Vekselstrømsteori i praksis
Cubus
Det kan være ganske interessant med de komplekse tal og
vekselstrømsberegninger på spoler, kondensatorer og modstande.
Det kunne nu også være interessant at høre nogle fortælle om situationer,
hvor man brugte denne matematiske viden og kunnen i forbindelse med konkrete
el-mæssige installationer?
--
Cubus
hendrix
Carsten.
Anders Mogensen
> hvor man brugte denne matematiske viden og kunnen i forbindelse med konkrete
> el-mæssige installationer?
>
Ved udregning af faseforskydning. Det bliver pålagt fra Elleverandøren at have
en max. faseforskydning på et hvis antal grader (har glemt hvor mange..)
MVH Anders Mogensen
Karsten Jensen
Cubus <cu...@mobilixnet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:gCf_3.117$Jt....@sunsite.auc.dk...
> Hej Gruppe
> Det kan være ganske interessant med de komplekse tal og
> vekselstrømsberegninger på spoler, kondensatorer og modstande.
>
> hvor man brugte denne matematiske viden og kunnen i forbindelse med
konkrete
> el-mæssige installationer?
>
> Cubus
>
>
Uden selv at være installatør vil jeg da mene, at et af de oftest forekomne
tilfælde er industriinstallationer med mange, større el-motorer (5, 10, 15
eller 25 kW). Grundet motorernes induktive belastning vil det oftest være
nødvendigt at beregne et kondensatorbatteri med varierende kapasitet, der
skydes ind efter behov for at kompensere. I nogle tilfælde (har jeg hørt)
kompenseres med et passende antal lysstofrør med indbygget kapasitet. (Det
var vist den populærvidenskabelige forklaring til 25 øre).
Med venlig hilsen
Karsten Jensen
Henrik Petersen
Hej igen!
> > Det kan være ganske interessant med de komplekse tal og
> > vekselstrømsberegninger på spoler, kondensatorer og modstande.
> >
> > Det kunne nu også være interessant at høre nogle fortælle om
situationer,
> > hvor man brugte denne matematiske viden og kunnen i forbindelse med
> konkrete
> > el-mæssige installationer?
Skal vi nu til at være konkrete... hvor kedeligt ;-)
> Uden selv at være installatør vil jeg da mene, at et af de oftest
forekomne
> tilfælde er industriinstallationer med mange, større el-motorer (5, 10, 15
> eller 25 kW). Grundet motorernes induktive belastning vil det oftest være
> nødvendigt at beregne et kondensatorbatteri med varierende kapasitet, der
> skydes ind efter behov for at kompensere. I nogle tilfælde (har jeg hørt)
> kompenseres med et passende antal lysstofrør med indbygget kapasitet. (Det
> var vist den populærvidenskabelige forklaring til 25 øre).
Den med lysstofrørene har jeg ikke hørt... og vil endda påstå, at det er en
and. I et lysstofarmatur sidder nemlig en spole, som ligesom motorerne giver
en induktiv last på nettet. Der sidder så ganske rigtigt en kondensator i
armaturet for at kompensere for dette... men kun for selve armaturets egen
faseforskydning!!! Ifølge fællesregulativet må en installation ikke have en
samlet cos phi laverene end 0,9 - svarende til en faseforskydningsvinkel på
25,84 grader. Man kompenserer derfor ved hjælp af kondensatorbatteriet enten
på de enkelte motorer eller på den samlede last!
Når man regner på belastninger f.eks. i forbindelse med
industriinstallationer gøres dette ofte ved hjælp af komplekse tal, da det
giver et langt bedre billede af den reele last, end blot at lægge strømmene
sammen.
Hvis vi tager et eksempel : En motor på 14 A med cos phi på 0,8 ; en motor
på 12 A med en cos phi på 0,9 og et varmelegeme på 10 A med cos phi 1 (ren
ohmsk). Lægger vi disse strømme sammen giver det normal 14A+12A+10A=36A.
Lægger vi dem derimod sammen komplekst giver det 34,78A ved en cos phi på
0,92.
Blot ved at regne disse belastninger sammen komplekst har vi nu kunnet hoppe
fra en 50A sikring til en 35A sikring (når vi lige ser bort fra problemer
med startstrømme :-)... samtidig med at vi med det samme ved, at vi
overholder fællesregulativets krav til cos phi - på trods af, at en af
motorerne har en cos phi på 0,8!
Man bruger som oftest også komplekse tal til at regne på f.eks.
spændingsfald, da man derved får langt mere nøjagtige tal end man ellers
får.
Alt i alt kan med faktisk ved lige at sætte sig ind i brugen af komplekse
tal ofte "pine" dimensioneringer længere ned end normalt - og dermed spare
penge. Overdimensionerede anlæg vinder man jo ikke nogen licitationer på ;-)
--
Med venlig hilsen
Henrik Petersen
Karsten Jensen
Henrik Petersen <h...@foreningsweb.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:81cdbo$la9$1...@news.inet.tele.dk...
Men når du beregner installationen ud fra komplekse tal, binder du den jo så
samtidig til den konfiguration (mere eller mindre), den består i på
beregningstidspunktet. Det vil jo resultere i et snævre headroom i
forbindelse med udvidelser af f.eks maskinparken. Er det så ikke i visse
situationer mere økonomisk, med det samme at dimensionere til større
strøm/sikring, da det er det samme bøvl (omkostning) at trække et tykkere
kabel, desuagtet prisforskellen ved indkøb? Men disse overvejelser er måske
allerede indbyggede i beregningsmodellerne?
Henrik Petersen
> Så har jeg bare hørt en and, sådan er det.
>
> Men når du beregner installationen ud fra komplekse tal, binder du den jo
så
> samtidig til den konfiguration (mere eller mindre), den består i på
> beregningstidspunktet. Det vil jo resultere i et snævre headroom i
> forbindelse med udvidelser af f.eks maskinparken. Er det så ikke i visse
> situationer mere økonomisk, med det samme at dimensionere til større
> strøm/sikring, da det er det samme bøvl (omkostning) at trække et tykkere
> kabel, desuagtet prisforskellen ved indkøb? Men disse overvejelser er
måske
> allerede indbyggede i beregningsmodellerne?
Hvis jeg skulle dimensionere en el-installation ville jeg først overveje om
der kunne blive behov for at udvidde installationen. Mange steder
dimensionerer man faktisk efter nøjagtigt den last man har og hverken mere
eller mindre... alene af den grund, at det umiddelbart er det billigste.
Handler det f.eks. om lys i en fabrikshal, så kommer man jo som regel heller
ikke pludselig efter at sætte dobbelt så mange lamper op. Inden for mange
andre områder regner man også med, at nye elementer med tiden bliver mere
energirigtige.
Mener man derimod, at der ville være en sandsynlighed for en senere
udviddelse, kigger man på, hvor stor denne udviddelse evt. ville blive. Hvis
vi f.eks. siger en udviddelse på 50% - så ganger man bare sine endelige tal
med 1,5 og dimensionerer ud fra det!
--
Med venlig hilsen
Henrik Petersen
ForeningsWeb ...bliv synlig [ http://www.foreningweb.dk/ ]
Casper Mønster
Anders Mogensen <Ande...@Heaven.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3839AC5A...@Heaven.dk...
> > Det kunne nu også være interessant at høre nogle fortælle om
situationer,
> > hvor man brugte denne matematiske viden og kunnen i forbindelse med
konkrete
> > el-mæssige installationer?
> >
>
have
> en max. faseforskydning på et hvis antal grader (har glemt hvor mange..)
En COS(fi) på mindst 0,9.
Casper Mønster
Anders Mogensen
MVH AM
Miv
>
> Når man regner på belastninger f.eks. i forbindelse med
> industriinstallationer gøres dette ofte ved hjælp af komplekse tal, da det
> giver et langt bedre billede af den reele last, end blot at lægge
strømmene
> sammen.
> Hvis vi tager et eksempel : En motor på 14 A med cos phi på 0,8 ; en motor
> på 12 A med en cos phi på 0,9 og et varmelegeme på 10 A med cos phi 1 (ren
> ohmsk). Lægger vi disse strømme sammen giver det normal 14A+12A+10A=36A.
> Lægger vi dem derimod sammen komplekst giver det 34,78A ved en cos phi på
> 0,92.
> Blot ved at regne disse belastninger sammen komplekst har vi nu kunnet
hoppe
> fra en 50A sikring til en 35A sikring (når vi lige ser bort fra problemer
> med startstrømme :-)... samtidig med at vi med det samme ved, at vi
> overholder fællesregulativets krav til cos phi - på trods af, at en af
> motorerne har en cos phi på 0,8!
>
> Man bruger som oftest også komplekse tal til at regne på f.eks.
> spændingsfald, da man derved får langt mere nøjagtige tal end man ellers
> får.
>
> Alt i alt kan med faktisk ved lige at sætte sig ind i brugen af komplekse
> tal ofte "pine" dimensioneringer længere ned end normalt - og dermed spare
> penge. Overdimensionerede anlæg vinder man jo ikke nogen licitationer på
;-)
At lave sådan en beregning uden brug af komplekse tal kan være fuldstændig
lige meget.....
Resultatet vil blive komplet ubrugbart.
Hvad med beregning af nul-strøm. Den kan kun beregnes ved hjælp af komplekse
tal
--
Mvh
Jens Møller
Allan Holm
[KLIP]
> At lave sådan en beregning uden brug af komplekse tal kan være fuldstændig
> lige meget.....
> Resultatet vil blive komplet ubrugbart.
> Hvad med beregning af nul-strøm. Den kan kun beregnes ved hjælp af komplekse
> tal
Brugen af komplekse tal gør det ikke muligt at beregne ting som ikke kunne
beregnes før. Komplekse tal er bare en introduktion af hjælpe operatoren "j" som
er et fasedrej på 90 grader. Det er ikke noget problem at regne uden bare lidt
mere omstændigt. Inden for stærkstrøm er operator "a" ligeså interresant denne
er et fase drej på 120 grader som jo optræder en del steder. Men for at gentage
hverken komplekse tal eller laplace eller andre transformationer gør en i stand
til at løse flere opgaver.....de gør det bare nemmere
MVH Allan