Beregne kalorieforbrug udfra puls
Jesper Nyeng Larsen
hjemme.
Jeg har ikke kalorietæller på mit pulsur, og ville derfor gerne kunne
beregne kalorietabet udfra gns. pulsen. Hvordan gøres dette?
Mvh
Jesper
Henrik Dibbern
Jesper Nyeng Larsen skrev i meddelelsen
<71abso$5ou8$3...@news-inn.inet.tele.dk>...
fordi kalorieforbruget ved for eksempel løb er meget tættere korreleret til
din vægt og den tilbagelagte distance, end til den puls du har undervejs.
Hvis du løber forbrænder du ca 1 Kcal/kg/km, lidt mere ved høj løbehastighed
end ved lav, så pulsen er altså ikke så afgørende.
mvh
Henrik Dibbern
Soren Rasmussen
Henrik Dibbern skrev i meddelelsen <71aier$5bsk$1...@news-inn.inet.tele.dk>...
>
>Det må ihvertfald være svært at komme frem til et nogenlunde pålideligt
tal,
>fordi kalorieforbruget ved for eksempel løb er meget tættere korreleret til
>din vægt og den tilbagelagte distance, end til den puls du har undervejs.
>Hvis du løber forbrænder du ca 1 Kcal/kg/km, lidt mere ved høj
løbehastighed
>end ved lav, så pulsen er altså ikke så afgørende.
>
>mvh
>
>Henrik Dibbern
>
idrætsfysiologi har fået en noget anden opfattelse som understøttes fra
flere forskellige sider. Nå men til sagen!
Hvis målet er at forbrænde så meget fedt som muligt skal ens puls ligge
omkring 60% af makspulsen, måske lidt over. Det vil sige, så snart man
kommer over ca. 60-70% begynder man at forbrænde den "sukker" man har lagret
i sine depoter, og dette nedsætter fedtforbrændingen.
Søren Rasmussen
Mikkel Gybel Jensen
> Denne udtalelse bliver jeg nødt til at korrigere, da jeg via undervisning i
> idrætsfysiologi har fået en noget anden opfattelse som understøttes fra
> flere forskellige sider. Nå men til sagen!
> Hvis målet er at forbrænde så meget fedt som muligt skal ens puls ligge
> omkring 60% af makspulsen, måske lidt over. Det vil sige, så snart man
> kommer over ca. 60-70% begynder man at forbrænde den "sukker" man har lagret
> i sine depoter, og dette nedsætter fedtforbrændingen.
Du taler om fordelingen!
Det er helt korrekt, at man ved lav intensitet forbrænder en relativt
større mængde fedt (set i forhold til det totale kalorieforbrug) end
ved højere intensitet. Men, her er diskussionen om, hvorvidt man kan
beregne det totale kalorieforbrug ud fra pulsen under en given
belastning.
Mig bekendt er pulsen ikke korreleret til kalorieforbruget - og dog.
Man kan tilnærmelsesvis finde kalorieforbruget ved hjælp af
iltoptagelsen, som igen kan estimeres ved hjælp af pulsengennem
cardiac output.
Der er dog flere problemer forbundet med dette. For det første er det
en meget usikker metode, der kun giver et groft skøn over
kalorieforbruget, og dernæst er cardiac output ganske svær at
bestemme, idet det kræver viden om hjertets slagvolumen (hvis man ikke
har adgang til et veludstyret fysiologisk laboratorium) - hjertets
slagvolumen ligger vel mellem 100 og 160 ml alt efter
træningstilstand. Så der er en voldsom usikkerhed.
Konklusionen må derfor være, at pulsen er et dårligt, eller i bedste
fald vanskeligt brugbart, mål for kalorieforbruget.
Mikkel
--
Mikkel Gybel Jensen, http://www.image.dk/~mgj
Student of biochemistry, University of Copenhagen
Henrik Dibbern
>>
>Denne udtalelse bliver jeg nødt til at korrigere, da jeg via undervisning i
>idrætsfysiologi har fået en noget anden opfattelse som understøttes fra
>flere forskellige sider. Nå men til sagen!
>Hvis målet er at forbrænde så meget fedt som muligt skal ens puls ligge
>omkring 60% af makspulsen, måske lidt over. Det vil sige, så snart man
>kommer over ca. 60-70% begynder man at forbrænde den "sukker" man har
lagret
>i sine depoter, og dette nedsætter fedtforbrændingen.
>
>Søren Rasmussen
>
Spørgsmålet gik jo på om man kunne beregne kalorieforbrug udfra puls, ikke
om hvor den maksimale fedtforbrænding ligger. Pointen i mit svar var at
pulsen ikke er en særlig relevant måde at vurdere kalorieforbruget på,
ihvertfald under løb. Den grove tommelfingerregel med vægt og distance er
ihvertfald nemmere at arbejde med, så jeg kan ikke se hvad "korrektionen"
egentlig går på. Det er da fint at du har lært idrætsfysiologi, jeg har også
engang læst fysiologibøger, men er det et argument i sig selv?
med venlig hilsen
Henrik Dibbern
Jesper Nyeng Larsen
pulsur, hvor kalorieforbruget kan aflæses, og ovre i Form & Fitness kan man
ligeledes aflæse sit kalorieforbrug ved hjælp af puls. Er disse målinger
totalt fejlagtige?
Mvh
Jesper
Henrik Dibbern
Jesper Nyeng Larsen skrev i meddelelsen
Jeg vil da ihvertfald tro at der skal være nogle forudsætninger i form af
viden om individets vægt, og nogle konstanter for energiforbruget ved
pågældende motionsform kendt, for at man kan bruge pulsen til at måle med,
og når det nu er ret enkelt at beregne det ud fra almindelige principper om
kraft x vej, og hvad fysikken ellers har at byde på, hvorfor så gå op i den
puls? Jeg kan forstå hvad man skal bruge pulsen til når man planlægger et
træningsprogram, men som mål for energiforbrug?
Et eksempel; man vil ikke vurdere en bils benzinforbrug udfra motorens
omdrejningstal, selv om der er en sammenhæng for den enkelte bil, for man
vil gerne vide om det er en lille fiat eller en Scania-vabis der er tale om.
Dvs den masse som skal flyttes er ret afgørende. Hvad så hvis det er motion
i et eller andet form-og-filur apperat det drejer sig om? så er det det
stykke den pågældende vægt flyttes x antallet af gentagelser, som afgører
energiforbruget.
mvh
Henrik Dibbern
Mikkel Gybel Jensen
>
> Jeg undrer mig lidt over indlæggene her, da jeg ved at man kan få et Cardio
> pulsur, hvor kalorieforbruget kan aflæses, og ovre i Form & Fitness kan man
> ligeledes aflæse sit kalorieforbrug ved hjælp af puls. Er disse målinger
> totalt fejlagtige?
Det er sikkert ikke totalt fejlagtige, men bedre end et groft estimat
tror jeg heller ikke de er.
Uden at vide det, så vil jeg tro, at man skal indtaste sin kropsvægt,
maxpuls, hvilkepuls etc. Herfra kan man så, som jeg tidligere skrev
lave et grov tilnærmelse ved at estimere iltoptagelse gennem cardiac
output.
Som jeg ligeledes nævnte, så er der tale om et groft overslag, så mere
tror jeg ikke, man skal tage det for...
Jesper Nyeng Larsen
jo være en formel for denne tilnærmede beregning, og det er den jeg er ude
efter.
Mvh
Jesper
Mikkel Gybel Jensen wrote in message <363CDF01...@earthling.net>...
Lasse Harder
Lasse Harder
Henrik Dibbern skrev i meddelelsen <71cap7$5jjk$1@news->
Lasse Harder
Lasse Harder
Lasse Harder
Jesper Nyeng Larsen
Mvh
Jesper
Henrik Dibbern
Lasse Harder skrev i meddelelsen <71nqcs$49po$1...@news-inn.inet.tele.dk>...
>Tommelfingerreglen hedder 4 kcal/kg/km. 1 kcal/kg/km er når du går.
>
km og har derved forbrændt 4x80x10= 3200 Kcal, er du vimmer, så kan jeg gå
hjem og bælle 5 flasker rødvin, godt og vel. På en marathon vil jeg så
forbruge 4x80x42= 13440 Kcal, det er godt nok meget.
Jeg kan ikke tro at energiforbruget/distanceenhed selv ved ret energisk
løb er 4 gange så stort som ved gang, kan den virkelig holde vand? Jeg har
set nogle beregninger over forskellen på energiforbrug ved langsomt og ret
hurtigt løb, og målt pr distanceenhed var der ikke voldsom forskel.
mvh
Henrik Dibbern
Martin Bjørn Jensen
>
> Tommelfingerreglen hedder 4 kcal/kg/km. 1 kcal/kg/km er når du går.
>
Den tid man dyrker motion må vel også have betydning og ikke kun
afstanden man tilbage ligger
--
Martin
Aksel Koplev
Martin Bjørn Jensen skrev i meddelelsen <365155...@imf.au.dk>...
>Lasse Harder wrote:
>>
>> Tommelfingerreglen hedder 4 kcal/kg/km. 1 kcal/kg/km er når du går.
>>
>>
>Den tid man dyrker motion må vel også have betydning og ikke kun
>afstanden man tilbage ligger
>--
>Martin
Grundlæggende er kalorieforbruget vel udtryk for det udførte arbejde,
og det må netop være afhængig af massen du flytter og distance;
mens tiden det tager i allerførste tilnærmelse er uden betydning,
i øvrigt må de nævnte tal være forkerte; der bruges mere energi på at gå
end på at cykle.
m.v.h
Aksel