Ødelagt skulder - bør jeg blive opereret ?
Henrik Mogensen
skulderen.
Resultatet var to overrevne ledbånd, med det resultat, at armen "hænger" og
kravebenet stikker 1,5-2 cm op.
Uheldet skete på La Santa, og lægen der sagde, at jeg skulle opereres straks
når jeg kom hjem til Danmark.
Lægen på skadestuen sagde, at i Danmark opererer man ikke, da risikoen for
komplikationer er større end risikoen for at det ikke "reparerer sig selv".
I følge skadestuelægen ville man lade et halvt års tid gå - og hvis jeg
stadig havde smerter ville man operere.
I går snakkede jeg med en læge (Jørgen Boel) på Sportsklinikken i Lyngby.
Hans meldinger var ikke opløftende:
Uden operation ville jeg:
- aldrig genvinde styrken i armen
- risikere at gå i op til 2-3 år med smerter
- altid have en hængende skulder samt det opstikkende kraveben
Med operation ville jeg:
- have 80-90% chance for at genvinde fordums styrke
- 3 måneders ro og en lang genoptræningsperiode.
Jeg arbejder på kontor, men jeg ville jo gerne kunne bruge armen til
cykling, løb og svømning i fremtiden (træner pt. 8-10 om ugen på
motionsniveau) - og det ville da også være rart, hvis man en gang imellem
kunne spille badminton, rundbold eller blot kaste en snebold efter
ungerne...
Er der andre i gruppen, der har erfaringer med lignende skader (både med og
uden efterfølgende operation)?
Bør jeg spørge andre læger til råds?
Bør jeg tage operationen?
mvh. Henrik Mogensen
Andreas Konggård-Andersen
raven
Jeg har været lige ved at få noget tilsvarende (slap med en knap nok
mærkelig knop på den ene skulder), og jeg kender een som har fået den
samme lave skulder som dig. Efter måske et år går det nogenlunde for
ham. Men den er stadig lav. Min skulderskade var smertefri efter 1/2
år. Den anden skulder har også haft en lidt mindre tur.
Min bekendt siger, at havde han vidst, at uheldet var så
'invaliderende' havde han sagsøgt bilisten, der var skyld i det.
Eller kørt en forsikringssag.
Jeg ville lytte til lægen, og muligvis tage operationen.
Som jeg har skrevet, skal du regne med at sove på den anden side i
meget lang tid. For mig har det været 1/2 år pr. skulder. Der var et
år imellem mine styrt.
med venlig hilsen
John
T-Bone
overfor idrættens hus i Brøndby på Gildhøjcentret. Ham har jeg snakket med
et par gange... det er for øvrigt også der de kendte sportsfolk går...
OK - han er jo ikke Gud, men sammen med ham kan man finde ud af noget - han
er forøvrigt også rigtig rar... og realistisk om man kan li´det eller ej :-)
Held og lykke og husk det er ikke værd at ignorere kroppens signaler - det
gjorde jeg efter at være blevet kørt ned og nu har jeg ikke kunne løbe i
mere end 2 år - men er til gengæld en haj på min principia rex :-)
T-Bone
Henrik Mogensen skrev i meddelelsen <9fagoo$bk$1...@news.inet.tele.dk>...
Henrik Münster
kun røntgenlæge, så jeg er ikke ekspert i hverken ortopædkirurgi eller
idrætsmedicin. Jeg har desuden ikke set din skulder, så jeg vil nødig
tages til indtægt for en decideret lægelig vurdering her. Til gengæld
har jeg selv prøvet at brække kravebenet, så jeg føler med dig.
Henrik Mogensen <moge...@post9.tele.dk> wrote:
> Resultatet var to overrevne ledbånd, med det resultat, at armen "hænger"
> og kravebenet stikker 1,5-2 cm op.
>
> Uheldet skete på La Santa, og lægen der sagde, at jeg skulle opereres
> straks når jeg kom hjem til Danmark.
>
> Lægen på skadestuen sagde, at i Danmark opererer man ikke, da risikoen for
> komplikationer er større end risikoen for at det ikke "reparerer sig
> selv". I følge skadestuelægen ville man lade et halvt års tid gå - og hvis
> jeg stadig havde smerter ville man operere.
Det er nok svært for lægmand at forstå, men der ofte er ikke
nogen "rigtig" måde at gøre tingene på indenfor medicin. Det er meget
almindeligt, at læger i udlandet er mere aktive end danske læger, når
det gælder skader på bevægeapparatet (og andre sygdomme for den sags
skyld). Det skyldes traditioner i de pågældende lande. Skal man være
skrap, kan man sige, at den udenlandske læge tjener penge på at operere,
mens den danske læge blot bruger af det begrænsede budget, afdelingen er
blevet tildelt ved årets start. Det lyder meget usympatisk, at den
udenlandske læge bare vil tjene penge på patienterne, mens den danske
sparer, selv om det måske går ud over nogen. Så simpelt kan man ikke se
på det, og jeg tror faktisk ikke, nogen læger prøver at snyde patienten
på den måde. Lægerne er blot opdraget i de meget gamle traditioner, der
er i deres egne landes sygehusvæsener. Jeg kan også garantere, at begge
parter kan henvise til undersøgelser og statistikker, der understøtter
deres måde at gøre tingene på. Så er det jo svært objektivt at afgøre,
hvem der har ret. Her i Danmark siger vi, at når man undersøger folk et
år efter de brækkede kravebenet, er der lige så stor en procentdel, der
har problemer, hvad enten de er blevet opereret eller ej. Da en
operation altid giver risiko for bivirkninger, og den desuden koster
penge, vil vi hellere lade være med at operere. Det betyder dog ikke, at
man aldrig opererer. Det kommer an på, hvor slemt bruddet er. Hvis
f.eks. det ledbånd der holder kravebenet nede, er revet over, skal man
mig bekendt operere det.
> I går snakkede jeg med en læge (Jørgen Boel) på Sportsklinikken i Lyngby.
> Hans meldinger var ikke opløftende:
> Uden operation ville jeg:
> - aldrig genvinde styrken i armen
> - risikere at gå i op til 2-3 år med smerter
> - altid have en hængende skulder samt det opstikkende kraveben
>
> Med operation ville jeg:
> - have 80-90% chance for at genvinde fordums styrke
> - 3 måneders ro og en lang genoptræningsperiode.
Jeg kender hverken Sportsklinikken eller Jørgen Boel. Kan og vil
han da operere dig? Eller er det en privatklinik, der ikke kan lave
egentlige operationer? Ofte er idrætslæger meget aktive personer, der
synes, der skal gøres noget nu og her, frem for at vente på, at naturen
klarer det. Det er jo deres opgave at få sportsfolkene igang igen.
Afventer de bare naturens gang, gør de jo sig selv arbejdsløse. Omvendt
er læger på skadestuer nogle gange de yngste og mest uerfarne. Men det
er bestemt ikke altid tilfældet. Du er vel ikke mødt op midt om natten,
men er kommet til kontrol i ambulatoriet. Der plejer det at være mere
erfarne læger der sidder.
> Jeg arbejder på kontor, men jeg ville jo gerne kunne bruge armen til
> cykling, løb og svømning i fremtiden (træner pt. 8-10 om ugen på
> motionsniveau) - og det ville da også være rart, hvis man en gang imellem
> kunne spille badminton, rundbold eller blot kaste en snebold efter
> ungerne...
Jamen det er da forfærdeligt for dagliglivet, når man er skadet.
Jeg faldt med ganske lav hastighed forrige år, og slog skulderen. Der
var ikke brækket noget, men alligevel gjorde det ondt i 3-4 måneder, og
jeg kunne næsten ikke løfte armen. Jeg lever af at ultralydscanne, så
det er bestemt ikke hensigtsmæssigt ikke at kunne løfte højre arm.
> Er der andre i gruppen, der har erfaringer med lignende skader (både med
> og uden efterfølgende operation)?
Jeg brækkede kun den yderste spids. Jeg kunne ikke sove på den
side et år, men jeg var da på cyklen tre uger efter. Godt var det nu
ikke, og jeg kunne ikke drikke af min flaske. Efter et halvt år fik jeg
taget røntgenbillede af lungerne, da jeg var inde som værnepligtig. Der
var bruddet overhovedet ikke helet endnu, og det føles nogle gange lidt
løst nu ti år efter. Men det gør slet ikke ondt mere, og så er det jo
ikke noget problem. Hvad udseendet angår, så er det blot tegn på, at man
er en rigtig cykelrytter ;-)
> Bør jeg spørge andre læger til råds?
> Bør jeg tage operationen?
Du har nok mødt en læge af hver kategori, og så er det jo svært
at råde dig. Jeg ville nok selv tale med en erfaren ortopædkirurg, men
det er måske sådan en, du har talt med på skadestuen. Det er min
erfaring at idrætslæger er meget aktive. Jeg er selv den mere afventende
type, efter gode danske traditioner, så jeg ville ikke være vild med at
blive opereret blot fordi en eller anden Karl Smart er blodtørstig. Jeg
kender slet ikke Jørgen Boel, og jeg vil derfor ikke beskylde ham for at
være sådan en type. Jeg ville blot være helt sikker på, at det var
nødvendigt, før nogen fik lov at sætte kniven i mig. Men er du da blevet
tilbudt en operation på det offentliges regning, eller skal du selv
betale? I sidstnævnte tilfælde ville det nok være værd at se, om du kan
få det offentlige til at betale. Du kan jo tale med din læge om det og
blive henvist til vurdering på ortopædkirurgisk ambulatorium. Der tager
de så stilling til, om de vil operere. Men måske er det det, du kalder
skadestuen i dit indlæg. Jeg synes, du skulle tale med din egen læge.
Han må have fået et brev fra skadestuen, hvor de begrunder, hvorfor de
ikke vil operere.
Det blev lidt langt. Husk, at jeg ikke er specialist på det
område, så det er min personlige mening og ikke en lægefaglig vurdering,
jeg har givet.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg
Henrik Mogensen
Først og fremmest - mange, mange tak for dit svar.
Jeg er helt på det rene med, at der er forskellige opfattelser af hvad der
skal gøres - og at kynisk sagt skal sportsklinikken "leve" af blandt andet
at sælge operationer, mens skadestuelægen skal minimere det offentliges
udgifter (altså undgå operation forudsat at jeg får et "tåleligt" liv
bagefter). Hvis det offentlige skal prioritere behandlingen mellem mig og
øvrige patienter, synes jeg, at det er en fair vurdering at sige, at hvis
jeg sandsynligvis er smertefri og uden alvorlige mn efter et stykke tid uden
operation, så må det være op til mig selv at bekoste en eventuel operation
(i øvrigt har vi på min arbejdsplads netop fået en hospitalsforsikring hos
IHI - så der er en chance for at operation og genoptræning bliver betalt af
denne).
Men jeg oplevede rådgivningen fra Jørgen Boel fra Sportsklinikken i Lyngby
som meget reel. På det direkte spørgsmål om han ville rådgive mig til en
operation svarede han: "Hvis du er professionel sportsudøver, så ubetinget
ja. Hvis ikke så ja, hvis du skal spille tennis, håndbold eller lignende".
Nu er jeg mest interesseret i triathlon, så der var Jørgen Boels råd, at jeg
selv skulle tage beslutningen, og han fremførte fordele og ulemper ved
operation/ikke-operation. Samtidig rådede han mig til at rådspørge andre
læger og så vende tilbage, når jeg syntes, at jeg havde samlet informationer
nok til at kunne træffe en beslutning.
En af måderne jeg samler informationer på er så at spørge her i
nyhedsgruppen, og jeg er meget taknemmelig for de svar, jeg har fået...
Desuden skal jeg til en konsultation på Gildhøj den 12/6 og på
ortopædkirurgisk ambulatorium 15/6 (henvist af skadestuelægen).
Den præcise diagnose fra skadestuen i Gentofte (skaden skete 16/5, jeg var
på skadestuen 18/5) - var:
================================================================
Obj:
Højre skuler: klinisk AC-luxation. Abducerer 0-80 gr., flekterer 0-70 gr.
Extenderer 0-20 gr. Smerter i yderstillinger. Normale neurovask. forhold.
Huden ikke truet.
Rtg. af hø. skulder (billeder fra Lanzarote): AC-luxation grad III. Ingen
frakturer.
Behandling:
Løs mitella i 1-2 uger. Anbefales ro de første 3-4 dage, herefter
svingøvelser 4 gange dagligt. Informeres om, at de fleste genvinder normal
funktion i skulderen, at man som regel ikke opererer, men at det kan gøres
ved vedvarende gener og/eller uacceptabel kosmetik. Vil tænke over dette...
Diagnoser:
A DS341 Luxatio articuli acromioclavicularis (Højresidig).
================================================================
Så det der forvirrer mig mest er, at skadestuelægen siger, at de fleste
genvinder normal funktion i skulderen uden operation, medens idrætslægen
siger, at jeg aldrig genvinder fordums styrke i skulderen uden en operation.
Endnu en gang tak fordi du gav dig tid til at komme med et indlæg til mit
problem.
Venlig hilsen
Henrik Mogensen.
"Henrik Münster" <hen...@muenster.dk> skrev i en meddelelse
news:1euec7k.o0c24gs9f1moN%hen...@muenster.dk...
Henrik Münster
> Desuden skal jeg til en konsultation på Gildhøj den 12/6 og på
> ortopædkirurgisk ambulatorium 15/6 (henvist af skadestuelægen).
Uha, det er jo i dag. Undskyld jeg har været så længe om at
svare. Jeg ville lige spørge ortopædkirurgerne ovre på sygehuset, og så
har jeg skullet koncentrere mig om Århus-København.
> Den præcise diagnose fra skadestuen i Gentofte (skaden skete 16/5, jeg var
> på skadestuen 18/5) - var:
>
> ================================================================
> Obj:
> Højre skuler: klinisk AC-luxation. Abducerer 0-80 gr., flekterer 0-70 gr.
> Extenderer 0-20 gr. Smerter i yderstillinger. Normale neurovask. forhold.
> Huden ikke truet.
>
> Rtg. af hø. skulder (billeder fra Lanzarote): AC-luxation grad III. Ingen
> frakturer.
>
> Behandling:
> Løs mitella i 1-2 uger. Anbefales ro de første 3-4 dage, herefter
> svingøvelser 4 gange dagligt. Informeres om, at de fleste genvinder normal
> funktion i skulderen, at man som regel ikke opererer, men at det kan gøres
> ved vedvarende gener og/eller uacceptabel kosmetik. Vil tænke over
> dette...
>
> Diagnoser:
> A DS341 Luxatio articuli acromioclavicularis (Højresidig).
> ================================================================
Så er dit kraveben jo slet ikke brækket. Det er leddet mellem
yderspidsen af kravebenet der er gået af led, der hvor den normalt
danner led med acromion der er en udløber fra skulderbladet lige over
skulderleddet. Der er en stærk ledkapsel omkring dette led, og den er i
dit tilfælde revet i stykker. Desuden går der et ledbånd fra kravebenet
ned til en udløber fra skulderbladet under kravebenet. Dette ledbånd er
også revet over. Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg ikke synes, det
er noget. Knoglebrud er sådan set meget mere simple end ledskader der
involverer ledkapsler, ledbånd og andre komplicerede strukturer.
Traditionelt har man jo her i Danmark behandlet det med en
slynge uden at operere. Gør man sådan, vil 90% klare sig fint uden
smerter, men man vil kunne se spidsen af kravebenet stikke op. Hvis der
fortsat er smerter efter 5-6 uger, vil man overveje at operere og sy
ledkapslen og prøve at reparere ledbåndene. Hvornår der er behov for
dette afgør en speciallæge der vurderer bevægeligheden i skulderen,
styrken og smerterne. Man ser også på patientens behov. En gammel kone
på 85 behøver naturligvis ikke så stærk en skulder som en murersvend.
Jeg kan derfor ikke sige firkantet, hvornår man vil operere, men man er
blevet mere tilbøjelige til det de senere år, kan jeg forstå på vores
ortopædkirurger. Hvis folk ikke bliver opereret primært, men har gener
efter et år, kan man også fjerne den yderste ende af kravebenet der jo
ellers stikker op. Jeg ved ikke, om man gør det så tit mere, men det
står nævnt i bøgerne.
> Så det der forvirrer mig mest er, at skadestuelægen siger, at de fleste
> genvinder normal funktion i skulderen uden operation, medens idrætslægen
> siger, at jeg aldrig genvinder fordums styrke i skulderen uden en
> operation.
Jeg tror simpelthen, idrætslægen stiller større krav. Det er da
klart, at skulderen i teorien bliver noget svækket, men som regel er det
så lidt, at man ikke mærker det. Derfor siger skadestuelægen, at det
ikke betyder noget. Idrætslægen er perfektionist på det område, og han
har da også ret i sin påstand forstået på den måde, at idrætsfolk som
regel har større behov for en perfekt fungerende krop end andre. Og det
er jo ikke anderledes, end i den traditionelle sygehusverden, hvor man
tog hensyn til, om patienten havde stillesiddende arbejde, eller skulle
løfte tunge ting.
Henrik Mogensen
Først og fremmest tak for dine fyldige og gode svar på mine mange spørgsmål.
Jeg har været på Gildhøj den 12/6, hvor jeg talte med læge Peter Burgaard.
Hans melding før undersøgelse af mig var:
"90% af dem, der får revet ledbåndene over i skulderen har efter et år
genvundet næsten fuld styrke i armen/skulderen (nogle få har endda genvundet
fuld styrke). Ved operation (dvs. der bindes op om kravebenet og "stjæles"
et andet ledbånd) er der også 90% chance for succes - men det kræver jo en
operation og lang genoptræning. Så operation frarådes."
Efter at have undersøgt hvad jeg kunne med arm og skulder mente Peter oven i
købet, at der var meget stor chance for, at jeg var blandt de 90%.
Han gav mig en henvisning til Fysioterapeut Mogens Dam, Bülowsvej, Fr.Berg
for yderligere genoptræning - og sluttede af med at sige, at hvis jeg om et
år enten af kosmetiske årsager eller funktionelle årsager ønskede operation,
så kunne det også lade sig gøre...
Fredag 15/6 var jeg så på ortopædkirurgisk ambulatorium på Gentofte - først
blev jeg undersøgt af en læge (og igen var meldingen, at jeg var længere
fremme end andre med tilsvarende skade) og dernæst af en fysioterapeut, der
gav mig et antal elastik-øvelser.
Hos alle ovennævnte har meldingen været: "Du kan lave hvad du vil med
armen - men kun til smertegrænsen. Uden operation vil din arm altid hænge
lidt fremad - og kravebenets fremspring på skulderen har jeg for livstid".
Peter Burgaard havde dog den ekstra restriktion, at jeg ikke måtte være øm i
armen dagen efter...
Så i sidste uge har jeg fået svømmet et par gange (moderat intensitet) og
løbet og cyklet for fuld knald...
I går (18/6) var jeg så hos Mogens Dam (Fys). Han mener, at han kan få
skulderen lidt mere på plads. Pt. er hele skulderbladet vippet, så det
nederste hjørne nærmest rygsøjlen stikker lidt ud. Mogens Dam mener, at han
kan træne musklerne i skulderen og under skulderbladet op, så jeg ikke får
den hængende arm. Desværre er det en lang proces - så i 3 måneder er der
ikke noget med svømning eller kasten med armen (men det er jo også en billig
pris, hvis jeg kan få yderligere funktionalitet i skulderen). Mogens Dam
mener dog, at jeg sagtens kan fortsætte med løb og cykling og almindelige
dagligdags ting...
Og så til sidst:
Tak for en god ferie - ja, det lyder lidt kryptisk, men efter jeg havde
snakket med Jørgen Boel (1/6) og han havde fortalt om konsekvenserne
med/uden operation, var jeg langt nede lørdag morgen. Jeg kunne intet spise,
havde kvalme og var godt sur på konen og ungerne (nok mest fordi jeg mig
godt handicappet og med udsigt til en operation med 3 måneder på langs).
Senere på dagen lagde jeg en note på denne nyhedsgruppe, og med svaret fra
dig (og andre i gruppen) blev jeg pludselig i noget bedre humør. Søndag 3/6
tog konen, ungerne og jeg så på en uges ferie til Grækenland - og
efterhånden i rimeligt højt humør.
Så hvis du vil give mig din adresse vil jeg kvittere med et par flasker vin
som tak for, at det alligevel blev en god ferie, hvor jeg ikke bare sad en
uge og havde ondt af mig selv...
mvh. Henrik Mogensen.
"Henrik Münster" <hen...@muenster.dk> skrev i en meddelelse
news:1euwusr.fxqek61urvl6hN%hen...@muenster.dk...
Henrik Münster
> Først og fremmest tak for dine fyldige og gode svar på mine mange
> spørgsmål.
Det var så lidt. Det glæder mig, at det går så hurtigt fremad,
og at du er ved godt mod. Man bliver nemt nedtrykt, når man kommer til
skade. Der skal faktisk ikke så meget til, før man er meget handicappet
både fysisk og psykisk. Jeg kender det fra mig selv.
Jeg er også glad for at høre, at du havde en god ferie. Det er
jo dejligt at får koblet af fra hverdagen. Du skal i øvrigt slet ikke
tænke på at sende mig noget som tak. Her på nyhedsgrupperne hjælper man
jo hinanden efter bedste evne. En anden gang er det måske mig der skal
have hjælp. Ja, og andre gange er man ved at komme op at slås med
hinanden, og så er det jo rart, at der er et Internet imellem ;-)
Fortsat god genoptræning! Du er jo allerede godt i gang.
mickmll...@gmail.com
Bertel Lund Hansen
> Jeg har ondt i min skulder. Jeg tror at jeg har revet en sene
> over. Min skulder er flade ned under skulder højde. Hvad gør
> jeg???
--
/Bertel