Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Regler for Matador

1,033 views
Skip to first unread message

Agemam

unread,
Apr 30, 2004, 2:12:59 PM4/30/04
to
Hejsa NG

Ja, jeg ved det, det har været posted før, men jeg gør det altdå lige igen.

Er der nogle herinde, der ville være søde at dele regler for Matador enten
som en tekstfil, eller som indscannet??

Jeg kunne læse mig frem til, at disse muligvis har været posted i
dk.binaer, men jeg ledte gruppen igennem, uden held.

PS. Det er til den udgave af Matador med (de grønne) 50 kroner sedler =)

PÅ forhånd tak

------------------------------------------------------------------
Regards Agemam

ICQ: 92 51 12 11
-----------------------------------------------------------------


Lars Wagner Hansen

unread,
Apr 30, 2004, 2:36:36 PM4/30/04
to
"Agemam" <agemam...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:OGwkc.184$6K4...@news.get2net.dk...
> Hejsa NG

Hej Agemam

> Ja, jeg ved det, det har været posted før, men jeg gør det altdå lige
> igen.
>
> Er der nogle herinde, der ville være søde at dele regler for Matador
> enten som en tekstfil, eller som indscannet??
>
> Jeg kunne læse mig frem til, at disse muligvis har været posted i
> dk.binaer, men jeg ledte gruppen igennem, uden held.
>
> PS. Det er til den udgave af Matador med (de grønne) 50 kroner sedler =)

Jeg ved ikke hvad farve 50 kronerne har for jeg har såmænd fundet dette på
nettet, på
http://www.a-aarhus.dk/~hold3-2/urbanestrategier/kuntekstub/urbanestrategierkuntekst.htm:

"MATADOR"
Kort oversigt over spillet.
Formålet med spillet er at købe, udleje eller sælge ejendomme så
fordelagtigt, at man bliver den rigeste spiller og eventuelt eneste matador.

Man begynder ved "Start" og flytter brikkerne venstre om ifølge
terningekast.
Når en spillers brik ender på et felt, der ikke allerede ejes af nogen, kan
han købe del af banken og indkassere leje af modstanderne, der standser der.
Vil han ikke købe det, sætter banken det straks til auktion.
Lejesummen forøges betydeligt ved opførelse af huse og hoteller.
For at skaffe flere penge kan man pantsætte grunde til banken.
Felterne "Prøv lykken" giver ret til at trække et kort, hvis ordre derefter
må følges.
Somme tider kommer en spiller i fængsel. Spillet er fuldt af spekulation og
spænding, og auktionsholderen kan ofte bidrage til at forøge denne.

REGLER
Matador kan spilles af 3 til 6 personer, der hver far 30.000,- kr., der kan
fordeles med:
2 à 5.000, 5 à 2.000, 7 à 1.000, 5 a 500,4 à 100 og 2 à 50 kr.
Banken beholder resten af pengene samt skøderne og de 32 grønne huse og 12
røde hoteller, gennem banken foregår alle spillets ud- og indbetalinger
undtagen leje, der betales til ejeren, og handel med skøder og
løsladelseskort blandt spillerne indbyrdes.
Spillet. Der vælges en bankør; denne må gerne samtidig være spiller.
Første spiller stiller sin brik på feltet "Start", kaster de to terninger og
flytter sin brik så mange felter frem (venstre om), som øjnene viser.
Når spilleren har benyttet retten eller opfyldt pligten, som feltet angiver,
går turen videre til næste spiller. Hver gang man kommer til, eller passerer
"Start", modtager man 4.000 kr. fra banken.
Standser man på et felt "Prøv lykken", tager man det øverste at lykkekortene
og retter sig efter ordren på dette. Lykkekortene ligger i en bunke med
bagsiden opad, og når et kort er benyttet, lægges det nederst.
Standser man efter et terningekast eller ifølge ordren på et at lykkekortene
på en grund eller en virksomhed, der ikke ejes af nogen, kan man købe denne
af banken for den pris, der står på feltet, og man far udleveret skødet, der
læges med forsiden opad. Efter de takster, der star på skødet, kan man nu
kræve leje af de spillere, der standser på ens grund. Køber man ikke skødet,
stiller banken det straks til auktion, og denne har man straks lov til at
deltage i.
Standser man på feltet "De sættes i fængsel", skal man gå direkte i fængsel
og får altså ikke 4.000 kroner, selv om man passerer ..Start". Standser man
i fængsel, er man imidlertid blot på besøg og fortsætter næste gang uden
straf.

Indkomstskatten. Denne har man lov til at betale med 4.000 kr.
Men man kan også betale 10% af sine værdier: Kontanter, bygninger og den
trykte pris for grunde og virksomheder (også pantsatte). Men spilleren skal
vælge betalingsmåden, inden han tæller sine værdier sammen.

Ekstra kast far man, hvis man kaster 2 af samme slags (f. eks. 2 femmere),
og man retter sig både efter forskrifterne for del felt, man kommer til
efter første kast, og efter ekstrakastet. Kaster man 3 gange i træk 2 af
samme slags, må man ikke flytte tredje gang, men skal gå direkte i fængsel.
Parkering er et fristed til man skal kaste igen.

Ud af fængsel kommer man:
1) Ved at betale en både på 1.000 kroner, inden man kaster.
2) Ved at benytte et af løsladelseskortene fra lykkekortene.
3) Ved at kaste 2 af samme slags; man flytter da straks det antal pladser,
øjnene viser, og har alligevel ekstrakast.
Man kan ikke blive i fængsel mere end tre omgange. Får man ikke to af samme
slags, når man kaster tredje gang, må man betale bøden, 1.000 kroner, og
flytte, som øjnene viser.
Den fængslede har ret til at købe grunde osv.

Huse.
Ejer man alle grundene i samme farve, får man dobbelt leje af de ubebyggede
grunde og har ret til når som helst at bygge huse, der købes hos banken til
den pris, der står på skøderne.
Der skal bygges jævnt, dvs. del første hus kan man opføre på hvilken grund i
gruppen, man ønsker men inden hus nr. 2 opføres på en grund, skal der være
bygget eet på hver af de andre grunde i gruppen osv. Og inden man opfører et
hotel, skal der være fire huse på hver grund i gruppen. Der må kun bygges
eet hotel på hver grund. Når man køber et hotel, afleverer man de fire huse
til banken.
Banken skal, når som helst man ønsker det, tage bygningerne tilbage til halv
pris.
Prisen for et hotel er fem gange prisen for et hus.
Har banken ingen bygninger, når man vil købe, må man vente, til der kommer
nogle tilbage. Er der flere, der vil købe, og banken ikke har nok til alle,
sætter den dem, der er, til auktion.

Indbyrdes handel med ubebyggede grunde etc. er spillerne tilladt til den
pris, de kan blive enig om.

N.B.! Har man bygget, skal man sælge bygningerne tilbage til banken, inden
man kan afhænde nogen grund i den pågældende gruppe.

Pantsætning. Man kan kun pantsætte sine ubebyggede grunde etc. til banken
for det beløb, der står på trykt bagsiden af skøderne. Har man bygninger på
grundene, skal man først sælge disse til banken. Spilleren beholder
skødekortene, men vender bagsiden opad. Renten er 10%, der betales sammen
med lånet, når pantsætningen hæves.
Hvis en pantsat ejendom sælges, og køberen ikke straks hæver pantsætningen,
må han alligevel betale 10%, hvis han senere hæver pantsætningen, atter 10%.
Af pantsat ejendom kan der ikke kræves leje.
Banken giver kun løn mod pantsætningssikkerhed.
Pantsætning af grunde samt handel med bygninger sker kun gennem banken.
Spillerne må ikke låne indbyrdes.
Glemmer man at kræve leje af en medspiller, har man tabt sin ret, når nr.2
efter ham har kastet.

Fallit. Skylder en spiller mere, end han ejer, skal han overdrage alt til
sin kreditor efter at have solgt eventuelle bygninger tilbage til banken, og
han går ud af spillet.
Er det banken, der er kreditor, sælger han straks modtagne grunde ved
auktion

HURTIGTSPIL

Bankøren blander skødekortene og giver hver spiller to, for hvilke han
modtager den trykte pris.
Der bestemmes en spilletid, og når tiden er omme, har den vundet, der har
størst formue.
© 1936 BRIO Scanditoy. Denmark

Lars

Agemam

unread,
Apr 30, 2004, 2:59:34 PM4/30/04
to
Hej Lars

Tusind tak for info.

Regards
Agemam

"Lars Wagner Hansen" <l-ha...@REMOVEpost4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40929caa$0$128$edfa...@dread11.news.tele.dk...

Bertel Lund Hansen

unread,
Apr 30, 2004, 4:15:37 PM4/30/04
to
Agemam skrev:

> Tusind tak for info.

Sidebemærkning:

En anden gang så sletter du lige de 180 linjers citat når du vil
sige tak.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

0 new messages