Efter min cykeltur i dag i skiftenende vejr mellem sol og silende regn ville
jeg lige høre om ikke der var nogle gode råd til at vedligeholde sin cykel.
Kæde: Skal den renses i terpentin eller hvad
Kranse: skal vel abre tørres af. Bagkransen skal vel tørres af med
stofstrimler inde imellem klingerne.
Nav: ska de have olie og trænger det ind og smører lejerne?
Hvad med bremser?
Har du andre gode råd til vedligeholdelse så skriv løs.
Hjælp mig inden min super Colnago forfalder til den onde rust :-)
Mvh
Jesper
Med hensyn til din cykel så skal du bare vaske den i sæbevand
med en blød børste, også tørre den over.
Når den så er tør så kan du pudse den om du vil.
Og husk at give kæden lidt olie inden du køre ud igen
Hilsen Thomas Andersen
Kæden kan du bedst vedligeholde med et af de kædeprodukter du kan finde hos
almindelige cykelhandlere. Terpentin kan såmænd også gå, men husk altid at
kæden skal have fedstof. Og olie er langtfra det bedste, da det fedter og
samler snavns. Køb hellere en kædespray der er langt lettere at påføre, og
som ikke fedter. Bagkransen kan du godt give samme behandling. Vedr. navet
skal du ikke røre hvis det er et lukket kassettenav.På et almindeligt nav
kan du skifte kuglelejer og fedt hvis der er behov for det (slør, mislyde,
slidtage etc).
Bremser kan vedligeholdes med lidt letløbende olie i kablerne og noget
smøremiddel (igen er spray bedst) på andre mekaniske dele. Men ellers er det
bedste råd til at holde cyklen: hellere 10 min. vedligeholdelse én gang om
ugen end 2 timer hver anden måned!
Venligst
Patrick
Måden at ordne sin cykel efter en tur i regnvejr:
1: Køb to opvaskerbørster, en stiv og en blød.
2: Køb noget motor-rens på en servicestation.
3: Køb en kæderenser (fås ihvertfald hos Heino).
4: Køb noget sulfofri bil-shampoo (f.eks. Alaska).
5: Køb en liter diesel (den både smører og renser samtidig) eller køb en
dunk (også hos Heino) med en "kæde-renseolie."
Derefter fylder du kæderenser-vædske i din kæderenser og kører et passende
antal gange rundt med kæden til du kan se at kæden er blevet ren. Tag
baghjulet af og sprøjt motor-rens på kransen, kædehjulene og hvor der ellers
er olie. Efter et par minutter tager du den stive opvasker børste og gnubber
på de steder hvor du har påført motor-rens. Derefter tager du en vandslange
og spuler kæderens og olie af. Spul også kæden og resten af cyklen.
Lav derpå en spand vand med shampooen og vask cyklen. Skyl den af bagefter
og tør kæden ved at køre den igennem en klud eller lign.
Nu skal kæden bare have lidt olie. Dette gøres nemmest ved at køre kæden
rundt samtidig med at man fra en lille dunk påfører en tynd stribe olie. Til
andre bevægelige dele på cyklen kan med fordel anvendes WD40 hvor
"overskuddet" tørres væk med en klud.
Jeg har et stativ, som jeg sætter min cykel på når jeg ordner den, det gør
det hele en hel del nemmere.
Der findes nok ligeså mange måder at ordne sin cykel på, som der findes
cyklister. Dette er min måde og jeg håber du kan bruge noget af det. Det
tager ca. ½ time, hvis man ikke pudser den på alle tænkelige (og utænkelige)
steder.
God arbejdslyst
Ivan.
PS: Lad være med at rense den kæde rensebenzin eller lign. Det tørrer kæden
fuldstændigt ud, og det er ikke sikkert at man får fedtet den tilstrækkeligt
ind igen bagefter.