Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Whist vs esmakker

371 views
Skip to first unread message

Lasse

unread,
Nov 3, 2003, 8:42:26 AM11/3/03
to
Hvad er forskellen på whist og esmakker?
Jeg mener selv, at whist er med faste makre, mens man i esmakker melder til
esmakker. Det er min opfattelse, men jeg er langt fra sikker

Jeg håber, at I kan give nogle svar

venlig hilsen

Lasse

Bertel Lund Hansen

unread,
Nov 3, 2003, 10:31:14 AM11/3/03
to
Lasse skrev:

>Hvad er forskellen på whist og esmakker?

Tja ...

Whist kan spilles på mange måder. Én af dem hedder esmakker. En
anden kender jeg kun som whist. Det er den variant hvor man kun
kan afgive én melding og denne kun kan være grand, grandi, nolo
eller pas. Jeg kan ikke huske hvordan det er med makker, men jeg
tror ikke man har nogen.


--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

Thomas Thorsen

unread,
Nov 3, 2003, 11:27:56 AM11/3/03
to
Lasse skrev:

> Hvad er forskellen på whist og esmakker?

> Jeg mener selv, at whist er med faste makre, mens man i esmakker
> melder til esmakker. Det er min opfattelse, men jeg er langt fra
sikker

Esmakker er en bestemt variant af whist. Denne variant indeholder selv
mange varianter. Mange kalder blot esmakker for "whist", hvad der sådan
set ikke i sig selv er forkert, for der er ikke nogen moderne variant
der kan gøre bedre krav på navnet end andre.

Whist med faste makre med et begrænset antal meldinger er også en
variant af whist. Jeg ved ikke om denne variant har et selvstændigt
navn, men den adskiller sig stadig meget fra den oprindelige whist.

Det oprindelige whistspil var meget primitivt, og de fleste nutidige
varianter af spillet har udviklet sig i mere kompleks retning. De fleste
indeholder dog stadig grundspillet bag alle de tilkomne regler. De
tilkomne regler i de enkelte varianter er ofte lånt fra andre spil.

TT


Christian Cederberg

unread,
Nov 10, 2003, 8:33:01 PM11/10/03
to
On 03 Nov 2003 13:42:26 GMT, Lasse <n...@real.de> wrote:

>Hvad er forskellen på whist og esmakker?
>Jeg mener selv, at whist er med faste makre, mens man i esmakker melder til
>esmakker. Det er min opfattelse, men jeg er langt fra sikker
>

Der findes mange versioner af Whist. Det er meget individuelt hvordan
der spilles

Selv har jeg spillet som følger:
1. Alm.
Der spilles 4 personer.
Der spilles med fast makker overfor dig selv.
Der kan meldes følgende i prioriteret rækkefølge:
Pas
Grand - Du kan tage 7 stik i trumfløs sammen med din makker.
Solo nolo - Du vil maksimalt få et stik. Du spiller alene mod alle
andre.
Grand die - Du kan tage 11 stik i trumfløs sammen med din makker.
Ren Sol - Du vil ingen stik få. Du spiller alene mod alle andre.
Grand dissimo - Du kan tage 13 stik i trumfløs sammen med din makker.

Forhånden melder først, derefter nr.2, nr.3 og nr.4 efter tur.
Der er kun en melderunde. Spilfører bliver den som har anvendt den
højeste melding, hvorefter spillet sættes igang.

2. Esmakker Whist
Der spilles 4 personer.
Der spilles med 3 jokere og 3 byttere. Jokerne giver altid stik i
udspil og kan ikke trumfes. Ellers kan de ikke anvendes.
Der kan meldes følgende:
Pas - 7 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12 - 13. Sol. Ren Sol og Bordlægger
Desuden anvendes følgende benævnelser i prioriteret rækkefølge:
Stærke - Spar bliver trumf
Gode - Klør bliver trumf
Halve - Spilfører melder til et es, som så melder trumfen i en anden
farve end det benyttede es og anvende bytterne. Spilfører må derefter
bytte makkerens byttere.
Sans - Trumfløs
Vip - Spilfører skal vende bytterne efter tur. Hver gang han har vendt
en bytter skal han afgøre om han ønsker farven som trumf. Den tredje
og sidste bytter bliver trumf, hvis ikke spilføreren har valgt en af
de forrige. Han skal bytte alle vendte kort. Joker bliver trumfløs.
Han melder makkeres efter at have afgjort trumffarven, men før han
bytter eventuelle resterende byttere.

Sol slås af 9 med benævnelse. Ren Sol slås af 10 med benævnelse.
Bordlægger slås af 11 med benævnelse. Bordlægger er Ren Sol, hvor
spilfører skal lægge sine kort med billedsiden opad efter forhånden
har spillet ud.

Forhånden melder først, derefter nr. 2. De melder mod hinanden indtil
en af dem passer. Derefter melder nr. 3 mod vinderen indtil en af dem
passer. Til sidst melder vinderen mod nr. 4 indtil en af dem passer.
Spilføreren nævner trumfen og makkeresset (undtagen i Sol-spil og Vip
selvfølgelig). Der må ikke meldes til trumf es.
Derefter bytter han fra 0 til 3 kort fra sin hånd med bytterne efter
eget valg. Hvis der er meldt vip og alle byttere er set, skal de alle
byttes.
Hvis spilfører trækker makkeresset i bytterne er han sammen med sig
selv.
Hvis spilfører efter at have byttet ikke har et kort i farve som
makkeresset må han lægge et andet (dog ikke trumf) med billedsiden
nedad på bordet og kalde den pågældende farve "fordækt". Herefter
gælder dette kort som et af den pågældende farve.
Forhånden må ikke starte med en joker.
Man må gerne trumfe makkeresset, hvis man er renonce (og der ikke
spilles trumfløs selvfølgelig).
Der er ingen regler for hvornår det afgøres hvem der er sammen. Hvis
forhånden ikke er makker med spilfører må han gerne spille efter eget
valg.

Med venlig hilsen
Christian Cederberg
------
Besøg min jernbanehjemmeside http://cederberg.homepage.dk/

0 new messages