Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Ridley Bikes har overtaget Eddy Merckx

1 view
Skip to first unread message

Henrik Münster

unread,
Dec 7, 2017, 6:03:40 PM12/7/17
to
Jeg har altid regnet med at Eddy Merckx cykler er nogle af de bedste, så
jeg har holdt lidt øje med deres hjemmeside for at se, hvornår der
kommer nye 2018 modeller. Jeg har set antallet af modeller skrumpe ind
de sidste måneder. Jeg regnede med, at de solgte nogle af dem ud for at
gøre plads til de nye modeller. Der er bare ikke dukket nogen op, og det
undrede mig lidt, da 2018 er ved at være tæt på.
Jeg søgte så på Google og opdagede, at Eddy Merckx cykler har
tabt mange penge de seneste år. Dels slæber de rundt på gælden efter et
dyrt sponsorat. Dels laver de kun landevejscykler, som er blevet mindre
populære. Der er tiltagende salg af mountainbikes eller andre cykeltyper
som f.eks. landevejscykler med fede dæk. Trods dette har Eddy Merckx
faktisk fordoblet deres salgt de sidste par år, men de har desværre også
fordoblet deres underskud. Derfor blev Eddy Merckx cykler i sommer købt
af Ridley Bikes, der også er en belgisk cykelproducent.
Jeg kan finde en pressemeddelelse på Ridleys hjemmeside, hvor de
fortæller, at til Intebike i Las Vegas i september 2017 for første gang
har en fælles stand for Eddy Merckx og Ridley. Jeg kan bare ikke finde
nogen omtale af, hvad der så blev vist på den stand. Er der nogen af
jer, der har en idé om, hvad der vil ske med Eddy Merckx cykler?
Da jeg søgte på sagen faldt jeg over nogle kommentarer på
nettet. En skrev om Eddy Merckx cykler, at det var middelmådige cykler
med ringe køreegenskaber til en vanvittig høj pris. De blev kun købt af
fans af verdens største dopingsnyder osv. Nu er folk ofte uforskammede
på nettet, men det er jo aldrig rart at læse sådan noget. Jeg synes da
ellers, Eddy Merckx cykler plejer at få fine anmeldelser. Er de ikke
gode?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark
0 new messages