Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Brooks lædersaddel, hvilken?

3 views
Skip to first unread message

Henrik Münster

unread,
Dec 6, 2017, 5:39:32 PM12/6/17
to
Jeg har altid været vild med Brooks lædersadler. Klassisk håndværk,
lækker kvalitet, gode gammeldags materialer. Og så sidder man da fint på
dem, selv om andre sadler nu også godt kan være fine. Den eneste ulempe
er vel vægten. Og så suger de selvfølgelig en halv liter vand, når det
regner, men det er en anden historie.

Hvis man nu skal have en Brooks lædersaddel til en moderne racercykel,
og den derfor ikke skal være alt for tung, så skal man, så vidt jeg kan
se, se enten på en Swift eller en B 15 Swallow. Og selvfølgelig helst i
titaniumudgaven. Men hvad er egentlig forskellen på de to sadler? De
skulle begge være no-nonsense racersadler. Der er barberet lidt mere
læder af Swallow end af Swift, og den er da også nogle gram lettere. Jeg
kan til gengæld bedre lide udseendet af en Swift. Er de ens at sidde på?
Eller er det helt forkert at sætte en lædersaddel på en moderne cykel?
Jeg er jo kun en halvgammel motionist.

Jeg har i mange år haft en Brooks Team Pro, som passer mig fint. Den har
været stenhård, og bortset fra nogle lette fordybninger lave af mine
siddeknogler har den faktisk ikke ændret sig det helt store. På min
hverdagscykel har jeg en B17 Champion Special. Den hedder vist bare
Special i dag. Den med de store nitter. Det er som om, den er lidt
tyndere i læderet. I hvert fald har den altid virket blødere. Eller
måske har den bare været udsat for mere vind og vejr.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Jens Olsen

unread,
Dec 17, 2017, 10:17:24 AM12/17/17
to
On Wed, 6 Dec 2017 23:39:30 +0100, hen...@muenster.dk (Henrik Münster)
wrote:

>Jeg har altid været vild med Brooks lædersadler...

Ha - du er sgu morsom ind imellem. Brooks! Jeg har tilbudt
Sporvejsmuseet den jeg havde liggende til deres
cykelmuseumsforretning.

Men bevares; de har da en vis nostalgisk værdi.

Jens

Henrik Münster

unread,
Dec 17, 2017, 5:08:50 PM12/17/17
to
Det er sikkert meget det. Jeg synes nu også, de er rigtig flotte. Især
når de er helt nye. Hvis man passer lidt på dem, så synes jeg, man kan
holde dem pæne i mange år. Jeg kan godt se, at en gammel, slidt og
misligholdt Brooks-saddel ikke er noget særligt at se på. Når det så er
sagt, så er det ikke bare udseendet, jeg kan lide. Jeg har aldrig haft
problemer med at sidde på en Brooks-saddel. Jeg tror ganske vist ikke,
jeg er meget kræsen med sadler. Jeg kan bruge de fleste, men jeg har dog
haft mindre problemer med nogle sadler.
Jeg kan godt se, der kan være visse æstetiske problemer med at
sætte en lædersaddel på en moderne racercykel, men til en hverdagscykel,
der måske er lidt retro i stilen, er det da rigtig flot. At det så er
lidt upraktisk, at det ikke er så godt, hvis den bliver våd, er en anden
sag.
Hvad med de nye Brooks Cambrium sadler, der er en moderne
konstruktion? Er det så ikke gode sadler? De er da relativt lette og
passer designmæssigt fint på en moderne cykel.

Jens Olsen

unread,
Dec 17, 2017, 7:24:53 PM12/17/17
to
On Sun, 17 Dec 2017 23:08:49 +0100, hen...@muenster.dk (Henrik
Münster) wrote:

>
>Jeg synes nu også, de er rigtig flotte. Især
>når de er helt nye. Hvis man passer lidt på dem, så synes jeg, man kan
>holde dem pæne i mange år. Jeg kan godt se, at en gammel, slidt og
>misligholdt Brooks-saddel ikke er noget særligt at se på.

Ja de kan da være rigtig flotte. Jeg ser dem nu mere for mig med
fjedre på en klassisk stor Raleigh-cykel. Jeg har ikke set Brooks
Cambrium, men husker det gamle slidte stykke læder som Hr.
(Banani)-Nielsen viste mig engang ude i butikken i Valby og fortalte
at det var hans elskede sadel gennem mange år. Om det var Brooks kan
jeg nu ikke huske, men det var resterne af en smal racersadel i læder.

Nu er jeg ikke selv 'racerpilot' men motions- og tur-cyklist, og har
ikke det store problem med sadler men kan nøjes med ret billige smalle
sadler, som jeg egentlig ikke engang er klar over om er i plastic? Jeg
skal jo bare træde til i pedalerne, så mærker jeg jo ikke noget til
sadlen (ha).

Jens
0 new messages