Klistermærker til rammen
Michael
bogstaver til rammen, er der nogen af jer der ved hvor jeg for fat i sådan
nogen og evt. hvad det koster og er der nogen der er bedre end andre?
--
/md
Klaus Urth Jensen
Jeg henvendte mig der hvor jeg havde købt cyklen og så skaffede de dem jeg
gerne ville have.
MVH
Klaus
"Michael" <mic...@danwebportal.comX> skrev i en meddelelse
news:QU8n6.2363$KX2.1...@news000.worldonline.dk...
PSG
cykel man kan være bekendt at vise sig på ;-)
Men spøg til side, Banani-cykler i Valby (lever Bananen mon stadig?) har
tidligere solgt løse klistermærker med Banani-navnet og det er IMHO tjekket
at trille rundt på sådan én.
Held og lykke med jagten...
--
Patrick
Mikael Jespersen
fra Bananen? De laver nogle lækre cykler, men alligevel? Er tiden ikke ved
at rende fra dem? Jeg synes ikke der er sket det store i deres udbud de
sidste 5 år, og der er trods alt sket en del andre steder?
MJ
MJ
"PSG" <p....@get2net.dk/fjern alle dots før domæne> wrote in message
news:Z3tn6.10386$dD.5...@twister.sunsite.dk...
PSG
>cykel fra Bananen? De laver nogle lækre cykler, men alligevel? Er tiden
>ikke ved at rende fra dem? Jeg synes ikke der er sket det store i deres
>udbud de sidste 5 år, og der er trods alt sket en del andre steder?
Ikke så meget andet end ren nostalgi. Lidt ligesom at få fingrene i en
gammel velplejet engelsk sportsvogn. Og så er Banani vel egentlig også den
eneste eksisterende cykelhandler i Københavns-området hvor man har mærker
historiens vingesus (sidst jeg var der havde han stadig en plakat hængende
der begejstret diverterede med Mosers timerekord!)
--
Patrick
Henrik Münster
> Mikael Jespersen <mik...@pbk.dk> wrote:
>
> > Hvad er det egentlig der gør, at det er specielt tjekket at køre på en
> >cykel fra Bananen? De laver nogle lækre cykler, men alligevel? Er tiden
> >ikke ved at rende fra dem? Jeg synes ikke der er sket det store i deres
> >udbud de sidste 5 år, og der er trods alt sket en del andre steder?
Nu er jeg nok meget gammeldags, men hvorfor skal der være så
meget udvikling? Det var der ikke i halvfjerserne og firserne. Da jeg
kørte cykelløb først i firserne, kørte vi grundlæggende med de samme
Campagnolo Nuevo Record som Merckx kørte med 10-15 år før. Og det gik
faktisk meget godt. Er vi blevet mere lykkelige siden? På en måde har
jeg slet ikke lyst til at købe en dyr cykel, for jeg ved, at næste år er
den en gammel model, og efter to-tre år kan enhver på lang afstand se,
at man kører på noget gammelt skidt, der er flere modelgenerationer
bagud.
Banani laver jo kun stellene selv. Cykelstellet, som det ser ud
i dag, er 100 år gammelt. Det er ikke de helt store revolutioner der
sker og kan ske på det område. Jeg ved godt, at fabrikanterne laver alle
mulige krumspring med specieller rør, materialer og faconer, men det er
mest for at bilde os ind, at deres stel er bedre, så man bliver nødt til
at købe en ny cykel. Det kniber ofte med de reelle fremskridt. Løbesko
og ski får jo også nyt design hvert år for at lokke os til at købe nyt.
Det var vist de amerikanske bilfabrikker, der opfandt idéen med nye
modeller hvert år. På et tidspunkt var markedet mættet, og så skulle de
finde på noget nyt for at lokke forbrugerne til at købe en ny bil. Det
nemmeste var at sætte en ny kølergrill på, frem for at forbedre
produktet. Det ser man overalt.
Det er ikke fordi jeg er mod udvikling. Det er helt fint
indenfor computere, medicoteknik og den slags, men cykler er altså ikke
højteknologi. Du skifter vel heller ikke dit køleskab ud hvert andet år,
fordi der er kommet et, der bruger 0,01 KW/h mindre.
> Ikke så meget andet end ren nostalgi. Lidt ligesom at få fingrene i en
> gammel velplejet engelsk sportsvogn. Og så er Banani vel egentlig også den
> eneste eksisterende cykelhandler i Københavns-området hvor man har mærker
> historiens vingesus (sidst jeg var der havde han stadig en plakat hængende
> der begejstret diverterede med Mosers timerekord!)
Der er også Schrøder i Hellerup. Jeg var derinde lige før jul
for første gang i over ti år. Jeg kørte på Schrøder som ung. Vilhelm
Christiansen håndbygger stadig stellene, selv om han nu er 73 år. De
fleste er vist nærmest serieproduktion i standardstørrelser, og han
havde en cykel med Shimano RSX (så vidt jeg husker) til kr. 5.000,-. Det
er da billigt for en håndbygget cykel. Han havde også et stel på 1.600
gram med kulfiberbaggaffel, så han følger da med tiden. På væggen hang
et billede fra hans guldbryllup forrige år med kagen. Vilhelm stod i
midten, Niels Fredborg skar kagen for, og ved siden af stod Johnny og
Kenneth Weltz samt Hans Henrik Ørsted. Det er da også lidt historisk.
Jeg ved ikke, hvor kendt Schrøder er nu om dage, men jeg har set
billeder af Ole Ritter og Bjarne Riis på Schrøder cykler, så mange af de
store har kørt på Schrøder som unge amatører.
Sikken jeg skriver. Hvis nogen er med endnu, vil jeg fortælle de
unge, at da jeg begyndte at køre cykelløb i København i 1980, så man
stort set ikke fabriksbyggede cykler i feltet. Alle kørte på håndbyggede
cykler fra Banani, Shrøder, Saxil, Grebart og Jupiter (det er de navne,
jeg lige kan komme på). Ude i landet var der Vitesse, From og vist også
nogle i Århus. Det var først senere, da alu- og kulfiberstel kom frem,
at de små håndbyggere fik svært ved at klare sig. At man gik væk fra
loddede stel med muffer og over til svejste stel, der kan laves billigt
af en maskine, har nok også spillet ind. Håndbyggerne har generelt svært
ved at konkurrere på pris mod en maskine og/eller nogle lavt betalte
arbejdere i fjerneøsten. Håndbyggerne har også svært ved at lave mere
eksostiske stel i specielle materialer. Det går nemmest med runde
stålrør, der loddes sammen med muffer.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg
PSG
> Der er også Schrøder i Hellerup. Jeg var derinde lige før jul
> for første gang i over ti år.
Det er da for resten også rigtigt. Og lige som med Banani er der også med
Schrøder den der fornemmelse af uforgængelighed, fx på deres mærkater på
cyklen: ofte et rød stel og så den hvide bund på klistermærket og med sort
skrift. Det ser sikkert fælt gammeldags ud i dag, men synet af en
Schrøder-cykler aktiverer tit hos mig en fornemmelse af tidløshed som jeg
sætter stor pris på.
>Alle kørte på håndbyggede
> cykler fra Banani, Shrøder, Saxil, Grebart og Jupiter (det er de navne,
> jeg lige kan komme på).
Saxil er desværre et eksempel på det modsatte. Butikken er efterhånden
blottet for sjæl (selvom der stadig er rodet) og udvalget er stort set kun
standard fabriksfremstillede cykler (Centurion, Peugeot etc.) Ak ja, min
første racercykel med derailleur-gear var netop en Saxil (hele 3 gear!) købt
engang sidst i 70'erne (den gang måtte man nemlig gerne gå med aviser selvom
man ikke var fyldt 13 år...!)
--
Patrick
Thumb
Tak skal du have for en lang historie !
Jeg vil bare tilføje, at jeg kører på en Schrøder fra 1996 m.
Campagnolo Athena 8 speed. Den er rød/hvid med krone og det hele.
Nogle tyskere jeg kørte sammen med i Trondhjem-Oslo forrige år, syntes
da også, at den cykel så meget dansk ud, selv om navnet jo klinger
tysk.
Der er stadig flere af de unge spirer, der kører på Scrøder (mener
jeg). Hvad med Rene Jørgensen (Sørensen ?) for få år siden.
Jeg synes også, den ser ret gammeldags ud. Jeg har hamstret en reserve
8-krans sidste sommer. Men jeg sætter nok bare noget nyt på engang.
Den er med Degacia stel eller rør. Een har fortalt mig at stellet er
lavet i Polen. Det ved jeg nu ikke.
Jeg har også kørt med en yngre fyr med et Banani stel. Jeg løftede på
det, - det var hammertungt. Dengang forstod jeg ikke nostalgien.
Hvis vi skal have fremskridt, hvorfor er der så aldrig nogle der har
dyrket noget mere en lille plexiglas kåbe til at sidde foran styret ?
sådan lidt a'la cykelbil.
hilsen
John
On Fri, 2 Mar 2001 10:58:21 +0100, hen...@muenster.dk (Henrik Münster)
wrote:
Mikael Jespersen
stel. Det var også fint nok dengang man i princippet svejsede nogle vandrør
sammen (stærkt overdrevet), og kørte glad og lykkelig med dette. Nu er der
imidlertid kommet både aluminiumsstel, kulfiberstel osv. - og det er da
indiskutabelt, at der er forskel på et stålstel fra Banani til
alu/kulfiberstel fra andre firmaer.
Så det er ikke så meget de nye modeller hvert år, jeg hentydede til. Det er
mere en masse ny teknologi (der stadag er ens selvom modellen hedder 1998
el. 2000), som Bananen ikke er begyndt at bruge endnu. Det er det, jeg synes
der er synd, for hvis de gjorde det, tror jeg, de ville kunne øge deres
handel gevaldigt. Det svarer lidt til at nægte, der er sket en udvikling i
bilindustrien fra en Ford T til en ny Ford Mondeo...
MJ
"Henrik Münster" <hen...@muenster.dk> wrote in message
news:1epmzi5.439rji14bsxygN%hen...@muenster.dk...
Henrik Münster
> Hej Münster
>
> Tak skal du have for en lang historie !
Det var så lidt. Det glæder mig, at nogen gider læse mine lange
skriblerier. Når jeg har tid, er jeg slem til at skrive rigeligt langt.
> Jeg vil bare tilføje, at jeg kører på en Schrøder fra 1996 m.
> Campagnolo Athena 8 speed. Den er rød/hvid med krone og det hele.
Jeg har altid godt kunnet lide deres standardlakering. Den er
enkelt, elegant og tidløs, og så er den jo i vores nationalfarver. Da
jeg kørte for FBC (Fyens Bicycle Club) passede farverne også præcis til
vores trøjer (rød med smalt-bredt-smalt hvidt bælte). Bare synd, at der
stod "SCO" på. Før det, da jeg kørte for Ordrup CC, der dengang havde
gule trøjer med røde ærmer og halskant og Bikuben som sponsor, var vi
to, der fik lavet gule cykler med røde stafferinger hos Schrøder. De var
nok ikke fantastisk smarte, men jeg har haft en i metallic-blå med de
sædvanlige hvide stafferinger. Den var bare rigtigt flot. Det var
dengang de lavede guldkanter langs mufferne og de hvide bånd. Når vi
trænede, havde alle de andre rød-hvide Schrøder'e, og jeg havde en
blå-hvid og lignede en holdkaptajn. Desværre røg det image hurtigt, når
vi kørte tons fra Karlebo til Nødebo, og jeg blev sat som den første.
> Nogle tyskere jeg kørte sammen med i Trondhjem-Oslo forrige år, syntes
> da også, at den cykel så meget dansk ud, selv om navnet jo klinger
> tysk.
Tal ikke om det. Jeg var på Interrail i 1982. Helt tilfældigt
befandt jeg mig i Brindisi i Italien den aften, da Italien vandt VM i
fodbold ved at besejre Tyskland. Jeg har aldrig interesseret mig for
fodbold, men bagefter kan jeg godt se, at jeg nok ikke udviste den store
situationsfornemmelse ved at gå rundt med en Schrøder-trøje på. Så på
den måde var det vel egentligt min egen skyld, at jeg blev overhældt med
så mange spande vand fra det lokale springvand.
> Den er med Degacia stel eller rør. Een har fortalt mig at stellet er
> lavet i Polen. Det ved jeg nu ikke.
Schrøder blev efter hvad jeg har hørt i sin tid startet af en
Peder Schrøder. Derfor begynder deres stelnummer med "PS", og indtil for
nogle år siden stod der også "PS" i mærket på kronrøret. Det er nu
ændret til blot et "S". Vilhelm Christiansen har haft butikken fra 1962
eller deromkring. Jeg mener, at det en gang midt i firserne var
meningen, at hans søn Niels, hvis gamle banecykel i øvrigt hænger nede i
vores kælder, skulle overtage forretningen. Han lærte derfor at bygge
stel. Det foregik i sommerhuset i Rågeleje. Senere i halvfemserne hørte
jeg, at de havde sendt alt udstyret til Polen for at få stellene bygget
der. Schrøder Cykler var i øvrigt meget involveret i bycyklerne i
København. Jeg tror faktisk, at Schrøder konstruerede dem (ved ikke, om
det var Vilhelm eller Niels).
Da jeg besøgte butikken før jul, fik jeg at vide, at Niels nu
underviser på Teknisk Skole og ikke har noget med Schrøder at gøre. Som
jeg fortalte sidst, bygger Vilhelm, der nu er 73 år, stellene i kælderen
under butikken. Mig bekendt er de derfor lavet i Danmark nu. Hvor mange
der blev lavet i Polen, aner jeg ikke. Du kan jo se på dit stelnummer.
Begynder det med "PS", er stellet dansk. Begynder det med "WPS", er
stellet lavet i udlandet. Min hverdagscykel fra 1980 har stelnummer med
"WPS". Det er et italiensk stel, som Schrøder importerede under navnet
C.I.O.S. (Cycle Import of Scandinavia). Det var et navn, som de
importerede forskelligt udstyr under dengang.
> Hvis vi skal have fremskridt, hvorfor er der så aldrig nogle der har
> dyrket noget mere en lille plexiglas kåbe til at sidde foran styret ?
> sådan lidt a'la cykelbil.
Det er blevet gjort. Jeg mener, at schweizeren Oscar Egg
eksperiemnterede meget med aerodynamiske kåber og den slags helt tilbage
i tredieverne. Jeg har da også set dem i nyere tid, men UCI tillader
vist ikke den slags i konkurrencer.
Henrik Münster
> Jeg mener bare, at Bananis speciale var (eller er) deres specialbyggede
> stel. Det var også fint nok dengang man i princippet svejsede nogle
> vandrør sammen (stærkt overdrevet), og kørte glad og lykkelig med dette.
> Nu er der imidlertid kommet både aluminiumsstel, kulfiberstel osv. - og
> det er da indiskutabelt, at der er forskel på et stålstel fra Banani til
> alu/kulfiberstel fra andre firmaer.
> Så det er ikke så meget de nye modeller hvert år, jeg hentydede til. Det
> er mere en masse ny teknologi (der stadag er ens selvom modellen hedder
> 1998 el. 2000), som Bananen ikke er begyndt at bruge endnu. Det er det,
> jeg synes der er synd, for hvis de gjorde det, tror jeg, de ville kunne
> øge deres handel gevaldigt. Det svarer lidt til at nægte, der er sket en
> udvikling i bilindustrien fra en Ford T til en ny Ford Mondeo...
Det er jo netop det, en gammel stivstikker som mig er uenig i.
Et cykelstel er ikke højteknologi. Sammenligningen med biler er derfor
ikke helt retfærdig. Et stel er stadig i princippet tre rør og to
gafler. Så kan fabrikkerne sige hvad de vil om eksotiske materialer og
mærkelige rørformer. Masser af andre ting har jo heller ikke udviklet
sig så meget. Er en ny stol fra IKEA bedre end en, som Wegner designede
i halvtredserne? Er et nyt spisebestik bedre end et af Arne Jacobsen?
Selvfølgelig sker der da nyt, og det er da også i orden. Jeg er
bare meget skeptisk overfor reklametrommerne. I gamle dage lavede
Nilfisk støvsugere, som folk beholdt resten af livet, fordi de var i så
god kvalitet. Tiderne har ændret sig. Det kan man ikke leve af mere. Man
skal have forbrugerne til at købe nyt hele tiden. Derfor kæmper
marketingafdelingerne hårdt for at bilde forbrugerne ind, at dette års
model har store fordele frem for sidste års. Det må du da give mig ret
i. Problemet er bare at skelne mellem, hvornår der er tale om, at den
nye model reelt er bedre, og hvornår det er reklamegas. Så du må da også
give mig ret i, at en hvis skepsis er sund, når en fabrik påstår, at
dette års stel med kulfiber dit og aerodynamisk dat, er bedre end sidste
års.
Som eksempel på en usand påstand kan nævnes, at da alustel kom
frem, blev det påstået, at det var en stor fordel, at de ikke rustede
ligesom stålstel. Det har bare aldrig været et problem, at stålstel
rustede. Tænk på alle de 30-40-50 år gamle bedstemorcykler, der stadig
kører rundt uden vedligeholdelse. En bil ville være rustet væk for
længst. Et andet eksempel er fælge, der er bearbejdede, så bremsefladen
er jævn, svejset sammen i samlingen, anodiserede eller måske med keramik
på bremsefladen. Alt sammen for at få folk til at betale mere, uden at
det egentligt løser nogle reelle problemer. Men jeg ved godt, at mange
er vildt uenige og kan mærke, at deres udstyr er ååh så godt. Hvis jeg
lige havde givet over kr. 20.000,- for en cykel, så ville jeg også føle,
at den er enormt god. Det er ligesom at have et smart mærke på tøjet.
Det stiver en af, og man er sikker på, at kvaliteten er bedre.
Kort sagt: Stålstel er på ingen måde underlegne. Tanken om, at
alu eller kulfiber er overlegent er affødt af reklamer fra de firmaer,
der sælger produkterne. Det har så ført til, at forbrugerne vil have
især alu. Da fabrikkerne laver det, de kan sælge, laver de de lidt bedre
cykler med alu-stel. Det er derfor ved at være meget svært at finde
andre stålstel end de helt billige og så de meget dyre håndbyggede. De
sidste ser den almindelige forbruger ikke i butikkerne. Folk bliver
derfor forstærket i troen på, at stålstel kun er for billige cykler,
mens de gode er i alu. Kulfiber er vel stadig så sjældent, at den
almindelige forbruger ikke overvejer det.
Tillad mig til slut at citere en klog mand fra nyhedsgruppen
<rec.bicycles.tech> vedrørende alt det her teknologiræs:
"It's about the stuff, man. It's about grams and stiffness and
the cachet and the technowhiz stuff. It's about looking like Ullrich
with my bike in front of the coffee shop. It's about having points over
the next guy because his cassette only has 9 cogs, or my carbon fiber
frame having 30 grams less paint on it so I can climb faster.
It can't be about riding. I can do that on any old bike."
- Tim McNamara
Thumb
wrote:
>Thumb <john.k...@mailzone.com> wrote:
>
>> Hej Münster
>>
>> Tak skal du have for en lang historie !
>
>stod "SCO" på. Før det, da jeg kørte for Ordrup CC, der dengang havde
>gule trøjer med røde ærmer og halskant og Bikuben som sponsor, var vi
>to, der fik lavet gule cykler med røde stafferinger hos Schrøder. De var
>nok ikke fantastisk smarte, men jeg har haft en i metallic-blå med de
>sædvanlige hvide stafferinger. Den var bare rigtigt flot. Det var
>dengang de lavede guldkanter langs mufferne og de hvide bånd. Når vi
>trænede, havde alle de andre rød-hvide Schrøder'e, og jeg havde en
>blå-hvid og lignede en holdkaptajn. Desværre røg det image hurtigt, når
>vi kørte tons fra Karlebo til Nødebo, og jeg blev sat som den første.
>
høp ! mine sædvanlige træningskilometre ! Lige efter Karlebo rykker
LCC og det kører op til Nødebo.
Det må da være meget anderledes i Esbjerg. Savner du ikke også
Strandvejen ? Nå, jeg skal passe på ikke at starte en lokal-patriotisk
strid.
>fodbold, men bagefter kan jeg godt se, at jeg nok ikke udviste den store
>situationsfornemmelse ved at gå rundt med en Schrøder-trøje på. Så på
>den måde var det vel egentligt min egen skyld, at jeg blev overhældt med
>så mange spande vand fra det lokale springvand.
>
Uhada
>> Den er med Degacia stel eller rør. Een har fortalt mig at stellet er
>> lavet i Polen. Det ved jeg nu ikke.
>
> Schrøder blev efter hvad jeg har hørt i sin tid startet af en
>Peder Schrøder. Derfor begynder deres stelnummer med "PS", og indtil for
>nogle år siden stod der også "PS" i mærket på kronrøret. Det er nu
>ændret til blot et "S". Vilhelm Christiansen har haft butikken fra 1962
>eller deromkring. Jeg mener, at det en gang midt i firserne var
>meningen, at hans søn Niels, hvis gamle banecykel i øvrigt hænger nede i
>vores kælder, skulle overtage forretningen. Han lærte derfor at bygge
>stel. Det foregik i sommerhuset i Rågeleje. Senere i halvfemserne hørte
>jeg, at de havde sendt alt udstyret til Polen for at få stellene bygget
>der. Schrøder Cykler var i øvrigt meget involveret i bycyklerne i
>København. Jeg tror faktisk, at Schrøder konstruerede dem (ved ikke, om
>det var Vilhelm eller Niels).
> Da jeg besøgte butikken før jul, fik jeg at vide, at Niels nu
>underviser på Teknisk Skole og ikke har noget med Schrøder at gøre. Som
>jeg fortalte sidst, bygger Vilhelm, der nu er 73 år, stellene i kælderen
>under butikken. Mig bekendt er de derfor lavet i Danmark nu. Hvor mange
>der blev lavet i Polen, aner jeg ikke. Du kan jo se på dit stelnummer.
>Begynder det med "PS", er stellet dansk. Begynder det med "WPS", er
>stellet lavet i udlandet. Min hverdagscykel fra 1980 har stelnummer med
>"WPS". Det er et italiensk stel, som Schrøder importerede under navnet
>C.I.O.S. (Cycle Import of Scandinavia). Det var et navn, som de
>importerede forskelligt udstyr under dengang.
>
WPS under kranken her ! tak skal du have. Så fik jeg opklaret det.
Kender du en Kaj Flemming ? Det var ham, der nævnte det. Han kender
sikkert hele historien.
>> Hvis vi skal have fremskridt, hvorfor er der så aldrig nogle der har
>> dyrket noget mere en lille plexiglas kåbe til at sidde foran styret ?
>> sådan lidt a'la cykelbil.
>
> Det er blevet gjort. Jeg mener, at schweizeren Oscar Egg
>eksperiemnterede meget med aerodynamiske kåber og den slags helt tilbage
>i tredieverne. Jeg har da også set dem i nyere tid, men UCI tillader
>vist ikke den slags i konkurrencer.
Ok, jeg læste om det i Scientific American omkring 1980. Det blad var
vist mere populært dengang, - måske p.gr.a. månekapløbet og sådan.
Nej, UCI har jo ændret reglementet for timerekorden. Klassiske cykler
skal det være. Synd for Ole Ritter, at de lige skar ved Eddy Mercx.
Men Fransesco Moser benyttede efter sigende bloddoping. Altså blod
aftappet i store bjerghøjder, - noget nyt dengang.
hilsen
John
Henrik Münster
> høp ! mine sædvanlige træningskilometre ! Lige efter Karlebo rykker
> LCC og det kører op til Nødebo.
>
> Det må da være meget anderledes i Esbjerg. Savner du ikke også
> Strandvejen ? Nå, jeg skal passe på ikke at starte en lokal-patriotisk
> strid.
Lige præcis en strandvej har vi jo her i Esbjerg. Men det er så
også det ;-)
Jo, jeg kan da godt savne det gamle hold fra Ordrup. Men det var
jo også stemningen og det hele. Man kan jo også savne sig ungdom, da man
var fri for forpligtelser og den slags. Men tiden går sin gang, og det
må man jo acceptere. Dengang mødtes vi ved Femvejen kl. 15.45, og jeg
var med fire sæsoner fra 1980 til 83. Vi kørte jævnligt hjem ad
Strandvejen. Der var en kiosk, kan jeg huske, hvor man kunne sidde i en
lille have. Det var vist lidt nord for Vedbæk. Der stoppede vi som regel
og fik en sodavand på hjemvejen. Det var vældigt hyggeligt. I efteråret
1983 flyttede jeg til Odense for at læse, men var stadig medlem af
Ordrup CC i 1984, og jeg trænede med dem i sommerferien, som jeg
tilbragte i København. Derefter skiftede jeg til FBC. Desværre gik
Ordrup CC lidt i opløsning efter 1984, og mange skiftede til Gilleleje,
så det var alligevel slut med Femvejsholdet. Sådan et hold har jeg
aldrig fundet siden. Det blev aldrig det samme på Fyn, og nu er jeg bare
en halvgammel motionist, der træner alene. Men hvis jeg kniber øjnene
lidt sammen, når jeg kæmper mig frem mod vinden, så synes jeg selv, at
jeg ligner Fausto Coppi lidt ;-)
> WPS under kranken her ! tak skal du have. Så fik jeg opklaret det.
> Kender du en Kaj Flemming ? Det var ham, der nævnte det. Han kender
> sikkert hele historien.
Jeg er ikke helt sikker. Jeg synes, jeg har hørt navnet.
Efterhånden er min tid som licensrytter en meget fjern fortid. Det er ti
år siden, jeg holdt op.
> Nej, UCI har jo ændret reglementet for timerekorden. Klassiske cykler
> skal det være. Synd for Ole Ritter, at de lige skar ved Eddy Mercx.
Jeg mener nu, at kåber og den slags altid har været forbudt.
> Men Fransesco Moser benyttede efter sigende bloddoping. Altså blod
> aftappet i store bjerghøjder, - noget nyt dengang.
Det behøver ikke være i bjerghøjder. Man skal blot tappe blod ud
nogen tid før konkurrencen. Så vil kroppen gendanne de røde blodlegemer.
Kort før konkurrencen indsprøjter man det aftappede blod, der som regel
er renset, så det kun er de røde blodlegemer, der er tilbage. Herved
øger man mængden af røde blodlegemer over kroppens normale mængde.
Kroppen regulerer mængden af blodlegemer efter behov, så kroppen vil
nedsætte produktionen, når man får ekstra blodlegemer. I løbet af kort
tid, er koncentrationen (hæmatokritten) derfor atter normal. Ovenstående
er ulovligt, men kan kun spores ved hæmatokritværdien. Der er
naturligvis altid en teoretisk risiko for, at blodet er blevet dårligt,
eller at der kommer bakterier ind, hvor man er blevet stukket, så man
kan få blodforgiftning. Det er derfor ikke noget, man ønsker at gøre
tit.
Lever man i tynd luft, vil kroppen automatisk producere flere
røde blodlegemer, så man får højere hæmatokrit. Det er jo ikke ulovligt
at bo i bjergene, så mange idrætsfolk har benyttet sig af dette og bosat
sig i bjergene. Har man ikke bjerge i nærheden, kan man bo i et
"højdehus", hvor luften fortyndes, så den er lige så tynd som i
bjergene. Det har mange langrendsløbere gjort. Der findes også små
"telte" med tynd luft, som man blot sover i i sit almindelige hjem. Den
moderne metode er at bruge EPO, der er et hormon, der stimulerer kroppen
til at producere flere røde blodlegemer. EPO forekommer naturligt i
kroppen og produceres af nyrerne. EPO bruges således i behandling af
folk med nyresygdomme.
Det er til gengæld bedst at træne i lavlandet eller i tyk luft.
Så kan man yde mere, og dermed træner man musklerne mere. Man skal altså
bo og sove i tynd luft, men træne i normal luft. Sjovt nok gjorde Eddy
Merckx det omvendt, da han forberedte sig på at slå timerekorden i den
tynde luft i Mexico. Han trænede med en maske med tynd luft for at vænne
sig til den tynde luft. Han skulle hellere have gjort det omvendt, men
det vidste man ikke dengang.