Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Ny cykel som stel eller komplet?

6 views
Skip to first unread message

Henrik Münster

unread,
Feb 10, 2018, 5:51:55 PM2/10/18
to
Jeg skrev lidt her sidste år, da jeg overvejede at købe ny
landevejscykel. Jeg er ved at være midt i halvtredserne og har altid
kørt på stålcykler fra Schrøder. Min cykel er fra 2003, og jeg ville
gerne prøve en moderne carbon-cykel, inden jeg bliver for gammel. Jeg
vil gerne have den monteret med Campagnolo, og jeg vil nok også gerne
have skivebremser. Det fik Campagnolo først lanceret i sommer, og så
syntes jeg hellere, jeg ville vente med at købe ny cykel til 2018
sæsonen. Så nu har jeg igen problemer med at vælge cykel ;-)

Mit spørgsmål er, om man skal købe en færdig cykel fra fabrikken eller
få cykelhandleren til at montere den. Sidste år beklagede jeg mig over,
at Eddy Merckx cykler, som jeg så på, var holdt op med at tilbyde deres
cykler med Campagnolo. Der var så nogen der skrev, at jeg bare skulle
købe et stel og få cykelhandleren til at montere de dele, jeg vil have.
Det var mindst lige så godt. Nu har jeg studeret cykler en del på
nettet, og jeg synes, det virker dyrt at købe stellet løst. Hvis en
cykel med Ultegra eller Campagnolo Potenza koster kr. 32.000,-, så
koster stellet alene kr. 28.000,-. OK, jeg overdriver måske lidt, men
jeg forestiller mig, det vil koster i hvert fald kr. 10-12.000,- at
bygge en cykel op med gode komponenter i Ultegra-klassen, som jeg regner
med er gode til en gammel motionist som mig.

Som eksempel kan jeg nævne Ridley, der har en prisliste på nettet.
En Ridley Noah SL Disc som ramme koster €3.449,-.
Som komplet cykel med Campagnolo Potenza koster den €4.699,-.

Det er en forskel på €1.250,-. Det svarer i dagens kurs til kr. 9.323,-.
Kan jeg virkelig få rammen bygget op med Campagnolo Potenza, Campagnolo
Zonda hjul, styr og frempind for den pris?

Søger jeg på netbutikker, som må formodes at være billige, koster
hjulene alene kr. 3.500-4.500,-. En komplet gruppe Campagnolo Potenza er
også dyr i disk-versionen. Jeg kan ikke finde den til under kr.
10.000,-, selv om den almindelige Potenza-gruppe kan fås til kr. 5.500,-
og endda lidt billigere. Og cykelhandleren skal vel også betales for de
timer, han bruger på at samle cyklen. Jeg kunne selvfølgelig også spørge
en cykelhandler, men jeg vil egentlig gerne være lidt mere sikker på,
hvilket mærke jeg vil have, før jeg ulejliger nogen.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Niels P Sønderskov

unread,
Feb 11, 2018, 4:54:12 AM2/11/18
to
Jeg tænker nok du bliver nødt til at ulejlige en cykelsmed eller to, for det afgørende for dig bliver sikkert, at de kan skaffe ramme og dele (meget) billigere end du kan. Jeg har ingen konkret erfaring, men jeg faldt lige ved en søgning på "specialbygget cykel" over en her oppe i Kagerup, der nærmest laver det hele selv: cykelmageren.dk

Sådan en kan åbenbart fremstilles i løbet af fem til otte uger til 21.500 kr., men der er nok langt imellem dem med fagligheden i orden til bare at skrue noget sammen. Især i Esbjerg.

--
Niels P Sønderskov

Henrik Münster

unread,
Feb 11, 2018, 1:41:35 PM2/11/18
to
Niels P Sønderskov <npso...@gmail.com> wrote:

> Jeg tænker nok du bliver nødt til at ulejlige en cykelsmed eller to, for
> det afgørende for dig bliver sikkert, at de kan skaffe ramme og dele
> (meget) billigere end du kan. Jeg har ingen konkret erfaring, men jeg
> faldt lige ved en søgning på "specialbygget cykel" over en her oppe i
> Kagerup, der nærmest laver det hele selv: cykelmageren.dk
>
> Sådan en kan åbenbart fremstilles i løbet af fem til otte uger til 21.500
> kr., men der er nok langt imellem dem med fagligheden i orden til bare at
> skrue noget sammen. Især i Esbjerg.

Du har nok ret. Jeg skal spørge en cykelsmed. Du har selvfølgelig ret i,
at hvis stellet koster kr. 28.000,- og delene måske kr. 14.000,-, så er
det jo udsalgsprisen, som jeg skal betale i en butik. Cykelhandleren får
jo delene langt billigere til engros-priser. Så på den måde kan jeg
måske få ham til at lave en cykel til en pris, der kan konkurrere med en
færdig cykel fra fabrikken.
Cykelmageren ser godt nok spændende ud. Det er nogle rigtig
flotte cykler og dele, de har, men helt traditionelle racercykler er det
jo ikke. Det er lidt mere café-stilen. Nogle af dem er dog rigtig flotte
retrocykler, der ligner racercykler fra cyklens barndom. Hvis jeg skulle
have en ny hverdagscykel, var de alle tiders. Vi har faktisk også et par
rigtig gode og seriøse cykelhandlere her i Esbjerg. Husk på, at Bjarne
Riis faktisk startede sin karriere på Team Esbjerg, der var det første
halvprofessionelle cykelhold i Danmark.
0 new messages