Punkteringer
John Ipsen Pedersen
usædvanligt.
Dækkets navn er desværre blevet noget udvisket, men jeg kan sige at dækket
er hollandsk og hedder noget lignende DYTON PLAULOT NO FLAT TYRE. Dækket er
købt hos Mosquito i Vejle, men kan vist også købes hos bla. Fri Cykler.
Hvis der er nogen der har gode erfaringer med punkteringer (dæk. indlæg
osv.), kunne det være rart at høre herom.
Med venlig hilsen
John
LEO JENSEN
Jeg forstår personligt ikke helt alle disse punkteringer, men måske er jeg
bare heldig. Jeg har siden sommerferien kørt 1400 km med een punktering, der
var forårsaget af en stump ståltråd fra en stålbørste eller sådan noget. Jeg
vejer 90kg, kører ikke særligt forsigtigt, jeg kører også i regn og vådt
føre og jeg glemmer at kigge efter sten/glas i dækkene. Dækkene er 700x23C,
købt i Jem&fix for 50 kr pr stk, godt nok med "Kevlar-3D-Compound" (hvad kan
så gå galt), og jeg kører med 80-100 PSI dæktryk. Det skulle jo ikke rigtigt
give den store sikkerhed mod punkteringer, men foreløbig går det fint.
Jeg deltog i Alpe-tramp i Svanninge bakker 22/10, og vejene var da godt nok
våde og beskidte, men jeg var alligevel noget forbavset over at se så mange
punkteringer. Der kom vel 100-150 mand afsted før mig, og vi kørte nok forbi
10-15 punkterede inden for de første 2-3 km, og det fortsatte egentlig hele
vejen, men især i starten var det slemt. Er det de "rigtige" dæk, der er for
sarte, eller hvad går der galt? Der er da ikke meget grin ved at stille op
på dæk, der godt nok er 30 gram lettere, og ruller en smule bedre, hvis man
ikke gennemfører uden punkteringer. Jeg snakkede med en, der var punkteret 4
gange! Løbet var altså "kun" 63km...
Mht til rullemodstand trillede jeg i øvrigt bedre ned af bakkerne end alle
andre, jeg mødte, men det er vel min vægt, der slår igennem der. Det er
faktisk lidt træls at skulle ligge i en gruppe og bremse, mens de andre
træder ned af bakkerne, men det må vel betegnes som et luksusproblem...
Leo
John Ipsen Pedersen <pedersen....@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:4RbN5.99$Rt1....@news.get2net.dk...
Jesper Larsen
indlæg jeg taler om igen i år. Få dem nu købt.
www.roadbikeshop.dk
Mvh
Jesper
for...@my-deja.com
Vittoria dæk og slanger.
Jens
Sent via Deja.com http://www.deja.com/
Before you buy.
Henrik Münster
> Jeg forstår personligt ikke helt alle disse punkteringer, men måske er
> jeg bare heldig.
Jeg undrer mig også altid. Når man starter på Sjælland Rundt
eller lignende motionsløb går der ikke en kilometer, før man møder den
første, der står i vejsiden og pumper. Derefter møder man med meget
jævne mellemrum folk der står en, to eller tre stykker sammen og lapper
eller pumper. Det undrer mig, for folk, der kører så lange motionsløb må
formodes at være seriøse cyklister, der sørger for at have ordentligt
udstyr. Jeg er i hvert fald aldrig punkteret under et motionsløb.
> Jeg har siden sommerferien kørt 1400 km med een punktering, der var
> forårsaget af en stump ståltråd fra en stålbørste eller sådan noget.
Mon ikke det har været en "Michelin wire", som de taler om i USA
(på <rec.bicycles.tech>). Den stammer fra stålbæltet i bildæk og er en
meget tynd ståltråd på omkring en centimeters længde. Jeg har selv set
en enkelt af dem.
> Jeg vejer 90kg, kører ikke særligt forsigtigt, jeg kører også i regn og
> vådt føre og jeg glemmer at kigge efter sten/glas i dækkene. Dækkene er
> 700x23C, købt i Jem&fix for 50 kr pr stk, godt nok med
> "Kevlar-3D-Compound" (hvad kan så gå galt), og jeg kører med 80-100 PSI
> dæktryk.
Jeg tror, at dæk kan blive for gamle, så gummiet bliver blødt og
nemmere lader glasskår o.l. passere. Eller også er det fordi, der kommer
mange huller i slidbanen. Efter nogen tids kørsel er der typisk mange
huller efter glasskår, der ikke er gået helt igennem dækket. Måske kan
de huller fange nye glasskår. Jeg var selv ude for sidste vinter, at jeg
begyndte at punktere hele tiden på et sæt dæk, der ellers havde været
meget stabile i flere måneder. De var såmænd ikke så slidte at se på,
men de havde mange huller og mærker efter glasskår o.l., der ikke var
gået helt igennem. Da jeg skiftede dem holdt punkteringerne op, selv i
det våde vinterføre.
Jeg har også lagt mærke til, at nogle dæk er af blødere gummi
end andre. Nogle dæk får hurtigt de førnævnte huller og hakker, mens
andre ikke gør det så let. Jeg tror derfor, at gummiblandingen er mindst
ligeså vigtig for modstandsdygtigheden mod punkteringer som et evt.
kevlarindlæg.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg
Anders
betegnelse?
mvh anders
<for...@my-deja.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8ucasp$5h8$1...@nnrp1.deja.com...
LEO JENSEN
der bedre end andet. Gummiet skal så vidt jeg kan gennemskue det være
rimeligt blødt og fleksibelt for at undgå at sten og glas sætter sig fast.
Faktisk punkterede jeg i fredags, ren nemesis, og der kunne jeg godt se, at
der sad en hel del småsten fast, ligesom der var en del huller, der gik
temmelig dybt eller ligefrem igennem kevlaren, så det dæk er sendt på
pension nu, selvom der nok kunne have været 1000 km gummi tilbage. Fordækket
er til gengæld som nyt endnu.
I øvrigt har man ikke meget at bruge mønstrede dæk til ude på landevejene,
andet end selvfølgelig at samle sten og glasskår op....
Leo
Henrik Münster <hen...@muenster.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:1ejumd8.zj41377kmytcN%hen...@muenster.dk...
Henrik Münster
> Mht selve gummicompounden og alderen af gummiet er der helt sikkert noget
> der bedre end andet. Gummiet skal så vidt jeg kan gennemskue det være
> rimeligt blødt og fleksibelt for at undgå at sten og glas sætter sig fast.
> Faktisk punkterede jeg i fredags, ren nemesis, og der kunne jeg godt se,
> at der sad en hel del småsten fast, ligesom der var en del huller, der gik
> temmelig dybt eller ligefrem igennem kevlaren, så det dæk er sendt på
> pension nu, selvom der nok kunne have været 1000 km gummi tilbage.
> Fordækket er til gengæld som nyt endnu.
Det siges, at småsten o.l. kan sidde i dækket i dagevis og
langsomt gnave sig gennem det. Det kan derfor betale sig at gå dækkene
ingennem og fjerne sten og andre skarpe genstande, der sidder fast. Om
det hjælper er jo svært at bevise. Et dæk kan godt have mange huller og
alligevel holde fint. Jeg fik nye dæk på raceren sidste år. De hed vist
Trek, og var nok nogle, som cykelhandleren havde pillet af en Trek,
fordi kunden ville have nogle andre. De fik utroligt hurtigt huller i
slidbanen, men de punkterede kun sjældent. Men da de så blev vinter og
vådt, begyndte de at punktere hele tiden. Jeg tror, jeg punkterede syv
træningsture i træk, og det er ikke sjovt i regn og kulde. De samme dæk
havde kørt siden sommeren med to-tre punkteringer. Jeg skiftede så til
nogle Avocet, og det holder stadig fint. De har efter 3.500 km stadig
næsten ingen huller, så de må være hårdere i gummiet end de gamle dæk.
Ingen af de nævnte dæk er med Kevlar- eller andet indlæg.
> I øvrigt har man ikke meget at bruge mønstrede dæk til ude på landevejene,
> andet end selvfølgelig at samle sten og glasskår op....
Helt enig. Men prøv at købe andet end ekstremt smalle dæk som
slicks. Af de to førnævnte var Trek dækkene i størrelsen 700x28, og
Avocet dækkene 700x32. Det er altså lækkert og komfortabelt med lidt
bredere dæk, og jeg har kørt på Århus - København og Sjælland Rundt på
dem. Med højt tryk er rullemodstanden med brede dæk ikke større, så
længe sidevæggene er tynde. Men den slags dæk er ikke til at skaffe i
Danmark. De, der vil betale for gode dæk, vil have smalle dæk, og de
andre vil have solide dæk. Avocet dækkene måtte jeg således have fra
USA. Ulempen er, at de er lidt bløde, når man spurter, og så er det
svært at tage hjulet af og på, da bremseklodserne slæber på. For tiden
har min racer nogle stærke Hutchinson, som nok skal holde i vinter. De
er i størrelse 700x23, da jeg blev træt af problemerne med at tage
hjulene af og på med 700x32. Jeg ville gerne have str. 25 eller måske
28, men cykelhandleren havde dem kun i 23. Til gengæld er de røde i
siden, og det matcher jo fint til min cykel ;-)
hbje...@my-deja.com
"John Ipsen Pedersen" <pedersen....@get2net.dk> wrote:
> Hvis der er nogen der har gode erfaringer med punkteringer (dæk.
indlæg
> osv.), kunne det være rart at høre herom.
>
> Med venlig hilsen
>
> John
>
>
Jeg har kørt sommeren igennem på Vredestein Fortezza TriComp, som jeg
kan anbefale som løbsdæk. De har et virkelig godt vejgreb og meget lav
rullemodstand. Der blev dog kørt et stort hul i bagdækket, så jeg måtte
skrotte dem efter ca. 4000 km.
Jeg har købt to stk. Hutchinson Excel med antipunkteringsindlæg (98 kr.
pr. dæk, 60 kr. for indlæg, hos SNB Direct).
Det virker upåklageligt, og man mærker ikke indlæggene når man kører,
så det vil jeg anbefale.
Jeg vil lige nævne at jeg ikke har nogen anden forbindelse til SNB, så
han har ikke sendt mig på salgsopgave!!
God tur
HB
PKN
(7-9-13) i år = 4000 KM. Det er billige dæk, men tilsyneladende med en lille
rullemodstand, da jeg altid kommer først NED ad bakkerne
Hilsen "bjergkongen"
--
Med venlig hilsen
Peter K. Nielsen
"John Ipsen Pedersen" <pedersen....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:4RbN5.99$Rt1....@news.get2net.dk...
> Jeg har "kun" haft een punktering på mit baghjul i 4 måneder. Det er helt
> usædvanligt.
>
> Dækkets navn er desværre blevet noget udvisket, men jeg kan sige at
dækket
> er hollandsk og hedder noget lignende DYTON PLAULOT NO FLAT TYRE. Dækket
er
> købt hos Mosquito i Vejle, men kan vist også købes hos bla. Fri Cykler.
>
Henrik Münster
> Jeg kører på Hutchinson kevlar dæk. Har ikke hart en eneste punktering
> (7-9-13) i år = 4000 KM. Det er billige dæk, men tilsyneladende med en
> lille rullemodstand, da jeg altid kommer først NED ad bakkerne
Jeg tror, body mass index (BMI) er vigtigere end rullemodstand,
når det drejer sig om at komme hurtigt ned ad bakke. Og her taler jeg af
erfaring. Jeg er også altid hurtigst ned ad bakke på ski.
Jeg har også købt nogle Hutchinson Excel her til vinter, og de
virker solide, selv om jeg nu ikke har fået kørt så mange hundrede
kilometer på dem.
> Hilsen "bjergkongen"
Skulle det ikke være "Dalkongen"? ;-)
Peter Loumann
Münster) wrote:
> Jeg tror, body mass index (BMI) er vigtigere end rullemodstand,
>når det drejer sig om at komme hurtigt ned ad bakke.
Har du glemt Galilei?
--
hilsen pelo
http://home1.stofanet.dk/pelo/
Henrik Münster
> On Thu, 30 Nov 2000 00:53:02 +0100, hen...@muenster.dk (Henrik
> Münster) wrote:
>
> > Jeg tror, body mass index (BMI) er vigtigere end rullemodstand,
> >når det drejer sig om at komme hurtigt ned ad bakke.
>
> Har du glemt Galilei?
Ja, hvilket hold kører han på?
Peter Loumann
Münster) wrote:
>> > Jeg tror, body mass index (BMI) er vigtigere end rullemodstand,
>> >når det drejer sig om at komme hurtigt ned ad bakke.
>>
>> Har du glemt Galilei?
>
> Ja, hvilket hold kører han på?
Et af de helt store norditalienske.
1.
Faldhastighed er uafhængig af vægt.
2.
Ned ad en sliske ruller en tung og en let kugle med *samme* hastighed
og acceleration.
LEO JENSEN
Jeg vejer 90 kg og plejer at bremse ned af de bakker, som småfyrene på 60-70
kg træder i pedalerne ned af. Mit BMI er i øvrigt 27, hvis der skal
sammenlignes :o)
I teorien har du da ret, men køremodstanden (nok hovedsagelig
vindmodstanden) må have en del at sige her, for ude i virkeligheden er det
altså sådan, at de tunge fyre triller godt ned af bakkerne. Også på gamle
cykler med billige dæk.
Galilei har helt ret i vakuum, og er meget tæt på med aerodynamiske objekter
med stor massefylde (som f.eks. store cyklister), men jo mindre vægten
bliver i forhold til luftmodstanden, jo langsommere vil man
rulle/trille/falde.
Og det var heldigt, at tårnet var skævt, ellers havde det ikke være nemt at
få det afprøvet :o)
Leo
Peter Loumann <pe...@mail1.stofanet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:br7c2tg3c16uojfju...@4ax.com...
Allan Olesen
>1.
>Faldhastighed er uafhængig af vægt.
Vrøvl.
>2.
>Ned ad en sliske ruller en tung og en let kugle med *samme* hastighed
>og acceleration.
Vrøvl.
--
Allan Olesen, Lunderskov
Hvorfor er det kun Nej-sigerne, der må køre 55 i byen?
Peter Loumann
wrote:
>Pjat med dig.
;o)
>køremodstanden (nok hovedsagelig vindmodstanden) må have en del at sige her,
>for ude i virkeligheden er det altså sådan, at de tunge fyre triller godt ned af
>bakkerne.
Og så vil du have mig til at tro, at spirrevipperne har mere
luftmodstand end bamserne?
>Galilei har helt ret i vakuum,
Jep. Men også temmelig meget ret i atmosfærisk luft, som han jo
faktisk experimenterede i. Afvigelserne bliver kun nævneværdige ved
*meget* lav massefylde.
>jo mindre vægten bliver i forhold til luftmodstanden, jo langsommere vil man
>rulle/trille/falde.
Mjaeh - har spirrevipperne en lav vægt, men normal luftmodstand?
>Og det var heldigt, at tårnet var skævt, ellers havde det ikke være nemt at
>få det afprøvet :o)
Det er en myte. Hans experimenter foregik på slisker, der lignede
rutsjebanerne på min barndoms legepladser. Derfor var de så præcise.
Og ligner vores situation så meget.
Min morale: Det er *aldrig* en fordel at være tung. Men i nogen
situationer er "bagdelen" større end i andre.
Bo Kamstrup
så mange af os har det indtryk, at de tunge kommer hurtigere nedad end de
lette?
Peter Loumann <pe...@mail1.stofanet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:l5gd2t0libptsccc0...@4ax.com...
Peter Loumann
wrote:
>Jeg tvivler ikke på, at du (altså Galilei) har ret.
;o)
>Hvad er dit bud på, at så mange af os har det indtryk,
>at de tunge kommer hurtigere nedad end de lette?
Det indtryk har jeg også selv. Men hvad, de fleste af os har vel også
det indtryk, at jorden er flad, sådan i dagligdagen.
For det mere tekniske håber jeg, en fysiker læser med og gider. Selv
tror jeg 2 ting:
1.
Alt andet lige er det *altid* et handikap at være tung. Men
handikappet er større op ad bakke og mindre ned ad bakke - så længe
der *trædes*. Og de tunge har formentlig i snit mere kraft end de
lette. Men dette skulle være uden betydning ved frihjul.
2.
Psykologi.
Hver sommer gør jeg mig mange kilo tungere - med cykeltasker og
campinggrej i flere uger, meget i bjerge. Her mærker jeg tydeligt,
hvordan det koster, særlig op ad bakke, men er (næste) gratis nedad.
Men heller ikke mere.
Kenneth Ahn Jensen
>>køremodstanden (nok hovedsagelig vindmodstanden) må have en del at sige her,
>>for ude i virkeligheden er det altså sådan, at de tunge fyre triller godt ned af
>>bakkerne.
>
>Og så vil du have mig til at tro, at spirrevipperne har mere
>luftmodstand end bamserne?
Nej. Lad os for nemheds skyld antage at de store har samme vindmodstand som de små ryttere.
Så skal der samme effekt til for at en stor rytter og en lille opnår samme hastighed.
Men tyngdekraften på den store rytter er større pga. hans større masse, derfor vil hans hastighed
blive større. Get it?
>>jo mindre vægten bliver i forhold til luftmodstanden, jo langsommere vil man
>>rulle/trille/falde.
>
>Mjaeh - har spirrevipperne en lav vægt, men normal luftmodstand?
Korrekt. Derfor ruller de langsommere ned ad bakke end de store drenge.
>>Og det var heldigt, at tårnet var skævt, ellers havde det ikke være nemt at
>>få det afprøvet :o)
>
>Det er en myte. Hans experimenter foregik på slisker, der lignede
>rutsjebanerne på min barndoms legepladser. Derfor var de så præcise.
>Og ligner vores situation så meget.
Men den første historie var bedre.
Og eksperimenters resultater bliver vel ikke særligt "præcise" eller korrekte af at blive udført på
rutschebaner?
>Min morale: Det er *aldrig* en fordel at være tung. Men i nogen
>situationer er "bagdelen" større end i andre.
Det _er_ en fordel hvis man *kun* skal ned og ligeud, med størst mulig fart.
Og i sværvægtsboksning er det en fordel, se bare George Foreman. :-)
(Jeg gider ikke at nævne sumo-drengene...)
:-)
Kenneth
Seti@Home
~Team YETI~
--x--- 170WU/1042hrs ---x--
Peter Loumann
<Kenne...@Bigfoot.com> wrote:
>tyngdekraften på den store rytter er større pga. hans større masse
Ja
>derfor vil hans hastighed blive større.
Nej
>Get it?
Nej
Henrik Münster
> On Thu, 30 Nov 2000 20:50:13 +0100, "LEO JENSEN" <le...@get2net.dk>
> wrote:
>
> >jo mindre vægten bliver i forhold til luftmodstanden, jo langsommere vil
> >man rulle/trille/falde.
>
> Mjaeh - har spirrevipperne en lav vægt, men normal luftmodstand?
Netop. Jeg har faktisk engang selv spurgt om det på en af
rec.bicycles-grupperne. En stor persons luftmodstand er naturligvis
større end en lille persons, men vægten stiger betydeligt mere end
luftmodstanden. Da tyngdekraften trækker mere i en stor person end en
lille, vil den store person kunne trille hurtigere nedad. En stor
kanonkugle vil også falde hurtigere end en lille i med samme massefylde
i atmosfærisk luft. Men i vakuum, hvor der ikke er luftmodstand, falder
alle legemer lige hurgigt.
> Det er en myte. Hans experimenter foregik på slisker, der lignede
> rutsjebanerne på min barndoms legepladser. Derfor var de så præcise.
> Og ligner vores situation så meget.
Præcise? Min skolelærdom begynder at dæmre. Husker jeg ret, at
uret ikke var opfundet dengang, så Galilei brugte sin puls til at måle
tiden? Lad os ikke håbe, han blev alt for ophidset, hvis resultatet så
spændende ud.
Kenneth Ahn Jensen
Hvis to genstande, A og B, bevæger sig i samme nedadgående retning, og deres vindmodstand,
rullemodstand osv. er ens, men B tungere end A, så vil B opnå højere hastighed.
Når den tunge cykelrytter er kommet op på toppen af bjerget, har han samlet en større mængde energi
end den lette rytter har. (Potentiel energi) Og når de slipper bremserne og ruller nedad, bliver den
potentielle energi omsat til kinetisk energi --> hastighed.
(Epot=½*m*h og Ekin=m*v^2)
Når det antages at vindmodstanden er ens for de to, og rullemodstanden er negligerbar ved høje
hastigheder (over 25km/t ??), så har den tunge rytter mere energi at omsætte, derfor opnår han
højere hastighed. ( Rullemodstand = Konstant * m, Vindmodstand = Konstant * v^2)
It's as simple as that.
Undlad venligst at argumentere imod. ;-)
Jeg er klar over den dårlige formulering, men jeg er altså liidt træt. Håber det giver mening for
andre end mig selv.
Mvh
Kenneth
On Sat, 02 Dec 2000 00:10:59 +0100, Peter Loumann <pe...@mail1.stofanet.dk> wrote:
>On Fri, 01 Dec 2000 17:34:14 +0100, Kenneth Ahn Jensen
><Kenne...@Bigfoot.com> wrote:
>
>>tyngdekraften på den store rytter er større pga. hans større masse
>
>Ja
>
>>derfor vil hans hastighed blive større.
>
>Nej
>
>>Get it?
>
>Nej
Seti@Home
~Team YETI~
--x--- 171WU/1048hrs ---x--
Mikkel Gybel Jensen
news:tvog2t45v5n8bmesm...@4ax.com...
> potentielle energi omsat til kinetisk energi --> hastighed.
> (Epot=½*m*h og Ekin=m*v^2)
Epot=mgh, Ekin=1/2mv^2
Da vi antager at alt den potetielle energi omsættes til hastighed ved
bjergets fod:
Epot=Ekin => mgh=1/2mv^2 => gh=1/2v^2 => v=SQRT(2gh)
Sluthasigheden er altså uafhængig af massen, ergo må den tunge rytter
opnå samme hastighed som den lette.
> Når det antages at vindmodstanden er ens for de to, og
rullemodstanden er negligerbar
Rullemodstanden er også uafhængig af massen, men derimod afhængig af
arealet af kontaktfladen mellem hjul og vej. Vindmodstanden er
afhængig af frontalareal.
Mikkel
--
Mikkel Gybel Jensen, http://www.image.dk/~mgj, ICQ: 9821906
Student of biochemistry, m.g...@earthling.net
Copenhagen Muscle Research Center, http://www.cmrc.dk
Nyt site om videnskabelig træning: http://www.motion-online.dk
Peter Loumann
<Kenne...@Bigfoot.com> wrote:
>Hvis to genstande, A og B, bevæger sig i samme nedadgående retning, og deres vindmodstand,
>rullemodstand osv. er ens, men B tungere end A, så vil B opnå højere hastighed.
Nej. De vil opnå samme hastighed.
>Når den tunge cykelrytter er kommet op på toppen af bjerget, har han samlet en større mængde energi
>end den lette rytter har. (Potentiel energi)
Ja.
>Og når de slipper bremserne og ruller nedad, bliver den
>potentielle energi omsat til kinetisk energi --> hastighed.
>(Epot=½*m*h og Ekin=m*v^2)
Ja.
>har den tunge rytter mere energi at omsætte,
Ja.
>derfor opnår han højere hastighed.
Nej. Det opvejes af, at den opmagasinerede energi skal flytte en
større masse.
>Undlad venligst at argumentere imod. ;-)
Nej ;o)
Peter Loumann
wrote:
>En stor persons luftmodstand er naturligvis større end en lille persons
Ja.
> men vægten stiger betydeligt mere end luftmodstanden.
Ja.
>Da tyngdekraften trækker mere i en stor person end en lille
Ja.
>vil den store person kunne trille hurtigere nedad.
Nej.
>En stor kanonkugle vil også falde hurtigere end en lille i med samme massefylde
>i atmosfærisk luft.
Nej.
>Men i vakuum, hvor der ikke er luftmodstand, falder alle legemer lige hurgigt.
Ja. Hvorfor tror du så, at luftmodstanden får den store til at
falde/glide hurtigere? Det strider mod det, du lige selv har skrevet.
>Præcise?
Ja. Dette er *ikke* et spørgsmål om Galileis pålidelighed. Hans
resultater står uimodsagte og er grundlag for hele mekanikken, især
Newton.
>Husker jeg ret, at uret ikke var opfundet dengang, så Galilei brugte sin puls
>til at måle tiden? Lad os ikke håbe, han blev alt for ophidset, hvis resultatet så
>spændende ud.
Tjaeh - han opfandt selv uret til formålet: en metronom. Uret var
ganske vist opfundet, båder kirker og rådhuse havde haft tårnure i et
par hundrede år, men de var alt for upræcise.
Men du har da ret i det med ophidselse. Derfor har overleveringen også
opdigtet 2 fede, meditative munke, hvis puls var helt konstant. Men
det var som sagt ikke nødvendigt.
Jeg mangler nok ekspertisen til at forklare sammenhængen helt klart.
Prøv ovre i dk.videnskab. Dér er skrappe folk, der helt sikkert kan.
Kenneth Ahn Jensen
Jeg har kreeret et kunstværk af en stregtegning, som jeg har postet i dk.binaer under subject:
"Cykelrytter ned ad bakke".
Den skulle belyse hvorfor massen ikke er ligegyldig, når man tager vindmodstanden i betragtning.
Mvh
Kenneth
On Sat, 02 Dec 2000 11:00:44 +0100, Peter Loumann <pe...@mail1.stofanet.dk> wrote:
>On Sat, 02 Dec 2000 04:14:40 +0100, Kenneth Ahn Jensen
><Kenne...@Bigfoot.com> wrote:
>
>>Hvis to genstande, A og B, bevæger sig i samme nedadgående retning, og deres vindmodstand,
>>rullemodstand osv. er ens, men B tungere end A, så vil B opnå højere hastighed.
>
>Nej. De vil opnå samme hastighed.
>
>>Når den tunge cykelrytter er kommet op på toppen af bjerget, har han samlet en større mængde energi
>>end den lette rytter har. (Potentiel energi)
>
>Ja.
>
>>Og når de slipper bremserne og ruller nedad, bliver den
>>potentielle energi omsat til kinetisk energi --> hastighed.
>>(Epot=½*m*h og Ekin=m*v^2)
>
>Ja.
>
>>har den tunge rytter mere energi at omsætte,
>
>Ja.
>
>>derfor opnår han højere hastighed.
>
>Nej. Det opvejes af, at den opmagasinerede energi skal flytte en
>større masse.
>
>>Undlad venligst at argumentere imod. ;-)
>
>Nej ;o)
Kenneth Ahn Jensen
>Epot=mgh, Ekin=1/2mv^2
Jaja, lad være med at træde i det. Jeg var træt. :-)
>Da vi antager at alt den potetielle energi omsættes til hastighed ved
>bjergets fod:
>
>Epot=Ekin => mgh=1/2mv^2 => gh=1/2v^2 => v=SQRT(2gh)
>
>Sluthasigheden er altså uafhængig af massen, ergo må den tunge rytter
>opnå samme hastighed som den lette.
Men har tager du slet ikke hensyn til vindmodstanden ! ! !
Og det skal man, når man cykler. Især i lille forblæste Danmark.
>Rullemodstanden er også uafhængig af massen, men derimod afhængig af
>arealet af kontaktfladen mellem hjul og vej. Vindmodstanden er
>afhængig af frontalareal.
Kontaktfladen mellem hjul og vej er i høj grad afhængig af massen.
Og vindmodstanden er afhængig af det projicerede (front) areal, Cw-faktoren og hastigheden i anden
potens.
Jeg flækker lige en tegning sammen og smider den i dk.binaer...
Mvh
Kenneth
-som ikke gi'r sig...
Allan Olesen
>>Hvis to genstande, A og B, bevæger sig i samme nedadgående retning, og deres vindmodstand,
>>rullemodstand osv. er ens, men B tungere end A, så vil B opnå højere hastighed.
>
>Nej. De vil opnå samme hastighed.
Jeg græmmes.
De vil opnå samme hastighed i vacuum - men sidst, jeg var ude at
cykle, var der for meget vind til, at jeg kan have cyklet i vacuum.
Se på det på denne måde, hvis det kan hjælpe dig:
I luft fortsætter accelerationen ikke evigt. Et legeme, der falder
gennem luften, vil opnå sin sluthastighed, når hastigheden bliver så
høj, at luftmodstanden opvejer tyngdekraften. Dermed er der ikke noget
til overs til acceleration
Forestil dig nu, at et legeme, som har opnået sin sluthastighed,
pludselig bliver dobbelt så tungt. Dvs. at nu er tyngdekraften dobbelt
så stor som luftmodstanden. Altså er der igen noget til overs til
acceleration, og legemet vil derfor igen accelerere, indtil det når en
ny ligevægtstilstand ved en højere hastighed.
Peter Loumann
<aol...@post3.tele.dk> wrote:
>Peter Loumann <pe...@mail1.stofanet.dk> wrote:
>
>>>Hvis to genstande, A og B, bevæger sig i samme nedadgående retning, og deres vindmodstand,
>>>rullemodstand osv. er ens, men B tungere end A, så vil B opnå højere hastighed.
>>
>>Nej. De vil opnå samme hastighed.
>
>Jeg græmmes.
>
>De vil opnå samme hastighed i vacuum - men sidst, jeg var ude at
>cykle, var der for meget vind til, at jeg kan have cyklet i vacuum.
>I luft fortsætter accelerationen ikke evigt. Et legeme, der falder
>gennem luften, vil opnå sin sluthastighed, når hastigheden bliver så
>høj, at luftmodstanden opvejer tyngdekraften. Dermed er der ikke noget
>til overs til acceleration
Enig.
>Forestil dig nu, at et legeme, som har opnået sin sluthastighed,
>pludselig bliver dobbelt så tungt. Dvs. at nu er tyngdekraften dobbelt
>så stor som luftmodstanden. Altså er der igen noget til overs til
>acceleration, og legemet vil derfor igen accelerere, indtil det når en
>ny ligevægtstilstand ved en højere hastighed.
Det mener jeg ikke, du har ret i: også den masse, tyngdekraften skal
accelere, er fordoblet. Men her er jeg lidt usikker. Under alle
omstændigheder vil den praktiske konsekvens være ringe, da den tunge
rytter også må formodes at have en større forside og dermed større
luftmodstand.
De forsøg, Galilei og mange siden har udført med kugler, der ruller
ned ad slisker, udføres i luft & med kugler af sammen volumen, men
forskellig masse (og dermed massefylde). De giver *samme* hastighed.
xpost dk.videnskab
LEO JENSEN
Sikke meget, der sker her for tiden..
Hvorfor mon man laver store kanoner, der skyder med store granater ? Mon det
er fordi, at de så kan skyde længere, fordi luftmodstanden betyder mindre ?
Jeg ved det ikke, men det var da en mulighed.
Jeg vil lige nævne det igen, men ude i virkeligheden er det altså ikke så
tosset at være tung og rund, når det går ned af bakke. Jeg bor i Middelfart,
hvis I er i nærheden, kan vi da mødes på en bakke for at vurdere, om
teorierne har noget på sig.
Min teori: Luftmodstanden på en tung person er RELATIVT mindre end på en
let, og derfor spilder den tunge person RELATIVT mindre potentiel energi på
at overvinde luftmodstanden ned af bakken. Og derfor går det stærkere. Med
fiktive tal f.eks. noget med at 20% ekstra vægt kun betyder 5% ekstra
luftmodstand.
Luftmodstanden udgør så vidt jeg husker 80-90% af køremodstanden ved de
hastigheder, vi bevæger os ved, og så skal det da betyde noget at spilde en
mindre del af sin surt opsamlede potentielle energi på at overvinde
luftmodstanden.
I øvrigt er jeg enig i, at det er en fordel at være let, hvis man både skal
op og ned af bakkerne, og sådan er det jo oftest.
Leo
Peter Loumann <pe...@mail1.stofanet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:svhh2to54eonnj6ik...@4ax.com...
> On Sat, 2 Dec 2000 01:14:43 +0100, hen...@muenster.dk (Henrik Münster)
> wrote:
>
> >En stor persons luftmodstand er naturligvis større end en lille persons
>
> Ja.
>
> > men vægten stiger betydeligt mere end luftmodstanden.
>
> Ja.
>
> >Da tyngdekraften trækker mere i en stor person end en lille
>
> Ja.
>
> >vil den store person kunne trille hurtigere nedad.
>
> Nej.
>
> >En stor kanonkugle vil også falde hurtigere end en lille i med samme
massefylde
> >i atmosfærisk luft.
>
> Nej.
>
> >Men i vakuum, hvor der ikke er luftmodstand, falder alle legemer lige
hurgigt.
>
> Ja. Hvorfor tror du så, at luftmodstanden får den store til at
> falde/glide hurtigere? Det strider mod det, du lige selv har skrevet.
>
> >Præcise?
>
> Ja. Dette er *ikke* et spørgsmål om Galileis pålidelighed. Hans
> resultater står uimodsagte og er grundlag for hele mekanikken, især
> Newton.
>
> >Husker jeg ret, at uret ikke var opfundet dengang, så Galilei brugte sin
puls
> >til at måle tiden? Lad os ikke håbe, han blev alt for ophidset, hvis
resultatet så
> >spændende ud.
>
> Tjaeh - han opfandt selv uret til formålet: en metronom. Uret var
> ganske vist opfundet, båder kirker og rådhuse havde haft tårnure i et
> par hundrede år, men de var alt for upræcise.
>
> Men du har da ret i det med ophidselse. Derfor har overleveringen også
> opdigtet 2 fede, meditative munke, hvis puls var helt konstant. Men
> det var som sagt ikke nødvendigt.
>
> Jeg mangler nok ekspertisen til at forklare sammenhængen helt klart.
> Prøv ovre i dk.videnskab. Dér er skrappe folk, der helt sikkert kan.
>
Kenneth Ahn Jensen
>Det mener jeg ikke, du har ret i: også den masse, tyngdekraften skal
>accelere, er fordoblet. Men her er jeg lidt usikker.
Godt, så er vi på rette spor :-)
>Under alle
>omstændigheder vil den praktiske konsekvens være ringe, da den tunge
>rytter også må formodes at have en større forside og dermed større
>luftmodstand.
Men nu vokser frontarealet af et menneske ikke proportionelt med menneskets masse, da kroppen også
vokser i tykkelsen (dybden?). Samtidig sidder man foroverbøjet på cyklen, derved vokser frontarealet
ikke proportionalt med højden.
Overgiv dig så. ;-)
Kenneth
Peter Loumann
<Kenne...@Bigfoot.com> wrote:
>Overgiv dig så. ;-)
No way! Vi mødes på dk.videnskab ;o)
Mikkel Gybel Jensen
news:j8vh2ton76l98evos...@4ax.com...
> Men har tager du slet ikke hensyn til vindmodstanden ! ! !
> Og det skal man, når man cykler. Især i lille forblæste Danmark.
Du skriver selv, at vind- og rullemodstand er den samme for de to
eksempelryttere...
> Kontaktfladen mellem hjul og vej er i høj grad afhængig af massen.
Måske, men mon ikke den i højere grad er afhængig af forholdet mellem
masse og dæktryk?.
> Og vindmodstanden er afhængig af det projicerede (front) areal,
> Cw-faktoren og hastigheden i anden potens.
Det er sikkert meget rigtigt, og?
HajajŽ
<m.g...@earthling.net> wrote:
>"Kenneth Ahn Jensen" <Kenne...@Bigfoot.com> wrote in message
>news:tvog2t45v5n8bmesm...@4ax.com...
>
>
>> potentielle energi omsat til kinetisk energi --> hastighed.
>> (Epot=½*m*h og Ekin=m*v^2)
>
>Epot=mgh, Ekin=1/2mv^2
>
>Da vi antager at alt den potetielle energi omsættes til hastighed ved
>bjergets fod:
>
>Epot=Ekin => mgh=1/2mv^2 => gh=1/2v^2 => v=SQRT(2gh)
>
>Sluthasigheden er altså uafhængig af massen, ergo må den tunge rytter
>opnå samme hastighed som den lette.
>
Din rytter får lidt svært ved at trække vejret: Ovenstående
formel gælder i lufttomt rum. I atmosphære giver tungere
vægt, med samme CW-værdi og frontareal, højere hastighed.
Hajaj®
ha...@worldonline.dk
I do not have diplomatic immunity
HajajŽ
<ha...@worldonline.dk> wrote:
>On Sat, 02 Dec 2000 09:56:40 GMT, "Mikkel Gybel Jensen"
><m.g...@earthling.net> wrote:
>
>>"Kenneth Ahn Jensen" <Kenne...@Bigfoot.com> wrote in message
>>news:tvog2t45v5n8bmesm...@4ax.com...
>>
>>
>>> potentielle energi omsat til kinetisk energi --> hastighed.
>>> (Epot=½*m*h og Ekin=m*v^2)
>>
>>Epot=mgh, Ekin=1/2mv^2
>>
>>Da vi antager at alt den potetielle energi omsættes til hastighed ved
>>bjergets fod:
>>
>>Epot=Ekin => mgh=1/2mv^2 => gh=1/2v^2 => v=SQRT(2gh)
>>
>>Sluthasigheden er altså uafhængig af massen, ergo må den tunge rytter
>>opnå samme hastighed som den lette.
>>
>
>Din rytter får lidt svært ved at trække vejret: Ovenstående
>formel gælder i lufttomt rum. I atmosphære giver tungere
>vægt, med samme CW-værdi og frontareal, højere hastighed.
>
Jeg sidder lige og ser bobslæde på EuroSport. En glimrende
illustration. Firemands bob kører væsentligt hurtigere en
tomands. Og de er jo netop ens, bortset fra vægten. Mere
vægt, alt andet lige => højrere hastighed.
Kenneth Ahn Jensen
>"Kenneth Ahn Jensen" <Kenne...@Bigfoot.com> wrote in message
>news:j8vh2ton76l98evos...@4ax.com...
>
>> Men har tager du slet ikke hensyn til vindmodstanden ! ! !
>> Og det skal man, når man cykler. Især i lille forblæste Danmark.
>
>Du skriver selv, at vind- og rullemodstand er den samme for de to
>eksempelryttere...
Ja, men derfor kan du ikke bare negligere den. Pointen er jo at dens betydning er mindre for den
tunge rytter end for den lette...
Men lad os bare rykke over i dk.videnskab hvis diskussionen skal fortsætte... :-)
Mvh
Kenneth
Ole Aaen
Men er det med frontareal ikke også en afgørende faktor når det går ligeud:
Jeg er en forholdsvis lille rytter (58 kg) - jeg træner med en gut der vejer
ca 73 kg, altså ca 25% mere end mig.
Han har dog ikke et frontareal der er 25% større end mit, eller en
luftmodstand der er 25% større end min - hvorfor jeg især i side- og modvind
føler mig voldsomt forfordelt.
For at det skal have nogen relevans at tale om disse forhold, er det
naturligvis en forudsætning, at det ikke er 25% mere fedt han har.
Det er kun ved veltrænede ryttere det her vedkommer!!!!!
mvh
=) ole
Mikkel Gybel Jensen
news:dhdk2tksnb6p7ipn2...@4ax.com...
> Din rytter får lidt svært ved at trække vejret: Ovenstående
> formel gælder i lufttomt rum. I atmosphære giver tungere
> vægt, med samme CW-værdi og frontareal, højere hastighed.
Det benægter jeg ikke, der er blot ikke nogle, der har formået at vise
mig hvorfor...
Allan Olesen
>Det benægter jeg ikke, der er blot ikke nogle, der har formået at vise
>mig hvorfor...
Jeg havde ellers skrevet et godt indlæg, som burde kunne overbevise
dig. Imidlertid ser det ud til, at en del af mine indlæg aldrig er
nået frem.
Så nu prøver jeg igen, forhåbentlig endnu mere overbevisende:
I vacuum går hele tyngdekraften til acceleration.
Dvs. at da
tyngdekraften FG = G*m
...bliver
accelerationen a = FG / m = G*m / m = G
Accelerationen er dermed uafhængig af massen (ikke så sært, da begge
sider af lighedstegnet begge har oprindelse i tyngdeaccelerationen).
Hvis du ved en given hastighed har en luftmodstand af størrelsen
Fluft, bliver formlen i stedet:
accelerationen a = (FG-Fluft) / m = (G*m-Fluft) / m = G - Fluft/m
Som du kan se, har forholdet mellem Fluft og m en betydning. Hvis
luftmodstanden holdes konstant, mens massen øgens, øges
accelerationen, så den kommer tættere på G.
Eftersom luftmodstanden er hastighedsafhængig, vil du ved at bygge
videre på ovenstående komme frem til, at det tunge legeme også har en
højere sluthastighed.
Allan Olesen
>Det mener jeg ikke, du har ret i: også den masse, tyngdekraften skal
>accelere, er fordoblet. Men her er jeg lidt usikker.
Godt. Se mit svar til Mikke Gybel Jensen i dk.sport.cykling. Det burde
overbevise dig.
>Under alle
>omstændigheder vil den praktiske konsekvens være ringe, da den tunge
>rytter også må formodes at have en større forside og dermed større
>luftmodstand.
Som andre allerede har påpeget, så stiger frontarealet af en cykel med
rytter ikke proportionalt med rytterens vægt.
>De forsøg, Galilei og mange siden har udført med kugler, der ruller
>ned ad slisker, udføres i luft & med kugler af sammen volumen, men
>forskellig masse (og dermed massefylde). De giver *samme* hastighed.
I begyndelsen af forsøget vil det være svært at registrere forskellen,
da luftmodstandens indvirkning her er ret lille. Men hvis man bygger
slisken så lang, at kuglerne kommer i nærheden af deres sluthastighed,
hvor luftmodstanden æder hele den fremaddrivende kraft, så kan jeg
garantere dig, at forskellen vil kunne både måles og ses.
Din xfut virker forresten ikke efter hensigten. Nu poster jeg i begge
grupper, og det er ikke en xfut. (Men eftersom diskussionen alligevel
kører i begge grupper, har jeg ikke ændret det.)
Peter Loumann
<aol...@post3.tele.dk> wrote:
>Din xfut virker forresten ikke efter hensigten.
Jo. Det var ikke fut, men bare post. Men måske er hensigten, altså
min, ikke i overensstemmelse med god netikette.
>Nu poster jeg i begge grupper
Det var netop min hensigt.
HajajŽ
<m.g...@earthling.net> wrote:
>"Hajaj®" <ha...@worldonline.dk> wrote in message
>news:dhdk2tksnb6p7ipn2...@4ax.com...
>
>> Din rytter får lidt svært ved at trække vejret: Ovenstående
>> formel gælder i lufttomt rum. I atmosphære giver tungere
>> vægt, med samme CW-værdi og frontareal, højere hastighed.
>
>Det benægter jeg ikke, der er blot ikke nogle, der har formået at vise
>mig hvorfor...
>
Da jeg gik i 7/8 klasse viste min fysiklærer nogle
eksperimenter der illustrerede det. Jeg er ret sikker på at
det var en del af pensum.
Kenneth Ahn Jensen
>Det benægter jeg ikke, der er blot ikke nogle, der har formået at vise
>mig hvorfor...
Så du ikke min flotte tegning i dk.binær?
Den findes under subjectet "Cykelrytter ned ad bakke - cykel_fld.bmp"
Der er tegninger af alle påvirkninger und alles. Jeg er selv ret stolt af den, og det ville min
gamle fysiklærer Thomsen sikkert også være... :-)
Mvh
Kenneth
Seti@Home
~Team YETI~
--x--- 173WU/1059hrs ---x--
Allan Olesen
>Det var netop min hensigt.
Ok. Din xfut virkede efter hensigten - bortset fra, at det ikke var en
xfut, men bare en almindelig cross-posting.
Peter Loumann
<aol...@post3.tele.dk> wrote:
>Ok. Din xfut virkede efter hensigten - bortset fra, at det ikke var en
>xfut, men bare en almindelig cross-posting.
Jep, derfor skrev jeg vist heller ikke xfut, men xpost ;o)
Jeg har nu grundet over din forklaring og Kenneths udmærkede diagram
og konsulteret min virtuelle guru ud i physik. Jeg bliver nødt til at
krybe til korset. I har ligodt ret!
Men det var en svær proces. Et verdensbillede, opbygget gennem 40 år,
krakelerer ;o|
- men så er man da omsider blewn klogere ;o]
Kenneth Ahn Jensen
>Jeg har nu grundet over din forklaring og Kenneths udmærkede diagram
>og konsulteret min virtuelle guru ud i physik. Jeg bliver nødt til at
>krybe til korset. I har ligodt ret!
Phew, det holdt hårdt. Det med Galilei fik mig til at tvivle på mine egne argumenter...
Mads Pedersen
"Peter Loumann" <pe...@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:15un2tsjv2r0a9j6j...@4ax.com...
> Jeg har nu grundet over din forklaring og Kenneths udmærkede diagram
> og konsulteret min virtuelle guru ud i physik. Jeg bliver nødt til at
> krybe til korset. I har ligodt ret!
...og kan vi andre (der for længst har opgivet at følge med i diskussionen)
så ikke lige få opfrisket hvad det er I er blevet enige om?
Mvh Mads
Henrik Münster
> "Hajaj®" <ha...@worldonline.dk> wrote:
>
> > Din rytter får lidt svært ved at trække vejret: Ovenstående
> > formel gælder i lufttomt rum. I atmosphære giver tungere
> > vægt, med samme CW-værdi og frontareal, højere hastighed.
>
> Det benægter jeg ikke, der er blot ikke nogle, der har formået at vise
> mig hvorfor...
Nu er det ved at være sjovt, så jeg vil også prøve. I morgen kan
vi så diskutere, om jorden er rundt eller firkantet.
Her er min version:
Forudsætninger:
Tyngdekraften består af tyngdeaccelerationen på, så vidt jeg
husker, 9,82 m/s(2) (meter pr. sekund i anden) ganget med legemets vægt.
Tyngdekraften "trækker" mere i en tung rytter end i en let, men er
konstant.
Luftmodstanden bestemmes af frontarealet gange med
luftmodstandkoefficienten. Den stiger med kvadratet på hastigheden.
Fordobler man hastigheden, bliver luftmodstanden firedoblet.
Vi må gå ud fra, at vi taler om ryttere med lige aerodynamiske
stillinger og cykler. Det er kun vægten, vi varierer.
Rullemodstanden kan negligeres i denne sammenhæng. Den er meget
lille.
Forklaring:
Når et legeme falder, triller ned ad bakke, eller hvad ved jeg,
vil tyngdekraften trække i det med en konstant kraft. Legemet vil derfor
accelerere (dets hastighed stiger). Når hastigheden stiger, stiger
luftmodstanden også (med kvadratet på hastigheden). Tyngdekraften er
derimod som nævnt konstant. På et tidspunkt vil luftmodstanden være
blevet så stor, at den er lig med tyngdekraften. Når denne hastighed er
nået, vil legemet ikke accelerere mere. Dets hastighed vil være
konstant. Dette gælder selvfølgelig ikke i vakuum, hvor der ikke er
luftmodstand, og hastigheden bliver ved med at stige.
Og så kommer pointen:
Cykelrytterne har samme luftmodstandkoefficient, men den tunge
rytters frontareal er naturligvis større end den lette rytters. Dette
giver den tunge rytter lidt større luftmodstand, men da et legeme vokser
i alle tre retninger, vil vægten vokse mere end frontarealet.
Tyngdekraftens påvirkning vil altså øges mere end luftmodstanden, og
ligevægten mellem luftmodstand og tyngdekraft er vil indtræde ved en
højere hastighed for en tungere rytter - og dermed basta!
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg
Henrik Münster
> Men det var en svær proces. Et verdensbillede, opbygget gennem 40 år,
> krakelerer ;o|
> - men så er man da omsider blewn klogere ;o]
Tag dig ikke af det. Min far mente engang i ramme alvor, at ting
svæver i et lufttomt rum. Det er ikke fordi, han er dum. Jeg tror bare
aldrig, han havde tænkt nærmere over det. Han vidste bare, at der er
lufttomt oppe i rummet, og astronauterne svæver rundt.
Kenneth Ahn Jensen
>...og kan vi andre (der for længst har opgivet at følge med i diskussionen)
>så ikke lige få opfrisket hvad det er I er blevet enige om?
Vi blev, efter ca. 45 poster :-) , enige om at en tung rytter triller hurtigere ned ad bakke end
en let rytter. Forudsat de er omtrent lige aerodynamiske og har pumpet dækkene, ikke træder i
pedalerne, solen står i Zenith og de er på vej hjem.
Men den lette rytter vinder når det går både op og ned. Desværre for os "voksne" størrelser...
Mvh
Kenneth
-nu må det snart være slut på denne tråd (c;
Allan Olesen
>Jep, derfor skrev jeg vist heller ikke xfut, men xpost ;o)
Jeg bliver nødt til at krybe til korset. Du har ligodt ret!
Poul Erik Lindaa
wrote:
> Tag dig ikke af det. Min far mente engang i ramme alvor, at ting
>svæver i et lufttomt rum. Det er ikke fordi, han er dum. Jeg tror bare
>aldrig, han havde tænkt nærmere over det. Han vidste bare, at der er
>lufttomt oppe i rummet, og astronauterne svæver rundt.
Faktisk falder de også, men da de samtidig har en fremdrift, der passer
med banens krumning, ser det ud som om de svæver.
Og nej det vil jeg ikke diskutere i 45 mails.
Poul Erik
--
==__o
Poul Erik Lindaa === _'\ <_ E-mail: pe.l...@aof.dk
==== (¤)/ (¤)
------------------------------------------------------------
Mads Pedersen
"Poul Erik Lindaa" <pe.l...@aof.dk> skrev i en meddelelse
news:khnq2t0mvc2vkqqrv...@4ax.com...
> Og nej det vil jeg ikke diskutere i 45 mails.
Tak tak tak tak tak...og lige en gang til : tak :o)
Mvh Mads
Jens Ulrik Jensen
forstå!
--
hilsen
Ulrik
Allan Olesen <aol...@post3.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:90g2ds$9a$2...@news.inet.tele.dk...
> "Mikkel Gybel Jensen" <m.g...@earthling.net> wrote:
>
> >Det benægter jeg ikke, der er blot ikke nogle, der har formået at vise
> >mig hvorfor...
>
> Jeg havde ellers skrevet et godt indlæg, som burde kunne overbevise
> dig. Imidlertid ser det ud til, at en del af mine indlæg aldrig er
> nået frem.
>
> Så nu prøver jeg igen, forhåbentlig endnu mere overbevisende:
>
> I vacuum går hele tyngdekraften til acceleration.
>
> Dvs. at da
> tyngdekraften FG = G*m
> ...bliver
> accelerationen a = FG / m = G*m / m = G
>
> Accelerationen er dermed uafhængig af massen (ikke så sært, da begge
> sider af lighedstegnet begge har oprindelse i tyngdeaccelerationen).
>
> Hvis du ved en given hastighed har en luftmodstand af størrelsen
> Fluft, bliver formlen i stedet:
>
> accelerationen a = (FG-Fluft) / m = (G*m-Fluft) / m = G - Fluft/m
>
> Som du kan se, har forholdet mellem Fluft og m en betydning. Hvis
> luftmodstanden holdes konstant, mens massen øgens, øges
> accelerationen, så den kommer tættere på G.
>
> Eftersom luftmodstanden er hastighedsafhængig, vil du ved at bygge
> videre på ovenstående komme frem til, at det tunge legeme også har en
> højere sluthastighed.
>
>