Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Hvem er du og hvad er din(e) cykler

32 views
Skip to first unread message

Kasper Navrbjerg

unread,
Jun 30, 2004, 6:50:14 PM6/30/04
to
Hejsa

Jeg sad lige og læste et par år tilbage i gruppen på google (intet liv, eh?)
Det var sådan set hyggeligt nok. Det slog mig dog at der aldrig har været en
who's who tråd herinde.

Alle ved at Henrik "skriver meget" og har kørt på Ordrup banen, at Bruno
(Iddqd har jeg altid undret mig over) er Mountainbiker, at Kenneth a.k.a.
Rundude kan li at løbe (den var oplagt), Allan Olsen må næsten være musiker
(din signatur) og Leo er ingeniør med nogle ret gode tekniske udredninger
indimellem.. osv. og osv.
Men det er jo kun noget jeg ved fordi jeg har læst med i nogle år -mit
indtryk af jer er stykket sammen fra mange forskellige indlæg, hvordan ser I
jer selv?

Noget andet som jeg har lagt mærke til er at der ikke er nogen gennemgange
af vores cykler -Jeg mener, vi elsker at tale grej, men der er ligesom ikke
rigtig nogen af os der rigtig "prale"r med hvad vi har. Det sidste syntes
jeg nu nok er ret sympatisk, men lidt nysgerrig kan man nok blive alligevel,
ik?

Eller er det kun mig der er nysgerrig???
Som forslagsstiller for en who's who runde bør jeg vel lægge ud...?

Kasper Navrbjerg
Jeg er 33 år gammel og bor på Østerbro i København sammen med Bethina som
har sagt ja til at gifte sig med mig. Jeg har 2 sammenbragte børn (piger) og
en i maven... Bethinas mave, ikke min! -leverance om 9 uger. Jeg har
arbejdet for Nokia som projektkoordinator i de sidste 4 år og boet i
København de sidste 6-7 år.

Jeg elsker at cykle -det gør vi vel alle! Og jeg er mountainbiker med stort
M, selvom jeg HAR ejet en Motobecane racercykel i forrige årtusinde.
Mit store problem er at der ikke er timer nok til at få cyklet ... og at jeg
tænker for meget på pedaler når jeg arbejder :-). På en god uge får jeg
cyklet tre gange i skovene og på en dårlig uge bli'r det kun til en
Søndagstur. Efter i mange år at have været meget XC orienteret er jeg på det
sidste begyndt at fokusere mere på at nyde at cykle når jeg gør det. Det
lyder måske lidt "corny", men der er bare ikke tid til intervaltræning og
pulsure mer' -så der er rigtig mange der kører hurtigere end mig. Min
ambition med cykling er ikke engang at holde formen længere, men mere at
blive bedre til det jeg gør -teknikken, og føle at de timer jeg har på
cyklen er brugt "godt". Hvis jeg smiler når jeg ruller ind i baggården har
det været "godt". Jeg har aldrig rigtig været til at deltage i løb, så der
er ingen akkreditiver.

Jeg ejer i dag to supermaskiner af et par cykler (syntes jeg selv)

Cykel 1 - Freerideren!
Stel: Turner 5Spot. Affjedring: Marzzochi Z1FR og Romic, ca 5'' (deraf
navnet 5Spot) vandring i begge ender, det er vist nok 12-13 cm. Transmission
er SRAM XO bagskifter, XTR forskifter og Raceface kranksæt. Hjulene ...
Mmmmmm! De er noget af det lækreste på cyklen: Farvekoordinerede Chris King
nav (røde) på Mavic fælge med Hayes skive bremser.
Den her cykel er fantastisk, man kan smadre rundt i skovene på den og alt
holder sammen og giver en super oplevelse.. Men man kan også transportere
sig derud og hjem igen uden at blive helt flad. Hvis det kniber med tiden
kan man endda køre ud i byen og finde nogle trapper at hoppe ud over.
Søndagsturene ender gerne på ca. 50+ km, på hverdagsture snyder jeg som
regel og tager toget derud, men kører hjem.

Cykel 2 - Camouflage projektet!
Stel: GT Xizang (Titanium). De oprindelige klistermærker er pillet af og
erstattet med Karakoram klistermærker(!). Hjulsættet er American Classic
nav -klistermærkerne er også pillet af her :-) på Mavic fælge med nogle 26''
1,50 dæk stort set uden mønster. FSA kranksæt og sat op som singlespeed med
en udveksling jeg ikke lige kan huske. Pace forgaffel og Avid Vbremser.
"Quick" releases til hjul og saddelpind er Kryptonite -det vil sige at de
kun kan åbnes med en eneste ene specialnøgle ... som JEG har :-)
Denne cykel er også en drøm.. Super hurtig næsten vedligeholdelsesfri
bycykel som bringer mig gennem byen som et lyn. Desuden har jeg prøvet at
maskere den lidt med falske klistermærker og sørge for at hjulsættet ikke
lige kommer af med det samme (der skal en god papegøje tang og 5-10 minutter
til at afmontere hjulene). Oprindeligt var det denne cykel som jeg skulle
føle mig tryg ved at sætte foran Irma eller foran video-biksen mens jeg
handlede.. Men det projekt mislykkedes, for jeg er blevet FOR glad for den,
jeg vil virkelig blive ked af det hvis nogen løber med denne her... Jeg må
lave en ny cykel snart ;-)

Desuden har jeg en godt sammenrustet Centurion stående i min "forrige"
baggård, den skal bare hentes...

Jeg har ingen bil og har aldrig haft et kørekort.. Så længe jeg bor og
arbejder i Kbh tror jeg heller ikke jeg får det!

Cykler jeg skal ha (til næste år): En Christiania ladcykel. Med
familieforøgelsen på vej er argumenterne på plads for denne cykel. Jeg kunne
også vildt meget tænke mig at prøve det her fastnav koncept f.eks. på en
Surly 1x1 eller Steamroller ...

Hvis jeg vandt en million!??? Ville jeg sige mit arbejde op og blive
cykelbud :-)

Fanget i flugten .. OG i Lycra -hvor pinligt! Ser jeg sådan ud:
http://mtb.dk/gallery/albums/album76/Picture_012.sized.jpg
eller sådan: http://mtb.dk/gallery/albums/album76/Picture_014.sized.jpg
(taget på Sjællands højeste punkt! Jeg har lov at se dum ud ved summit ;-)

Mvh Kasper "Nu-ved-I-lidt-om-mig" Navrbjerg

---
Your honest opinion?
http://www.lepow.com/tag/


iddqd

unread,
Jul 1, 2004, 3:08:23 AM7/1/04
to
Kasper Navrbjerg wrote:
> Hejsa
>
> Jeg sad lige og læste et par år tilbage i gruppen på google (intet liv, eh?)
> Det var sådan set hyggeligt nok. Det slog mig dog at der aldrig har været en
> who's who tråd herinde.
>
God ide - desværre har jeg ikke tid til at skrive et ordentlig indlæg
her til morgen, men en af dagene så...:-)

Mvh

Bruno


PS. http://doomworld.com/pageofdoom/cheat.html

HB

unread,
Jul 1, 2004, 3:42:58 AM7/1/04
to
Hej Kasper

Fint "initiv"

Jeg prøvede at starte det samme for et par år siden, med en hjemmeside med
billeder og det hele, men pga. manglende tid/opdatering/materiale/[indsæt
argumenter] gik den i sig selv.

Men herfra skal da bare lyde: "good luck"

HB

Cykel 1: For langsom
Cykel 2: Endnu værre

"Kasper Navrbjerg" <for...@efternavn.dk> skrev i en meddelelse
news:40e345e4$0$216$edfa...@dread12.news.tele.dk...

Jakob Thusgaard

unread,
Jul 1, 2004, 4:02:49 AM7/1/04
to
Godt initiativ fra Kasper der. Det følger jeg op i nedenstående:

Jakob Thusgaard
Jeg er 30 år gammel og bor i Utrecht, Holland sammen med Jolanda. De sidste
to år har jeg arbejdet i salg for Cisco Systems og har siden 2000 boet i
Luxembourg 2½ år og nu i Holland.

Min kærlighed til cykling kommer nok meget af kampen mod mig. Jeg vil gerne
presse mig selv til mit helt eget yderste. Jeg mountainbiker en smule, men
hvad jeg virkelig er vild med, er at køre race OPAD! Det gør jeg normalt
helst i det nordlige Luxembourg, det sydøstlige Holland eller det
nordøstlige Belgien. Jeg har desværre ikke kørt i Frankrig eller Schweiz
endnu, men det kommer også.

Som de fleste andre er det begrænset hvor mange timer og kilometer det
bliver til på en sæson. Sidste sæson blev det til knap 3000 kilometer og i
denne sæson ser jeg ud til at komme lidt længere. Motionsløbene trækker. Jeg
synes godt om at deltage i motionsløb, selvom det heller ikke bliver til så
mange, og har indtil videre været en tur omkring Århus Rundt,
Marseliscykelløbet, Limburg's Mooiste (150KM, NL), Liége-Bastogne-Liége
(130KM, BE), og regner med at tage LBL igen i år, men på en længere rute.

Da jeg absolut ikke er mekaniker og kun begrænset interesseret i teknikken i
cykling vil jeg ikke sige meget om mine to helt almindelige cykler:

Cykel 1 - Race:
Jensen Cykel. Stelmærket er ukendt. Hjul: Shimano R540 for og bag og Shimano
Tiagra over det hele.

Cykel 2 - MTB:
Corratec Freeride LX fra 2002.

Skal vi ha' billede med? Nå, men så bliver det fra Limburg's Mooiste i det
sydlige Holland i maj 2004: http://thusgaard.com/gfx/limburg.jpg ( - og jeg
har lov at køre i dannebrogstrikoten, fordi jeg bor i udlandet ! )


Nicolai

unread,
Jul 1, 2004, 6:14:26 AM7/1/04
to

"Kasper Navrbjerg" <for...@efternavn.dk> wrote in message
news:40e345e4$0$216$edfa...@dread12.news.tele.dk...

> Alle ved at Henrik "skriver meget" og har kørt på Ordrup banen, at Bruno
> (Iddqd har jeg altid undret mig over)

Bruno kan nok selv svare bedst, men jeg ved der indenfor online-gaming
findes en gruppe som hedder "Iddgd", vist nok en ældre en. Hvad de spiller
er jeg ikke lige sikker på, så det kan jo være han har haft/har en karriere
indenfor online-spil.

> Mvh Kasper "Nu-ved-I-lidt-om-mig" Navrbjerg

Nicolai


Nicolai

unread,
Jul 1, 2004, 6:54:54 AM7/1/04
to
Hej.

Som du selv skriver, så er det i hvert fald sjovt at høre hvad andre cykler
på. :)

Jeg hedder Nicolai, er 32 år og bor i ålborg. Jeg har en søn på snart 2 år
og er elektriker.
Jeg har været cykelbud i et år og cyklede meget som ung, men holdte så en
pause pga af anden sport på seriøst plan. Da jeg nu er stoppet med det, er
jeg gået tilbage til de gamle interesser og drømme, bl.a. cykling. Nu er det
godt nok noget tid siden vi har set "Sinbad", men vi var kollegaer hos de
røde bude.

Jeg er "bi"-cyksuel, så mine interesse er både racer og mtb, med hovedvægten
på racer, da jeg min mtb faktisk aldrig bliver brugt i skov/terræn.
Træningen/cyklingen har ikke større mål, end at holde en form og komme ud og
rulle på vejene, helst med grønne omgivelser. Det sker for det meste 3-4
gange om ugen.

Racer 1, vintercykel:

Er mit nostalgiske projekt, da det er en jensen stålracer med columbusrør.
Komplet shimano 600, den grå model, dog med nyere sti-greb. Campagnolo fælg
og er ellers ganske standard.

Racer 2, sommercykel:

En principia alu racer bygget på en stort set komplet ultegragruppe og med
mavic fælge. Jeg har ikke rigtig haft skiftet noget ud på den endnu, så den
er også rimelig standard.

Mtb:

Cannondale killer V. Sort, uden mærker, med XTR for-/bagskifter, XTR
bremser/greb og XTR kassette/kæde. Spinergy hjul og semi-slicks. RaceFace
kranksæt, sort/cremehvid. RaceFace Sadelpind, sort. Royce titanium
krankboks. RPM frempind og RPM aheadsæt. Rockshox forgaffel, mener den
hedder judy xl. KORE titanium stikaksler og et CODA styr.

Og ja, hvis man skal være cykelbud, så er det nødvendigt at vinde en million
først. ;-)

Nicolai


John

unread,
Jul 1, 2004, 7:39:23 AM7/1/04
to
hejsan

iddqd blev også brugt i det gamle kultspil Doom så det kan være derfra

John
"Nicolai" <news...@FJERNmailme.dk> skrev i en meddelelse
news:Y3SEc.1005$ck4...@news.get2net.dk...

Rundude

unread,
Jul 1, 2004, 8:29:35 AM7/1/04
to
Well - ku jo se der blev refereret til undertegnede og synes ideen er oki
sjov og kan da derfor heller ikke dy mig for liige at skrive hvad mit udstyr
er for noget...

tja - hedder Kenneth (det havde I vist gættet) - er 33 år, skolelærer og bor
i Haslev - gift, 2 børn, hus og 1 kat (selvom jeg er astmatiker og
allergiker over for bl.a. katte, græs, birk, nogle svampearter m.m.).

Min racer er en Principia Rex fra ´99 med fuld Dura-Ace, hjulene er Shimano
6700, frempind Cinelli Alter, sadel Selle Italia Gel Flow, dæk GP3000 ;-)
Det er en jævn god cykel der har fragtet mig mange km i diverse motions-og
licensløb. Har kørt SR på den 2 gange med tilfredsstillende tider og
placeringer til følge...

Min MTB er en no-name købt for 3995,- i forsommeren 1996 efter min gamle
Univega 5.1 var blevet stjålet fra en aflåst kælder i marts 1996.
Der er ik så meget at sige om denne MTB end dens udstyr er noget billigt
noget, gearene kammer over og i det hele taget er der ikke blevet passet på
den. Den ahr fået olie hver gang jeg har været i skoven eller kørt i vådt,
fedtet føre.
Min cykelmekaniker er ikke meget for at rode ved, for han siger den kan
falde fra hinanden til hver en tid...
Den har været til genstand for megen grineri ude til div. MTB-løb +
motionsløb... og hehe for det!, de gange folk har grinet af den har jeg sat
dem med med flere minutter på ruterne, j afaktisk vandt jeg nogle løb på den
(motionsløb + nr. 2 den korte MTBmarathon + Næstved Rundt 1 min foran
Djernis - hmmm han havde stoppet karrieren ½ år før), men hver gang folk har
grinet har jeg lige så køligt fortalt dem, at det er bentøjet/formen og IKKE
maskinen det kommer an på...

Well - har også en Centurion med fuld Shimano 105 - hjulene er noget
campagnolo - Sidney 2000 - den kører fint og har da været med SR en enkelt
gang i total regn/blæsevejr - den placering taler vi ikke om.
nå jo, den har monteret GP3000 på hjulene....

Jeg startede for mange år siden min "idrætskarriere" på SIH helt tilbage i
1991, havde atletik som hovedfag og blev her glad (og god) til at løbe.
har løbet 7 marathonløb - 4 i Kbh og 3 i Berlin med ok resultater.
Min drøm var en ironman, men da formen var der i ´99 blev jeg kørt ned
pinsemorgen af en hit-and-run-motherfu..., drømmen om marathon 14 dage
senere + ironman senere på året brast.
havde i 1995 snuset til cykling i den lokale klub på min benotto-racer med
12 gear og rem-pedaler... genoptog igen cyklingen i 2000 eller 2001 og købte
min Centurion i september. Året efter i juni købte jeg min Rex brugt af en
landsholdstriatlet og har ikke fortrudt det.

Kørte til og med sidste sæson triatlon med 1/10 som favorit - har vundet
flere løb og har da stadig et par løbsrekorder rundt omkring.

i 2003 startede jeg med at køre licens i C-gruppen, men fik jeg et hold i
ryggen til et licensløb i Næsted (24/8-03) og har døjet med det lige siden
med mange gange massage, fysioterapi, osteopatbehandlinger, akupunktur,
varme, kulde og meget mere, men det vil ikke forsvinde.... så derfor er
cyklingen lagt på hylden til fordel for løberiet og styrketræningen.
Jeg håber at kunne vende tilbage i 2005 på motionsplan,men vhis det ikke
lykkes at komme tilbage til cyklen så får min Rex skærme og bagagebærer på
og så kan jeg da i det mindste køre til bageren på den :-)

Jeg håber vi ses ude i verden - i hvert fald skal jeg bl.a. løbe
Eremitageløb den 3/10-2004 - hvis der er nogen friske kan vi da mødes inden
start.

mht billeder af cykler, vil jeg uppe dem til dk.binaer under "mine cykler"

mvh
Rundude aka Kenneth (der IKKE havde lovet at gøre det kort... :-)

"Kasper Navrbjerg" <for...@efternavn.dk> skrev i en meddelelse
news:40e345e4$0$216$edfa...@dread12.news.tele.dk...

Anders Bo Rasmussen

unread,
Jul 1, 2004, 1:40:58 PM7/1/04
to
On Thu, 1 Jul 2004 00:50:14 +0200 Kasper Navrbjerg wrote:

> Men det er jo kun noget jeg ved fordi jeg har læst med i nogle år -mit
> indtryk af jer er stykket sammen fra mange forskellige indlæg, hvordan ser I
> jer selv?

Jeg har kun skrevet 90 indlæg, men jeg bidrager da gerne med min
alternative profil.

Jeg er omkring 26 og datalogistuderende. Jeg cykler næsten aldrig for
sjov, men for at komme fra A til B. Det er dog som regel ikke den
direkte vej jeg kører, da jeg foretrækker at køre i skov på ikke
asfalteret vej.

Mine forældre bor 35-40 km væk, og da jeg en dag sad i S-toget, fik jeg
den glimrende ide, at hvis jeg nu cyklede i stedet, kunne jeg jo købe
mig en ordentlig cykel. Et par uger efter, startede jeg så hjemmfra mig
selv, på en "mountainbike", der har stået i 400 kr (og så 400 kr til lås
og skærme, og lign.) i snevejr ad landevejen. Det gik også fint,
ligeindtil 10 km fra mål, hvor jeg punkterede. Så jeg måtte ringe efter
en af mine forældre, som var meget overasket over hvor jeg var og at min
cykel også var der, så jeg kunne blive hentet. Det var rimeligt koldt at
vente i snevejr.

Det fortsatte jeg så med at gøre en gang om ugen eller to i et par år.

Skrammelbunken er nu blevet til min indenbyscykel og jeg har en
udenbyscykel med Deore-dit-og-dat og skivebremser. Det sidste er nu
specielt rart i snevejr - hvilket er mit favoritvejr til en cykeltur. Og
hvis der ligger en god gang sne, kan jeg da godt finde på at tage en
skovtur, selvom jeg ingen steder skal.

Kørsel i skovene når det er blevet mørkt, har jeg også gjort det en del
i - af den simple grund at det ofte har været mørkt når jeg skulle hjem.

--
41 6E 64 65 72 73

L O O K

unread,
Jul 1, 2004, 2:21:17 PM7/1/04
to
"Kasper Navrbjerg" <for...@efternavn.dk> wrote in message news:<40e345e4$0$216$edfa...@dread12.news.tele.dk>...
> Hejsa
>
> Jeg sad lige og læste et par år tilbage i gruppen på google (intet liv, eh?)
> Det var sådan set hyggeligt nok. Det slog mig dog at der aldrig har været en
> who's who tråd herinde.
>
> Alle ved at Henrik "skriver meget" og har kørt på Ordrup banen, at Bruno
> (Iddqd har jeg altid undret mig over) er Mountainbiker, at Kenneth a.k.a.
> Rundude kan li at løbe (den var oplagt), Allan Olsen må næsten være musiker
> (din signatur) og Leo er ingeniør med nogle ret gode tekniske udredninger
> indimellem.. osv. og osv.
> Men det er jo kun noget jeg ved fordi jeg har læst med i nogle år -mit
> indtryk af jer er stykket sammen fra mange forskellige indlæg, hvordan ser I
> jer selv?
>
> Noget andet som jeg har lagt mærke til er at der ikke er nogen gennemgange
> af vores cykler -Jeg mener, vi elsker at tale grej, men der er ligesom ikke
> rigtig nogen af os der rigtig "prale"r med hvad vi har. Det sidste syntes
> jeg nu nok er ret sympatisk, men lidt nysgerrig kan man nok blive alligevel,
> ik?
>

Ville også lige være med!

Jer er 26 år og kommer fra Aalborg og blev nærmest født ind i
cykelsporten, da min far og bror var aktiv cykelrytter i Aalborg
Cykelring. Med begge forældre i bestyrelsen og cykelløb hver weekend
rundt omkring i Danmark (nogle gange i udlandet) blev jeg vokset op
med cykler omkring mig hele tiden.
Jeg begyndte selv at cykle da jeg blev gammel nok til at starte i
yngste drenge klassen, og har da også stadigvæk de små fine pokaler
man vandt dengang.

Nutiden --> Efter flere års pause fra cykelsporten pga. fodbold og
andre interesser, er lysten vendt tilbage igen. Så jeg begyndte at
bygge en cykel op sidste år i oktober, og blev så færdig i marts måned
med cyklen.
For dem der er interesseret i at se billeder af cyklen, er her et link
til nogle billeder som lige er taget -
http://www.geocities.com/lookfrance/index.htm
Som måske kan ses, vil jeg kun have det bedste og er ved at spare
sammen til en LOOK KG486 i farven rød/hvid, som bare er en kanon fed
ramme.

Jeg kan bedst lide at køre i bjergene da jeg er en meget let person,
men det er lidt svært når der ikke er nogle i Danmark, men så må man
jo nøjes med de bakker vi har, eller rejse efter dem. Træner 3-4 gange
om ugen inkl. 1-2 lange ture i weekenden.

Det var lidt om mig :)

Hilsen
Ole

Leo Jensen

unread,
Jul 1, 2004, 3:06:40 PM7/1/04
to
og Leo er ingeniør med nogle ret gode tekniske udredninger
> indimellem.. osv. og osv.
>

Ja, jeg er ingeniør, men det er nogen år siden jeg blev færdig. Jeg er
årgang 1963, har kone og 2 børn, men ingen villa, volvo og vovse, men
derimod et ½ tvillingehus, 2CV + Honda Civic samt kat og høns. Et godt job,
hvor det er på positiv-listen, at der er godt 35 km derhen, så der ligger en
del af især forårstræningen.
Cykelmæssigt er jeg motionist. Í 1999 vejede jeg 103 kg og lignede et
hårdtpumpet badedyr, og et feriebillede (fra stranden...) blev starten på
min cykelkarriere. Der stod allerede en støvet gammel Nishiki Roadmaster i
mit skur, så det var bare at gå igang. De første 12-15 kg røg hurtigt af, og
på en cykeltur var jeg kommet 15 km (!) hjemmefra. Jeg mødte en flok fra
Baghjulet her i Middelfart, og de synes da jeg skulle køre med dem. Det var
hårdt som ind i h....., for det var deres gruppe 2 (bør komme hjem med 28-31
km/t i snit) jeg havde mødt, men jeg overlevede og fik blod på tanden, så
jeg begyndte at køre med dem. Jeg startede i gruppe 2, de skulle ikke tro at
jeg lige gav op, og jeg fik da også hurtigt fart i hjulene, især da jeg
havde få lært at ligge på hjul og finde min plads i vifterne. Jeg har siden
kørt en del motionsløb, hvor især dem med bakker tiltaler mig, selvom jeg
egentlig er meget bedre til en flad enkeltstart. I 2001 kørte jeg op på la
Bonnette i Alperne, og i 2002 kørte jeg Marmotte. I år har jeg været med til
at arrangere Melfar 24 Hour Challenge og deltog også selv. Og nu må jeg da
snart være færdig med at snakke om det løb...

Jeg interesserer mig for cykelteknik især inden for hjul, aerodynamik og
træning.

Mine cykler:
Førsteraceren er nok lidt en sjældenhed: Carraro Virado. Italiensk ramme i
Deda 7003-rør. Den har fornylig været knækket og derefter svejset, og det
holder endnu efter 1300 km. Udstyret er en Campa Centaurgruppe, Ritchey
frempind, styr og sadelpind, Era-saddel og Campa Nucleon-hjul (yes, de er
fede. Stærke og lette :o). 8.6 kg køreklar i str 59.
Andenraceren var førsteracer indtil efteråret 2002. Et gammelt 531-stålstel
uden mærker, men der er nogen, der mener det kunne være en Banani. I hvert
fald er gevindene franske. Udstyret er det aflagte fra Nishiki'en, en
Shimano 105-gruppe fra ca 1984. Hjulene er Shimano 600-nav med CPX30-fælge
og en masse 2mm eger. Tunge, sidevindsfølsomme og sindsygt stærke. Jeg har
kørt i skoven med den sidste vinter med crossdæk (vintercup og ture sammen
med MTB-drengene), og jeg fatter ikke at skidtet holder...

Leo


bj

unread,
Jul 1, 2004, 4:11:26 PM7/1/04
to

Hej

Jeg hedder Bjarne, er uddannet pædagog. Har tidligere været aktiv inden
for fodbold, men grundet en diskusprolaps måtte jeg sande, at ryggen ikke
kunne klare de mange stød. Efter endt uddannelse i 2002 har jeg arbejdet som
folkeskloelærer (vikar-stilling), som jeg desværre måtte afstå langs ad sted
efter blot 1 mdr. Foklaring følger nedenfor (cykelstyrt). Inden min faste
vikarstilling arbejde jeg på en anden skole og dette vakte således min
interesse ydeligere for det at undervise. Jeg skriver at jeg begynder at
læse igen, til folkeskolelærer. Jeg kører i en Peugeot, bor i lejlighed
(håber snart at købe hus), ugift, ingen børn, ingen hund (vil gerne have en
med tiden, men så har mine brødre hver en hund, så dem har jeg da, hehe.

Stille og roligt gik mine brødre og prikkede til mig, om ikke jeg snart
skulle have en racer og cykle/træne lidt med dem. Sådan blev det og min
første cykel var en gammel aflagt sag, men god nok til mig.

Siden hen er jeg dog blevet bidt en gal af cykelsporten som aktiv, har dog
altid, inden da, fulgt med i cykelsporten trods alt fra sofaen.

Med tiden fik jeg også lyst til at prøve at køre llicens som startede med
et par prøveløb, og så var jeg faktisk solgt for jeg kunne sidde med, hmm.
Det bevirkede ydermere også, at de efterhånden dyrtspiste ekstra kiloer fra
gymnasietiden blev reduceret fra, i første omgang 93kg til 81kg. Pt vejer
jeg 70kg, men efter mit styrt i 2002 kyssede barometeret 63kg. Når man når
derned bliver man sku egentligt halv forfængelig og vil gerne holde denne
vægt. Men som min træning skred frem var det svært, musklerne begyndte jo at
komme igen, hvilket bare er fedt, men en kampvægt på 67-68 kilo er ideel for
mig og der skal jeg ned i løbet at sommeren.....

Efter nøje overvejselser valgte jeg at søge licens i begynderklassen,
hvorfra jeg rykkede i C-klassen og kører nu i B-klassen med A-klassen som
næste mål. Måske jeg lige skulle nævne, at jeg er fra 1975. Mit mål med
A-klassen er dog blevet noget tilbagesat, da jeg i 2002 styrtede under et
løb, hvor jeg rent faktisk smadrede mit ansigt, hvilket naturligt nok har
budt på adskillige operationer og der er stadig et par stykker endnu. Det
vil sige, at jeg mistede stort set alle mine tænder, brækkede hele
næsepartiet og også kæberne og kindben. Efter disse mange operationer
forsøger jeg avende tilbage i sadlen igen og jagter mine første point i
b-klassen. Fra jeg styrtede til jeg sad på cyklen igen gik vel 14 dage. Det
vil sige, at jeg sad på min cykel der var fastpsændt i en ruller, jeg kunne
kun sidde på den. Det var dog nok dengang, for jeg havde ikke energi til
noget efter som hele mit kæbe- go næseparti var syet sammen og jeg ikke
kunne indtage andet end flydende kost i ca. 3 mdr. Men hvor er det faktisk
utroligt hvor lidt tilføørt energi, der skal til for når bare viljen er der!
Fra styrtet i 2002 har jeg indimellem fået trænet, men ikke sammenhængende,
men som det ser ud pt. er der lys forude og jeg hat kunnet træne
sammenhængende de sidste 2mdr. hvilket har resulteret i at jeg føler jeg kan
være med hvor det sker.

jeg træner hver dag. Selvfølgelig på forskellige måder og med forskellig
hårdhed. Det er vigtigt at få hvile, det er jo det der gør at man blive
stærk. I min iver for at nå tilbage i sadlen og væer med hvor det sker og
har jeg nok ikke helt fået den hvile der har været helt nødvendig samtidigt
med de mange afsavn kostmæssigt trods alt har spillet et puds. det vil sige
at jeg er på vej til at leve på "ryttermanér" igen for at skærpe min fom,
det er den eneste vej, når man har et mål, hvor det kræver korrekt energi og
sammensat kost. Men, en pizza skal der bare være plads til i weekeden. Efter
løb selvfølgelig.

Mine "cykler":

Jeg har en Zasker Expert med komplet XTR-geargruppe, lockout, rockshox
forgaffel, timepedaler, itm frempind, syncros sadelpind, elite dunkholdere
samt Selle Italia Sadel. nypris ca. 30000kr, som iøvrigt er til salf, da jeg
meget sjældent bruger den. Jeg synes det er synd og skam at den bare skal
stå så derfor er den sat til salg.....

Og så har jeg jo min landevejs-racer, skaffet langs ad sted efter som den
jeg styrtede på ikke lige kunne klare mosten:

Time-ramme, den som Quick-Step, kørte på i 2003, full carbon, Stem
frempind, carbon sadelpind, san marco aspide sadel, FSA pro ligth carbon
pedalarme i 172,5, cosmic Carbon hjul, kører enten på Michelin Race Pra dæk
eller Ritchey World Cup, campagnolo profit.pedaler 10 speed, 10-speed
geargruppe med ultra.carbon-greb, Record dunkholdere, kører med De nye North
Wave cykelsko med carbon-bund og bruger Staerdevarius hjelm smat polar
pulsur 720i. Har desværre ikke adgang til at sætte et billed i dk. binaer,
jeg har ikke noget digital-kamera.


Ellers er jeg bare en almindelig fyr, der gerne læser en god bog - også om
andet end cykling. Jeg er klar på det værste med hensyn til træningsture i
ind og udland. Ville dog meget gerne et smut til Touren iår, men det kunne
være rart at have nogen med, som også vil have deres cykel med så vi kunne
udnytte tiden fornuftigt i det gode vejr som oftest er sydpå.

Nå, det må være nok herfra,


go vind derude

bj


"Leo Jensen" <maigaar...@slet.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:40e460d8$0$12557$ba62...@nntp03.dk.telia.net...

Carsten Overgaard

unread,
Jul 1, 2004, 4:42:02 PM7/1/04
to

"Kasper Navrbjerg" <for...@efternavn.dk> skrev i en meddelelse
news:40e345e4$0$216$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Hejsa
>
> Mvh Kasper "Nu-ved-I-lidt-om-mig" Navrbjerg
>

Jeg hedder Carsten Overgaard og startede med at løbe motionsløb for år
tilbage. Efter nogle Marathon fik jeg dog problemer med knæene og for at
holde formen med lige, startede jeg med at cykle. Det slog så over og blev
til triathlon i nogle år. Jeg var faktisk medlem af breddeidrætsudvalget i
Dansk Triathlon Forbund i et par år. Senere kom arbejdet og familien til at
fylde lidt rigeligt meget. Da jeg blev en rigtig maskulin mand og blev vejet
i tons, så tog jeg cyklingen op igen. Desværre medførte et ufrivilligt møde
med en lastbil, at jeg deler min tilværelse med en piskesmeldsskade, som
giver problemer på længere ture.

Jeg kører p.t. derfor meget korte motionsløb og kommer sjældent over 3 timer
på træningsturene.

Jeg har tre cykler. Min CannonDale C600 fra 1992 med tri-styr m. gearskifter
ude foran, Shimano 105 (7-speed fra 1992), Min Centurion Rockfighter, som er
blevet nedgraderet som trækdyr for ungernes cykelvogn og min Everton Concept
4000 med Shimano 105, som jeg kører mine løb og træning på.

Vægten er for nedadgående og jeg har fået nogle feminine træk igen. Jeg
håber at kunne genoptage mine løbekarriere idet at jeg mangler skal løbe
eremitageløbet 2 gange mere for at have gennemført løbet 10 gange. Et
sjælland rundt står også på programmet omend at deltagelse i dette løb
afhænger temmelig meget af evnerne hos hovedvrideren.

Med venlig hilsen
Carsten Overgaard

Yderligere info findes på http://www.carstenovergaard.dk incl. beretninger
fra de seneste løb, jeg har deltaget i.

PSG

unread,
Jul 1, 2004, 6:00:37 PM7/1/04
to
Hej Kasper og I andre...

God idé - måske HB's hjemmeside kunne komme til live igen efter denne tråd?

Lidt om mig:

Er 37 år gammel og arbejder som sekretariatsleder på en større københavnsk
uddannelsesinstitution. Gift, har to drenge på 9 og 6 og bor i Roskilde som
jeg flyttede til fra København i 2000. Kører mere i min Renault end på cykel
:-(

Jeg har altid haft interesse for cykler - jeg byggede og reparerede
familiens cykler allerede da jeg var 11-12 år gammel. Var vel også arveligt
belastet da min farfar var cykelsmed i Brønshøj.

Min motionskarriere startede i '93 (indrømmet: det var Riis' præstation op
ad Isola 2000 i Touren der gjorde udslaget)!
Min første racer var en Bennotto med remme. Noget værre skrammel som jeg
også fik købt for lille. Året efter blev den udskiftet med en selvbygger til
små penge: Columbus Aelle stel (3 rørs, den billige) med diverse Campy-dele,
men købt efter kærlige råd af Lillebror hos Banani. Den holdt til et par
mindre motionsløb, hvorefter den måtte lade livet til fordel for en Cinelli
Proxima med Campagnolo Veloce, Rigida DP218 fælge, 3T styr. Cinelli'en blev
jeg dog aldrig rigtigt gode venner med, så efter Sjælland Rundt i '97 blev
den udskiftet med min nuværende cykel: Pinarello Sestriere, (lidt tung
stålramme), Campagnolo Veloce 9 Speed gruppe, Cinelli styr og
spinachi-bøjle, og et par ret fede Gipiemme Tecno 416 hjul som var ret
unikke dengang. GP 3000 dæk, Sigma BC800 computer, Look 286 pedaler og
Diadora-sko.

Min dagligdagscykel er også en selvbygger af dele fra kælderrummet: Rammen
er en Mongoose Iboc Crit (amerikansk alu-stel som jeg fandt billigt hos en
forhandler på Nørrebro), Rigida DP218 hjul, Selle Royal lædersaddel, Shimano
RX100 bag- og forskiftere og et sæt Tecno Rapid Fire bremser/gearvælgere på
et MTB-styr med horn. Min stationscykel der henslæber sin tilværelse som
transportmiddel mellem Valby station og arbejdspladsen vil I slet ikke høre
om... ;-)

Cykler alt for lidt, men har planer om at anskaffe en mountainbike til
efteråret... og så skal I bare se løjer! Jeg lægger billeder op af cyklerne
en af dagene.

--
Patrick


PSG

unread,
Jul 1, 2004, 6:03:47 PM7/1/04
to
...og så glemte jeg helt at blære mig med, at jeg sammen med Mikkel Gybel
Jensen står fadder til denne nyhedsgruppe!

--
Patrick


Leo Jensen

unread,
Jul 2, 2004, 1:30:18 PM7/2/04
to

bj

unread,
Jul 2, 2004, 2:44:03 PM7/2/04
to

helt iorden, godt initiativ..

bj

"PSG" <psg...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:40e48a3b$0$219$edfa...@dread14.news.tele.dk...

Sven Jenisch

unread,
Jul 2, 2004, 7:03:50 PM7/2/04
to
Hej Kasper
Du er på vej ud på et brun-sæbe-glat skråplan... RODE RUNDT I 2 ÅR
GAMLE INDLÆG?!? ( - nej, SÅ har du dælme ikke noget liv - HA! ... :-)

Nåmen ellers fint forslag med dit indlæg. Jeg har iøvrigt ved flere
lejligheder fået bekræftet, at disse navne og synonymer gemmer på
mennesker af kød og blod, og har således mødt flere at fora'ets
skribenter - ikke mindst "Bønnestagen fra Solsortevej" AKA HB AKA
Henrik Bruun Jensen. Yderst sympatisk og velopdragen familiefar :)

Min baggrund
Jeg er 35 år, bor sammen med Heidi i Århus-forstaden Åbyhøj, og har
netop d. 20. juni fået en dejlig søn - den første. Og allerede dér vil
den opmærksomme læser ane uråd ift. træning. Det korte svar er, NEJ,
det er der ikk' for meget tid til med sådan en bette størrelse...
Jeg startede min karriere på landevejen i 1985 i Fyens Bicycle Club.
Jeg havde efter sigende fint talent og trænede ihærdigt, men henover 2
sæsoner blev jeg hvert år halvejs stoppet af en rygskade - som jeg
aldrig er blevet helt kvit. Mine licensambitioner måtte desværre
droppes, men jeg kan dog køre med indtil et pænt niveau, inden ryggen
knager.
Jeg er selvstændig indenfor grafisk design og markedsføring generelt,
og jeg er iøvrigt så priviligeret at arbejde med en del
cykelrelaterede opgaver. Størst er arbejde for Riis-Cycling/Team CSC,
CSC, men også som skribent og fotograf for Cykel-Motion Danmark.

Min låge
I eet af de seneste numre af CMD er der apropos en artikel om
Supercykler, hvor jeg meget passende præsenterer min egen cykel i fint
selskab med andre raketter og en Porsche 911 Carrera 4 (DEN var sjov
at køre i...)
Jeg har en De Rosa Merak, Dura Ace 9-speed, SPD-SL, FSA Team Issue,
DEDA Newton, FSA EC70/90, ZIPP 404, Vittoria Corsa EVO CX, Fizikz
Aliante.
Den kører fint, og jeg har ingen aktuelle planer om at anskaffe noget
nyt.

Min træning
Da min tid desværre er ret begrænset af familie og firma, og jeg også
har et par andre tidskrævende interesser (fiskeri og trommespil),
træner jeg på en måde, så jeg trods alt kan køre nogenlunde hurtigt,
når jeg kører med nogle af cykelvennerne. Så det er en del
intervaltræning, men det passer mig fint. Men jeg når bestemt også at
nyde naturen og dens forandring gennem året :-)

Som du, Kasper, elsker jeg også at cykle - noget er det bedste er nok,
når formen er god (det hjælper på en god cykeloplevelse...) og naturen
rigtig eksploderer. Og det er nok enten maj måned hvor sanserne bliver
bombarderet af dufte af raps, tang, hav. Når viben og lærken melder om
varmere tider og der er lysegrønne farver overalt.
Eller også en møghamrende varm juli ell. august dag og det regner i
stænger. Sidstnævnte lyder måske umiddelbart lidt mærkværdigt, men jeg
elsker sådan en varm regnskylle.
Men det er nu også ret fint at køre fra gutterne hen til
byskiltet...:-)

IDÉ / OPFORDRING
HB's hjemmeside fra et par år tilbage med mini-cv og foto af
NG-skribenterne er jo en smaddergod ide. Jeg har ikke en stand forskid
på programmering af sites, men hvis der er en "haj" til det herinde,
vil jeg gerne lave layout/navigation/etc., hvis der ku' være stemning
for det.

Nå - min lille søn Oscar (Camenzind, Freire, Sevilla...:-) skal have
en midnatsflaske.

Hold Jer muntre.

Fine cykelhilsener fra Sven Jenisch

Henrik Münster

unread,
Jul 6, 2004, 1:32:15 AM7/6/04
to
Sven Jenisch <sv...@jenisch.dk> wrote:

> Jeg startede min karriere på landevejen i 1985 i Fyens Bicycle Club.
> Jeg havde efter sigende fint talent og trænede ihærdigt, men henover 2
> sæsoner blev jeg hvert år halvejs stoppet af en rygskade - som jeg
> aldrig er blevet helt kvit. Mine licensambitioner måtte desværre
> droppes, men jeg kan dog køre med indtil et pænt niveau, inden ryggen
> knager.

Det var da sjovt. Jeg kørte for FBC fra 1985 til 1991, hvor jeg brækkede
kravebenet og derefter skulle ind som soldat. Så vi har jo været
klubkammerater. Jeg var faktisk flyttet til Fyn i 1984 og trænede med
FBC, selv om jeg fortsat havde licens for Ordrup Bicycle Club det år. I
modsætning til dig havde jeg ikke problemer med ryggen. Til gengæld
havde jeg heller ikke noget talent. Men jeg må tilstå, at jeg har lidt
svært ved lige at sætte et ansigt på dig. Det er jo længe siden. Jeg
synes heller ikke, FBC havde så organiseret fællestræning. Der var
derfor mange i klubben, som jeg aldrig lærte at kende.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

iddqd

unread,
Jul 6, 2004, 9:01:11 AM7/6/04
to
Kasper Navrbjerg wrote:
>
> Alle ved at Henrik "skriver meget" og har kørt på Ordrup banen, at Bruno
> (Iddqd har jeg altid undret mig over) er Mountainbiker, at Kenneth a.k.a.
> Rundude kan li at løbe (den var oplagt), Allan Olsen må næsten være musiker
> (din signatur) og Leo er ingeniør med nogle ret gode tekniske udredninger
> indimellem.. osv. og osv.
> Men det er jo kun noget jeg ved fordi jeg har læst med i nogle år -mit
> indtryk af jer er stykket sammen fra mange forskellige indlæg, hvordan ser I
> jer selv?
>
Her kommer så mit korte blik i spejlet :-)

Jeg er 33, bor i Gentofte og har en fast kæreste der har to børn så der
er nok at se til. For at tjene til cyklerne og de andre
livsfornødenheder så arbejder jeg som udvikler/projktleder/supporter
m.m. i IT branchen, en til tider travl profession med meget tidspres som
jeg så gerne kobler af fra med en tur i skoven.

Mit cykelliv startede for alvor da jeg som 10/11 årig fik en tjans som
avisbud, en beskæftigelse der gjorde at jeg kørte små 20 km hver dag så
jeg fik smag for at bevæge mig på 2 hjul. Siden da var jeg i mange år en
ren landevejscykelist indtil jeg midt i 90'erne lod mig lokke ud på en
cykel med brede dæk, indtil den tur havde jeg haft den opfattelse af at
den slags cykler var tunge og kedelige så det var noget af en åbenbaring.

Siden da så har de fleste af mine for sjov ture foregået uden asfalt
under dækkene, der er nærmest tale om at kørsel på asfalt enten er
transport eller træning for at opbygge større udholdenhed til glæde for
længere MTB ture. I perioder så kører jeg i skoven 2-3+ timer hver anden
dag, mens i andre perioder så bliver det dårligt nok til de daglige
transport ture.

I min stald står der følgende låger:

- Herrecykel årgang 1950-60 i nogenlunde stand, dog forsynet med 3 gear,
som bruges til indkøb hos bageren m.m.

- 14 gears racer fra 1988 med godt 50.000 km på tælleren. 11-rørs
Coloumbus ramme, med fuldt 600 Ultegra bortset fra bagbremse og
styrfittings som er blevet skifte og erstattet med noget lidt billigere
da det jo er en gamel cykel. Jeg kan ikke bestemme mig til om den skal
ud eller holdes kørende, men den køre jo godt så fornylig fik den
alligevel nye hjul (Mavic Cosmos hedder de vist dog forsynet med
keramiske kugler hvilket ikke er standard).

- 18 gear Giant TCR Team racer/triathlon cykel. Det er en 8.5 kgs alu
ting, med carbon gafel, pind, nav og eger. Ultegra/Dura-ace grej og så
har den lige fået en af de nye lange fizik sofapuder.

- 1 gears Santa Cruz Chaemeleon (MTB/Jump ramme) udrustet til daglig
transport i dårligt vejr og bruges året rundt. Vejer ca. 10½ kg med
skærme og en blanding af let mtb grej og så noget halvbilligt skod grej.
Super stiv og mega solid.

- 24-gears Specialized FSR Elite. Solid MTB der er blød i begge ender,
vejer ca. 14 kg på trods af dobbelt krone gafel, Mavic 514 fælge og
andet kraftigt grej. Den er udrustet med skivebremser, XT, XTR og det
der er bedre inkl. carbon styr og andet der holder vægten lidt nede.

I min kælder befinder der sig en Colnago stål ramme som det er planen
skal lægge ryg til en et-gears sommercykel, og på min indkøbsseddel står
også en et-hjuler og så en Westo ladcykel. En ny MTB er også lidt under
overvejelse, mens tanken om at købe en ny racercykel ligger mig meget
fjern - kørsel på vej er simpelthen ikke nær så sjovt som det ude i
terrænet.

Mvh

Bruno


PS. Den der har mest grej når han dør vinder:-)

Mikkel Gybel Jensen

unread,
Jul 6, 2004, 11:12:13 AM7/6/04
to
"Sven Jenisch" <sv...@jenisch.dk> wrote in message
news:df779847.04070...@posting.google.com...

> netop d. 20. juni fået en dejlig søn - den første.

Tillykke!!! så meget mere grund til at cykle... du ka' ikke amme ham
alligevel ;-) og mor er nu engang den bedste i verden...

- Mikkel

--
Mikkel Gybel Jensen, stud. med.
http://home.tiscali.dk/~mgj
http://www.pcarlp.dk
http://www.rumfart.dk

Mikkel Gybel Jensen

unread,
Jul 6, 2004, 11:15:25 AM7/6/04
to
"Kasper Navrbjerg" <for...@efternavn.dk> wrote in message
news:40e345e4$0$216$edfa...@dread12.news.tele.dk...

> Det var sådan set hyggeligt nok. Det slog mig dog at der aldrig har været


en
> who's who tråd herinde.

Mine 25 øre:

Mikkel Gybel Jensen, 31 år, single - bosiddende i Skovshoved nord for
København på et kollegium (P. Carl Petersens Kollegium), som i denne måned
kan ses i Bo Bedre ;-) (http://www.pcarlp.dk). Oprindeligt kommer jeg fra
Roskilde, hvor jeg boede de første 21 år af mit liv, og cyklede til skole
hver dag i næsten lige så mange...

Udover at kværulere på Usenet studerer jeg Lægevidenskab på Københavns
Universitet, hvor jeg efter sommerferien begynder på 3. semester (af 12).
Førhen læste jeg (hvad nogle sikkert vil kunne huske) biokemi på
Universitetet, hvor jeg var i gang med mit speciale på Center for
Muskelforskning på Rigshospitalet. Specialet omhandlede identifikation af
gener/genprodukter, der var bestemmende for muskelfibertypen hos mennesket.
Udover studiet, arbejder jeg som sygeplejevikar på hospitalerne i Københavns
omegn, som Teknisk Assistent på EDB-studiesalen ved Panum Instituttet og som
forskningsassistent på Flyvemedicinsk Klinik ved Rigshospitalet.

Når studiet (og mine tre jobs) tillader det, så kører jeg nogle ture på
landevejene (det der MTB-pjat gider jeg altså ikke) i det Nordsjællandske -
gerne i området Lyngby - Farum - Hillerød - Helsingør. Desværre bliver det
ikke til helt så meget, som jeg gerne ville, ikke mindst på grund af en -
tro det eller lad være - skulderskade, som generer, når jeg sidder længere
tid på cyklen. Sædvanligvis når jeg omkring 150 km per uge, men det svinger
mellem ingenting og 400 km. For nuværende drejer det sig om løbetræning, da
jeg skal løbe Eremitageløbet til oktober - men egentlig vil jeg hellere
cykle :-) Og så skal der også være tid til at se noget Tour...

Ellers har jeg tidligere været konkurrencebadmintonspiller og -svømmer, og
kom først igang med cyklingen da min skulder satte stop for de fornøjelser
er et USA-ophold i 1991.

Min cykel, der er nogle år gammel efterhånden, er en Pinarello Sestriere,
sort med gul Vuelta-saddel, og gult styrbånd (Derfor navngivet "Hvepsen")
med fuld Ultegra, undtagen hjulene, der er Heinos hjemmebyggede med Rigida
DP18 fælge (gule, naturligvis). Min cykelcomputer er en CatEye Vectra - tror
jeg nok.

Min hverdagscykel, som jeg bruger til og fra byen er en sort Avenue Airbase,
skovcykel med friløb. (http://www.avenue-cykler.dk/airbase8.htm - blot uden
gear).

Generelt er jeg altid frisk på en træningstur, så bare sig til ;-) Jeg er en
af gruppens store drenge på 103 kg, så bjergene er ikke min livret, men på
en flad enkeltstart kan du godt få lidt baghjul. Målet for fremtiden er at
få kørt nogle af de mellemlange motionsløb (ikke mere end 150 km) - det har
jeg tidligere gjort med stor fornøjelse.

Udover det, så synes jeg da, at vi skulle genoptage Henriks initiativ med
hjemmesiden - noget copy/paste fra denne tråd kunne være en god start.
Umiddelbart kunne jeg da godt give en hånd...

- Mikkel

PS. Hvad var det lige, at adressen til den der side var? hvis den altså
stadigvæk findes.

Sven Jenisch

unread,
Jul 11, 2004, 5:43:46 AM7/11/04
to
Tak ska' du ha'. Du har jo helt ret - jeg kan ikke amme, men jeg kan varme
en ekstra flaske klokken kvalme og skifte en ble og ellers være praktisk
fætter-guf.

// Svenne

patric...@gmail.com

unread,
Jul 25, 2020, 1:42:38 AM7/25/20
to
VELKOMMEN: LÅNET MELLEM INDIVIDUELLE ONLINE UDLADNING ET MEGET DYNAMISK TEAM PÅ OPGAVET

Leder du efter et lån til at genoplive dine aktiviteter enten til gennemførelse af et projekt, eller har du brug for penge af andre grunde?

Af hensyn til bekymring, selvom du sidder fast i dit land og ikke har adgang til finansiering, bedes du kontakte denne e-mail: leroyseco...@gmail.com

at lære om de problemfri lån og finansieringsbetingelser og sige farvel til dine økonomiske problemer.

Bemærk de områder, hvor vi kan hjælpe dig med dine projekter eller bryde dødvandet

* Finansiel

* Investeringslån

* Personlige lån

Ps: Ved, at vi arbejder til din tilfredshed, kan du følge din fil online for at kende dens fremskridt.
Kontakt mig venligst via e-mail: leroyseco...@gmail.com
0 new messages