26 år og stadig jomfru
Henrik J.
heller ikke været kæreste med nogen. Jeg tror det tætteste jeg har været er
et knus og et kys på kinden...
Jeg kan komme i tanke om 2 gange at en pige har prøvet at score mig, men af
en eller anden grund afviste jeg dem. Det er efterhånden flere år siden og
jeg ikke siden rigtigt forsøgt mig at komme nærmere på en pige. Og da jeg
aldrig er i nærheden af nogle piger er der ikke nogen der har prøvet at
score mig. Nu kunne i tro at jeg måske var bøsse og det har jeg også selv
overvejet. Men jeg er nu ret sikker på at jeg er hetero. Jeg synes i hvert
fald piger er dejlige og tænder ikke på mænd.
I min dagligdag møder jeg ikke rigtigt nogen piger og jeg har det lidt svært
ved at møde nye mennesker. Så vil i jo nok bare sige at jeg bare kunne melde
mig ind i en ro klub eller et atletik klub og der møde nogle nye mennesker,
men jeg synes ikke det er så nemt at få taget mig sammen og så gemmer jeg
mig istedet i min lejlighed foran min computer :-(
Jeg har også overvejet at gå til en luder bare for at få det overstået, men
jeg synes det er lidt af en fallterklæring. Men måske ville jeg få lidt mere
selvtillid og få det lidt nemmere at snakke med piger. Men jeg tror at jeg
altid ville kunne huske den første gang og så gider jeg ikke tænke tilbage
på at det var en eller anden luder. Jeg ville hellere tænke tilbage på at
gjorde det med en sød pige jeg kendte godt.
Hvis i har nogle kommentarer eller gode råd ville jeg være glad.
--
Henrik
A G
Hej
> Jeg er 26 år og har aldrig været i seng med nogen. Jeg har rent
> faktisk heller ikke været kæreste med nogen. Jeg tror det tætteste jeg
> har været er et knus og et kys på kinden...
Jeg er en fyr på 24 år. Jeg har heller ikke haft sex med en pige endnu.
> Jeg kan komme i tanke om 2 gange at en pige har prøvet at score mig,
> men af en eller anden grund afviste jeg dem. Det er efterhånden flere
> år siden og jeg ikke siden rigtigt forsøgt mig at komme nærmere på en
> pige. Og da jeg aldrig er i nærheden af nogle piger er der ikke nogen
> der har prøvet at score mig. Nu kunne i tro at jeg måske var bøsse og
> det har jeg også selv overvejet. Men jeg er nu ret sikker på at jeg er
> hetero. Jeg synes i hvert fald piger er dejlige og tænder ikke på
> mænd.
Jeg har også haft mine changcer med det modtatte kynd. Jeg husker det
ligesonm det var i går. Vi er en flok mennersker der er på vej hend til
vores bus, efter en privat fest. Nogne skal hjem, andre vil feste vidre et
andet sted. Der er ca 500 meetr ud til vejen. Pluselig, er der en der
griber min hånd. Vi går sådan nok 5 minutter. Så opdager jeg bussen, og
slipper grebet og løber mod bussen (som alle de andre også gjorde. Alsår
løb imod bussen) Hvoffor gjorde jeg nu det? Tja, jeg ved det ikke. Jeg var
ung dum, og 16 år,
Når jeg nu tænker tilbage på dette, så bliver jeg trist. Ikke fordi jeg
kunde have fået sex. Men fordi, kunde det mon have været kærlighed? måske!
Jeg har prøvet at være sammen med en anden fyr. Jeg tror ikke der rigtig
der var andet i det, end vi kunde lukke øjene og forestile os det var en
anden der gav os udløsning. Men ved self ikke hvordan den anden havde det.
Dog snakker vi stadigvæk sammen. engang imellem.
> I min dagligdag møder jeg ikke rigtigt nogen piger og jeg har det lidt
> svært ved at møde nye mennesker. Så vil i jo nok bare sige at jeg bare
> kunne melde mig ind i en ro klub eller et atletik klub og der møde
> nogle nye mennesker, men jeg synes ikke det er så nemt at få taget mig
> sammen og så gemmer jeg mig istedet i min lejlighed foran min computer
> :-(
Dvs du har ikke noget arbejde? Du er ikke ude på gaden? Du handler ikke
ind? Du tager ikke til fester?
Der er rig mulighed for at møde mennesker i hverdagen. og støre i weekenten
Jeg tror nu nermere problemet er, at du er bange for at gå til pigerne. Og
at de skal komme til dig og score dig! Sådan har jeg det selv. Efter jeg
har været til div. fseter hvor der ikke har sket noget, begyndte jeg at
opgive det. Men her for nylig er jeg begyndt at tage til fester med med
vennerne igen. Simpelhend fordi, hvis man vil have noget. Tja så må man
tage det. Hvis man simpelhend bare venter på det, så sker det aldtig.
Se på det som lotto. Hvis du ikke spiller lotto. Så har du ingen mulighed
for at vinde. Men hvis du spiller lotto så er der mulighed for at vinde.
Der er dog ikke gareneret gevinst. Det er en ricisi man må tage.
Jeg er dog ikke blevet så selvsikker at jeg har haft mod til at gå hend til
pigerne og falde i snak med dem, Men en dag så kommer det. Mine venner
hjælper mig med det!
> Jeg har også overvejet at gå til en luder bare for at få det
> overstået, men jeg synes det er lidt af en fallterklæring. Men måske
> ville jeg få lidt mere selvtillid og få det lidt nemmere at snakke med
> piger. Men jeg tror at jeg altid ville kunne huske den første gang og
> så gider jeg ikke tænke tilbage på at det var en eller anden luder.
> Jeg ville hellere tænke tilbage på at gjorde det med en sød pige jeg
> kendte godt.
Jeg tror abselut ikke det er en god ide. At betale for noget man ellers
ikke kan få fat på, er ifølge min mening ikke lige en selvtidligs booster!
Selvføldig kunde man sige til vennerne, jeg har haft sex, og det var godt.
Men var det nu også dette?
Jeg har pgså selv samme opfattelse af at første gang skal være speciel. Og
det skal abselut ikke være en engangs ting. Det skal være med en jeg
virkelig elsker.
>Hvis i har nogle kommentarer eller gode råd ville jeg være glad.
Tja, jeg har da iverfald kommet med nogne kommentar, om det er noget du kan
bruge ved jeg ikke ikke.
Så vil jeg lige spørge dig om, er det virkelig bare at score der tæller?
Grunden til jeg spørger er at jeg syntes, baseret på dit indlæg, at vi
minder meget om hinanden.
Håber virkelig du kan bruge det til noget.
Mvh
A G
Fedt Mule
>"Henrik J." <n...@mail.dk> wrote in news:bd2ng5$ckg$1...@sunsite.dk:
>> Jeg har også overvejet at gå til en luder bare for at få det
>> overstået, men jeg synes det er lidt af en fallterklæring. Men måske
>> ville jeg få lidt mere selvtillid og få det lidt nemmere at snakke med
>> piger. Men jeg tror at jeg altid ville kunne huske den første gang og
>> så gider jeg ikke tænke tilbage på at det var en eller anden luder.
>> Jeg ville hellere tænke tilbage på at gjorde det med en sød pige jeg
>> kendte godt.
>
>Jeg tror abselut ikke det er en god ide. At betale for noget man ellers
>ikke kan få fat på, er ifølge min mening ikke lige en selvtidligs booster!
>Selvføldig kunde man sige til vennerne, jeg har haft sex, og det var godt.
>Men var det nu også dette?
>Jeg har pgså selv samme opfattelse af at første gang skal være speciel. Og
>det skal abselut ikke være en engangs ting. Det skal være med en jeg
>virkelig elsker.
>
Hej begge...
Fra en moden (32) kvindes synspunkt. Jeg synes det er noget dyrebart I
har, og det er noget I skal værne om. Personligt husker jeg min
første, ikke som noget rart, men noget jeg skulle have overstået. Men
jeg husker ham, og så ved jeg jo ikke om mænd har det på samme måde.
Jeg var 16, så det er 16 år siden, men jeg husker ham som var det i
går....
Vær sikker, før I kaster Jer ud i noget.... I vil huske "den første"
resten af livet...det er min erfaring!
Pernille.
Boerge Rahbech Jensen
> Jeg er 26 år og har aldrig været i seng med nogen. Jeg har rent faktisk
> heller ikke været kæreste med nogen.
Jeg er 41 år og har hverken været i seng eller været kæreste med nogen.
> Jeg kan komme i tanke om 2 gange at en pige har prøvet at score mig, men
af
> en eller anden grund afviste jeg dem.
Det har jeg også prøvet, omend jeg kun husker den ene pige, fordi det
smertede meget, at jeg ikke kunne tage imod hendes tilnærmelser og derfor
afviste hende, selvom hun var både køn og sød.
Desværre har jeg endnu ikke fundet nogen forklaring eller løsning på
problemet, som lignede meget en frygt for at miste kontrollen og gøre noget,
jeg vil fortryde og få svært ved at forsvare senere. I hvert fald har jeg
taget flugten, når oplevelsen har været så intensiv, at pigen var det
eneste, jeg bemærkede, selvom jeg var i et lokale med mange mennesker, og
jeg ikke vidste, hvad jeg egentlig skulle stille op med hende eller mig
selv.
Senest gik det galt i foråret, hvor jeg gik til salsa med en køn pige,
som jeg havde svært ved at holde øjnene fra, og hun på et tidspunkt spurgte,
hvad jeg havde gang i. Det kunne jeg ikke svare på, og siden da var jeg
bange for at kigge på hende eller danse med hende, hvilket gik ud over
dansen. Det mindede mig nok om en pige, jeg havde flirtet med tidligere, men
som var kendt nok til, at dem, jeg kunne spørge om, hvad jeg egentlig skulle
gøre ved det, kunne fortælle mig, at jeg ikke havde en chance hos hende, og
derfor burde kigge mig om efter nogle andre piger. Problemet var bare, at
jeg kendte pigen længe før, hun blev kendt, og måske selv havde bidraget til
hendes personlige udvikling, og derfor blev endnu mere bange for, at jeg
skulle falde for en pige med potentiale til at udvikle sig til en pige, hvor
jeg ikke havde en chance. Naturligt nok føler jeg mig mest tiltrukket af
smukke piger.
Når jeg kigger tilbage på min barndom, kan der være flere mulige
forklaringer på mit problem med kvinder. Hvis jeg skal tro på min biologiske
mor, flygtede jeg allerede fra hende, inden jeg var fyldt fire år, og
kravlede hen til min far, som arbejdede på et savværk i den landsby, hvor vi
boede på det tidspunkt. Allerede inden 7. klasse, havde jeg problemer med
min seksualitet, samtidig med jeg hørte på min fars beklagelser over, hvor
dårligt min bror opførte sig, når han bl.a. var sammen med venner og piger,
som normale unge er i teenageårene. Mine problemer med seksualiteten bestod
dels i tærsk fra min stedmor, fordi jeg onanerede og dels drillerier i
skolen, fordi jeg fik rejsning nogle gange, før mine jævnaldrende kammerater
begyndte at få det.
> Men jeg er nu ret sikker på at jeg er hetero. Jeg synes i hvert
> fald piger er dejlige og tænder ikke på mænd.
Jeg tror også, du er hetero.
> I min dagligdag møder jeg ikke rigtigt nogen piger og jeg har det lidt
svært
> ved at møde nye mennesker.
Det kender jeg også alt for godt.
> Så vil i jo nok bare sige at jeg bare kunne melde
> mig ind i en ro klub eller et atletik klub og der møde nogle nye
mennesker,
> men jeg synes ikke det er så nemt at få taget mig sammen og så gemmer jeg
> mig istedet i min lejlighed foran min computer :-(
I stedet for en forening vil jeg foreslå nogle af de kurser, der starter til
efteråret, og det snart vælter ind med tilbud på. For mig er det lettere,
når jeg ved, alle starter samtidig og skal møde op på fastlagte tidspunkter,
og man ved nogenlunde, hvad man skal lave. Hvis du vil møde piger
forholdsvis tæt på, vil jeg foreslå et kursus i salsa eller anden dans, som
ikke kræver en fast partner, og hvor man kan komme alene og danse med andre,
der også kommer alene. Det kan dog godt være svært, hvis man skal arbejde
med både dansetrin og en slags frygt for pigerne.
Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.
Paul
>Jeg er 26 år og har aldrig været i seng med nogen. Jeg har rent faktisk
>heller ikke været kæreste med nogen. Jeg tror det tætteste jeg har været er
>et knus og et kys på kinden...
Det skal du ikke være ked af. Første gang jeg var rigtig i seng med en
kvinde var med min kone, jeg var 27 år på det tidspunkt.
Inden da havde jeg kun prøvet lidt petting og kysseri. jeg havde aldrig
nogensinde haft en kæreste.
>Jeg kan komme i tanke om 2 gange at en pige har prøvet at score mig, men af
>en eller anden grund afviste jeg dem. Det er efterhånden flere år siden og
>jeg ikke siden rigtigt forsøgt mig at komme nærmere på en pige. Og da jeg
>aldrig er i nærheden af nogle piger er der ikke nogen der har prøvet at
>score mig. Nu kunne i tro at jeg måske var bøsse og det har jeg også selv
>overvejet. Men jeg er nu ret sikker på at jeg er hetero. Jeg synes i hvert
>fald piger er dejlige og tænder ikke på mænd.
Det har ikke meget at gøre med om du er hetero eller bøsse, du er sikkert
bare meget genert samt ikke helt sikker på, hvad du egentlig vil med en
kvinde, hvis det lykkedes dig at finde den rigtige. Hvis du vidste det var
det vel heller ikke så svært at blive mere dristig.
>I min dagligdag møder jeg ikke rigtigt nogen piger og jeg har det lidt
svært
>ved at møde nye mennesker. Så vil i jo nok bare sige at jeg bare kunne
melde
>mig ind i en ro klub eller et atletik klub og der møde nogle nye mennesker,
>men jeg synes ikke det er så nemt at få taget mig sammen og så gemmer jeg
>mig istedet i min lejlighed foran min computer :-(
Jamen, du SKAL tage dig sammen. Den bedste måde at møde kvinder på er nu
engang LIVE.
Hvad vil du i en roklub eller en atletikklub? Du skal da være et sted med
masser af kvinder!!!
De kvindelige læsere må da vide hvilke aktiviteter der er interessante for
kvinder for tiden? ;-)
I din alder ville jeg helt sikkert overveje at gå til ridning eller
lignende...
>Jeg har også overvejet at gå til en luder bare for at få det overstået, men
>jeg synes det er lidt af en fallterklæring. Men måske ville jeg få lidt
mere
>selvtillid og få det lidt nemmere at snakke med piger. Men jeg tror at jeg
>altid ville kunne huske den første gang og så gider jeg ikke tænke tilbage
>på at det var en eller anden luder. Jeg ville hellere tænke tilbage på at
>gjorde det med en sød pige jeg kendte godt.
Glem det med luderen!!! Det får du ikke mere selvtillid af.
Som nogle af de dejlige kvindemennesker i denne gruppe har skrevet
andetsteds - hvis du har en interesse som du er god til at fortælle
historier om, så fald i snak med folk (helst kvinder - mændene kan du jo øve
dig på), og træn dig i at kommunikere.
>Hvis i har nogle kommentarer eller gode råd ville jeg være glad.
>
>--
>Henrik
>
>
--
Med venlig hilsen:
Paul
Udelad "slettes." når du svarer direkte på en besked.
Paul
<3ef568f2$0$5169$edfa...@dread11.news.tele.dk>...
<snip>
>
>Det har jeg også prøvet, omend jeg kun husker den ene pige, fordi det
>smertede meget, at jeg ikke kunne tage imod hendes tilnærmelser og derfor
>afviste hende, selvom hun var både køn og sød.
>
>Desværre har jeg endnu ikke fundet nogen forklaring eller løsning på
>problemet, som lignede meget en frygt for at miste kontrollen og gøre
noget,
>jeg vil fortryde og få svært ved at forsvare senere. I hvert fald har jeg
>taget flugten, når oplevelsen har været så intensiv, at pigen var det
>eneste, jeg bemærkede, selvom jeg var i et lokale med mange mennesker, og
>jeg ikke vidste, hvad jeg egentlig skulle stille op med hende eller mig
>selv.
Jeg får det indtryk, at du altid har skullet forsvare alting du gjorde under
din opvækst, er det rigtigt?
Når du møder en kvinde, hvorfor tror du, at du senere skal forsvare dig
selv? Hvorfor vil du fortryde?
Har du overvejet, at nogle kvinder slet ikke tænker som du? Måske er hun den
åbne, imødekommende og tillidsfulde type, som ikke har skumle bagtanker? Det
ville da være synd og skam at være så fikseret på egne mangler og
utilstrækkeligheder, at du overser mulighederne i den kvinde du møder!
>Senest gik det galt i foråret, hvor jeg gik til salsa med en køn pige,
>som jeg havde svært ved at holde øjnene fra, og hun på et tidspunkt
spurgte,
>hvad jeg havde gang i. Det kunne jeg ikke svare på, og siden da var jeg
>bange for at kigge på hende eller danse med hende, hvilket gik ud over
>dansen.
Hvad var det der gik galt?!
De fleste kvinder elsker at danse. Du har øjenkontakt med en kvinde du
danser med. Hun spørger hvad du har gang i - og du bider tungen over af ren
og skær generthed. Kan du virkelig ikke forstå, at hun gerne ville videre i
teksten? Hold dog op med at tage alting så bogstavligt!!
Du kunne jo have sagt: "Dine øjne virker som magneter" eller "Jeg tager et
skridt ad gangen..." - ja, eller whatever... Nogen gange hjælper det, hvis
man bare siger hvad man føler.
Det mindede mig nok om en pige, jeg havde flirtet med tidligere, men
>som var kendt nok til, at dem, jeg kunne spørge om, hvad jeg egentlig
skulle
>gøre ved det, kunne fortælle mig, at jeg ikke havde en chance hos hende, og
>derfor burde kigge mig om efter nogle andre piger.
Fuck dem! Tag dig ikke af det... tag dig af hende!
Problemet var bare, at
>jeg kendte pigen længe før, hun blev kendt, og måske selv havde bidraget
til
>hendes personlige udvikling, og derfor blev endnu mere bange for, at jeg
>skulle falde for en pige med potentiale til at udvikle sig til en pige,
hvor
>jeg ikke havde en chance. Naturligt nok føler jeg mig mest tiltrukket af
>smukke piger.
Aaaarrgh! Det er jo til at krumme tæer over...
>Når jeg kigger tilbage på min barndom, kan der være flere mulige
>forklaringer på mit problem med kvinder. Hvis jeg skal tro på min
biologiske
>mor, flygtede jeg allerede fra hende, inden jeg var fyldt fire år, og
>kravlede hen til min far, som arbejdede på et savværk i den landsby, hvor
vi
>boede på det tidspunkt.
Sådan noget skal en mor altså holde sin kæft med.
Hvorfor fornemmer jeg en familie med dominerende kvinder?
Allerede inden 7. klasse, havde jeg problemer med
>min seksualitet, samtidig med jeg hørte på min fars beklagelser over, hvor
>dårligt min bror opførte sig, når han bl.a. var sammen med venner og piger,
>som normale unge er i teenageårene.
Spark dog noget af det gamle "lort" ud af bagagen! Ellers får du ikke plads
til nye oplevelser...
Mine problemer med seksualiteten bestod
>dels i tærsk fra min stedmor, fordi jeg onanerede og dels drillerier i
>skolen, fordi jeg fik rejsning nogle gange, før mine jævnaldrende
kammerater
>begyndte at få det.
Tærsk fra stedmor - well, forekommer i selv de fineste familier.
Fordi du onanerer - hmm, siger lidt om din families baggrund.
Drillerier på grund af ufrivillig rejsning i puberteten - kan jo ske for
alle og enhver.
Uanset hvad du selv måske går rundt og tror, så er du altså helt normal og
almindelig - - - og ikke en taber!
At din stedmor tærsker dig for noget seksuelt siger jo lidt om hvorfor du
har en fobi overfor kvinder og seksualitet.
Du viderefører jeres forhold til alle evt. partneremner. Du bliver nødt til
en gang for alle, at gøre op med din stedmors holdning til seksualitet (da
jeg formoder hun udover at tærske dig også har ydmyget dig verbalt).
<snip>
>
>I stedet for en forening vil jeg foreslå nogle af de kurser, der starter
til
>efteråret, og det snart vælter ind med tilbud på. For mig er det lettere,
>når jeg ved, alle starter samtidig og skal møde op på fastlagte
tidspunkter,
>og man ved nogenlunde, hvad man skal lave. Hvis du vil møde piger
>forholdsvis tæt på, vil jeg foreslå et kursus i salsa eller anden dans, som
>ikke kræver en fast partner, og hvor man kan komme alene og danse med
andre,
>der også kommer alene. Det kan dog godt være svært, hvis man skal arbejde
>med både dansetrin og en slags frygt for pigerne.
Det er dejligt at læse, at du har en interesse med potentiale for at møde
dejlige kvinder! ;-)
>Med venlig hilsen
>Børge
>
>--
>Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
>kender.
>Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
>synspunkter.
>
Det giver sig selv....
Boerge Rahbech Jensen
news:bd41o0$oam$1...@sunsite.dk...
> Jamen, du SKAL tage dig sammen. Den bedste måde at møde kvinder på er nu
> engang LIVE.
> Hvad vil du i en roklub eller en atletikklub? Du skal da være et sted med
> masser af kvinder!!!
Enig.
> De kvindelige læsere må da vide hvilke aktiviteter der er interessante for
> kvinder for tiden? ;-)
Det skal vel ikke være pigeting, Henrik skal interessere sig for? Min
holdning er, at det bør være noget, kvinder og mænd kan være fælles om, og
de eneste sportsgrene, jeg umiddelbart kan komme i tanke om, hvor det er
opfyldt, er dans, badminton, tennis og måske aerobic.
Grunden til, jeg vil foretrække pardans, er, at det indebærer både fysisk og
mental nærhed - og desværre en god kondition. Personligt har jeg kun prøvet
at gå til salsa, og på de begynderhold, jeg har gået på, har flirt også
indgået i pensum, da spillet mellem kønnene er et vigtigt element i salsa.
Når man danser, er det ikke
nok at kunne trin og figurer samt holde rytmen. Det er også vigtigt at kunne
aflæse partnerens signaler for at føre henholdsvis lade sig føre, når man
danser. Efter sigende er gode dansere også gode i sengen, fordi de er gode
til at mærke partnerens non-verbale signaler. Det er selvfølgelig en ringe
trøst, hvis man er en dårlig danser. :-)
Boerge Rahbech Jensen
> Jeg får det indtryk, at du altid har skullet forsvare alting du gjorde
under
> din opvækst, er det rigtigt?
Ja - men det har ikke ændret sig, fordi ikke længere har kontakt med
familien. Det skyldes nok, jeg er tilpas usikker til, at andre gerne vil
gøre mig opmærksom på det, når jeg gør noget usædvanligt, og vide, hvorfor
jeg gør det. På min side vil jeg ikke påstå, jeg er bedre end alle andre, så
som min signatur antyder, er jeg altid opmærksom på muligheden for, at jeg
begår fejl. Det er nok en væsentlig årsag til, at jeg gør så meget alene,
således jeg slipper for nærgående spørgsmål, som kan ødelægge glæden.
> Når du møder en kvinde, hvorfor tror du, at du senere skal forsvare dig
> selv? Hvorfor vil du fortryde?
En grund til, jeg vil fortryde, kan være, at jeg føler mig ude på dybt vand,
hvor jeg kan bunde. Det, der generede mig mest, var dog, at jeg gav pigen
min fulde opmærksomhed og ikke anede, hvad jeg foretog mig.
> Måske er hun den
> åbne, imødekommende og tillidsfulde type, som ikke har skumle bagtanker?
Det er jeg helt overbevist om, hun var. Grunden til, jeg valgte at snakke
med andre om det, var, at jeg gik i gruppeterapi, og fandt det naturligt at
spørge min gruppe, hvordan jeg kom videre fra det, jeg betragtede som en
flirt med en sød pige. Desværre fik jeg aldrig svar på det spørgsmål, som
strandede på en opfattelse af, at det kun var i min fantasi, det var en
flirt, og jeg ikke havde en chance i virkeligheden. Det kunne jeg godt have
accepteret, hvis jeg have kunnet få et svar på, hvordan jeg skulle vide, jeg
ikke havde en chance. Samtidig kom jeg på en måde sammen med en pige, som
fastholdt, hun var lesbisk, og vi slet ikke kom sammen, selvom vi var sammen
mindst en gang om ugen.
Det er nu adskillige år siden, og nu har jeg givetvist ikke en chance, fordi
jeg ikke evnede at tage de chancer, jeg fik. Det blev et selvopfyldende
profeti. Det betyder dog ikke, jeg har opgivet et kammeratligt venskab med
hende.
> Hvad var det der gik galt?!
Der gik det galt, at jeg havde svært ved at være sammen med hende.
> Du har øjenkontakt med en kvinde du
> danser med.
Det var nu mere end dét. Det var også lige før og efter lektionerne, jeg
havde svært ved at tage øjnene væk fra hende.
Det får mig til at tænke på en kollega dér, hvor jeg var i arbejdsprøvning i
efteråret, som altid startede sine vågede vitser med at introducere en
blondine med store bryster - og jeg kunne more mig med at tænke på, at jeg
gik til salsa sammen med en sådan pige. Det var lige før, brysterne var i
vejen, når vi dansede. ;-)
> Du kunne jo have sagt: "Dine øjne virker som magneter" eller "Jeg tager et
> skridt ad gangen..." - ja, eller whatever... Nogen gange hjælper det, hvis
> man bare siger hvad man føler.
Desværre er jeg ikke god til hurtige, smarte bemærkninger, men tænker lidt
for langsomt til det.
> Det er dejligt at læse, at du har en interesse med potentiale for at møde
> dejlige kvinder! ;-)
Mange tak. Nu skal jeg bare beslutte, om jeg vil tage det op igen til
efteråret, men muligheden foreligger. Der er selvfølgelig det lille
praktiske problem, at jeg sandsynligvis skal rejse lidt efter det, da jeg
bor i Randers, og de bedste muligheder er i Århus. Dog ser det ud til, at
der bliver arrangeret undervisning i swing i Randers, hvor vi enlige kan
deltage.
Når jeg nu er ved mulighederne i Århus, kan jeg også nævne Single Rock Café,
som er en slags selskabsforening for enlige med afdelinger i mange byer (dog
ikke Randers).
Ib Palle
> Jeg er 26 år og har aldrig været i seng med nogen..
[snip]
Tja, jeg var 28, med min nuværende kæreste som jeg mødte på
(HVOR ellers :) dating.dk.. og det var faktisk hende som fandt
mig.. måske ud fra en profil som ikke lugtede langt væk af
desparation over ensomhed etc, men mere af et stk.
veluddannet mandfolk med diverse interesser, og et oprigtigt
ønske om at dele nogle af disse med en anden.. og se hvad
der skete derfra.
Nu har freeway godt nok indskrænket mulighederne til det nærmest
latterlige inden der skal falde betaling ved ks. 1, men det
er nok stadig et alternativ - ellers er der mange andre
online kontaktsteder.
Rasmus
"Henrik J." <n...@mail.dk> skrev i en meddelelse news:bd2ng5$ckg$1...@sunsite.dk...
> Jeg er 26 år og har aldrig været i seng med nogen.
Hvad med din egen hånd - har den revet din jomfruhinde af så du har sprøjtet sperm ?
Jeg kan fortælle dig at der er mange der aldrig har været i seng med kvinder
her ved de besked http://www.homogengruppen.dk
Bjarke Walling Petersen
> Jeg er 26 år og har aldrig været i seng med nogen. Jeg har rent faktisk
> heller ikke været kæreste med nogen. Jeg tror det tætteste jeg har været
er
> et knus og et kys på kinden...
Håber ikke nogen jeg kender læser denne besked..... :)
Jeg er 18 år og har godt nok gang i meget foreningsarbejde, fester og andet,
men har det også lidt på samme måde som dig. Det er lidt svært at beskrive,
men f.eks. bare det at danse rører ved et eller andet genert-center hos mig.
Indtil for godt en uge siden har jeg kun haft en hold-i-hånden-kæreste en
uge jeg var i Holland på udveksling (8. klasse) - vi var tilsyneladende
begge for generte til at blive mere end det - og ellers diverse kys og kram
til fester.
I mange situationer finder jeg på undskyldninger for at smutte min vej. Jeg
har i længere tid overvejet om jeg skulle gå til psykolog, for jeg synes
ærligt tal at det er ret irriterende (ved ikke engang om det kunne hjælpe,
men det ville nok koste skejser!).
Men for en uge siden skete der noget helt vildt, nemlig at jeg på en åndsvag
tur med min far (et arrangement i Ribe) mødte den dejligste pige. Der skete
ikke det store - nok også fordi vi hele tiden gik med hendes veninde
(hvordan værfer man hende høfligt væk?!) - og det var (desværre) også kort
tid før mig og min far skulle hjem igen. Og nej, pladsbilletten kunne ikke
udsættes. Nå, men jeg har i den sidste uge skrevet sammen med hende over sms
og e-mail og vi blev enige om at det var hendes venindes tilstedeværelse der
forhindrede at der skete mere end hvad der gjorde. Vi har endnu ikke haft
mulighed for at mødes - vi skal først mødes engang i starten af juli. På
samme tid glæder jeg mig bare så meget, men er også helt vild nervøs. Og når
jeg tilmed skal ned og møde hele hendes familie. Damn.
Det skal nok blive hyggeligt, håber jeg i hvert fald. Så er der bare det med
sex. Ingen af os har været i seng med nogle før, så på det område bliver det
nok også spændende, hvis man skal se lyst på det (jeg tror vi begge glæder
os). Hmm.. nogle forslag til fremgangsmåden den første gang? ;-) Jeg har
tænkt meget på det, men er indtil videre kun kommet frem til at "det må
tiden vise".. det bliver nok meget mere naturligt end jeg gør det til i mine
tanker, når vi nu mødes. Er der nogen der har nogle førstegangserfaringer?
Hvordan var det? Var det bare helt spontant eller aftalt før akten skulle
udføres?
Hun er 16, jeg 18, hun bor i Ribe, jeg Århus. Jeg har også svært ved at
fortælle enkelte (heldigvis ikke nære) venner om hende. Jeg er bange for de
ser ned på at hun næsten er 3 år yngre end mig (jeg bliver snart 19). På et
eller andet tidspunkt må jeg jo gøre det. Det kan godt føles bøvlet, men jeg
synes virkelig meget om hende og følelserne er gengældt. Så ovenstående er
vel blot luxusproblemer.
Mødet med hende var faktisk nemmere end at knipse med fingrene. Hun gik
forbi (sammen med hendes veninde) og nikkede til mig. Jeg tænkte "nå,
whatever" og fulgte efter. Vi kom hen til udgangen af bygningen og hun
spurgte om jeg ikke ville med ud og gå og snakke. Og jo, det ville jeg da
bestemt gerne (jeg tror jeg fik fremstammet et "Ehm, jo, ok da"). Uha. Godt
jeg ikke kom på en eller anden lam undskyldning med at jeg skulle ind til
fatter eller lignende :-) Det blev til en lang tur og vi fik snakket en del.
For hvert sekund følte jeg mig bare mere og mere tiltrukket af hende. Havde
også kaotiske tanker om hvordan jeg skulle gribe det an med at få hende
scoret. Så da jeg kom hjem fra Ribe forbandede jeg mig selv langt væk at jeg
ikke havde hende som kæreste. Men igen, hun skrev en e-mail og jeg svarede.
Til sidst udviklede det sig og det endte med at vi nu kommer sammen - lidt
sært, når vi først mødes igen om 2 uger.
Jeg har også engang haft de samme overvejelser om jeg var bøsse, men det var
en kort og nu for længst overstået periode. Men jeg har da bl.a. cybersexet
med andre mænd midt i mine overvejelser - ja, der er vist kun mænd at finde
i de kataloger på nettet over personer med webcam! Egentlig, når jeg tænker
tilbage var det faktisk dødsygt. De fleste var vel nogle pædofile svin, der
blot skulle have en dreng at onanere til, men okay, jeg følte mig ikke
stødt. Ved heller ikke om jeg lærte noget (udover at cybersex med tilfældige
personer ikke er sagen). Dum som jeg dengang var, gav jeg selvfølgelig min
adresse væk og alt muligt og har da også prøvet at modtage diverse cd'er,
slik o.l. fra en biseksuel i Frankrig jeg enkelte gange onanerede med. Han
prøvede også senere hen at kontakte mig, bl.a. via ICQ, så tilsidst blokkede
jeg ham. Gad ikke de personer og det miljø mere. Jeg er til piger og det har
jeg altid været!
Jeg har da haft mine mareridt om at jeg stadig var single (og måske en der
gik og gramsede på små piger for bare en smule fornøjelse) som 50-årig. Men
jeg tror da mit liv begynder at gå i den rigtige retning nu. Jeg vil ikke
sige jeg ikke er nervøs, men jeg tror nu godt jeg kan spille mine kort
rigtigt.
Ved ikke om du kunne bruge alt det til noget overhovedet .. men nu er det
skrevet.
Hvis der skal være nogen pointe i det første afsnit er det måske at fester,
foreninger, klubber o.l. kan være dejlige, hyggelige, etc., men ikke
nødvendigvis fører til nogen kæreste. For mit vedkommende er jeg for meget
kujon til det. Tag på en tilfældig halv-familie tur og mød pigen man både
elsker og med gengældte følelser... eller noget ;-?
Jeg håber du finder en kæreste!
Mvh. Bjarke
PerX ...
> så gemmer jeg mig istedet i min lejlighed foran min computer :-(
Join the club.
> Jeg har også overvejet at gå til en luder bare for at få det overstået, men
> jeg synes det er lidt af en fallterklæring. Men måske ville jeg få lidt mere
> selvtillid og få det lidt nemmere at snakke med piger.
Jeg tror ikke du får selvtillid af at gå til en luder. Desuden hvis du
bare ville have sex havde du vel kunne få det - og sex er alt du får fra
sådan en. Splid af tid og penge.
> Hvis i har nogle kommentarer eller gode råd ville jeg være glad.
Life's what you make it siger de. Men glemmer at tilføje: Surt show.
Henning
Jeg var 5 år og hun hed Birthe og var 9 år :-)
Men bortset fra det, så husker jeg i detaljer en sommernat
for 41 år siden, hvor en 2 år ældre pige fik mig til at følge
sig hjem, med et " Hjælp mig" score trick *GGG*
Aldrig siden har jeg oplevet så skøn en solopgang, som
solopgangen over Furesøen, den er stadig i dag, den
smukkeste i verdenen :-)
Til Jer jomfruer:
Jeg har aldrig scoret en kæreste, de gange jeg har haft
en partner, har altid været på kvindens foranledning,
Jeg er både blind og døv for kvinders " Du er interessant,
kom nærmere" attityder, jeg opdager det først når jeg
"får et spark i røven" og får det at vide med store
bogstaver, helst i et anbefalet brev i 3 kopier fra en
advokat *GGG*
Hvis en kvinde ved henvendelse fra mig, siger nej, så
ER det et nej! Så de piger, der bruger at "gøre sig
interessante og afprøve interessen" får ikke flere
mulighedre med mig *G*
Jeg fungere ikke seksuelt tiltrækkende i "flokke"
men på 2 mandshånd, finder mange ud af, at jeg
faktisk er ret så spændende og fasetteret :-) Og
det er under sådan omstændigheder, jeg oplever
at blive scoret :-)
MVH
Henning
Frabedes]@tnfs.dk Thunderbird[7100]
>en partner, har altid været på kvindens foranledning,
>Jeg er både blind og døv for kvinders " Du er interessant,
>kom nærmere" attityder, jeg opdager det først når jeg
>"får et spark i røven" og får det at vide med store
>bogstaver, helst i et anbefalet brev i 3 kopier fra en
>advokat *GGG*
Jeg har det på nøjagtigt samme måde.
>Hvis en kvinde ved henvendelse fra mig, siger nej, så
>ER det et nej! Så de piger, der bruger at "gøre sig
>interessante og afprøve interessen" får ikke flere
>mulighedre med mig *G*
Der har jeg det også på samme måde, men nu har jeg så aldrig stået i den
situation In Real Life da jeg er for genert.
>Jeg fungere ikke seksuelt tiltrækkende i "flokke"
>men på 2 mandshånd, finder mange ud af, at jeg
>faktisk er ret så spændende og fasetteret :-) Og
>det er under sådan omstændigheder, jeg oplever
>at blive scoret :-)
Det samme har jeg lidt erfaret *G*.
--
Mvh
Flemming Jacobsen
(Mulig mangel på mellemrum skyldes defekt tastatur)
Henning
> ikke havde en chance. Naturligt nok føler jeg mig mest tiltrukket af
> smukke piger.
Børge *G*!
Hvem fanden føler sig ikke tiltrukket af et kønt ansigt! *G*
Du tænker og føler for meget, slå hjernen lidt fra en gang
imellem :-)
Som du jo ved, er jeg heller ikke en score-kaj, men når
der gennem mit liv, har været en grim eller smuk kvinde,
der har søgt mit selskab, har jeg taget mod de tilbud og
opdaget, at jeg uden besvær kunne elske dem/forelske
mig i dem, at det måske ikke gik efter nogle uger/måneder
betyder så ingen ting, for jeg elskede og blev genelsket
i den tid det varede, selv at elske og blive genelsket nok
så kortvarigt, er en berusende oplevelse, som man bare
skal udleve her og nu, uden anger eller fygt, i tillid
til at hun ikke siger " Jeg elsker dig" uden at mene det
i det øjeblik ordene bliver sagt.
Se nu at få smidt en annonse i den lokale reklame-avis
og søg en kvinde til på venskabelig basis at tage til
koncerter og i biografen med, om det er en gammel
dame på 50 eller en ung på 40 er bedøvende lige
meget, om hun er enke/fraskildt eller enlig mor, er jo
også lige meget, du vil jo kun kunne dele nogle
oplevelser med et andet menneske og snakke om disse
oplevelser bag efter, lav evt en læseklub, hvor i er
nogle der mødes en gang om ugen og snakker om den
bog i har læst etc. etc. ( Igen en annonse i den lokale)
Slå hovedet fra, bare en gang i mellem *GGG*
Du er jo alle tiders tænksomme mand, med en
enorm livserfaring!
Jeg sætter stor pris på dine tanker, som du
udtrykker i gruppen :-)
Vælg angsten og usikkerheden fra Børge :-)
MVH
Henning
Henning
> Det samme har jeg lidt erfaret *G*.
Godt nok :-)
Jeg har en kvindelig bekendt jeg sætter stor pris på,
når vi er sammen til fester synes hun jeg dødssyg og kedelig,
jeg over hørte hende sige: "Henning? Nej han er gu for
kedelig"!
Men på skrift, kan vi sagtens flirte og more os sammen, såvel
som "tale" om dybt alvorlige ting *G*
MVH
Henning
Boerge Rahbech Jensen
news:3ef7311d$0$97245$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Se nu at få smidt en annonse i den lokale reklame-avis
> og søg en kvinde til på venskabelig basis at tage til
> koncerter og i biografen med,
Det kan godt være, jeg skulle tage mig sammen og prøve igen, selvom jeg ikke
har de bedste erfaringer med det medie. Foreløbig har jeg lige endnu en gang
oprettet en gratis profil hos Dating.dk, og har lige tilmeldt mig et
salsahold for letøvede med start den 4. september i Århus.
Noget helt andet er mine traditionelle teaterabonnementer, hvor jeg har
modtaget planen for næste sæsons teaterbesøg i Århus. Mit første planlagte
teaterbesøg i Århus er den 3. september, hvor jeg skal se "Guys and Dolls",
og umiddelbart virker det lidt underligt at prøve at formulere en
kontaktannonce efter selskab til konkrete teaterbesøg eller lignende.
> Slå hovedet fra, bare en gang i mellem *GGG*
Det gør jeg nu flittigt, naturligvis uden at fortælle denne gruppe ret meget
om det. I så fald foretager jeg mig typisk noget spontant alene, og jeg har
nogle pennevenner og gode bekendte, jeg kan skrive og dele mine oplevelser
med bagefter. Når jeg gør det, er hovedet dog mere sat på stand-by end slået
helt fra, således især den økonomiske risiko begrænses. Til gengæld behøver
jeg ikke tænke så meget over, hvordan jeg kan prøve at få andre med, når jeg
har accepteret at gøre noget alene, og ved at gøre det spontant undgår jeg
at tænke for meget over det, før det er for sent.
Én af mine seneste spontane handlinger var nok min smuttur til Legoland den
4. juni, fordi jeg var noget irritabel den dag, jeg fik en påmindelse om, at
jeg endnu kunne forny mit sæsonpas til Legoland - og tog næste tog sydpå.
Andre eksempler er for personlige til, at jeg vil offentliggøre dem i dette
forum.
MTI
> nogen.
Skal da garanteret nok komme :)
Husk på at mænd generelt bliver mere værd på "markedet" jo ældre de bliver.
Henrik J.
"A G" <A_G@momail,qwerty> skrev i en meddelelse
news:Xns93A2190E68ED0...@62.243.74.163...
> "Henrik J." <n...@mail.dk> wrote in news:bd2ng5$ckg$1...@sunsite.dk:
>
> Hej
>
> > Jeg er 26 år og har aldrig været i seng med nogen. Jeg har rent
> > faktisk heller ikke været kæreste med nogen. Jeg tror det tætteste jeg
> > har været er et knus og et kys på kinden...
>
> Jeg er en fyr på 24 år. Jeg har heller ikke haft sex med en pige endnu.
>
> > Jeg kan komme i tanke om 2 gange at en pige har prøvet at score mig,
> > men af en eller anden grund afviste jeg dem.
[snip] sød historie om pige der prøver at score.
Jeg kan komme i tanke om en lignende historie hvor en virkelig sød pige tog
sin hånd ned i mit skridt ved julefrokost for for mange år siden. Jeg var
dum nok til at skubbe hånden væk og sige et eller andet dumt.
[snip]
> > I min dagligdag møder jeg ikke rigtigt nogen piger og jeg har det lidt
> > svært ved at møde nye mennesker. Så vil i jo nok bare sige at jeg bare
> > kunne melde mig ind i en ro klub eller et atletik klub og der møde
> > nogle nye mennesker, men jeg synes ikke det er så nemt at få taget mig
> > sammen og så gemmer jeg mig istedet i min lejlighed foran min computer
> > :-(
>
> Dvs du har ikke noget arbejde? Du er ikke ude på gaden? Du handler ikke
> ind? Du tager ikke til fester?
Jeg har et arbejde hvor der er 90% mænd. Dem på mit arbejde får jeg måske en
fredagsøl med men eller laver jeg ikke noget med dem. Jeg har ikke rigtigt
nogen venner i den by jeg bor i, dem jeg vil kalde mine venner bor 200 km
væk. Jeg går mest i byen med med mine venner når jeg besøger dem. Og det
sker jo ikke så tit igen.. Jeg synes ikke rigtigt at man kan score
Nettopogen når der står 5 mennesker i kø bag en :-) Men selv da jeg var
studerende på UNI for et par år siden hvor der var masser af søde kvinder
holdt jeg mig tilbage.
> Der er rig mulighed for at møde mennesker i hverdagen. og støre i
weekenten
>
> Jeg tror nu nermere problemet er, at du er bange for at gå til pigerne. Og
> at de skal komme til dig og score dig! Sådan har jeg det selv. Efter jeg
> har været til div. fseter hvor der ikke har sket noget, begyndte jeg at
> opgive det. Men her for nylig er jeg begyndt at tage til fester med med
> vennerne igen. Simpelhend fordi, hvis man vil have noget. Tja så må man
> tage det. Hvis man simpelhend bare venter på det, så sker det aldtig.
Ja jeg tror du har ret.
[snip]
> > Jeg har også overvejet at gå til en luder bare for at få det
> > overstået, men jeg synes det er lidt af en fallterklæring. Men måske
> > ville jeg få lidt mere selvtillid og få det lidt nemmere at snakke med
> > piger. Men jeg tror at jeg altid ville kunne huske den første gang og
> > så gider jeg ikke tænke tilbage på at det var en eller anden luder.
> > Jeg ville hellere tænke tilbage på at gjorde det med en sød pige jeg
> > kendte godt.
>
> Jeg tror abselut ikke det er en god ide. At betale for noget man ellers
> ikke kan få fat på, er ifølge min mening ikke lige en selvtidligs booster!
> Selvføldig kunde man sige til vennerne, jeg har haft sex, og det var godt.
> Men var det nu også dette?
> Jeg har pgså selv samme opfattelse af at første gang skal være speciel. Og
> det skal abselut ikke være en engangs ting. Det skal være med en jeg
> virkelig elsker.
Jeg tror slet ikke jeg tør gå til en luder. Og jeg tror også vil fortryde
det bagefter. Jeg skrev det blot i mit indlæg fordi jeg har tænkt lidt over
det og godt kunne tænke mig at høre hvad folk her i gruppen synes om ideen..
> >Hvis i har nogle kommentarer eller gode råd ville jeg være glad.
>
> Tja, jeg har da iverfald kommet med nogne kommentar, om det er noget du
kan
> bruge ved jeg ikke ikke.
>
> Så vil jeg lige spørge dig om, er det virkelig bare at score der tæller?
> Grunden til jeg spørger er at jeg syntes, baseret på dit indlæg, at vi
> minder meget om hinanden.
Ja, der er visse lighedspunkter. Jeg er bare en smule ældre :-) Håber du kan
bruge min historie til at tage dig lidt sammen så du tør tage lidt flere
chancer.
> Håber virkelig du kan bruge det til noget.
Det er godt at vide at man ikke er den eneste. Jeg tror ikke rigtigt at du
kan hjælpe mig. Det er der kun mig selv der kan. Men det var godt nok at
læse dit indlæg.
> Mvh
> A G
--
Henrik
Henrik J.
"Henrik J." <n...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:bd2ng5$ckg$1...@sunsite.dk...
> Jeg er 26 år og har aldrig været i seng med nogen.
[snip]
> --
> Henrik
Jeg vil blot lige sige at jeg har læst alle indlæg. Jeg har ikke tænkt mig
at besvare dem alle enkeltvis, det vil være lidt for krævende synes jeg. Jeg
tror nu heller ikke rigtigt at jeg finder _svaret_ på mine problemer i en
nyhedsgruppe. Men jeg tænkte at det måske ville være en god ide at få
skrevet det lidt ned på papir, jeg tror jeg har godt bare at skrive mine
tanker ned. Jeg tror ikke at det er et problem at jeg er jomfru. Jeg tror
snarere at der er andre ting med min person (lav selvtillid) jeg skal
arbejde med. Jeg skal simpelhen turde at snakke med andre mennesker :-) Men
jeg takker fordi i gad lytte på mig
--
Henrik
¤
Hvis det var mig ville jeg nu alligevel gå til en prostitueret for at
få det prøvet.
Torben
Boerge Rahbech Jensen
> Jeg vil blot lige sige at jeg har læst alle indlæg. Jeg har ikke tænkt mig
> at besvare dem alle enkeltvis, det vil være lidt for krævende synes jeg.
OK
> Jeg tror
> snarere at der er andre ting med min person (lav selvtillid) jeg skal
> arbejde med. Jeg skal simpelhen turde at snakke med andre mennesker :-)
Det er sikkert rigtigt, men med min erfaring mener jeg, du skal være
forsigtig med hvilke konsekvenser, du vil drage af den erkendelse. Der
findes mange tilbud om personlig udvikling, som lover mere selvtillid, men
det er min erfaring, at de kan gøre mere skade end gavn ved at fokusere på
den svaghed, en lille selvtillid udgør. Selvtilliden bliver næppe større af,
at man hele tiden bliver mindet om, at den er så lille, at man har brug for
hjælp, og uanset hvad man gør, er der altid noget, man kan gøre bedre. Det
kan også blive en undskyldning for at undgå at snakke med andre mennesker,
at man ved, man ikke tør.
I stedet vil jeg foreslå dig at kigge på de mange fritidstilbud, der starter
til efteråret, for at finde nogle tilbud,
som ser spændende ud og er på et niveau, hvor du i hvert fald kan følge med.
Hvis du ikke kan finde noget, du er god til, kan det være noget, hvor alle
må forventes at starte på samme lave niveau og dermed være lige kejtede. Når
man er fælles om noget svært, opstår der nemt et fællesskab, hvor man kan
more sig sammen over de fejltrin, man skiftes til at begå. I disse
situationer lærer man forskellen på at grine med og grine ad nogen.
Min erfaring er, at det er nemt at glemme sin lave selvtillid, når man laver
noget, der er så spændende, at det er svært at lade være med at fortælle
andre om det, især når man gør det sammen med andre mennesker, man er nødt
til at snakke med. På den måde kan man få nogle succesoplevelser, som kan
forbedre ens selvtillid.
Næste problem, som jeg jo ikke har fundet nogen løsning på, er, hvad du (og
jeg) kan gøre, hvis vi møder en sød pige, som kunne være en mulig kæreste.
Det problem kan denne gruppe måske hjælpe os med, når situationen opstår.
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> Fedt Mule wrote:
> > On 22 Jun 2003 00:30:03 GMT, A G <A_G@momail,qwerty> wrote:
>
> > Vær sikker, før I kaster Jer ud i noget.... I vil huske "den første"
> > resten af livet...det er min erfaring!
>
> Jeg var 5 år og hun hed Birthe og var 9 år :-)
Hm.. det er dig som rykker ved balancen, du har fået så meget at andre
ikke får noget *G*
> Hvis en kvinde ved henvendelse fra mig, siger nej, så
> ER det et nej! Så de piger, der bruger at "gøre sig
> interessante og afprøve interessen" får ikke flere
> mulighedre med mig *G*
Det lyder som du generelt er ligeglad og bare tager hvad der byder sig?
Jeg har da jagtet nogen gennem flere år.
> Jeg fungere ikke seksuelt tiltrækkende i "flokke"
> men på 2 mandshånd, finder mange ud af, at jeg
> faktisk er ret så spændende og fasetteret :-) Og
> det er under sådan omstændigheder, jeg oplever
> at blive scoret :-)
Du lyder som en handyman, dem er der altid brug for *G*
PerX ...
ingen@gmx_fjernmig_.net says...
Ikke for at være negativ, men mon ikke det generelt forudsætter at de
rent faktisk HAR været på markedet...
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> Boerge Rahbech Jensen wrote:
>
> > ikke havde en chance. Naturligt nok føler jeg mig mest tiltrukket af
> > smukke piger.
>
> Børge *G*!
> Hvem fanden føler sig ikke tiltrukket af et kønt ansigt! *G*
Jeg kender ihvertfald en (nej ikke mig).
> Du tænker og føler for meget, slå hjernen lidt fra en gang
> imellem :-)
Men hvordan gør du det? Jeg har også fået at vide jeg "tænker for meget"
(selv når jeg sover - suk), men det er den jeg er, hvordan bliver man en
anden?
> Som du jo ved, er jeg heller ikke en score-kaj, men når
> der gennem mit liv, har været en grim eller smuk kvinde,
> der har søgt mit selskab, har jeg taget mod de tilbud og
> opdaget, at jeg uden besvær kunne elske dem/forelske
> mig i dem,
Men det grundlægger sig vel i hvilken 'programmering' man fik som barn?
Fordi jeg tror ikke jeg ville kunne have den opfattelse som du giver
udtryk for - på mig virker det ikke som kærlighed/forelskelse men mere
som lystdreven tidsfordriv. Det er meget ekstremt sjældent jeg møder
nogen som bliver forelsket i (heldigvis hvad jeg nær sagt, fordi det
aldrig er gengældt), så jeg undrer mig over dem som mener de gør det hele
tiden - hvem af os har misforstået noget... men baseret på alt jeg hører
om forhold her inde så er det nok mig - min definition af kærlighed
findes vist ikke i den virkelige verden.
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
> I stedet vil jeg foreslå dig at kigge på de mange fritidstilbud, der starter
> til efteråret, for at finde nogle tilbud,
Jo men de tilbud er vel tilbud om noget andet? Dvs, "Lær Engelsk" ikke
"scor en sild eller håb at du bliver scoret" - og hvis der ikke er noget
som er interessant, hva så?
Boerge Rahbech Jensen
news:MPG.1962698a7...@news.usenetserver.com...
> Jo men de tilbud er vel tilbud om noget andet? Dvs, "Lær Engelsk" ikke
> "scor en sild eller håb at du bliver scoret" - og hvis der ikke er noget
> som er interessant, hva så?
Ja, så lærer man lidt engelsk og snakker med nogle andre mennesker. Det var
vist dét, der afslutningsvis blev betragtet som et mål.
Boerge Rahbech Jensen
> > Børge *G*!
> > Hvem fanden føler sig ikke tiltrukket af et kønt ansigt! *G*
>
> Jeg kender ihvertfald en (nej ikke mig).
For mit vedkommende er det også mere kompliceret end som så. Et kønt ansigt
og en veltrimmet krop er sjældent nok. Der kræves også en udefinerbar
følelsesmæssig kontakt. Underligt nok er det bare kønne piger, jeg har de
bedste erfaringer med, måske fordi jeg kan nå dem på en anden måde end de
oversmarte fyre, som viser dem mest opmærksomhed.
I weekenden fandt jeg ud af, at den drømmepige, jeg har omtalt, at jeg har
kendt i ti år, blev gift
tidligere på året. Jeg har vist aldrig
mødt hendes nuværende mand, men så vidt jeg ved, er han nogenlunde samme
mennesketype som mig. Efter at have sovet på den nyhed, sendte jeg hende et
kort for at ønske hende tillykke med det håb, at vi fortsat kan være gode
kammerater.
> Men hvordan gør du det? Jeg har også fået at vide jeg "tænker for meget"
> (selv når jeg sover - suk), men det er den jeg er, hvordan bliver man en
> anden?
Det er et interessant spørgsmål. Sidste år var jeg til en personlighedstest,
hvor en konklusion, som senere er bekræftet af en psykolog hos
Lokalpsykiatrien i Randers, er, at jeg har en introvert personlighed, som
gør mig indadvendt og eftertænksom, i modsætning til en ekstrovert
personlighed, som er den frembrusende type. Begge personligheder har sine
fordele og ulemper. Den ekstroverte sælger vil sparke døren ind med smarte
ord, mens den introverte sælger vil sammenligne varens kvaliteter med
kundens ønsker.
Når jeg alligevel er spontan, sker det typisk, når jeg har mistet
overblikket ved at tænke for meget, og alternativet ligner et nervøst
sammenbrud. Det kan også skyldes, at jeg konkluderer, at der skal ske noget
nyt, fordi min situation er uholdbar, og vælger blandt de nærmeste
alternativer, hvor gevinsterne sandsynligvis er større end omkostningerne.
> Fordi jeg tror ikke jeg ville kunne have den opfattelse som du giver
> udtryk for - på mig virker det ikke som kærlighed/forelskelse men mere
> som lystdreven tidsfordriv.
Helt enig. Derudover synes jeg, det virker temmelig billigt ikke selv at
stille nogen krav til, hvem man ønsker at være sammen med. Der er flere
kvinder, der har vist mig opmærksomhed, men som jeg groft sagt ikke ville
røre med en ildtang, fordi de enten respektløst vadede ind over mine grænser
eller "lugtede" langt væk af sociale problemer, som jeg ikke ville inddrages
i.
> men baseret på alt jeg hører
> om forhold her inde så er det nok mig - min definition af kærlighed
> findes vist ikke i den virkelige verden.
På den måde ligner du og jeg vist hinanden, bortset fra jeg ved, den store
kærlighed eksisterer. Den kan bare være så stor, at den virker skræmmende.
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> news:MPG.1962698a7...@news.usenetserver.com...
>
> > Jo men de tilbud er vel tilbud om noget andet? Dvs, "Lær Engelsk" ikke
> > "scor en sild eller håb at du bliver scoret" - og hvis der ikke er noget
> > som er interessant, hva så?
>
> Ja, så lærer man lidt engelsk og snakker med nogle andre mennesker. Det var
> vist dét, der afslutningsvis blev betragtet som et mål.
Ikke forstået? Ideen med lær engelsk, er vel at lærer engelsk, men det
lyder på folk som man bare skal bruge det som et slags dating sted? Det
var det jeg undrede mig lidt over.
Boerge Rahbech Jensen
> Ikke forstået? Ideen med lær engelsk, er vel at lærer engelsk, men det
> lyder på folk som man bare skal bruge det som et slags dating sted? Det
> var det jeg undrede mig lidt over.
Det undrer dig måske, fordi du overser aftenskolernes sociale funktion. Det
er et udmærket sted at være sammen med andre mennesker om en fælles
interesse.
Samtidig er man nødt til at snakke med andre mennesker, når man går på
aftenskole. Når jeg har gået til sprog, har vi ofte haft samtaleøvelser med
en sidekammerat på det sprog, vi skulle lære, og det har været uanset, om
jeg har gået til engelsk på HF eller russisk for begyndere hos FOF.
Grunden til, det kan være interessant, er, at Henrik, som startede tråden,
endte med at konkludere, at han skulle have mere selvtillid og lære at
snakke med andre mennesker. Min erfaring er, at den bedste måde at lære det
på, er ved at bringe sig i en situation, hvor man er nødt til at snakke med
andre mennesker, især hvis de er på nogenlunde samme niveau som én selv.
Derudover kan selvtilliden bedst forbedres med succesoplevelser, og ved
f.eks. at gå til engelsk kan det være en succesoplevelse at lære noget nyt
og dermed finde ud af, at der var noget, man kunne finde ud af.
Det er sikkert også lettere at score, hvis man kan sige, man går til engelsk
om aftenen, end hvis man må erkende, man altid sidder hjemme ved computeren.
Omvendt forstår jeg alligevel godt din undren. Som jeg ser det, opfatter
nogle mennesker alle steder, hvor mennesker mødes, som potentielle dating
steder.
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> news:MPG.1963044c5...@news.usenetserver.com...
>
> > Ikke forstået? Ideen med lær engelsk, er vel at lærer engelsk, men det
> > lyder på folk som man bare skal bruge det som et slags dating sted? Det
> > var det jeg undrede mig lidt over.
>
> Det undrer dig måske, fordi du overser aftenskolernes sociale funktion. Det
> er et udmærket sted at være sammen med andre mennesker om en fælles
> interesse.
Ja, det er nok fordi jeg aldrig rigtig har oplevet noget socialt i
undervisnings øjemed.
> Grunden til, det kan være interessant, er, at Henrik, som startede tråden,
> endte med at konkludere, at han skulle have mere selvtillid og lære at
> snakke med andre mennesker. Min erfaring er, at den bedste måde at lære det
> på, er ved at bringe sig i en situation, hvor man er nødt til at snakke med
> andre mennesker, især hvis de er på nogenlunde samme niveau som én selv.
Ja det kommer vel an på hvad det er man skal lære? Med mindre man rent
bogstaveligt talt er bange for at sige ord til andre, så bliver det vel
ikke meget mere end overfladisk pladder man snakker med mennesker sådan
et sted? Fx, jeg kan da tale overfladisk med alle, men ikke rigtigt
meningsfyldt med nogen, så jeg har til en vis grad droppet forsøget. Det
er nok en anden dynamik der.
> Derudover kan selvtilliden bedst forbedres med succesoplevelser, og ved
> f.eks. at gå til engelsk kan det være en succesoplevelse at lære noget nyt
> og dermed finde ud af, at der var noget, man kunne finde ud af.
Jeg ved ikke rigtig hvad der fodre selvtilliden, men det kan godt være
det virker sådan for nogen.
> Det er sikkert også lettere at score, hvis man kan sige, man går til engelsk
> om aftenen, end hvis man må erkende, man altid sidder hjemme ved computeren.
Jeg ved ikke om det er nok, men det er sikkert et skridt i den rigtige
retning, jvf tidligere diskussioner hvor kvinderne lister nogle krav før
man er interessant som menneske.
> Omvendt forstår jeg alligevel godt din undren. Som jeg ser det, opfatter
> nogle mennesker alle steder, hvor mennesker mødes, som potentielle dating
> steder.
Det kan godt være de er det i den sidste ende.
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> news:MPG.196269501...@news.usenetserver.com...
> > In article <3ef7311d$0$97245$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> > h...@madsen.mail.dk says...
>
> > > Børge *G*!
> > > Hvem fanden føler sig ikke tiltrukket af et kønt ansigt! *G*
> >
> > Jeg kender ihvertfald en (nej ikke mig).
>
> For mit vedkommende er det også mere kompliceret end som så. Et kønt ansigt
> og en veltrimmet krop er sjældent nok. Der kræves også en udefinerbar
> følelsesmæssig kontakt.
Hallå hallå, nok for hvad? Han siger tiltrukket af et kønt ansigt, og jeg
er enig (selv om nok ikke i definitionen af kønt ansigt) - men jeg taler
da ikke om gift/forhold eller sex for den sags skyld. Bare "ooh, kønt
ansigt hende vil jeg gerne kigge lidt mere på" :)
> I weekenden fandt jeg ud af, at den drømmepige, jeg har omtalt, at jeg har
> kendt i ti år, blev gift
> tidligere på året. Jeg har vist aldrig
> mødt hendes nuværende mand, men så vidt jeg ved, er han nogenlunde samme
> mennesketype som mig. Efter at have sovet på den nyhed, sendte jeg hende et
> kort for at ønske hende tillykke med det håb, at vi fortsat kan være gode
> kammerater.
Surt - moralen er måske at hvis man vil over mållinien skal man være med
i løbet...
> > men baseret på alt jeg hører
> > om forhold her inde så er det nok mig - min definition af kærlighed
> > findes vist ikke i den virkelige verden.
>
> På den måde ligner du og jeg vist hinanden, bortset fra jeg ved, den store
> kærlighed eksisterer. Den kan bare være så stor, at den virker skræmmende.
Det ved jeg så ikke.
Henning
> Noget helt andet er mine traditionelle teaterabonnementer, hvor jeg
> har modtaget planen for næste sæsons teaterbesøg i Århus. Mit første
> planlagte teaterbesøg i Århus er den 3. september, hvor jeg skal se
> "Guys and Dolls", og umiddelbart virker det lidt underligt at prøve
> at formulere en kontaktannonce efter selskab til konkrete teaterbesøg
> eller lignende.
Ok :-)
Men du kunne jo i god tid, før programmerne udsendes efterlyse
nogle der kunne tænke sig, sammen med dig at planlægge teater
særsongen :-)
>> Slå hovedet fra, bare en gang i mellem *GGG*
>
> Det gør jeg nu flittigt,
Fint nok *G*
Af en genert type at være, er du sgu langt mere aktiv, end
så mange andre :-)
Nu nangler du så bare at slå angst og dårlige forventninger
fra :-)
MVH
Henning
Henning
> In article <3ef72c10$0$97169$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> h...@madsen.mail.dk says...
>> Jeg var 5 år og hun hed Birthe og var 9 år :-)
>
> Hm.. det er dig som rykker ved balancen, du har fået så meget at andre
> ikke får noget *G*
For nogle kvinder er jeg særdeles attraktiv :-)
>> Hvis en kvinde ved henvendelse fra mig, siger nej, så
>> ER det et nej! Så de piger, der bruger at "gøre sig
>> interessante og afprøve interessen" får ikke flere
>> mulighedre med mig *G*
>
> Det lyder som du generelt er ligeglad og bare tager hvad der byder
> sig? Jeg har da jagtet nogen gennem flere år.
Nej jeg er ikke lige glad, jeg har altid sorteret kvinder fra,
der har henvendt sig, når de har været i en eller anden form
for krice, jeg er som privatmenneske også et containende
menneske, det kan få nogle til at tro, de er forelsket i mig,
men jeg ved bedre :-)
Jeg holdt op med at "jage" da jeg i min teen ager tid opdagede,
jeg faldt for de piger, der ikke faldt for mig *GGG*
> Du lyder som en handyman, dem er der altid brug for *G*
LOL
Og så er jeg oprindelig uddanet bygnings-håndværker *G*
MVH
Henning
Henning
> Det kan godt være de er det i den sidste ende.
Statistisk set, bliver man gift med en man har gået i skole med,
der næst en fra vennekredsen, og så på 3 pladsen, en kollega og
så først der kommer andre muligheder ind *G*
Statistisk skulle jeg ikke have haft min X, hende mødte jeg
i vikingebådene i Tivoli Kbh. Hvor hun hoppede op i min
båd af mangel på andre pladser *G*
Der er fandeme dejlig langt at gå fra Strøget og til Husum
sidst på natten, med en lille nipsgenstand i kærlig mode :-)
MVH
Henning
Henning
> Helt enig. Derudover synes jeg, det virker temmelig billigt
Hvad Helvede? Kalder du mig for "billig"? *GGGG*
Naturligvis har man da krav til ens partner :-)
En kvinde i krice kan ikke score mig, jeg er et opmærksomt
og forstående menneske, der forstår at lytte etc. etc. At
kvinder så tror de elsker mig, bruger jeg ikke til noget, for det
er læge/sygeplejerske-patient syndromet der gør sig gældende,
skulle jeg være forelsket i en sådan kvinde, afviser jeg også,
for jeg ved, at det bare er noget hun tror, fordi jeg er, i forhold
til den mand, der er skyld i hendes omstændigheder, åhhh så
sød, øm, kærlig, omsorgsfuld.
Jeg hverken kan eller vil benytte mig af et andet menneskes
svaghedssituation, hvor de ikke kan tænke og handle på et
rimeligt fornuftigt plan :-)
MVH
Henning
Boerge Rahbech Jensen
> Ja, det er nok fordi jeg aldrig rigtig har oplevet noget socialt i
> undervisnings øjemed.
Det er trist. Jeg har oplevet det flere gange, men nok mest på kurser, som
var ganske uforpligtende, og som jeg ikke skulle bruge til andet. Mange
aftenkurser er præget af hygge.
> Ja det kommer vel an på hvad det er man skal lære? Med mindre man rent
> bogstaveligt talt er bange for at sige ord til andre, så bliver det vel
> ikke meget mere end overfladisk pladder man snakker med mennesker sådan
> et sted?
Meget enig, men man skal jo starte et sted, og overfladisk pladder kan også
være ganske sjovt og hyggeligt, hvis atmosfæren er til det. Meget afhænger
af hvilket fag og niveau vi taler om. På HF-enkeltfag på VUC kan man godt
rode sig ud i filosofiske diskussioner, selvom man går til sprog, og det kan
være ganske sjovt at prøve at fortælle om sig selv på et nyt sprog. Det
synes jeg i hvert fald, men vi er sikkert meget forskellige på det område.
Til gengæld har jeg sjældent snakket med nogen, når jeg har gået til dans,
men så har jeg haft anden social omgang med det modsatte køn. :-)
> Jeg ved ikke rigtig hvad der fodre selvtilliden, men det kan godt være
> det virker sådan for nogen.
Det har i hvert fald ofte virket for mig, således jeg har hygget mig ganske
glimrende på de kurser, der ikke har betydet noget.
Som bekendt bor jeg i Randers, og jeg har gået på aftenskole i både Århus og
Randers. En detalje er, at jeg har hygget mig mest i Århus, hvor jeg også
har mødt flest søde piger, nok fordi Århus er en studenterby og Randers en
arbejderby.
Boerge Rahbech Jensen
"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> Hallå hallå, nok for hvad? Han siger tiltrukket af et kønt ansigt, og jeg
> er enig (selv om nok ikke i definitionen af kønt ansigt) - men jeg taler
> da ikke om gift/forhold eller sex for den sags skyld. Bare "ooh, kønt
> ansigt hende vil jeg gerne kigge lidt mere på" :)
For mig er det stadig lidt mere kompliceret. Et kønt ansigt eller en
veltrimmet krop kan tiltrække min opmærksomhed, eller piger kan direkte
kræve min opmærksomhed. I begge tilfælde forsøger jeg at etablere den
udefinerbare følelsesmæssige kontakt, jeg omtalte tidligere, for at finde ud
af, om det kunne være interessant at udvide bekendtskabet. Hvis det ikke er
tilfældet, trækker jeg hurtigt "følehornene" til mig. Desværre har jeg endnu
ikke fundet ud af, hvordan jeg kan komme videre, hvis det ser ud til, et
nærmere bekendtskab kunne være interessant.
> Surt - moralen er måske at hvis man vil over mållinien skal man være med
> i løbet...
Ja. Det store spørgsmål er så, hvordan reglerne er for det omtalte løb. Det
er vist grundlæggende det, vi diskuterer.
Boerge Rahbech Jensen
> Jeg hverken kan eller vil benytte mig af et andet menneskes
> svaghedssituation, hvor de ikke kan tænke og handle på et
> rimeligt fornuftigt plan :-)
Det var nu ikke det, jeg tænkte på. Mine krav går mere i retning af en
vurdering af, om jeg tror, jeg kunne holde ud at leve sammen med kvinden.
Jeg roder jo ikke professionelt med psykoterapi, men gør det højest som
gratis vennetjenester, hvor den bedste betaling, jeg kan få, er glæden ved
at opleve mine venners lykke.
Desværre har jeg dårlige erfaringer med både stærke og svage kvinder, så jeg
søger nok en kvinde på nogenlunde samme niveau som mig selv. Jeg ønsker
hverken at blive trukket ned af en svag kvinde eller trykket ned af en stærk
kvinde.
Boerge Rahbech Jensen
> Men du kunne jo i god tid, før programmerne udsendes efterlyse
> nogle der kunne tænke sig, sammen med dig at planlægge teater
> særsongen :-)
Det kunne være en idé, som jeg kan overveje til næste år. Det er nu ikke
givet, det kræver en annonce, da Single Rock Café i Århus har en kulturklub,
som åbenbart mødes en gang om måneden og planlægger at opleve noget sammen.
> Af en genert type at være, er du sgu langt mere aktiv, end
> så mange andre :-)
Mange tak.
> Nu nangler du så bare at slå angst og dårlige forventninger
> fra :-)
Det er sikkert rigtigt, uden jeg helt kan huske, hvorfor jeg besluttede mig
til at opsøge oplevelser på egen hånd. Jeg kan bare huske, jeg besluttede
mig til, at det ikke skulle være en hindring, at jeg ikke kunne lokke nogen
venner og bekendte med.
Det kræver nu nok en anden planlægning, hvis jeg skal regne med muligheden
for selskab.
Henning
> In article <3ef7311d$0$97245$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> h...@madsen.mail.dk says...
>> Som du jo ved, er jeg heller ikke en score-kaj, men når
>> der gennem mit liv, har været en grim eller smuk kvinde,
>> der har søgt mit selskab, har jeg taget mod de tilbud og
>> opdaget, at jeg uden besvær kunne elske dem/forelske
>> mig i dem,
>
> Men det grundlægger sig vel i hvilken 'programmering' man fik som
> barn? Fordi jeg tror ikke jeg ville kunne have den opfattelse som du
> giver udtryk for - på mig virker det ikke som kærlighed/forelskelse
> men mere som lystdreven tidsfordriv. Det er meget ekstremt sjældent
> jeg møder nogen som bliver forelsket i (heldigvis hvad jeg nær sagt,
> fordi det aldrig er gengældt), så jeg undrer mig over dem som mener
> de gør det hele tiden - hvem af os har misforstået noget... men
> baseret på alt jeg hører om forhold her inde så er det nok mig - min
> definition af kærlighed findes vist ikke i den virkelige verden.
Vi fødes med den personlighed, der gør os enten tilbageholdende
eller udadvendte, men kan lære enten at øge eller dæmpe vorest
grad af tilbageholdenhed.
Vi har alle et angstcenter i hjernen, der styre vores udadreagerende
optræden, nogle har et mere styrende end andre og de typiske
score-Kaj typer har et næsten ikke styrende angst center,
Som ung, var jeg så genert ( angst ) at jeg da min søn lå
for døden på Rigshospitalet og jeg kørte forkert inde i KBH,
ikke turde standse op for at spørge om vej, så styrende kan vores
angstcenter være, i dag har jeg ikke længere et så styrende
center, men jeg mærker det træde i funktion, men kan sætte
mig ud over det.
Der hvor jeg ikke mærker til generthed, er når jeg optræder
på andres vegne, f. eks. i mit arbejde, det gælder kun når
det er " for egen vindings skyld " Det er bl. a. derfor, jeg
i større grupper ikke markere mig som f. eks. selskabsløve,
men på 2 mandshånd sagtens kan være sjov og interessant
i, for mig nødvendige trygge rammer.
Det er også dette fænomen, der gør at jeg kan tage mod
invitationer uden problemer, men ikke selv invitere.
Skide iriterende, men ikke noget jeg egentlig gider gøre
mere ved, De i gruppen, der har mødt mig ved gruppens
fester, er nok en del forvirret over at jeg er så stille og
ikke kontaktsøgende *G*
Når jeg siger, jeg er åben for kontakt fra kvinder, må
jeg lige tilføje, jeg er 100% monogam i mine ægteskaber,
der for det førstes vedkommende varede 15 år og mit
nuværende, der foreløbigt har varet siden Februar
1979 *G* vi har sølvbryllup i 2006 :-)
I årene der er gået, hvad enten jeg har været single eller
i et forhold, har jeg vel oplevet at være forelsket 4-5
gange i alt, men som monogam, ikke gjort noget ved det *G*
Forelskelse har ikke ret meget med kærlighed at gøre, derfor
kan man sagtens være forelsket i en person, og samtidig elske
en anden, det er hvad man stiller op med forelskelsen, der i
den forbindelse betyder noget.
MVH
Henning
Henning
> Ja. Det store spørgsmål er så, hvordan reglerne er for det omtalte
> løb. Det er vist grundlæggende det, vi diskuterer.
Er der andre regler end almene sociale spilleregler?
For mig er det kommet som en overraskelse hver gang en
kvinde tilkendegav sin interesse i mig, nærmest ala " falde
ned fra månen" over at hun kontaktede mig, for jeg ER jo
ikke særlig attråværdig eller ????
Alene, foran spejlet, er jeg verden herre, men i festligt lag,
ikke engang "hofnar"
Min første kærete begyndte jeg med at have ondt af, for hun
var Gudsjammerlig grim og gammel i forhold til mine 16 år,
men inden natten var gået ( vi havde ikke sex, men gik bare
fra ungdomsskolen og hjem til hendes havelåge, med en
afstikker ned til Furesøen) var jeg blevet smask forelsket i
hende og kørte hjem gennem byen højt syngende ( piv falsk)
opfyldt af lykke over, at HUN var til! :-)
Tænk sig? Denne dejlige pige, kunne man diskutere social-
realistiske bøger og forfattere med, man kunne diskutere
religion og philosophi med hende, i Guder, det var sku
noget andet end de nullerter jeg eller forelskede mig i, der
var sminkede, toperet hår, i modetøj, kun kunne snakke om
sminke og pop musik for hvem verdens undergang var en
løbet maske på et par nylon-strømper, og som sagde: " om du
så var det sidste dyr i verdenen, ville jeg ikke engang lade
dig få mit afgnaskede tyggegummi!" ( Det blev sådan jeg i
mine teen agers kom til at se mig selv, et dyr, der ikke havde
en chanse på kærlighed-markedet ) Kvinder kan være nogle
modbydelige, ondskabsfulde Sataner *GGGG*
De kan også finde på at bruge en til at gøre deres kæreste jaloux
Hvilket jeg fik at føle til en byfest, hvor en pige der var sur på
sin kæreste, gav mig drings, slikkede mig i øret, legdede med
min pik uden på bukserne så den sprøjtede ned af lårene på
mig, ydermere så blev jeg nød til at slås med hendes jalouxe
kæreste, som om det var min skyld, da han lå blødende
på græsset bag teltet, overfusede hun mig og kaldte mig
brutal stodder og meget mere, hvorefter hun gik hjem med
ham ( Tjah :-) en bygningshåndværker, der er vand til at
håndtere 80 kg. tunge gasflasker, skal man ikke invitere på
øretæver, hvis man bare er butiks-elev *GGG* )
MVH
Henning
Henning
> Desværre har jeg dårlige erfaringer med både stærke og svage kvinder,
> så jeg søger nok en kvinde på nogenlunde samme niveau som mig selv.
> Jeg ønsker hverken at blive trukket ned af en svag kvinde eller
> trykket ned af en stærk kvinde.
Jeg oplever, ind imellem er jeg kontainer for min kone, andre gange,
nægter jeg at være det og slår næven i bordet og siger at nu må hun
fandeme holde op, andre gange er det hende der kontainer mine
frustrationer, f. eks. lige nu, hvor 100 mennesker ud af 500 skal
fyres på mit arbejde, så er det hende, der må lytte :-)
Vi mennesker er ikke KUN stærke eller svage, vi er det hele,
men det skal jo helst passe til situationen og selv en kæmpe
container som jeg, kan blive fyldt og sige fra, men jeg kan da
godt i mit ægteskab, gå i terapeutisk mode, og lade hende få
bearbejdet hendes følelser og vente til hun er parart til at
lade mig bearbejde mine.
Børge! Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved om hun elsker
mig, jeg har aldrig gjort det med nogen kvinde, jeg har
en tyrkertro på at kvinden er ærlig i øjeblikket og dette
øjeblik er jeg fast overbevist om vare ved, så ingen
angst eller dårlige forventninger, usikkerhed får lov at
ødelægge mit liv sammen med den kvinde, HUN er mit
liv her og nu, til den dag hun, eller jeg siger frar, men
indtil da, får intet lov at ødelægge det smukke der sker
her og nu, dukker tanken op, so what! Den tid der går
godt, bliver aldrig dårlig! Den har og vil bag efter
altid være noget dejligt at mindes!
MVH
Henning
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> For mig er det kommet som en overraskelse hver gang en
> kvinde tilkendegav sin interesse i mig, nærmest ala " falde
> ned fra månen" over at hun kontaktede mig, for jeg ER jo
> ikke særlig attråværdig eller ????
Det ville de også gøre for mig :)
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> Jeg holdt op med at "jage" da jeg i min teen ager tid opdagede,
> jeg faldt for de piger, der ikke faldt for mig *GGG*
Ditto - men hvad er der så tilbage? Dem man ikke er interesserede? Så er
vi ude i "godt nok" løsningerne, som åbenbart er flertallets definition
af romance?
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> Statistisk skulle jeg ikke have haft min X, hende mødte jeg
> i vikingebådene i Tivoli Kbh. Hvor hun hoppede op i min
> båd af mangel på andre pladser *G*
>
> Der er fandeme dejlig langt at gå fra Strøget og til Husum
> sidst på natten, med en lille nipsgenstand i kærlig mode :-)
Hvilke sko havde hun på? Skulle du bære hende? *G*
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> Forelskelse har ikke ret meget med kærlighed at gøre, derfor
> kan man sagtens være forelsket i en person, og samtidig elske
> en anden, det er hvad man stiller op med forelskelsen, der i
> den forbindelse betyder noget.
Vel også forelsket i din kone?
Det lyder som en trist helvede for mig at ikke være forelsket i sin bedre
halvdel.
Bo M Mogensen
ja sådan erinder jeg det nu også :)
kunsten er bare ikke at lade sig rive med af det - fordi så går der
sgu lort i den !
Mv.
Bo M Mogensen
--
"I can't feel you anymore, I can't even touch the books you've read
Every time I crawl past your door, I been wishin' I was somebody else instead.
Down the highway, down the tracks, down the road to ecstasy,I followed you beneath the stars,
hounded by your memory And all your ragin' glory."Dylan "Idiot wind "1974
Bo M Mogensen
tjaaa men sådan tror jeg sgu ikke det fungere - forelskels er jo en
form for galskab der til forveksling ligner jeg ved sgu ikke en
bladning imellem mani og paranoia ....
jeg tror krælighed der kommer bagefter hvis man ellers overlever
forelskensen med forstanden i behold - det er sgu det fede !
der hvor man godt kan klare et surt bøvs uden at tro jorden går under
og man bliver forladt for tid og evighed til tragisk skæbne der kun
bliver være som den bevæger sig nedaf i al evighed frem over :)
Boerge Rahbech Jensen
> Boerge Rahbech Jensen wrote:
>
> > Ja. Det store spørgsmål er så, hvordan reglerne er for det omtalte
> > løb. Det er vist grundlæggende det, vi diskuterer.
>
> Er der andre regler end almene sociale spilleregler?
Det tror jeg. Hvordan er de almene sociale spilleregler i øvrigt defineret?
> Alene, foran spejlet, er jeg verden herre,
I så fald er du en "score-kaj" efter min definition. Jeg er absolut ikke
verdens herre foran spejlet, og jeg tvivler også på, PerX er det (du må lige
selv rette mig, Per). Når jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg alle de
fejl, som jeg forventer får kvinderne til at afvise mig.
men i
> Tænk sig? Denne dejlige pige, kunne man diskutere social-
> realistiske bøger og forfattere med, man kunne diskutere
> religion og philosophi med hende,
Ligner et godt kammeratligt venskab på min skærm... Kunne I også more jer
sammen?
Boerge Rahbech Jensen
> Vi mennesker er ikke KUN stærke eller svage, vi er det hele,
Vi kan sagtens være udpræget det ene eller det andet, og vi kan spille en
rolle, hvor vi er det ene eller det andet.
> men det skal jo helst passe til situationen
Enig. For mig er spørgsmålet så, hvilke situationer jeg ønsker at blive
bragt i, og hvilke personligheder der så passer til de situationer.
> og selv en kæmpe
> container som jeg, kan blive fyldt og sige fra,
Det er godt for dig, men jeg har mødt kvinder, som jeg ikke kunne sige fra
overfor uden at blive ydmyget yderligere. Hvis det er, hvad jeg kan
forvente, foretrækker jeg helt ærligt at være enlig. Jeg har endog mødt to
varianter af sådanne ydmygelser, hvor jeg enten blev "pillet ned" og mentalt
trådt på eller hvor hun spillede på min medfølelse for hendes svaghed.
> Børge! Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved om hun elsker
> mig,
Påstår jeg det?
Boerge Rahbech Jensen
Meget enig, og det er (heller) ikke min defintion af romance. Hvis det
eneste, jeg kan få, er "godt nok" løsninger, kan jeg lige så godt definere,
at det er "godt nok" at være alene om oplevelserne og finde nogle
pennevenner at dele dem med bagefter.
For mig er der først oplæg til en romance, når jeg overraskes af, at en
dejlig pige, jeg kan falde for, også ser ud til, at kunne falde for mig. Det
er de situationer, jeg har meget svært ved at forholde mig konstruktivt til.
Det har undret mig meget, at sådanne situationer kan opstå, indtil en mulig
forklaring gik op for mig. De dejlige piger, der blev jaget meget i
teenage-årene, har måske for mange erfaringer med den type mænd, der kun har
nogle smarte replikker og smarte ting, de kan købe for penge, at byde på, og
søger derfor en type mand med mere dybde, som kan få et fælles liv til at
fungere. Min erfaring er, at der skal mere end smarte bemærkninger til at
vinde deres hjerter, men at det er umagen værd, fordi de er mere åbne og
tolerante end mange af dem, der synes at være fyldte af bitterhed og
ydmygelser, og derfor har et stort behov for at markere sine grænser og
fremhæve sig selv.
PerX ...
cho...@spamcop.net says...
> On Thu, 26 Jun 2003 01:24:07 +0200, PerX ...
> <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote:
>
> >
> >Vel også forelsket i din kone?
> >
> >Det lyder som en trist helvede for mig at ikke være forelsket i sin bedre
> >halvdel.
>
>
> tjaaa men sådan tror jeg sgu ikke det fungere - forelskels er jo en
> form for galskab der til forveksling ligner jeg ved sgu ikke en
> bladning imellem mani og paranoia ....
Som dem som hævder at være forelsket efter flere års ægteskab er fulde af
ævl?
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
>
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3efa009f$0$97264$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> > Boerge Rahbech Jensen wrote:
> >
> > > Ja. Det store spørgsmål er så, hvordan reglerne er for det omtalte
> > > løb. Det er vist grundlæggende det, vi diskuterer.
> >
> > Er der andre regler end almene sociale spilleregler?
>
> Det tror jeg. Hvordan er de almene sociale spilleregler i øvrigt defineret?
>
> > Alene, foran spejlet, er jeg verden herre,
>
> I så fald er du en "score-kaj" efter min definition. Jeg er absolut ikke
> verdens herre foran spejlet, og jeg tvivler også på, PerX er det (du må lige
> selv rette mig, Per). Når jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg alle de
> fejl, som jeg forventer får kvinderne til at afvise mig.
Næ, det behøver jeg ikke et spejl for, jeg skal bare tænke *G*
Carsten Riis
>
> Hvis i har nogle kommentarer eller gode råd ville jeg være glad.
Tja, jeg var sgu heller ikke rigtig ung da jeg var sammen med den første
kvinde.
Tilbage i sin tid opdagede jeg kontaktannoncer som et ganske udemærket
forum til at møde nogen dates eller bare nogen man gider snakke med.
Jeg lagde ud med at læse Ungdomsbladet Tjecks kontaktannonce i over et
år før jeg fandt en annonce som jeg gad besvare.
Annoncer har det med at ligne hinanden, tro mig....Når man har set en,
så har man set dem alle....lige indtil bing og så er den der (gad vide
hvor man har hørt det før :-) ).
Det viste sig heldigvis, at der var en i den anden som også ville møde
mig. Vi mødtes et par gange (jeg boede sønderborg og hun Taastrup), men
jeg var nok mere forelsket i hende end hun nogen sinde har været i
mig....og gæt selv hvordan det så gik. Jeg var nok nede i den sorteste
kulkælder, da jeg fik læst brevet med v-ordet.
I mine luftkasteller mens jeg var forelsket havde jeg allerede lavet
flytteplaner (noget jeg ellers aldrig nogensinde kunne finde på. Jeg
var/er ÆrkeSønderJyde med fødderne solidt plantet i den sønderjyske
muld). Nå, noget produktivt skulle der da komme ud af det hele. Det
endte da også med, at jeg flyttede til Hovedstaden.
Og metoden med kontaktannoncen var da god på godt og ondt.....så jeg gik
da igang på på nettet (det var lige før nettet blev poplært i 1997).
Så jeg fandt forskellige kontaktannonce-systemer. Og der stødte jeg på
UnderUret (findes vist ikke mere). Det virkede seriøst og uden alt for
mange teenagere og andre fjollehoveder.
Der gik jeg så på "jagt" efter en annonce som passede til det jeg søgte
efter. Og hurra for elektroniske søgefunktioner, hvor man kunne
frasortere de fleste annoncer man ikke interesserer sig for alligevel,
så var jeg da så heldig.
Efter et par måneders emailen frem og tilbage mødte jeg endelig hende,
som jeg er gift med idag.
Siden da må jeg indrømme, at de gange jeg bare lige skulle se hvad der
rørte sig på kontaktannoncemarkedet, så må jeg indrømme, at der kommet
mere useriøsitet end seriøsitet til....men for mig virkede altså
kontaktannonce-teknikken kombineret med en flytning til den anden ende
af landet.
Ikke at teknikken vil virke for dig på samme måde, men der skal nogen
gange noget omvæltning til før der sker noget.
Og nej, før sønderjyderne overfalder mig. Jeg siger ikke, at man ikke
kan få sex i Sønderjylland, men det kunne jeg nu bare ik'. That's life.
--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Henning
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3efa0459$0$97157$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>> Børge! Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved om hun elsker
>> mig,
>
> Påstår jeg det?
*S* Nej det er hvad jeg gør ikke gør i relation til en der
siger hun elsker mig :-)
MVH
Henning
Henning
Der er en væsents forskel på at være forelsket og så at elske,
skal jeg vælge, så foretrækker jeg det sidste i det lange løb :-)
Forelskelsen er en relativ kortvarig euforisk tilstand, der kan
veksle mellem det sorteste sortsyn og detn utopiske forventning,
dybeste fortvivlelse og højeste lykke.
At elske et andet menneske, er at elske på et realistisk plan,
på godt og ondt, en tilstand der bringer ro, styrke og tilfredshed.
Hvis man føler det som et helvede "bare at elske" så elsker
man ikke, men er skuffet over at det andet menneske, ikke
efter ens egen mening giver nok.
MVH
Henning
Henning
Man kan godt i glimt blive forelsket i sin mangeårige partner :-)
MVH
Henning
Carsten Riis
>
> [snip] sød historie om pige der prøver at score.
>
> Jeg kan komme i tanke om en lignende historie hvor en virkelig sød pige tog
> sin hånd ned i mit skridt ved julefrokost for for mange år siden. Jeg var
> dum nok til at skubbe hånden væk og sige et eller andet dumt.
>
> [snip]
>
Hvorfor er det dumt?
Tror du sex bare en "mekanisk" ting der bare lige skal overståes.... pik
i kusse (eller hvilken kropsåbning man nu foretrækker).
Så kan du ligeså godt gå ud og betale dig til en "jeg vil have pikken i
en kusse"-oplevelse.
Sex er andet end det.
Sex er tillid mellem to partnere (eller flere, hvis man er til den
slags) hvor man altså laver noget meget intimt sammen...Noget man altså
bare ikke lige gør med hr/fru hvemsomhelst.
Sådan har jeg det i hvert fald.
> Jeg tror slet ikke jeg tør gå til en luder. Og jeg tror også vil fortryde
> det bagefter.
Det tror jeg også.
Prøv og tænk, hvorfor du tog den hånd væk tilbage ved den der
julefrokost.
Der var en grænse du ikke brød dig om, at den skulle brydes.
> Det er godt at vide at man ikke er den eneste. Jeg tror ikke rigtigt at du
> kan hjælpe mig. Det er der kun mig selv der kan. Men det var godt nok at
> læse dit indlæg.
>
Du er da langt fra den eneste, der har problemer med "det der" med
piger.
En ting kan du være 110.....112....115% sikker på: Mænd vil aldrig kunne
forstå kvinder.
Believe it or not: En hver bolt har sin møtrik.....Du har bare ikke
fundet en møtrik, hvor gevindet passer.
Eller for at formulere det i mindre maskuline træk: Du skal nok finde en
partner, hvor kemien passer mellem jer.
Carsten Riis
>
> Hun er 16, jeg 18, hun bor i Ribe, jeg Århus. Jeg har også svært ved at
> fortælle enkelte (heldigvis ikke nære) venner om hende. Jeg er bange for de
> ser ned på at hun næsten er 3 år yngre end mig (jeg bliver snart 19).
Næh, der er mange par der har langt større aldersforskel mellem sig.
Tænk hvis jeres forhold holder i fx 10 år. Så er du 28 (snart 29) og
hun 26? Er det så underligt?
> Jeg har også engang haft de samme overvejelser om jeg var bøsse, men det var
> en kort og nu for længst overstået periode.
Meget normalt.
Henning
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3efa009f$0$97264$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>> Boerge Rahbech Jensen wrote:
>>
>>> Ja. Det store spørgsmål er så, hvordan reglerne er for det omtalte
>>> løb. Det er vist grundlæggende det, vi diskuterer.
>>
>> Er der andre regler end almene sociale spilleregler?
>
> Det tror jeg. Hvordan er de almene sociale spilleregler i øvrigt
> defineret?
Tjah, det kommer vel lidt an på situationen du befinder dig i :-)
Men mød venlighed med åbenhed og interesse, tag det for gode
varer det der bliver sagt og giv en ærlig respons på det der
sker/bliver sagt.
>> Alene, foran spejlet, er jeg verden herre,
>
> I så fald er du en "score-kaj" efter min definition. Jeg er absolut
> ikke verdens herre foran spejlet, og jeg tvivler også på, PerX er det
> (du må lige selv rette mig, Per). Når jeg kigger mig selv i spejlet,
> ser jeg alle de fejl, som jeg forventer får kvinderne til at afvise
> mig.
Et gammelt filosofisk skrift sige noget i retning af: " Elsk andre,
som du elsker dig selv! "
Hvilke fejl? Jeg er gammel, fed, skeløjet og bruger briller, min
ene fortand er blå og har været det, siden en svensknøjle smuttede
på en møtrik og ramte den da jeg var 18 år.
Når jeg ser i spejlet, ser jeg et menneske, der ved så meget om
mange ting, at jeg kan deltage i samtaler om principper inden
for mange felter, jeg har alle dage været en "opsnapper" så
derfor ved jeg en masse ting, uden egentlig at være mig det
bevidst. Jeg ser et menneske, der kan være sin etik/moral og
menneskesyn bekendt.
Sådan som jeg opfatter dig ud fra det du bibringer andre i
diverse debatter og diskutioner, burde du se et tilsvarende
menneske i dit spejl, men sandsynligvis langt bedre af
udseende end jeg *G*
>> Tænk sig? Denne dejlige pige, kunne man diskutere social-
>> realistiske bøger og forfattere med, man kunne diskutere
>> religion og philosophi med hende,
>
> Ligner et godt kammeratligt venskab på min skærm... Kunne I også more
> jer sammen?
Nu havde jeg stort set ikke lagt mærke til hende før, anede ikke hvad
hun indeholdt, skønt jeg gik på matematik-hold sammen med hende,
men der var der et par langt smukkere piger, hvis bryster fyldte mig
med fantasier og begær, så der ikke var plads til andet, slet ikke til
at bemærke Lise.
Hun var 2 år ældre end jeg, hvilket for en 16 års pubertets knægt
var en "gammel" kone :-)
Hun havde i et ½ års tid været forelsket i mig, uden at jeg
anede noget om det.
En aften stod hun uden for ungdomsklubben med sin cykel
der var punkteret og spurgte mig om jeg kunne hjælpe hende,
da jeg ikke kunne det, så ymtede hun noget om at gå alene hjem
i mørket så sent om aftenen, især gennem den lille skov etc.
Jeg Er og har alle dage været de svages beskytter, så jeg
tilbød at følge hende hjem, det var medens vi gik der i mørket,
at vi begyndte at snakke om bøger, Nygård, Bjørnstjerne Bjørnson,
Sheffig, Religion osv.
Først da vi var fremme ved hendes havelåge, opdagede jeg hun
var forelsket i mig og håbede på at jeg var det samme i hende,
det blev jeg inden natten var omme, efter en tur rundt om en panisk
tilstand, hvor jeg ikke anede hvordan jeg skulle slippe væk fra hende
uden at såre og skuffe hende. Så ja, jeg blev forelsket i hende og vi
kom sammen i næsten et år, naturligvis kunne vi le og grine sammen,
men jeg var alt for umoden dengang, til en "vokesn" pige der var 2 ´år
ældre end jeg, så til sidst var det et godt kammeratskab vi havde og
vi brød med hinande da hun skulle rejse til en anden landsdel for at
studere.
Der hvor jeg vil hen er, luk andre ind i dit indre univers, tro på,
de er ærlige når de ønsker at blive lukket ind, DE kan aldrig skuffe
eller svigte dig, kun dine forventninger, dine drømme og fantasier
gør de det, var det dem der var forkerte, ikke det menneske der søgte
dig.
Jeg kan med et skuldertræk sige, "Det var så det" hvis et andet
menneske forlader mig, Mit liv er MIT og mit alene, ingen andre
kan leve det for mig, vil de leve deres liv sammen med mig,
kan jeg føle lykke og glæde ved det, jeg kan føle savn, når de
går, men det er deres valg, som jeg ikke kan eller har ret til
at stille spørgsmålstegn ved, de må følge deres personlige udvikling,
som jeg må følge min og intet jeg gør eller ikke gør, kan standse
denne udvikling, holder man oprigtigt af dette menneske, giver
man med vemod slip på det og ønsker det held og lykke på den
næste etabe af livets rejse,
Jeg forventer ikke at blive single, men jeg kan ikke være sikker,
så jeg har en " single-liv-plan " klar hvis DET skulle ske og
jeg vil sende hende afsted med et knus og et kram samt ønsker
om alt godt for hende i resten af hendes liv,
Sådan er min opfattelse af kærlighed til et andet menneske,
elsker man, kan man også give slip.
Jeg ar een gang mistet noget af det dyrebareste der findes for
et mennesk, sit barn, det lærte mig at give slip på dem man
elsker, for livet er så dyrebart, at man ikke kan føle bitterhed
sorg eller had til det menneske der forlader en, hvis man virkelig
elsker det.
MVH
Henning
Henning
Nej absolut ikke, for ens drømme-kvinder står i vejen for de
kvinder, man i mange tilfælde får det liv man drømmer om
sammen med :-)
Tager man dit udsagn for pålydende, vil alle efterfølgere
efter det første forhold jo være "god nok" løsninger, om det
første forhold så bare varede een dag *G*
Det lyder mere som du siger: " Jeg kan ikke elske en kvinde,
der kan elske mig! " Hvad hivlen vil du så stille op, hvis
du finder en kvinde der siger ja? :-)
MVH
Henning
Henning
Stilet hæle, stilethæle, sel på skovtur over stok og sten,
var det stilet hæle, hun var nu også kun 153 cm høj :-)
Hun var en af de kvinder, der knne GÅ i stilethæle, så
mændene vendte sig efter hende på gaden *G*
MVH
Henning
Boerge Rahbech Jensen
> Næ, det behøver jeg ikke et spejl for, jeg skal bare tænke *G*
Du har vel et spejl hængende, du kommer til at kigge på nogle gange?
Boerge Rahbech Jensen
news:3EFB8DB3...@carben.dk...
> Bjarke Walling Petersen wrote:
> >
> > Hun er 16, jeg 18, hun bor i Ribe, jeg Århus. Jeg har også svært ved at
> > fortælle enkelte (heldigvis ikke nære) venner om hende. Jeg er bange for
de
> > ser ned på at hun næsten er 3 år yngre end mig (jeg bliver snart 19).
>
> Næh, der er mange par der har langt større aldersforskel mellem sig.
Ja, rekorden i min bekendtskabskreds var nok aldersforskellen mellem min far
og stedmor, hvor forskellen var 26 år. De levede i hvert fald sammen i 18-19
år, indtil min far døde, og de fik tre børn sammen.
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> PerX ... wrote:
> > In article <3ef9f9f1$0$97223$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> > h...@madsen.mail.dk says...
> >> Forelskelse har ikke ret meget med kærlighed at gøre, derfor
> >> kan man sagtens være forelsket i en person, og samtidig elske
> >> en anden, det er hvad man stiller op med forelskelsen, der i
> >> den forbindelse betyder noget.
> >
> > Vel også forelsket i din kone?
> >
> > Det lyder som en trist helvede for mig at ikke være forelsket i sin
> > bedre halvdel.
>
> Der er en væsents forskel på at være forelsket og så at elske,
> skal jeg vælge, så foretrækker jeg det sidste i det lange løb :-)
Ok, det kan jeg så ikke forholde mig til, for mig er "at elske" stadig en
illusion, hvorimod forelskelse er bevist.
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
>
> Ja, rekorden i min bekendtskabskreds var nok aldersforskellen mellem min far
> og stedmor, hvor forskellen var 26 år. De levede i hvert fald sammen i 18-19
> år, indtil min far døde, og de fik tre børn sammen.
Det er jo smukt *G* Men hvis du nu også har arvet de gener forklarer det
hvorfor du har måtte vente lidt. Hvor gammel var det du var, 40? Så er
hun jo kun 14! Lige et par år til så er den der :)
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> Boerge Rahbech Jensen wrote:
> >
> > Det tror jeg. Hvordan er de almene sociale spilleregler i øvrigt
> > defineret?
>
> Tjah, det kommer vel lidt an på situationen du befinder dig i :-)
> Men mød venlighed med åbenhed og interesse, tag det for gode
> varer det der bliver sagt
Det er vel der den grundlæggende personligheds forskel (eller erfarings
forskel måske) gør sig gældende. Du tager virkelig alt for gode varer?
Jeg syntes generelt folk er "høflige" (=lyver) om mange ting.
>... og giv en ærlig respons på det der sker/bliver sagt.
Og en ærlig respons giver som regl negativ feedback - bare ser her inde
:)
> Der hvor jeg vil hen er, luk andre ind i dit indre univers, tro på,
> de er ærlige når de ønsker at blive lukket ind, DE kan aldrig skuffe
> eller svigte dig, kun dine forventninger, dine drømme og fantasier
> gør de det, var det dem der var forkerte, ikke det menneske der søgte
> dig.
Og det der, ærligt talt, lyder som du har røget et eller andet :)
Gu kan folk da svigte en.
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> PerX ... wrote:
> > In article <3ef9cf64$0$97197$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> > h...@madsen.mail.dk says...
> >> Jeg holdt op med at "jage" da jeg i min teen ager tid opdagede,
> >> jeg faldt for de piger, der ikke faldt for mig *GGG*
> >
> > Ditto - men hvad er der så tilbage? Dem man ikke er interesserede? Så
> > er vi ude i "godt nok" løsningerne, som åbenbart er flertallets
> > definition af romance?
>
> Nej absolut ikke, for ens drømme-kvinder står i vejen for de
> kvinder, man i mange tilfælde får det liv man drømmer om
> sammen med :-)
>
> Tager man dit udsagn for pålydende, vil alle efterfølgere
> efter det første forhold jo være "god nok" løsninger, om det
> første forhold så bare varede een dag *G*
Er det det jeg siger? Hm... det syntes jeg ikke.
Men det er måske også rigtig.
> Det lyder mere som du siger: " Jeg kan ikke elske en kvinde,
> der kan elske mig! "
Så du siger,at det at en anden elsker en er alt der kræves for at man
elsker dem??? Sjov, sådan troede jeg ikke det var meningen det skulle
virke.
> Hvad hivlen vil du så stille op, hvis du finder en kvinde der siger ja? :-)
Hvis hun ser godt ud kunne det måske være jeg slog mig til tåls med "godt
nok"
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
Se, det lyder jo som noget der er 'godt nok' *G*
Boerge Rahbech Jensen
> Det er jo smukt *G* Men hvis du nu også har arvet de gener forklarer det
> hvorfor du har måtte vente lidt.
Jeg har kun arvet halvdelen af generne, da det jo var min stedmor, jeg
henviste til. Hvis jeg ser på min biologiske forældre, er generne noget mere
problematiske, og min far fandt min stedmor, fordi han søgte efter en
husbestyrerinde. Begge mine biologiske forældre spillede henholdsvis spiller
på deres svaghed for at få omsorg og opmærksomhed, og jeg kan ikke sige mig
helt fri for at gøre det samme.
Henning
> In article <3efb95a1$0$97258$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> h...@madsen.mail.dk says...
>> ... og giv en ærlig respons på det der sker/bliver sagt.
>
> Og en ærlig respons giver som regl negativ feedback - bare ser her
> inde :)
Hvem siger man behøver at give ærligheden tilbage
med en klaphammer? *GGG*
>> Der hvor jeg vil hen er, luk andre ind i dit indre univers, tro på,
>> de er ærlige når de ønsker at blive lukket ind, DE kan aldrig skuffe
>> eller svigte dig, kun dine forventninger, dine drømme og fantasier
>> gør de det, var det dem der var forkerte, ikke det menneske der søgte
>> dig.
>
> Og det der, ærligt talt, lyder som du har røget et eller andet :)
> Gu kan folk da svigte en.
Jeps; prince 100 *GGG*
De kan svigte dine forventninger, håb etc. etc.
MVH
Henning
Henning
> In article <3efb9785$0$97189$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> h...@madsen.mail.dk says...
>> Det lyder mere som du siger: " Jeg kan ikke elske en kvinde,
>> der kan elske mig! "
>
> Så du siger,at det at en anden elsker en er alt der kræves for at man
> elsker dem??? Sjov, sådan troede jeg ikke det var meningen det skulle
> virke.
Nu er det jo ret firkantede svar jeg giver, så enkelt er det jo i
virkeligheden ikke, for du skal jo kunne respondere posetivt på det
menneske, det jeg siger er, vær åben og modtagelig, prøv det af,
du behøver jo ikke kneppe hende første gang i er alene samme :-)
Prøv at dyrke romantikken og så se hvad der sker :o)
>> Hvad hivlen vil du så stille op, hvis du finder en kvinde der siger
>> ja? :-)
>
> Hvis hun ser godt ud kunne det måske være jeg slog mig til tåls med
> "godt nok"
Nu må du jo ikke gå hen og give køb på dine principper *G*
Du er jo ikke _hende_ første valg, men bare "god nok" når nu
"kong David" ikke ville, så må hun jo nøjes med " Jørgen
Hattemager " *G*
Jeg håber noge får øjnene op for at kærligheden har mange
facetter og den skal gribes og nydes, når den dukker op,
De drømme og forventninger vi har, er ikke enegyldige,
ofte sker det på en helt anden måde, end man ikke i sin
vildeste fantasi kan forestille sig.
Som en teori i en lærebog jeg læste: " Den eneste
faste og sikre teori der findes er, at ingen teorier
er statiske." Det er drømme og forventninger heller
ikke, hvis man ikke gør dem til det, men det er jo
personlige valg, man i så fald gør :-)
MVH
Henning
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> > Og det der, ærligt talt, lyder som du har røget et eller andet :)
> > Gu kan folk da svigte en.
>
> Jeps; prince 100 *GGG*
> De kan svigte dine forventninger, håb etc. etc.
Og du mener altså det er vigtigt at skælne der? Er det ikke en ligegyldig
sondring? Hvis jeg fx tror at jeg kan betro en dyb hemmelighed til en,
som så derefter pladre løs om det til alle, så vil jeg sgu da sige det er
mig som er blevet 'svigtet' ikke et eller andet retorisk ideal.
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> PerX ... wrote:
> > In article <3efb9785$0$97189$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> > h...@madsen.mail.dk says...
>
> >> Det lyder mere som du siger: " Jeg kan ikke elske en kvinde,
> >> der kan elske mig! "
> >
> > Så du siger,at det at en anden elsker en er alt der kræves for at man
> > elsker dem??? Sjov, sådan troede jeg ikke det var meningen det skulle
> > virke.
>
> Nu er det jo ret firkantede svar jeg giver, så enkelt er det jo i
> virkeligheden ikke, for du skal jo kunne respondere posetivt på det
> menneske, det jeg siger er, vær åben og modtagelig, prøv det af,
> du behøver jo ikke kneppe hende første gang i er alene samme :-)
Det er der vist igen fare for (der skal meget meget til før jeg skulle få
lyst til det)
> Prøv at dyrke romantikken og så se hvad der sker :o)
Men folk jeg ikke har lyst til at være romantiske med - check.
>
> >> Hvad hivlen vil du så stille op, hvis du finder en kvinde der siger
> >> ja? :-)
> >
> > Hvis hun ser godt ud kunne det måske være jeg slog mig til tåls med
> > "godt nok"
>
> Nu må du jo ikke gå hen og give køb på dine principper *G*
Det har jeg faktisk heller ikke gjort i mange år.
> Du er jo ikke _hende_ første valg, men bare "god nok" når nu
> "kong David" ikke ville, så må hun jo nøjes med " Jørgen
> Hattemager " *G*
Desillusionere hvad der går for kærlighed hos jørgen hattermager.
> Som en teori i en lærebog jeg læste: " Den eneste
> faste og sikre teori der findes er, at ingen teorier
> er statiske." Det er drømme og forventninger heller
> ikke, hvis man ikke gør dem til det, men det er jo
> personlige valg, man i så fald gør :-)
Det er vel mere fundamentalt om man kan definere "lykke" som "det jeg
har" og undlade at drømme.
Boerge Rahbech Jensen
> Nej absolut ikke, for ens drømme-kvinder står i vejen for de
> kvinder, man i mange tilfælde får det liv man drømmer om
> sammen med :-)
Den risiko eksisterer, ligesom der eksisterer en risiko for, at man
uberettiget betragter sine drømme-kvinder som uopnåelige og derfor nøjes med
noget, der er "godt nok", fordi de tilfældigvis viser sin interesse på det
rigtige tidspunkt.
> Tager man dit udsagn for pålydende, vil alle efterfølgere
> efter det første forhold jo være "god nok" løsninger, om det
> første forhold så bare varede een dag *G*
Sådan læser jeg nu ikke PerX' holdning. Det kan også variere, hvem man
betragter som ens drømme-kvinde, og der kan også komme nye drømme efter det
første forhold.
> Det lyder mere som du siger: " Jeg kan ikke elske en kvinde,
> der kan elske mig! " Hvad hivlen vil du så stille op, hvis
> du finder en kvinde der siger ja? :-)
Den følelse kender jeg kun alt for godt, og jeg har - som nævnt - ikke
fundet ud af, hvad jeg skal stille op, når en kvinde, jeg godt kunne tænke
mig at lære bedre at kende, viser mig interesse. Indtil nu er jeg bare
flygtet, når den situation opstod.
Med venlig hilsen
Børge
som lige vender tilbage til gamle indlæg i tråden
Boerge Rahbech Jensen
> Så du siger,at det at en anden elsker en er alt der kræves for at man
> elsker dem??? Sjov, sådan troede jeg ikke det var meningen det skulle
> virke.
Det tror jeg heller ikke, det er. I så fald giver man jo afkald på sine egne
følelser og behov for at tilfredsstille partneren.
Med venlig hilsen
Børge
Boerge Rahbech Jensen
> Boerge Rahbech Jensen wrote:
> > Det tror jeg. Hvordan er de almene sociale spilleregler i øvrigt
> > defineret?
>
> Tjah, det kommer vel lidt an på situationen du befinder dig i :-)
De er altså ikke klart defineret...
> Men mød venlighed med åbenhed og interesse, tag det for gode
> varer det der bliver sagt og giv en ærlig respons på det der
> sker/bliver sagt.
Min erfaring er, at det er meget, der kan pakkes ind i venlighed, og jeg har
meget svært ved at fortolke det, der ikke siges direkte, men kan siges med
non-verbale signaler og betoninger. Da jeg er meget ensom, kommer jeg nemt
til at lægge mere i den interesse, der vises mig, end der er belæg for, og
derfor er jeg meget forsigtig med, hvad jeg reagerer på.
> Når jeg ser i spejlet, ser jeg et menneske, der ved så meget om
> mange ting, at jeg kan deltage i samtaler om principper inden
> for mange felter, jeg har alle dage været en "opsnapper" så
> derfor ved jeg en masse ting, uden egentlig at være mig det
> bevidst. Jeg ser et menneske, der kan være sin etik/moral og
> menneskesyn bekendt.
Så meget ser jeg ikke i mit spejl. Jeg ser kun mit udseende, og det er også
det eneste, fremmede mennesker ser af mig. Det andet er en mere subjektiv
beskrivelse, og selvom jeg nok også ved meget om mange ting, kan jeg ikke
bruge det til så meget i min hverdag udover diskussionerne her på
internettet. Det gør ikke engang livet sjovere, da mere viden også giver
flere frustrationer over de problemer i verden, man bliver opmærksom på.
Derudover har jeg svært ved at starte en samtale, og jeg har svært ved at
deltage i normal snik-snak.
> Hun var 2 år ældre end jeg, hvilket for en 16 års pubertets knægt
> var en "gammel" kone :-)
Jeg kan godt se, dine teenageår formede sig helt anderledes, end mine
gjorde. Dine teenageår svarede til min brors teenageår, hvor min bror fik
piger og sex, mens jeg fik uddannelse og hjemlige pligter. Heller ikke
dengang vidste jeg, hvad jeg skulle stille op med pigerne, udover min far
hele tiden formanede om, hvor skidt min bror opførte sig, og ikke undlod at
fortælle mig det, når jeg gjorde noget dumt. Den første pige, jeg var lidt
forelsket i, var nok en klassekammerat og nabodatter, og jeg var overbevist
om, at det var forkert, dels på grund af frygten for, hvad naboerne ville
tænke, og dels fordi hun ikke var det, man normalt forbandt med en
drømmepige. Senere var der nogle af mine kammerater, der fortalte mig, en
anden nabodatter vist var lidt forelsket i mig, men jeg kunne ikke få dem
til at fortælle mig, hvad jeg skulle gøre ved det, så jeg gjorde intet.
Egentlig var jeg mere sammen med de voksne end mine jævnaldrende kammerater,
og jeg kørte normalt rundt på en Puch Maxi med en papkasse på bagagebægeren
til familiens daglige indkøb, jeg foretog hos købmanden 3-4 km. fra hjemmet.
Det var også mig, skolelærerne kunne henvende sig til, når der var problemer
med min bror. Dermed var jeg en nørd og mere én af de svage, der skulle
beskyttes, end de svages beskytter.
> Der hvor jeg vil hen er, luk andre ind i dit indre univers, tro på,
> de er ærlige når de ønsker at blive lukket ind, DE kan aldrig skuffe
> eller svigte dig,
Skal vi vædde? Jeg har ofte følt mig skuffet og svigtet af nogen, jeg har
lukket ind i mit indre univers, bare for at finde ud af, at de drænede mig
for ressourcer og enten latterliggjorde eller stillede spørgsmål til mit
indre univers. Det er ikke særlig sjovt at være sammen med nogen, der kræver
forklaringer på alt og nærmest betragter én som mentalt retaderet.
> kun dine forventninger, dine drømme og fantasier
> gør de det, var det dem der var forkerte, ikke det menneske der søgte
> dig.
Det er jeg ikke sikker på, du ved så meget om, da du ikke kender dem, der
har søgt mig.
> ... men det er deres valg, som jeg ikke kan eller har ret til
> at stille spørgsmålstegn ved, de må følge deres personlige udvikling,
> som jeg må følge min og intet jeg gør eller ikke gør, kan standse
> denne udvikling,
Det kan jo være, at svarene på spørgsmålet om, hvorfor de forlader dig, kan
bidrage til din personlige udvikling. I hvert fald prøver jeg altid at lære
noget af mine nederlag og sejre, f.eks. ved at vende dem i denne gruppe.
> holder man oprigtigt af dette menneske, giver
> man med vemod slip på det og ønsker det held og lykke på den
> næste etabe af livets rejse,
Naturligvis - og den, der forlader én, har måske samme holdning. Det er dog
noget sværere, hvis man ikke er sikker på, om den anden part ønsker en
adskillelse, en anden form for fællesskab eller en udvikling i fællesskab.
Boerge Rahbech Jensen
> De kan svigte dine forventninger, håb etc. etc.
Hvad er der så tilbage, som de ikke kan svigte? Er der andet end
forventninger, håb etc., der binder mennesker sammen?
Boerge Rahbech Jensen
> Prøv at dyrke romantikken og så se hvad der sker :o)
Det forudsætter, der er en romantik at dyrke. :-(
> Du er jo ikke _hende_ første valg, men bare "god nok" når nu
> "kong David" ikke ville, så må hun jo nøjes med " Jørgen
> Hattemager " *G*
Hvad bygger du det på? Hvis pigen selv henvender sig, kan man vel godt gå ud
fra, hun gør det, fordi man er hendes første valg på et givent tidspunkt.
Det er nu ikke dér, PerX og jeg er uenig med dig. Per og jeg mener bare
også, at vores følelser betyder noget, og vi ikke er nødt til at give særlig
opmærksomhed til alle, der vælger at give os opmærksomhed. Valget må være
gensidigt.
> De drømme og forventninger vi har, er ikke enegyldige,
> ofte sker det på en helt anden måde, end man ikke i sin
> vildeste fantasi kan forestille sig.
Mener du dermed, at vi ikke har ret til at have drømme og forventninger? Som
jeg ser det, skal en ændring tilføre noget, der forbedrer noget
eksisterende, før den er interessant. Det betyder, at en kvinde skal gøre
mit liv bedre, end det var i forvejen.
> Som en teori i en lærebog jeg læste: " Den eneste
> faste og sikre teori der findes er, at ingen teorier
> er statiske." Det er drømme og forventninger heller
> ikke, hvis man ikke gør dem til det, men det er jo
> personlige valg, man i så fald gør :-)
Mener du, teorier, drømme og forventninger kan sidestilles? For mig ligner
det et symptom på, at du har læst for mange bøger om psykologi og groft sagt
glemt at leve livet. Drømme og forventninger farver vores syn på livet og
dermed måden, vi møder det på, og uden drømme bliver alt ligegyldigt, og man
har ingen indflydelse på sit eget liv.
Henning
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3efc6a7f$0$97223$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Mener du, teorier, drømme og forventninger kan sidestilles? For mig
> ligner det et symptom på, at du har læst for mange bøger om psykologi
> og groft sagt glemt at leve livet. Drømme og forventninger farver
> vores syn på livet og dermed måden, vi møder det på, og uden drømme
> bliver alt ligegyldigt, og man har ingen indflydelse på sit eget liv.
Der hvor du, Per og jeg åbenbart er uenige, er at jeg ikke lader mine
personlige drømme og forventninge stå i vejen for andre muligheder
at opnå det jeg drømmer om og forventer mig af livet, for mig skal der
ikke være en spesefik vej/måde at gøre det på, for mig bliver et
menneske, der viser mig interesse, interessant og jeg vil gerne udforske
hvorfor, måske er det netop det menneske, der kan bringe mig frem
til det jeg drømmer om, håber på, ønsker mig, måske ikke :-)
Det menneske der kan det, er for mig det "rigtige" menneske og så
er det jo ligegyldigt om hun på forhånd var min "drømme-pige"
eller ej, jeg nøjes ikke med, jeg lever det, livet tilbyder mig af
muligheder.
På forhånd er det enkelte individ i den forbindelse ligegyldig,
men når hun kan opfylde mine drømme og håb til et parforhold,
bliver hun individet!
Den første forudsætning for at blive elsket er, at man kan
accepter og elske sig selv ( Holde sig selv ud, hvile i sig
sel, være tilfreds med den man er )
Jeg har læst masser af psykologi, som jeg har brugt til at
forstå mig selv, de første ting læste jeg allerede som 15 årig :-)
Du Børge ved også en masse om psykologi, men på et plan,
vælger du, ikke at bruge det konstruktivt til at ændre dit liv.
Jeg holder da stadig til en vis grad fast i mit indre pattebarn,
men har selvironi nok til at skubbe dette pattebar til side
når det trænger sig på og begynder at angle efter min
opmærksomhed.
Som i et andet indlæg, sorgen over at miste sit barn, man kan
dyrke den, få den til at vokse og gro, så den fylder hele
tilværelsen, eller man kan vende sorgen til glæde over de timer,
dage, man fik lov at have sit barn, sorgen er egoistisk ligeså
en masse andre følelser af skuffelse, bristede håb og forventninger
er det.
En ting er at vide en masse psykologisk teoretisk stof, noget andet
er at bruge den viden til at forstå, at det liv man lever her og nu
har man selv valgt af egen fri vilje og kun een selv kan vælge
noget andet for "mig selv" og vælger man at forblive, skønt man
intelektuelt siger man vil ændre livet og træffe nye valg, så passer
det ikke, før man følelsesmæssigt handler i overensstyemmelse
hermed.
Jeg vil gerne holde op med at ryge, Gud vil jeg da ej, for så
var jeg stoppet for 40 år siden, da det var vigtigere for mig
at få smøger end mad, hvis jeg kun havde råd til en af tingene.
Når du trækker dig fra en kvinde du er interesseret i, når hun
viser interesse for dig, kan det være, fordi du i grunden ikke
ønsker at ændre på det og de valg du har truffet for dig selv.
MVH
Henning
Henning
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3efb95a1$0$97258$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Det andet er en
> mere subjektiv beskrivelse, og selvom jeg nok også ved meget om mange
> ting, kan jeg ikke bruge det til så meget i min hverdag udover
> diskussionerne her på internettet. Det gør ikke engang livet sjovere,
> da mere viden også giver flere frustrationer over de problemer i
> verden, man bliver opmærksom på. Derudover har jeg svært ved at
> starte en samtale, og jeg har svært ved at deltage i normal snik-snak.
På 2 mandshånd og her på nettet boltre jeg mig også på en anden
måde end i grupper eller sammen med frmmede, også jeg venter
på en åbningsreplik fra et menneske jeg er på 2 mandshånd med,
hvis dette menneske er mig ukendt, jeg kan heller ikke bare sludre,
men må have noget konkret at snakke om, vi er ikke så forskellige
du og jeg hvad det angår. :-)
>> Hun var 2 år ældre end jeg, hvilket for en 16 års pubertets knægt
>> var en "gammel" kone :-)
>
> Jeg kan godt se, dine teenageår formede sig helt anderledes, end mine
> gjorde. Dine teenageår svarede til min brors teenageår, hvor min bror
> fik piger og sex,
Der tager du fejl, som andet steds beskrevet i mine indlæg, magtede
jeg heller ikke at tage kontakt fordi afvisningerne var så smertefulde,
at jeg ikke magtede at opsøge mulighederne.
Jeg havde ingen venner, kun bekendte og overfladiske kammeratskaber,
jeg skulle altid " sparke" mig vej ind i en gruppe for at komme med til
dit eller dat sammen med andre, for det meste tog jeg som du, alene
i biografen, til byfest-koncert etc. etc.
Ingen af dem i min umiddelbare bekendtskabskreds, interesserede sig
for de ting jeg gjore, ingen samlede på frimærker, ingen læste
socialrealistiske romaner eller hørte på klassisk musik osv. osv.
"Alle" de andre fyre havde kærester på stribe, jeg måtte nøjes med,
at være samme pigers forstående og støttende ven, når der skete et
brud, og så blive kasseret når de gik videre til den næste, jeg gik i
ungdomsskole for at få venskaber og kærester, men fik ingen, jeg
gik til sport, men fandt kun omklædningsrummets overfladiske
samvær, hvor andre aftalte at mødes andet sted i byen osv. osv.
I guder hvor havde jeg dog ondt af mig selv i de år, mine forventninger
om at alt ville gå galt hvis jeg forsøgte, blev selvopfyldende
profetier, jeg blev betragtet som en nørd/særling og agerede
der efter, min nonverbale udstråling var afvisende, sur og tvær.
Af piger blev jeg brugt til at skaffe dem kontakt til de fyre,
de ikke umiddelbat selv turde kontakte etc.
Jeg har været hvor du er nu, men er kommet videre, derfor
kan jeg sige, det er dit valg ingen andres, kun du kan leve
dit liv, kun du kan slippe din angst for at miste/tabe, det
valg du lever med nu, har du så levet med i 40 år, det
er trykt og genkendeligt, rummer imgen farer du ikke
kender og forventer på forhånd, giver du slip på det
du kender hvad så? Er det mere skræmmende end det
liv du har nu?
>> Der hvor jeg vil hen er, luk andre ind i dit indre univers, tro på,
>> de er ærlige når de ønsker at blive lukket ind, DE kan aldrig skuffe
>> eller svigte dig,
>
> Skal vi vædde? Jeg har ofte følt mig skuffet og svigtet af nogen, jeg
> har lukket ind i mit indre univers, bare for at finde ud af, at de
> drænede mig for ressourcer og enten latterliggjorde eller stillede
> spørgsmål til mit indre univers. Det er ikke særlig sjovt at være
> sammen med nogen, der kræver forklaringer på alt og nærmest betragter
> én som mentalt retaderet.
Og hvad så? Du ved da bedre ikke?
>> kun dine forventninger, dine drømme og fantasier
>> gør de det, var det dem der var forkerte, ikke det menneske der søgte
>> dig.
>
> Det er jeg ikke sikker på, du ved så meget om, da du ikke kender dem,
> der har søgt mig.
Mennesker er ens hvad det angår overalt på jorden, deres mening er
da i grunden bedøvende lige gyldigt, det der betyder noget er,
at du/jeg er et anstændigt menneske i forhold til os selv og vores
omgivelser.
> Det kan jo være, at svarene på spørgsmålet om, hvorfor de forlader
> dig, kan bidrage til din personlige udvikling. I hvert fald prøver
> jeg altid at lære noget af mine nederlag og sejre, f.eks. ved at
> vende dem i denne gruppe.
Det er ikke nødvendigt at vide, når man ved, at man er et anstændigt
osv osv
> Naturligvis - og den, der forlader én, har måske samme holdning. Det
> er dog noget sværere, hvis man ikke er sikker på, om den anden part
> ønsker en adskillelse, en anden form for fællesskab eller en
> udvikling i fællesskab.
Da jeg og Lise gik fra hinanden der tilbage i 1965, mødtes vi over en
kop the og snakkede vores ca. et år varende forhold igennem, ikke
hvad der gik galt, men hvad der havde været godt og jeg var 100%
ægte og ærlig, da jeg kyssede hende farvel og sagde, at hun altid
kunne stole på mig, at jeg til alle tider ville være hendes ven og
kammerat, hvis hun i fremtiden fik brug for det.
Så afslut et forhold med det posetive, det der var godt, kræver den
anden en til ansvar for hvorfor? så svar ømt og kærligt, giv hende
fred i sjælen, at hun ikke skal lide og få voksende mindreværds-
følelser etc. etc. Bliv et godt minde :-)
MVH
Henning
Kirstine
> de er ærlige når de ønsker at blive lukket ind, DE kan aldrig skuffe
> eller svigte dig, kun dine forventninger, dine drømme og fantasier
> gør de det, var det dem der var forkerte, ikke det menneske der søgte
> dig.
Hej Henning :-)
Jeg har fulgt denne tråd fra sidelinjen - den her måtte jeg dog
simpelthen bare kommentere. Jeg kan ikke andet end beundre dit
udgangspunkt i dit møde med andre mennesker. Hvor ville jeg dog ønske,
at det var normen for os alle.
Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*
Boerge Rahbech Jensen
> Der hvor du, Per og jeg åbenbart er uenige, er at jeg ikke lader mine
> personlige drømme og forventninge stå i vejen for andre muligheder
Det er jeg nu heller ikke sikker på, vi gør. For mit vedkommende tror jeg
bare, jeg tager følelserne med i det, jeg gør, og hurtigt kan føle, om der
er noget godt at bygge på.
> ... for mig bliver et
> menneske, der viser mig interesse, interessant og jeg vil gerne udforske
> hvorfor, måske er det netop det menneske, der kan bringe mig frem
> til det jeg drømmer om, håber på, ønsker mig, måske ikke :-)
Jeg tror ikke, vi er så forskellige endda på det område. Jeg bruger bare
mere mine følelser til at vurdere karakteren af interessen og dernæst om
mennesket er interessant nok til, at der er noget godt at bygge videre på.
Jeg har oplevet, at både min far og min ældste bror blev underkuet af
mentalt stærke og intellektuelt svage kvinder, og jeg har selv oplevet
kvinder, som har prøvet at holde mig nede for at kunne hæve sig selv. Den
pris ønsker jeg ikke at betale for et parforhold.
Jeg har altså en klar fornemmelse af det ønskede udgangspunkt, men derefter
har jeg en forventning om, at vi kan udvikle os sammen ved at begge parter
skiftes til at give og tage. Det har jeg haft ganske gode erfaringer med
tidligere, men det kræver et meget ligeværdigt forhold. Det betyder også, at
mine første overvejelser går i retning af, om vi kan finde noget at mødes
om.
> På forhånd er det enkelte individ i den forbindelse ligegyldig,
Hvis et individ er mig ligegyldigt, ser jeg ingen grund til at indlede et
forhold til vedkommende. Det vil jeg kun gøre, hvis det er et individ, der
betyder noget for mig.
> Den første forudsætning for at blive elsket er, at man kan
> accepter og elske sig selv ( Holde sig selv ud, hvile i sig
> sel, være tilfreds med den man er )
Jeg er ikke sikker på, om jeg er ubetinget enig med dig. Spørgsmålet er, om
der er incitament for et parforhold, hvis man kan holde sig selv ud og hvile
i sig selv under alle forhold.
> Du Børge ved også en masse om psykologi, men på et plan,
> vælger du, ikke at bruge det konstruktivt til at ændre dit liv.
Ja, og jeg ved, jeg har læst for meget psykologi og derfor tænker for meget
i stedet for at være spontan. Det er et stort problem, når jeg foretager mig
noget, der umiddelbart virker tåbeligt.
> Når du trækker dig fra en kvinde du er interesseret i, når hun
> viser interesse for dig, kan det være, fordi du i grunden ikke
> ønsker at ændre på det og de valg du har truffet for dig selv.
Det kan da godt være, det er grunden, selvom det føles mere som en
usikkerhed om, hvad der sker, og hvad jeg kan tilbyde hende.
Boerge Rahbech Jensen
> Der tager du fejl, som andet steds beskrevet i mine indlæg, magtede
> jeg heller ikke at tage kontakt fordi afvisningerne var så smertefulde,
> at jeg ikke magtede at opsøge mulighederne.
Det ser da ud til, at du magtede meget godt at finde mulighederne. Mit
problem, som jeg ser det i bakspejlet, var i høj grad, at jeg nærmest levede
i et andet univers end mine jævnaldrende kammerater, og havde mindst lige så
meget fælles med de voksne. Jeg var nok noget i retning af et ansvarligt
barn, hvor jeg fik ansvaret for mange opgaver, som min far ikke magtede som
følge af hans psykiske problemer, og min stedmor havde rigeligt at gøre med
fem børn.
> Jeg havde ingen venner, kun bekendte og overfladiske kammeratskaber,
> jeg skulle altid " sparke" mig vej ind i en gruppe for at komme med til
> dit eller dat sammen med andre, for det meste tog jeg som du, alene
> i biografen, til byfest-koncert etc. etc
I teenageårene var jeg sjældent i biografen, til byfest-koncert etc. Det
gjorde min bror mere, fordi han ikke havde et ansvar for den hjemlige
husholdning. Det var mig, der kørte til byen for at købe ind og betale
regninger, mens min bror var meget sammen med kammerater eller på arbejde i
fritiden og mest viste sig hjemme for at låne penge, han aldrig betalte
tilbage. De penge, jeg kunne tjene ved at gå med aviser, fik min bror i det
omfang, de ikke gik ind i den normale husholdning. Da det meget var mig, der
stod for indkøbene, kunne jeg dog snige mig til at købe noget til mig selv.
Det var da først, da jeg var flyttet hjemmefra som 22-årig, jeg følte, jeg
havde overskud til piger, og det er noget for sent at være usikker. De
eneste piger, jeg nu kan få noget, der ligner romantisk interesse fra, er
piger, som selv havde problemer med kærligheden i teenageårene, måske fordi
havde for travlt med andre fritidsinteresser. Nogle af mine bedste
kvindelige kammerater har været håndboldspillere på eliteplan.
.
> "Alle" de andre fyre havde kærester på stribe, jeg måtte nøjes med,
> at være samme pigers forstående og støttende ven, når der skete et
> brud, og så blive kasseret når de gik videre til den næste, jeg gik i
> ungdomsskole for at få venskaber og kærester, men fik ingen, jeg
> gik til sport, men fandt kun omklædningsrummets overfladiske
> samvær, hvor andre aftalte at mødes andet sted i byen osv. osv.
Det kunne være forklaringen på, at du nu kan nøjes med nærmest enhver, der
viser dig interesse. Jeg er så godt en anden vej ved at beslutte mig til, at
når jeg ikke kan finde nogen at invitere med til kulturarrangementer, kan
jeg jo give mig selv de gode oplevelser, jeg har lyst til. Når jeg er alene
om det, slipper jeg også for at tænke på, hvad andre kan mene om det, jeg
laver, og jeg kan sprede mine aktiviteter over et større geografisk område.
Lige nu overvejer jeg, om jeg skal forny mit sæsonkort hos Viborg
Håndboldklub, som har hjemmebane ca. 50 km. fra Randers, selvom det er
smådyrt, mens jeg som nævnt har tegnet teaterabonnementer i Aalborg (114
km.) og Århus (38 km.) samt tilmeldt mig et kursus i salsa i Århus. En
væsentlig grund til, det kan være interessant for mig at forny mit sæsonkort
til Viborg HK's hjemmekampe, er, at jeg i så fald kan få en fast siddeplads
og dermed være sammen med nogenlunde de samme til alle hjemmekampene.
> Og hvad så? Du ved da bedre ikke?
Det er ikke så meget et problem, at det gør mig usikker på mig selv, når de
andre, jeg omgås, antyder, jeg er mentalt retaderet, og jeg derfor med
mellemrum søger professionel hjælp for at få en ny mentalundersøgelse. Det
er mere den måde, de omgås mig på, der er et problem. Jeg ønsker ikke at
foretage mig noget særligt sammen med nogen, der betragter mig med
overbærenhed og medlidenhed, og hvor jeg hele tiden skal forklare og
forsvare mig. Hvis dem, jeg er sammen med, ikke kan respektere mig, som jeg
er, kan det være lige meget. I så fald får jeg bare bekræftet, jeg er så
mentalt retaderet, at jeg kræver særlig omsorg og opmærksomhed.
> Mennesker er ens hvad det angår overalt på jorden,
Nej.
> Det er ikke nødvendigt at vide, når man ved, at man er et anstændigt
> osv osv
Hvor anstændig er man, når det kommer til stykket, når man ikke tør tvivle
på sig selv? Og er det nok at være anstændig? For mig ligner det meget
laveste fællesnævner, hvor man i hvert fald ikke anstøder nogen, men heller
ikke gør nogen særlig forskel.
> Så afslut et forhold med det posetive, det der var godt, kræver den
> anden en til ansvar for hvorfor?
Måske kunne man snakke lidt om forventningerne til fremtiden.
> så svar ømt og kærligt, giv hende
> fred i sjælen, at hun ikke skal lide og få voksende mindreværds-
> følelser etc. etc. Bliv et godt minde :-)
Jeg forstår ikke, hvad du skriver om hér, men måske kommer det ikke mig ved.
Kan man ikke være et godt minde, hvis man spørger partneren, hvad hun vil
med sit liv, og hvad hun mener, der gik galt? Det kunne jo være, det kunne
give hende fred i sjælen at få lov til at skælde lidt ud og fralægge sig
noget af ansvaret for bruddet. Med hvad ved jeg egentlig om det?
Når jeg afbryder et kammeratligt venskab, lægger jeg vægt på, at vi
mennesker er forskellige, og selvom jeg ikke længere har det godt med
venskabet, kan det lige så godt skyldes mine begrænsninger som begrænsninger
hos den anden part, og det er der ikke noget galt i.
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3efc9fff$0$97198$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>
> Det var da først, da jeg var flyttet hjemmefra som 22-årig, jeg følte, jeg
> havde overskud til piger, og det er noget for sent at være usikker.
Ja det er jo det, på¨trods af at nogen altid prædiker "det er aldrig
forsent" så ved jeg snart ikke...
> Det er ikke så meget et problem, at det gør mig usikker på mig selv, når de
> andre, jeg omgås, antyder, jeg er mentalt retaderet, og jeg derfor med
> mellemrum søger professionel hjælp for at få en ny mentalundersøgelse.
Så ville jeg da også holde op med at opgås dem! (Med mindre du ligefrem
går og sutter på brandhanerne for a chekke for rum invasion!)
Jeg så et interview med den amerikanske skuespiller Freddie Prinze Jr.,
på Letterman tror jeg det var, og bed mærke i denne sætning:
"I used to be called weird and retarded and now i'm creative and
artistic"
Med andre ord, han blev mobbet og folk syntes han var mærkelig, indtil
han fandt sin rigtige hylde. Måske skulle du skrive en bog?
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
> Det er nu ikke dér, PerX og jeg er uenig med dig. Per og jeg mener bare
> også, at vores følelser betyder noget, og vi ikke er nødt til at give særlig
> opmærksomhed til alle, der vælger at give os opmærksomhed. Valget må være
> gensidigt.
>
Yep!
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
>
> Der hvor du, Per og jeg åbenbart er uenige, er at jeg ikke lader mine
> personlige drømme og forventninge stå i vejen for andre muligheder
> at opnå det jeg drømmer om og forventer mig af livet, for mig skal der
> ikke være en spesefik vej/måde at gøre det på, for mig bliver et
> menneske, der viser mig interesse, interessant og jeg vil gerne udforske
> hvorfor, måske er det netop det menneske, der kan bringe mig frem
> til det jeg drømmer om, håber på, ønsker mig, måske ikke :-)
Det lyder knap så offensivt når du udlægger det på den måde, men samtidig
lyder det ikke som noget jeg kan genkende. Med mindre selvfølgelig det
er et spørgsmål om opfattelse. Mener du kun i forhold til kvinder eller
sådan generelt? Fx, når jeg en sjældent gang bliver spurgt om jeg vil med
i byen siger jeg nej, måske fordi jeg ikke har lært "at gå i byen", har
ikke lært hvorfor det skulle være fedt - jeg syntes det er gudsjammerligt
kedeligt, og de gange hvor jeg ikke helt har kunne undgå det har jeg
siddet og skævet til uret og tænkt på hvornår man høfligt (der var den
igen, du skal aldrig være dig selv, vær som de andre vil, eh? ;) kunne
tillade sig at gå. Jeg har andet at lave, bedre at lave. Er det så der du
mene man skal tvinge sig at gå med uanset om man har lyst eller ej?
> Den første forudsætning for at blive elsket er, at man kan
> accepter og elske sig selv ( Holde sig selv ud, hvile i sig
> sel, være tilfreds med den man er )
Tilføjer du det i parentesen for at tage brodden af "elske sig selv"?
Fordi jeg er ikke sikker på jeg "elsker mig selv", for mig er det lidt en
non sequitur, en følelse af nonsens, jeg kan elske en anden men da ikke
mig selv (lige så lidt som jeg kan kysse mig selv på munden)
>
> Jeg vil gerne holde op med at ryge, Gud vil jeg da ej, for så
> var jeg stoppet for 40 år siden, da det var vigtigere for mig
> at få smøger end mad, hvis jeg kun havde råd til en af tingene.
Der er en generel holdning om at folk ryger af psykiske årsager, men den
er du ikke med på går jeg ud fra? *G*
PerX ...
kirs...@bernau.dk says...
> In article <3efb95a1$0$97258$edfa...@dread12.news.tele.dk>,
> h...@madsen.mail.dk says...
>
> > Der hvor jeg vil hen er, luk andre ind i dit indre univers, tro på,
> > de er ærlige når de ønsker at blive lukket ind, DE kan aldrig skuffe
> > eller svigte dig, kun dine forventninger, dine drømme og fantasier
> > gør de det, var det dem der var forkerte, ikke det menneske der søgte
> > dig.
> Jeg har fulgt denne tråd fra sidelinjen - den her måtte jeg dog
> simpelthen bare kommentere. Jeg kan ikke andet end beundre dit
> udgangspunkt i dit møde med andre mennesker. Hvor ville jeg dog ønske,
> at det var normen for os alle.
>
Ahh! Så Henning taler KvindeSprog - det er derfor han er hit i den anden
lejer *G*
Boerge Rahbech Jensen
> Ahh! Så Henning taler KvindeSprog - det er derfor han er hit i den anden
> lejer *G*
Henning er psykoterapeut i sin fritid, og jeg har en mistanke om, at han har
lært at skrive de rigtige ord, uden han nødvendigvis selv helt lever op til
dem.
Jeg fornemmer, han har meget svært ved at acceptere, at du og jeg faktisk
tillader os at stille nogle krav til de piger, vi vil have noget med at
gøre. I så fald er han ikke mindre fordømmende end alle andre.
Boerge Rahbech Jensen
"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> Fx, når jeg en sjældent gang bliver spurgt om jeg vil med
> i byen siger jeg nej, måske fordi jeg ikke har lært "at gå i byen", har
> ikke lært hvorfor det skulle være fedt - jeg syntes det er gudsjammerligt
> kedeligt,
Jeg har det på nogenlunde samme måde, men nogle gange har jeg alligevel
været med ude og drikke en fyraftensøl, når jeg alligevel ikke har haft
noget bedre at tage mig til. Det er jo også jammerligt kedeligt at sidde
alene hjemme.
> og de gange hvor jeg ikke helt har kunne undgå det har jeg
> siddet og skævet til uret og tænkt på hvornår man høfligt <klip>
> tillade sig at gå.
Det har jeg også gjort mange gange, hvor jeg følte mig udenfor ved, at der
ikke var nogen, der gad snakke med mig. Inden da prøver jeg at gå helhjertet
ind i det, jeg går ind på, og hvis det ikke ser ud til at lykkes, går jeg
hjem, når jeg kan finde en god anledning til det.
For at løse det problem, besøger jeg mest kulturarrangementer og
aktiviteter, hvor jeg kan få en god oplevelse alene, selvom jeg ikke snakker
med andre mennesker. Det begrænser risikoen for, at turen er spildt.
> Tilføjer du det i parentesen for at tage brodden af "elske sig selv"?
> Fordi jeg er ikke sikker på jeg "elsker mig selv", for mig er det lidt en
> non sequitur, en følelse af nonsens, jeg kan elske en anden men da ikke
> mig selv (lige så lidt som jeg kan kysse mig selv på munden)
Jeg har lidt den samme følelse, men efter Hennings definition tror jeg
faktisk, jeg accepterer og elsker mig selv. I hvert fald kan jeg holde mig
selv så meget ud, at jeg ikke er nødt til at acceptere alt den opmærksomhed,
jeg kan få, men kan tillade mig at være kræsen. For mig begynder det at se
ud til, at det er Henning, der har svært ved at holde sig selv ud, og derfor
føler sig nødsaget til at belære andre ved at være psykoterapeut for dem.
Som terapeut kan man dække sig ind under en masse psykologisk viden og hæve
sig over klienternes problemer til en position, hvor det kun er "de andre",
der har problemer. Grunden til, jeg ikke vil være psykoterapeut, er, at jeg
ikke vil have den autoritet over andre menneskers liv.
Henning
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> news:MPG.1967ac406...@news.usenetserver.com...
>
>> Ahh! Så Henning taler KvindeSprog - det er derfor han er hit i den
>> anden lejer *G*
>
> Henning er psykoterapeut i sin fritid, og jeg har en mistanke om, at
> han har lært at skrive de rigtige ord, uden han nødvendigvis selv
> helt lever op til dem.
Jeg er det da også på mit arbejde, når det byder sig :-)
> Jeg fornemmer, han har meget svært ved at acceptere, at du og jeg
> faktisk tillader os at stille nogle krav til de piger, vi vil have
> noget med at gøre. I så fald er han ikke mindre fordømmende end alle
> andre.
Ja men stil bare krav, men giv dog kvinden en schangse for at vise
hvem hun er og hvad hun vil, der ud fra kan man så se om der er
noget at bygge et forhold på :-)
Hvorfor tror du ikke, at jeg ikke krav har til min partner i et forhold?
Men jeg vil nu ikke kalde det for krav, men et fælles mål for
hvordan vi vil leve sammen og arbejde på at nå de mål i
fællesskab, tilpasse os hinanden så meget det er muligt uden
at give køb på vores personlighed og individualitet, uden
at give køb på vores individuelle frihed til at tro, mene og
handle i overensstemmelse med de enkelt individder vi er.
Allerede i de første uger, finder man ( jeg) og kvinden ud
af om vi kan leve med hinanden og fortsætte med at føle
kærlighed og respekt for hinanden frem over, ingen siger,
det er for resten af livet, men det er udgangspunktet, men
da vi mennesker ikke er statiske, vil det kunne ske, at man
"vokser fra hinanden" Det er så det og så må man tage
konsekvensen af det og slutte forholdet, hvis man ikke
kan finde et nyt ståsted i et ændret fællesskab.
Min kone har gennemgået en radikal personlig udvikling
i de 27 år vi har kendt hinanden, hun både er og ikke
længere er, den samme kvinde som jeg forelskede mig i.
Ændringern er ikke bare sket langsomt og umærkelig, men
ofte i spring, hvor jeg har skullet gøre en aktiv indsats for
at følge med og indstille mig på "den nye kone" hvilket
er intenst og spændende at gøre, lige i øjeblikket, hvor
hun de næste 3 år skal studere, kan jeg forvente endnu
en markant udvikling, som jeg ser frem til med spænding
og forventning, da det helt sikkert vil medføre nogle
ændringer i vores indbyrdes forhold, hvilket jeg ser som
posetivt. Der har været perioder i vores samliv, hvor jeg
følte hun " løb fra mig " og derfor skulle " vågne op " og
selv gøre en indsats for at matche hendes udvikling.
MVH
Henning
Henning
> Hej Henning :-)
Hej Kirstine :-)
> Jeg har fulgt denne tråd fra sidelinjen - den her måtte jeg dog
> simpelthen bare kommentere. Jeg kan ikke andet end beundre dit
> udgangspunkt i dit møde med andre mennesker. Hvor ville jeg dog ønske,
> at det var normen for os alle.
Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen *G*
Men når det gælder mine medmennesker, forventer jeg
at de som udgangspunkt er mig posetivt stemt når de
tager kontakt til mig, jeg er bund naiv, hvad det angår
uden derfor at være blind for, at jeg kan blive røvrendt
og forsøgt udnyttet, men jeg lader mig ikke udnytte,
jeg markerer da mit territorie som de fleste andre,
jeg er ikke tosse-god *G*
I mit arbejde har jeg også med mordere og voldsmænd
at gøre, jeg læser næsten aldrig deres journaler før de
bliver indlagt på afsnittet, jeg møder dem som ubeskrevne
sider i en bog og danner mig mit indtryk af dem som
personer, når det er på plads, læser jeg om dem, men
deres psykiatriske diagnose, fortæller mig noget om
hvilke måder jeg bør møde dem på den første gang.
Mvh
Henning
Henning
Og hvad så? Kan du ikke stå inde for hvem og hvad du er?
Så længe du kan stå inde for dig selv, er der vel ingen
"hemmeligheder" der ikke tåler dagens lys?
De hemmeligheder jeg ikke kan stå inde for, forbliver
under alle omstændigheder hemmeligheder for alle andre,
der er faktisk kun eet menneske, som jeg overhovedet
ikke har nogle hemmeligheder for, det er min kone, selv
om jeg ikke fortæller hende alt, så er det ikke hemmeligt,
for hun har min ubegrænsede tillid, det er mere i retning
af, at jeg ikke tænker over det, hvis jeg ikke fortæller
et eller andet, men det sker da alligevel, at hun siger:
Det har du da aldrig fortalt? Og jeg undres over at jeg
ikke har sagt det før :-)
MVH
Henning
Henning
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3efc941c$0$97159$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Jeg tror ikke, vi er så forskellige endda på det område. Jeg bruger
> bare mere mine følelser til at vurdere karakteren af interessen og
> dernæst om mennesket er interessant nok til, at der er noget godt at
> bygge videre på. Jeg har oplevet, at både min far og min ældste bror
> blev underkuet af mentalt stærke og intellektuelt svage kvinder, og
> jeg har selv oplevet kvinder, som har prøvet at holde mig nede for at
> kunne hæve sig selv. Den pris ønsker jeg ikke at betale for et
> parforhold.
Du vil heller ikke kunne se min bagdel for bare skosåler, hvis
jeg kom ud for en kvinde der forsøgte at dominere mig, jeg giver
ikke køb på min personlige frihed, du ikke væk *G*
> Jeg har altså en klar fornemmelse af det ønskede udgangspunkt, men
> derefter har jeg en forventning om, at vi kan udvikle os sammen ved
> at begge parter skiftes til at give og tage. Det har jeg haft ganske
> gode erfaringer med tidligere, men det kræver et meget ligeværdigt
> forhold. Det betyder også, at mine første overvejelser går i retning
> af, om vi kan finde noget at mødes om.
Det er jo foudsætningen for parforholdet, men hvor du åbenbart
begynder at overveje, ovevejer jeg ikke, når kemien passer, så
lader jeg det komme an på det aktuelle samvær og lader det
fortælle mig om vi har de fællesnævner der kan betinge at
der er noget at bygge på, for mig er den stormende forelskelse
ikke væsentlig, men den stille og rolige udvikling, hvor jeg
føler større og større kærlighed og respekt, det grundlag der
er at bygge parforholdet på :-)
>> Når du trækker dig fra en kvinde du er interesseret i, når hun
>> viser interesse for dig, kan det være, fordi du i grunden ikke
>> ønsker at ændre på det og de valg du har truffet for dig selv.
>
> Det kan da godt være, det er grunden, selvom det føles mere som en
> usikkerhed om, hvad der sker, og hvad jeg kan tilbyde hende.
Du har dig selv at tilbyde og det er nok og ikke yderligere
spekulationer værd, hun skal nok sige til, hvis hun ikke kan
bruge det du er og har, vælg usikkerheden fra og tro på,
at du har det der skal til i den givne situation.
Har min kone brug for jeg lytter, så gør jeg det,
har hun brug for at jeg slår i bordet og siger stop,
så gør jeg det, forholdet kan ikke planlægges, det er
stort set hele tiden at spille efter gehør eller spille
de kort ud man nu engang har i den givne situation.
MVH
Henning
Boerge Rahbech Jensen
> Boerge Rahbech Jensen wrote:
> > Henning er psykoterapeut i sin fritid, og jeg har en mistanke om, at
> > han har lært at skrive de rigtige ord, uden han nødvendigvis selv
> > helt lever op til dem.
>
> Jeg er det da også på mit arbejde, når det byder sig :-)
Men det er vel ikke det, du er ansat til? I så fald vil jeg alligevel
betragte det som fritidsbeskæftigelse, selvom det kan foregå i arbejdstiden.
> Ja men stil bare krav, men giv dog kvinden en schangse for at vise
> hvem hun er og hvad hun vil, der ud fra kan man så se om der er
> noget at bygge et forhold på :-)
Nogle gange fremgår det ganske tydeligt fra første øjeblik, at hun
repræsenterer noget, jeg ikke vil rodes ud i.
Som bekendt er jeg både ensom og arbejdsløs og kan derfor være prototypen på
en social taber. Da jeg ikke har lyst til at udvikle en taberadfærd med
diverse misbrug og indestængte frustrationer, prøver jeg at
undgå de miljøer, hvor det er udbredt. Derfor afviser jeg meget hurtigt
kvinder, der udviser en adfærd, som jeg prøver at tage afstand fra.
Jeg kan huske, jeg snakkede med terapeuten om det på et tidspunkt, hvor jeg
gik i gruppeterapi oven over alkoholambulatoriet på Psykiatrisk Hospital i
Århus. Hun kunne ikke anbefale, at jeg prøvede at løse mine problemer med
alkohol, selvom jeg kunne føle mig tiltrukket af fællesskabet blandt
alkoholikere eller narkomaner. Hun syntes vist egentlig, det viste mental
styrke, at jeg trods store sociale problemer ikke var misbruger.
Dernæst tager jeg hurtigt afstand fra de kvinder, som viser sig kun at vise
mig opmærksomhed for at hjælpe mig med mine personlige problemer, og kun
respekterer mine valg, når det passer med deres egne idéer. Det går især
galt, når dem, der ønsker at hjælpe mig, har andre mål, end jeg selv har, og
dermed leder mig af en vej, jeg ikke ønsker at gå. Det kan være terapeuten,
der mener, jeg skal være mere selvoptaget, selvom jeg har passet mig selv i
mange år. Det kunne også være min tidligere veninde, som jeg mødte i en
terapigruppe, og som benægtede, vi kom sammen, selvom vi var sammen mindst
en gang om ugen, og det ene øjeblik gjorde opmærksom på sin tilstedeværelse,
når jeg fortalte om min drømmepige, for dernæst at afvise mine tilnærmelser
med henvisning til, hun var lesbisk, og vi absolut ikke kom sammen. Da det
eneste, vi havde fælles, var psykiske problemer, afbrød jeg forholdet for
nogle år siden. Som nævnt tidligere afviser jeg også kvinder, der vader ind
over mine grænser, som f.eks. en stor, overvægtig pige, jeg mødte tilfældigt
ved et busstoppested for nogle år siden, som uden videre fortalte mig, at
hun ville føde mine børn. Jeg vil ikke have noget at gøre med den type
desperate kvinder, som tydeligvis ikke har styr på deres liv, da jeg har
problemer nok med mit eget liv.
> Hvorfor tror du ikke, at jeg ikke krav har til min partner i et forhold?
Fordi du har givet udtryk for noget andet.
Boerge Rahbech Jensen
> Du vil heller ikke kunne se min bagdel for bare skosåler, hvis
> jeg kom ud for en kvinde der forsøgte at dominere mig, jeg giver
> ikke køb på min personlige frihed, du ikke væk *G*
< klip >
> Det er jo foudsætningen for parforholdet, men hvor du åbenbart
> begynder at overveje, ovevejer jeg ikke, når kemien passer,
Nu synes jeg, du begynder at modificere dine tidligere udtalelser. Det er
åbenbart alligevel ikke nok, at pigerne viser dig opmærksomhed. Dermed er
den store forskel nok, hvilke kvinder PerX, jeg og du får opmærksomhed fra.
Det skal såmænd nok vise sig, at du har en stor fordel ved at have den
tidlige erfaring med piger, som Per og jeg ikke har. Det gør en forskel, om
man skal famle sig frem som voksen i stedet for at famle sig frem som barn
og teenager. Voksne kan ikke slippe godt fra meget af det, børn og unge
slipper godt fra.
> så
> lader jeg det komme an på det aktuelle samvær og lader det
> fortælle mig om vi har de fællesnævner der kan betinge at
> der er noget at bygge på,
Det kan du kun gøre, fordi du har den fornødne erfaring fra din opvækst.
PerX og jeg mangler den erfaring og er derfor nødt til at trække på andres
erfaring i f.eks. denne gruppe for at finde ud af, hvad vi skal gøre for at
komme videre, hvis vi finder ud af, der er noget at bygge på. Metaforisk
nytter det ikke meget, at man prøver at bygge med munkesten, hvis pigen
kommer med materialer til et træhus. :-)
> Du har dig selv at tilbyde og det er nok
Flotte ord uden indhold.
> Har min kone brug for jeg lytter, så gør jeg det,
> har hun brug for at jeg slår i bordet og siger stop,
Jamen, det er fint nok, når du har en kone. Det er jo ikke dér, PerX og jeg
har problemer. Vi roder med de problemer, du rodede med som 9-årig, da du
var ved at få din første kæreste. Kan du huske din usikkerhed fra den tid?
Kan du overhovedet forstå, voksne mennesker kan have den samme usikkerhed,
fordi vi endnu ikke har haft de første kærester? Jeg tvivler. For mig ser
det ud til, at du tror, du forstår os, fordi du husker dine mange skuffelser
i teenageårene, men du glemmer, at du faktisk havde flere kærester, og så
måske ikke dem, der var værre stillet end dig. Du har sikkert også gået i
skole med såkaldte tabere og nørder, som stort set kun kunne bruges som ofre
for drillerier, gik i det forkerte tøj og brugte det meste af fritiden
hjemme ved familien.
Kirstine
h...@madsen.mail.dk says...
Hej Henning :-)
> Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen *G*
Ved det...må tilskrives et anfald af ukontrolleret optimisme ;-)
> Men når det gælder mine medmennesker, forventer jeg
> at de som udgangspunkt er mig posetivt stemt når de
> tager kontakt til mig, jeg er bund naiv, hvad det angår
> uden derfor at være blind for, at jeg kan blive røvrendt
> og forsøgt udnyttet, men jeg lader mig ikke udnytte,
> jeg markerer da mit territorie som de fleste andre,
> jeg er ikke tosse-god *G*
Netop den balance, du her beskriver, er den, som jeg personligt i hvert
fald meget gerne ville være i stand til at finde.
> I mit arbejde har jeg også med mordere og voldsmænd
> at gøre, jeg læser næsten aldrig deres journaler før de
> bliver indlagt på afsnittet, jeg møder dem som ubeskrevne
> sider i en bog og danner mig mit indtryk af dem som
> personer, når det er på plads, læser jeg om dem, men
> deres psykiatriske diagnose, fortæller mig noget om
> hvilke måder jeg bør møde dem på den første gang.
Det kan jeg godt nikke genkendende til. Jeg oplever også i mit arbejde,
at jeg opnår en langt bedre kontakt og dermed bedre er i stand til at
hjælpe, når jeg møder familier og børn uden at være forudindtaget af
andres observationer.
PerX ...
brah...@post8.tele.dk says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> news:MPG.1967abc98...@news.usenetserver.com...
>
> > Fx, når jeg en sjældent gang bliver spurgt om jeg vil med
> > i byen siger jeg nej, måske fordi jeg ikke har lært "at gå i byen", har
> > ikke lært hvorfor det skulle være fedt - jeg syntes det er gudsjammerligt
> > kedeligt,
>
> Jeg har det på nogenlunde samme måde, men nogle gange har jeg alligevel
> været med ude og drikke en fyraftensøl, når jeg alligevel ikke har haft
> noget bedre at tage mig til. Det er jo også jammerligt kedeligt at sidde
> alene hjemme.
Det ved jeg så ikke om jeg syntes, for mig flyver tiden forbi når jeg er
alene hjemme.
PerX ...
h...@madsen.mail.dk says...
> kan jeg forvente endnu
> en markant udvikling, som jeg ser frem til med spænding
> og forventning,
Det er jo så der hvor du er heldig, at du syntes det er spændende - jeg
ville nok ikke bryde mig om for mange forandringer.