomgangsspændingen og sammenhørende kapacitet ved 1500 RPM beregnes:
Hovedpunktet er: Motorens magnetiseringsstrøm skal forsynes fra kondensatoren.
I(my) = 1,73 x Ic(str)
Den nødvendige kapacitet fås ved skæringen af linierne:
i(my) = 1,73 x omega x C x U(o)
og: U(o) = f(I(my))
Ic(str) = Uc/Xc = omega(c) x U(o) (omega er = 2 x pi x f)
Dvs. C = I(my)/(1,73 x omega x U(o))
Heraf er beregnet flg. C værdier ved forskellige spændinger:
U(o)/C:
150V/9,2uF 200V/9,2uF 250V/9,9uF 300V/10,7uF 350V/12,1uF 400V/14,5uF
Dvs. der skal bruges min. 9,2uF. Dvs. min. værdi for at få det til at fungere.
Hvis du ikke har muligheden for at lave karakteristikke, så prøv dig frem.!
Har du iøvrigt prøvet at søge efter info på nettet.?
Mvh. Jørgen
--
Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/
Jens Harvest
Det var lige det jeg søgte, jeg skal nok lige finde mine gamle lærerbøger
frem igen, før jeg begiver mig ud i matematikkens univers.
Det eneste sted jeg har søgt info, er her i gruppen. Da jeg fra starten
egentlig ikke var helt klar over, horledes jeg skulle gribe det an. Og
måske nok håbede på at "støde" ind i andre der havde forsøgt sig med noget
lignende.
Jens
"Jørgen Rasmussen" <jorgen-r...@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
news:3C7DA276...@aa.sa.dk...
Fie & Erik
Som et lille supplement til Jørgens indlæg, har jeg her et eksempel som
viser fasekompensering af en nettilsluttet motor, til cos j = 1. Om det
samme batteri kan bruges til dit formål kan andre i gruppen formentlig tage
stilling til, for jeg er ikke sikker.
Asynkronmaskines data:
3 faser, 3*380 V, 50 Hz, I1/1=6,9A, cos j = 0,81
Ved tomgang er cos j = 0,25 og I0 = 4 A.
Signaturforklaring:
cos j0 = cosinus til maskinens faseforskydningsvinkel i tomgang.
Sin j0 = sinus til maskinens faseforskydningsvinkel i tomgang.
Q0 = Maskinens optagne reaktive effekt i tomgang (magnetiseringseffekt)
[var]
Un = netspænding
Ö3 = 1,73 = faktoren kvadratrod 3 som er forholdet mellem fase- og
netspænding
I0 = maskinens optagne strøm i tomgang [A]
Q C = kondensatorbatteriets afgivne effekt [var]
I C = kondensatorbatteriets afgivne strøm [A]
X C = Kondensatorbatteriets kapacitive reaktans [W]
W = Ohm, modstand
C = Den enkelte kondensators kapacitet [F]
p = pi = 3,14
f = frekvens = vekselspændingens periodiske svingninger/sekund [Hz]
Hz = hertz = enhed for frekvens
F = farad = enhed som kapacitet angives i.
m = mikro = 1/1000000
1/1 = fuldlast, eks: cos j1/1 = cosinus til maskinens
faseforskydningsvinkel ved fuld last.
Tomgang:
cos j0 = 0,25 Þ Sin j0 = 0,968
Q0 = Ö3 * Un *I0 * sin j0 = Ö3 * 380 * 4,0 * 0,968
Q0 = 2548 var
Q C = 2548 var Þ I C = Q0 / (Ö3 * Un) = 2548 / (Ö3 * 380) = 3,87 A
I C = 3,87 A
Vi vælger et trekantkoblet kond.batt.:
X C = Un /( I C /Ö3) = Ö3 * Un / I C = Ö3 * 380 / 3,87 = 170 W
C = 1/(2 * p * f * X C ) = 1/ (2 * p * 50 * 170) [F] = 18,7 mF
Dvs. at når der ved tomgang er indskudt 3 trekantkoblede kondensatorer på
hver 18,7 mF, så bliver cos j = 1 og din faseforskydningsvinkel j = nul
grader.
Fuldlast:
cos j1/1 = 0,81 Þ Sin j1/1 = 0,586
Q1/1 = Ö3 * Un *I1/1 * sin j1/1 = Ö3 * 380 * 6,9 * 0,586
Q1/1 = 2661 var
Q C = 2661 var Þ I C = Q1/1 / (Ö3 * Un) = 2661 / (Ö3 * 380) = 4,04 A
I C = 4,04 A
Den kapacitet der nu skal være indkoblet for at give en
faseforskydningsvinkel på 0 grader er:
X C = Un /( I C /Ö3) = Ö3 * Un / I C = Ö3 * 380 / 4,04 = 162,8 W
C = 1/(2 * p * f * X C ) = 1/ (2 * p * 50 * ) [F] = 19,6 mF
Jeg har aldrig prøvet det her selv, men hvis jeg var dig, ville jeg lave en
hurtig opstilling. Skaffe 3 ens kondensatorer på ca. den kapacitet du regner
dig frem til i fuldlast eksemplet eller lidt større. Bore nogle huller i en
planke og montere kondensatorerne på den med strips og trekantforbinde dem.
Tilkoble generatoren til varmelegeme og kond.batt. Som drivmaskine kan man
evt. bruge en anden asynkronmaskine, hvis det gear m.v. du har er for
besværligt sådan lige at rigge til. Hvis det er flangemotorer begge 2 så kan
du bare line dem op og spænde dem sammen. Er de med nøgne aksler, så må du
opfinde en kobling. Måske kan du skaffe nogle fleksible koblinger som kan
spændes fast på akslerne. (Kan ikke huske hvad de hedder).
Husk i alle tilfælde at gøre maskinerne fast på et underlag med bolte.
Sæt en afbryder på varmelegemet, så du kan starte op i tomgang.
Sæt et voltmeter på generatorklemmerne.
Start ekvipagen og noter spændingen.
Slut varmelegemet til og noter spændingen igen.
Måske skal der eksperimenteres lidt med kondensatorstørrelsen, men jeg ville
vælge dem fra fuldlastberegningen. I tomgang kører generatoren så med
kapacitiv last, men hvad gør det.
Mht. hvad jeg tidligere skrev om automatisk ind- og udkobling, så glem det i
første omgang.
Kondensatorer kan du sikkert pille af nogle gamle 1- fasede motorer hos en
klunser.
De skal være til 380 Volt, 50 Hz. Ups.........det bliver nok lidt svært at
finde. Nå, men så må du istedet stjernekoble kondensatorerne. De skal så
være på 3 * 19,6 = 58,8 mF. Jeg gider altså ikke skrive formlerne om. Hvis
ikke du kan finde 3 helt ens kondensatorer, så prøv alligevel. Det giver
lidt skæv last, men bare du ikke er over fuldlaststrømmen på nogle af
generatorens klemmer, så ødelægger du ikke generatoren.
Hvis du udfører forsøget, så glem ikke at melde tilbage
Mvh. Erik D
Fie & Erik
kvadratrodstegn mv. er røget af i svinget. Nå, jeg håber du finder ud af
det. ellers må du give lyd fra dig.
Mvh. Erik D
"Fie & Erik" <fie.he...@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c8148a5$0$39853$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Jørgen Rasmussen
Klip
> Sæt et voltmeter på generatorklemmerne.
>
> Start ekvipagen og noter spændingen.
>
> Slut varmelegemet til og noter spændingen igen.
Klip
Hvordan med magnetisering.? For overhovedet at få en spænding ud fra start.
Ved du om man kan starte på den remanens der er i en motor.?
Eller man skal magnetisere med et batteri før start.?
Fie & Erik
"Jørgen Rasmussen" <jorgen-r...@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
news:3C8159DA...@aa.sa.dk...
> Fie & Erik wrote:
>
> Klip
>
> > Sæt et voltmeter på generatorklemmerne.
> >
> > Start ekvipagen og noter spændingen.
> >
> > Slut varmelegemet til og noter spændingen igen.
>
> Klip
>
> Hvordan med magnetisering.? For overhovedet at få en spænding ud fra
start.
> Ved du om man kan starte på den remanens der er i en motor.?
>
> Eller man skal magnetisere med et batteri før start.?
>
>
> Mvh. Jørgen
Jeg kom selv til at tænke på det samme som du, da jeg stod og tog mit
ugentlige bad, efter at have sendt mit indlæg. Jeg tror godt man kan starte
på remanensen, men er ikke sikker. Måske kunne man lige lade den køre som
motor på nettet et øjeblik, hvis det bliver et problem at den har mistet sin
remanens.
Batterier....På en synkrongenerator bliver polhjulet jo magnetiseret af en
jævnstrømskreds, som f.eks kan være forsynet fra generatorens klemmer via
ensretterudstyr. Men det er jo en lidt anden snak.
En asynkronmaskine, som også kaldes en kortslutningsmaskine, hedder netop
sådan fordi rotoren bare er nogle stave der sidder i en rundkreds og bliver
slynget rundt inde under, og tæt forbi statorviklingerne. Stavene er
kortsluttede i begge ender af en kortslutningsring og man kan ikke komme til
at sende strøm igennem den.
Der findes jo også den variation som kaldes kontaktringsmotor. Her er
stavene kun kortsluttede i den ene ende, mens den anden ende, via børster,
er ført ud på nogle startmodstande. Dette arrangement bruges til blød
opstart af store motorer for at undgå store startstrømme. Jeg tvivler dog på
at man kan få kontaktringsmotorer i den størrelsesorden som Jens snakker om,
1-1,5 kw. Men hvis man kan, så er det vel muligt at tilslutte et batteri til
rotoren på den måde, men det skal så være over nogle modstande, idet man
ellers vil få en gevaldig stor rotorstrøm. Nå, men nu er jeg vist ved at
komme lidt ud på overdrevet.
Nej, når Jens starter sin vandmøllegenerator, skulle der gerne ske følgende:
Rotoren fiser rundt hvorved stavene passerer de feltlinier som er skabt af
statorviklingernes remanente spænding. Derved induceres der en
elektromotorisk kraft i rotorstavene, og der kommer derfor til at løbe strøm
i disse. Disse strømførende stave kommer der nu også magnetfelter omkring,
som så påvirker statorviklingerne. Der skabes elektromotoriske kræfter i
disse hvorved der kommer spænding på klemmerne. Så kobles
kondensatorbatteriet ind (eller også bør det være indkoblet fra start - det
er jeg lidt i tvivl om) og generatoren får nu den magnetiseringsstrøm, som
den i sin barndom var vant til at få fra nettet. Derved skulle der gerne
komme en anvendelig spænding som kan påtrykkes varmelegemerne. Det der så er
spændende er hvor meget klemspændingen falder under belastning. Falder den
for meget, skal der større kondensatorer til. Bliver klemspændingen for høj,
hvilket formentlig godt kan forekomme, da gen. ikke er bundet af nettet,
skal der mindre kondensatorer til.
Til sidst:
Husk stadigvæk Jens, at den installation du påtænker at lave er underlagt en
masse regler til husinstallationer, decentrale generatoranlæg und so weiter
hvor er min lighter. Det kan vi vende tilbage til.
Mvh. Erik Daugaard
Fie & Erik
"Jørgen Rasmussen" <jorgen-r...@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
news:3C8159DA...@aa.sa.dk...
> Fie & Erik wrote:
>
> Klip
>
> > Sæt et voltmeter på generatorklemmerne.
> >
> > Start ekvipagen og noter spændingen.
> >
> > Slut varmelegemet til og noter spændingen igen.
>
> Klip
>
> Hvordan med magnetisering.? For overhovedet at få en spænding ud fra
start.
> Ved du om man kan starte på den remanens der er i en motor.?
>
> Eller man skal magnetisere med et batteri før start.?
>
>
> Mvh. Jørgen
Fandt lige disse:
http://www.windpower.org/da/tour/wtrb/async.htm
Man kan godt bruge en asynkrongenerator i et "stand alone-system", hvis
generatoren er udstyret med kondensatorer, som kan levere strømmen til
magnetiseringen. Det kræver også, at der er nogen remanens i jernet i
rotoren, dvs. rester af magnetisme, når man starter vindmøllen. Ellers har
man brug for et batteri og kraftelektronik (en inverter) eller en lille
dieselgenerator til at starte systemet.
http://home1.inet.tele.dk/ehh/elektronik/faq/faq.htm#13
From: "Niels Erik Danielsen" n...@post6.tele.dk
Du vil bruge en asynkron generator under Ø drift ?
Hvis man kobler et kondensatorbatteri på generatoren vil den kunne
magnetisere sig selv når den først er i drift.
Jeg vil tro at der normalt vil der være nok restmagnetisme til at starte
systemet op uden at foretage sig noget. Hvis ikke, kan man vel kortvarigt
ligge en DC spænding på vha.
en passende formodstand.
Problemet er og holde frekvens og spænding i balance under varierende last.
Frekvensen holdes ved at holde motorens omdrejningstal konstant ved et
omdrejningstal der passer til motorens poltal.
Spændingen afhænger af motorens data, omdrejningstallet, aktiv og reaktiv
belastning, og kondensatorens størelse.
Så du skal bruge en meget STOR drejekondensator med en servomotor for at
holde spændingen konstant ;-)
Det er muligt at du kan styre spændingen ved at koble kondensator banke ind
og ud, men jeg vil tro at du vil få store spændings variationer.
Jeg vil tro at hvis du har max belastning på generatoren, og dermed mange
kondensatore indkoblet, vil spændingen stige 50% inden for 500 ms. hvis
lasten afbrydes !!!!
Du kunne jo også købe en UPS og lade dens batteriet op vha. en lastbil
generator sammenkoblet med en benzin-motor.
Jens Harvest
Tak for dine meget lærerige indlæg. Det + dine links har absolut afdækket
nogle af de spørgsmål jeg brændte inde med. Jeg skal her i week-enden hente
det der skal udgøre møllehjulet, og jeg er selv meget spændt på hvormeget
kraft jeg egentlig har til rådighed.....
Jeg har den teori at mølle hjulet skal have en vis masse, for at kunne skabe
enerti, hvorfor jeg har valgt at bruge et stort traktorfælg som møllehjul.
Men jeg vender tilbage så snart jeg har sat "skidtet" i vandet. Så jeg har
nogle data omkring o/min. samt Nm. effekt.
Med Venlig Hilsen
Jens Harvest
"Fie & Erik" <fie.he...@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c821a25$0$10839$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Jens Harvest
Tak for dine meget lærerige indlæg. Det + dine links har absolut afdækket
nogle af de spørgsmål jeg brændte inde med. Jeg skal her i week-enden hente
det der skal udgøre møllehjulet, og jeg er selv meget spændt på hvormeget
kraft jeg egentlig har til rådighed.....
Jeg har den teori at mølle hjulet skal have en vis masse, for at kunne skabe
enerti, hvorfor jeg har valgt at bruge et stort traktorfælg som møllehjul.
Men jeg vender tilbage så snart jeg har sat "skidtet" i vandet. Så jeg har
nogle data omkring o/min. samt Nm. effekt.
Med Venlig Hilsen
Jens Harvest
"Fie & Erik" <fie.he...@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c821a25$0$10839$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Fie & Erik
Det lyder som et projekt lige efter mit hjerte. Må jeg ikke opfordre til
nogle digitalbilleder vi kan få at se på et tidspunkt.
Ang. kræfter: Hvis du ved hvor meget vand der passerer i åen/sekund, hvor
meget det falder osv. så skulle der jo ikke være de helt store problemer i
at regne ud hvor mange kw vandets passage repræsenterer i sig selv. Men OK -
så har vi alle tabene:
1) Udnyttelsesgrad. Noget af vandet fiser udenom
2) Propellervirkningsgrad. Vandet rammer i en ugunstig vinkel o.a.
3) Mekaniske virkningsgrader af mølle, gear og generator. Friktion på aksler
og tandhjul samt ventilationstab på generatorens blæserhjul (hvis den har et
sådant)
4) Elektrisk virkningsgrad. Kobber- og jerntab i generator.
Ang. Inerti: Hvis påvirkningerne på møllehjulet bliver lidt pulserende, så
vil en vægtløs mølle i princippet hele tiden starte og stoppe. Det er jo
noget lort til generatordrift. På den anden side, så vil et wældigt tungt
hjul gå jævnt, men ikke så villigt accelerere på de ekstra kræfter som
pulserne har.
Man kan sammenligne det med et let og et tungt sejlskib. Buksesnedkeren og
hvad de ellers hedder de hurtige både accelererer jo på det mindste puf og
opnår fart, men er også ret lette at stoppe igen. En gammel skonnertbrig
derimod skal have et stabilt blæsevejr for at få fart på. Når den så er oppe
i fart, så har den til gengæld et stort opskud (inerti) og lader sig derfor
ikke sådan lige stoppe.
En anden måde at se det på er en Fiat 127 med et svinghjul på en 8-900 kg.
Når først den er oppe i omdrejninger, så går den altså bare rigtigt stabilt,
men til bykørsel dur det ikke, fordi den skal bruge en masse energi på at
accelerere svinghjulet, hver gang den har holdt for rødt. Modsat så går en
1-cylindret Hundestedmotor nok ikke ret stabilt uden svinghjul, og derfor
har den da også et kæmpestort et af slagsen.
Øhh, hvad er det i grunden jeg vil sige.....jo, jeg mener du skal gå efter -
under hensyntagen til den frekvenstolerance du vælger selvfølgelig - den
lavest mulige vægt på møllehjulet. Hvis det bare er varmelegemer der skal
forsynes, så har det vel ikke den store betydning om frekvensen svinger en
del, men hvis energien også skal bruges til håndmixeren, så bliver det jo
nok lidt træls i længden.
Jeg har ingen viden om hvormeget energi en strømmende å eller evt. et lille
vandfald repræsenterer. I sin tid malede de jo korn ved åerne. Måske skulle
du prøve at høre lidt i de kredse, om de kan oplyse lidt om for hånden
værende effekt i åen som sådan.
Jeg forestiller mig, at du vil svejse nogle skovlblade på traktorfælgen, og
hvis det passer så får du jo i princippet lige så mange pulser pr.
omdrejning som der er skovlblade. Hvis disse skovlblade så har et vist
volumen alà suppeskeer, så kan der jo fyldes noget vægt i dem =akkumuleret
potentiel energi. Så gælder det om at få det hele til at svinge sammen,
således at netop som en skovl er fuld så skærer den næste skovl ind foran og
begynder at tage vand ind. Hvis du bare bruger plane flader som skovlblade,
så skal du nok have en vis fart på vandet = dynamisk energi.
Nu har jeg jo ikke set det vandløb, hvori du påtænker at spolere opgangen af
vildlaks, så alt hvad jeg kommer med er skud i tågen. Men de fleste vandløb
jeg har set her i landet, har trods alt været noget ret fredsommeligt noget,
så derfor tror jeg ikke du kommer ret langt med bare at montere plane flader
på traktorfælgen. Jeg mener du skal have målt den typiske vandmængde og
udfra det lave det samme regnestykke som mølleren lavede dengang når han
skulle dimensionere sine skovlblade.
Ikke mere hjernespind herfra iaften. Jeg glæder mig til at høre hvordan det
skrider frem.
Mvh. Erik Daugaard.
"Jens Harvest" <har...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:JSPg8.1206$Cs1....@news.get2net.dk...
Jens Harvest
Med Foreløbig tusind tak
Jens
"Fie & Erik" <fie.he...@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c83f96d$0$10820$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Erik G Christensen
>
> Du kan tro jeg vender tilbage, såsnart jeg har fået sat hjulet i å´en..
Ikke for at være lyseslukker, men du har vel tilladelse til at
opstemme åen ?
Fra amtet ?
--
Regards Erik G. Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - allways hope for the best :-)
Jens Harvest
ovehovedet kan få noget energi der er værd at tale om, ud af dette
luftkastel ( hvilket jeg egentlig ikke skal bruge mere end en times drift
for at finde ud af). Derefter vil jeg jo selvfølgelig søge om det. Men som
sagt vil jeg nok lade mig selv kriminalisere en times tid, førend jeg lader
op til div. ansøgninger.
Med Venlig Hilsen
Jens Harvest
"Erik G Christensen" <e...@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3C868CC2...@post1.tele.dk...