iriterende problem
anne
jeg har et lille problem:
ligesom mange andre kvinder så barberer jeg mig ret tit "dernede" (bikini),
men en gang imellem får jeg en iriterende byld lige under skridtet. For
nogle år siden fik jeg fjernet sådan en og det er ikke noget jeg vil gøre
igen (det blev bare til et større og ret grimme ar).
Er der nogen der har problemer med ovenstående og evt. en løsning? :-)
mvh anne
Puk
news:3cb20b33$0$12074$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej Anne :o)
> ligesom mange andre kvinder så barberer jeg mig ret tit
"dernede" (bikini),
> men en gang imellem får jeg en iriterende byld lige under
skridtet. For
> nogle år siden fik jeg fjernet sådan en og det er ikke noget
jeg vil gøre
> igen (det blev bare til et større og ret grimme ar).
> Er der nogen der har problemer med ovenstående og evt. en
løsning? :-)
Jeg har prøvet præcis det samme. For mig fører barbering i
skridtet tit til små indgroede hår, små bumser og så engang
imellem de her større byld-agtige tingester som gør ondt som en i
heleved og absolut ikke er særligt kønne. Løsningen for mig er
simpelthen ikke at barbere mig i skridtet. En ting er at trimme
lidt af og til, når jeg skal optræde i bikini eller til tider
fjerne lidt mere som en del af en seksuel leg, men fandme om jeg
vil rende rundt og have ondt sådan helt generelt.
Der er dem der mener, at det er bedre at vokse men det er da
forbundet med en del smerter lige når man gør det og igen, det
gider jeg simpelthen ikke.
Iøvrigt synes jeg det klør som bare faen når hårene vokser ud
igen og hvis området skal bevares rigtig glat skal det i mit
tilfælde barberes hver evig eneste dag, hvilket så igen bare
fører til mere irritation og større risiko for de indgroede hår,
bumser og endelig bylder.
Mit råd til dig er altså at droppe det der med barbering i
skridtet. Og nej du er ikke alene. Der er i hvert fald dig, mig
og min bedste veninde, som har den slags problemer med barbering
i skridtet.
Hyg sig så vældigt
Puk :o)
Chokmah Dog Fever
>Er der nogen der har problemer med ovenstående og evt. en løsning?
Hmm min auverent bedre ½ del bruge et hård fjerenings midel - det gik
smerte frit !
jeg har foriøvrig selv prøvet at fjerne en sådan byld som barbering
kan medføre under armen på en bekendt de er yderste *delikate*
og det gør hjertens skærene ondt at få dem fjernet - men i detalier
man skal først ha slåed huld på bylllen det giver sådan et lille smeld
så står der en bladning af noget der ligner materie og lidt råden blod
ud i en stråle .... så atger man en pensiet og begynder og grave i
såret til man finder det indadgroed hård ... en fin lille lys sag sag
meget tyndt der så rygges ud af såret hvroefter det renses med sæbe og
sprit i nogen dage også er det fint igen :-)
Mv
Bo
--
http://www.chokmah.dk/
No Tame dog is gonna take my bone (Lou Reed)
You've got to be honest to live outside the law (Dylan)
http://www.atlyrics.com/m/marilynmanson/page16.htm
Mirian
Hej Anne jeg har også haft det problem så jeg valgte simpelthen af droppe
det med at barberer mig dernede da jeg ikke gad døje med bumser og kløe etc.
Til gengæld bruger jeg nu min kæreste skæg trimmer til at trimme hårene så
korte forneden at "han" næsten ikke mærker jeg har hår dernede. Desuden er
hårene så også stadig bløde selvom de kun er 1 millimeter korte.
MVH Mirian
Anne Carstensen
Hej Anne...
Jeg kender så udemærket dit problem. Jeg har løst det ved at smøre det
nybarberede sted med creme - jeg bruger en med tea tree oil i; hvovedsagen
er at der ikke er for meget parfume i - det virker i hvert fald hos mig -
jeg får kun et indgroet hår i ny og næ...!!
Mvh Anne
Hanne L
> "anne" <zp1...@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:3cb20b33$0$12074$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej Anne :o)
> > ligesom mange andre kvinder så barberer jeg mig ret tit
> "dernede" (bikini),
> > men en gang imellem får jeg en iriterende byld lige under
> skridtet. For
> > nogle år siden fik jeg fjernet sådan en og det er ikke noget
> jeg vil gøre
> > igen (det blev bare til et større og ret grimme ar).
> > Er der nogen der har problemer med ovenstående og evt. en
> løsning? :-)
> Jeg har prøvet præcis det samme. For mig fører barbering i
> skridtet tit til små indgroede hår, små bumser og så engang
> imellem de her større byld-agtige tingester som gør ondt som en i
> heleved og absolut ikke er særligt kønne. Løsningen for mig er
> simpelthen ikke at barbere mig i skridtet. En ting er at trimme
> lidt af og til, når jeg skal optræde i bikini eller til tider
> fjerne lidt mere som en del af en seksuel leg, men fandme om jeg
> vil rende rundt og have ondt sådan helt generelt.
Det kan jeg så sandelig godt forstå.
Jeg har ikke ovenstående problemer, men I har da fået mig
til at tænke på, om de problemer, jeg har, kan skyldes, at jeg
barberer mig?
Som jeg for længe siden skrev, får jeg somme tider revner
dernede og vokser så sammen. Bla er de indre skamlæber
vokset sammen med de ydre. Jeg har somme tider mareridt
om at være vokset helt sammen. Hjælp! Min gynækolog siger,
det skyldes en overproduktion af streptokokker, som vi alle har
i mindre målestok. Og da jeg ikke kan tåle penicillin, kan det ikke
slås effektivt ned, når der sker igen.
Gad vidst, om min interference med barbering dernede forværrer
det?
> Der er dem der mener, at det er bedre at vokse men det er da
> forbundet med en del smerter lige når man gør det og igen, det
> gider jeg simpelthen ikke.
Never in a lifetime!
> Iøvrigt synes jeg det klør som bare faen når hårene vokser ud
> igen og hvis området skal bevares rigtig glat skal det i mit
> tilfælde barberes hver evig eneste dag, hvilket så igen bare
> fører til mere irritation og større risiko for de indgroede hår,
> bumser og endelig bylder.
Jeg oplevede, at det kløede, når de voksede ud, efter jeg havde fået
dem fjernet under min første fødsel, hvilket bla var grunden til, at jeg
holdt mig tilbage fra at gøre det senere. Men jeg har aldrig oplevet det
nu, hvor jeg fjerner dem med regelmæssige mellemrum. Jeg gider ikke
gøre det hver dag, så de får lov til at vokse ud indimellem. Så meget
desto større er overraskelsen og fornøjelsen hos kæresten, når jeg
har gjort det.
Venlig hilsen
Hanne L
Monique Hansen
Vil bare lige sige at min veninde har været til længen i dag præcist med
sammen problem. Hun fik at vide det var en kirtel der var gået betændelse i
og har fået pencilin for det.
Mange hilsner
Monique
"anne" <zp1...@msn.com> skrev i en meddelelse
news:3cb20b33$0$12074$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Chokmah Dog Fever
¨
HI Moniqe
kik lige på den her :http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html
skirv under det du svare på skær det væk som du ikke svare på -
ireterene i starten - men når man vender sig til det tæt på
vanedanende og gør indlæg langt mere overskuelige !
>Hej Anne,
>Vil bare lige sige at min veninde har været til længen i dag præcist med
>sammen problem. Hun fik at vide det var en kirtel der var gået betændelse i
>og har fået pencilin for det.
havde hun fåed en kirtel infetion ved intim barbering ?
ja dte kan da godt være .... men gør dog som Mirrian skriver brug en
skæg trimer - der er jo f.eks også en en grund itl at maneg mænd
bruger barbersprit i ansigetet det er ikke bare for ta dte skal luget
herligt men simpelthænd fordi det er desinficerene ellers brug et hård
fjerner midel , hvis der ikke kommer en alergisk reaktion - så er det
well den næst bedste løsning - grundligene en barbering er ikke bare
en barbering - man vil med blad ALTID KOMME til at fjerne et lag hud
der så vil være sårbart over for infektion og et trusse milijø er mere
tropisk ind de fleste andre steder på kropen hvorfor inefeksions
betingelserner er mere optimale !
Mv
Bo
Der eller har det lidt svært med de her tråde men når folk lige frem
bliver d¨årlieg så er det jo en anden snak :-)
Puk
news:a8uk5b$isu$1...@sunsite.dk...
Hej Hanne :o)
[SNIP]
> Det kan jeg så sandelig godt forstå.
Ja forestil dig hvor ondt det gør at have sådan en byld lige i
overgangen mellem lår og ydre skamlæber og så tage trusser og
bukser på og cykle ned for at købe ind. Det er absolut ikke spor
sjov og så må kæresten altså synes hvad han vil om barbering, det
kunne ikke rage mig langsommere *G*.
> Jeg har ikke ovenstående problemer, men I har da fået mig
> til at tænke på, om de problemer, jeg har, kan skyldes, at jeg
> barberer mig?
Hmmm, måske. Det er da vel værd lige at spørge lægen.
> Som jeg for længe siden skrev, får jeg somme tider revner
> dernede og vokser så sammen. Bla er de indre skamlæber
> vokset sammen med de ydre. Jeg har somme tider mareridt
> om at være vokset helt sammen. Hjælp! Min gynækolog siger,
> det skyldes en overproduktion af streptokokker, som vi alle har
> i mindre målestok. Og da jeg ikke kan tåle penicillin, kan det
ikke
> slås effektivt ned, når der sker igen.
> Gad vidst, om min interference med barbering dernede forværrer
> det?
Det lyder bestemt heller ikke spor skæg. I dine sko ville jeg
nok lige spørge gynækologen. Umiddelbart skulle man jo tro, at
han/hun selv ville tænke på at nævne det, men sådan nogle er jo
også mennesker.
> Never in a lifetime!
Bare tanken om at rive hårene i skridtet ud med sådan en
voksstrip eller som nogle gør få det lavet af en professionel er
nok til at få mig til at sværge aldrig at gøre det. Og det
uanset om så hele klodens mandlige befolkning bestemte sig for at
mene, at sådan skulle det være.
> Jeg oplevede, at det kløede, når de voksede ud, efter jeg havde
fået
> dem fjernet under min første fødsel, hvilket bla var grunden
til, at jeg
> holdt mig tilbage fra at gøre det senere. Men jeg har aldrig
oplevet det
> nu, hvor jeg fjerner dem med regelmæssige mellemrum. Jeg gider
ikke
> gøre det hver dag, så de får lov til at vokse ud indimellem. Så
meget
> desto større er overraskelsen og fornøjelsen hos kæresten, når
jeg
> har gjort det.
Jeg synes altid det klør når de vokser ud og jeg ender også altid
med et par små bumser og knopper (færre når jeg ligger i bad i
timevis forinden, men det hvem har tid til det hele tiden *G*).
Så jeg har simpelthen droppet det helt og aldeles. Lidt trimning
som sagt til turene i bikini men mere bliver det ikke til.
Emnet i sig selv er faktisk nok til at give mig knopper. Med det
mener jeg, at hver gang jeg hører eller læser om mænd der udtaler
sig om, hvordan kvinder skal se ud og være desto gladere bliver
jeg for at være single og desto mindre lyst får jeg til
overhovedet at finde sammen med en mand. Jeg er SÅ træt af at
høre om alle de krav som kærester skal leve op til. Jeg synes
faktisk der er rigeligt med krav i min hverdag i form af job,
venner og familie og er ikke spor ivrig efter at udvide med
flere. Og sørgeligt som det eventuelt måtte lyde for andre, så
forbinder jeg i stigende grad mænd og kæresteri med fuldstændige
latterlige krav som det forventes at man lever op til. Selv
synes jeg naturligvis ikke det er sørgelig for jeg er både glad
og lykkelig med det liv jeg har. Jeg savner ikke noget og har
ikke lyst til at ændre på noget i nævneværdig grad for at gøre
plads til en mand. Så jeg er steget af ræset. Skulle jeg mod al
forventning rende ind i en mand som lige præcis passer ind, så
vil han være velkommen, men han skal nok være temmelig
overbevisende før jeg tror på, at han reelt passer lige ind og
ikke bare skal have skoen indenfor døren for så at begynde at
ændre det hele.
Og ja........den slags er præcis hvad jeg får associationer til,
hver gang jeg læser mænd skrive at piger skal barbere sig i
skridtet, være til høje hæle og teltture, sjove uden at tage
rampelyset fra dem selv, sødere end noget andet uden at være det
mindste smule naive etc etc. Jeg tager mig simpelthen til
hovedet og tænker at de sgu da er godt dumme, hvis de tror, at
jeg hopper med på den galej *G*
Vanillepigen
news:4a_s8.13785$567.7...@news000.worldonline.dk...
Hej Puk
> Bare tanken om at rive hårene i skridtet ud med sådan en
> voksstrip eller som nogle gør få det lavet af en professionel er
> nok til at få mig til at sværge aldrig at gøre det.
Heller ikke jeg synes det lyder specielt fedt.
> Og det
> uanset om så hele klodens mandlige befolkning bestemte sig for at
> mene, at sådan skulle det være.
De kan da rende og hoppe ;o)
I hvor mange hundrede år har kvinder ikke underkastet sig smerte, ubehag og
ubevægelighed, fordi noget var på mode?!
> Emnet i sig selv er faktisk nok til at give mig knopper. Med det
> mener jeg, at hver gang jeg hører eller læser om mænd der udtaler
> sig om, hvordan kvinder skal se ud og være desto gladere bliver
> jeg for at være single og desto mindre lyst får jeg til
> overhovedet at finde sammen med en mand. Jeg er SÅ træt af at
> høre om alle de krav som kærester skal leve op til.
Jeg har på fornemmelsen, at det er de mænd der ikke har en kæreste, der
stiller alle disse krav. På en eller anden måde er den potentielle kæreste
Kvinden - for nogle mænd - blevet idealiseret i en sådan grad, at ingen
*levende* kvinde kan leve op til deres forventninger og krav. Tro mig jeg
kender til flere eksempler på notoriske ungkarle, der er sådan. De får da et
chok den dag de møder en "ægte" kvinde, med pms, menstruation,
menstrationssmerter, bylder i skridtet og hår på benene eller hvad vi
kvinder nu kan risikere at rende rundt og gemme på.
Jeg synes
> faktisk der er rigeligt med krav i min hverdag i form af job,
> venner og familie og er ikke spor ivrig efter at udvide med
> flere. Og sørgeligt som det eventuelt måtte lyde for andre, så
> forbinder jeg i stigende grad mænd og kæresteri med fuldstændige
> latterlige krav som det forventes at man lever op til.
Jeg synes faktisk på mange måder, at det med hensyn til det kropslige og
signaler og alt det var en letteste at få en kæreste. Men det er måske også
fordi Mark er afslappet på det punkt. og at vi kan joke med mine hår og hvad
jeg ellers har ;o) Og hans for den sags skyld.
Selv
> synes jeg naturligvis ikke det er sørgelig for jeg er både glad
> og lykkelig med det liv jeg har.
Så er det jo fuldstændigt ligegyldigt hvad andre mener om det.
> Jeg savner ikke noget og har
> ikke lyst til at ændre på noget i nævneværdig grad for at gøre
> plads til en mand. Så jeg er steget af ræset. Skulle jeg mod al
> forventning rende ind i en mand som lige præcis passer ind, så
> vil han være velkommen, men han skal nok være temmelig
> overbevisende før jeg tror på, at han reelt passer lige ind og
> ikke bare skal have skoen indenfor døren for så at begynde at
> ændre det hele.
Ja men kan vel kun ændre på dig hvis du selv giver ham lov til det. Måske
vil du netop være den kvinde han har brug, der ikke hopper på hvad som
helst, om jeg så må sige. Jeg håber, at det giver mening for jeg udtrykker
mig vist ikke særlig præcist på denne tid af døgnet ;o)
> Og ja........den slags er præcis hvad jeg får associationer til,
> hver gang jeg læser mænd skrive at piger skal barbere sig i
> skridtet, være til høje hæle og teltture, sjove uden at tage
> rampelyset fra dem selv, sødere end noget andet uden at være det
> mindste smule naive etc etc.
Hvad er det det hedder - dobbelt standard eller sådan noget. Kvinder vil
aldrig kunne leve op til disse dobbelte krav, så hvorfor overhovedet prøve?
> Jeg tager mig simpelthen til
> hovedet og tænker at de sgu da er godt dumme, hvis de tror, at
> jeg hopper med på den galej *G*
Jeg tænker at de er da godt dumme de kvinder, der forsøger at hoppe med på
den galej ...
Desværre kan jeg ikke selv gøre mig helt fri for at prøve selv, men jeg
arbejder på sagen :o)
Mange venlige hilsener, Kristine.
Hanne L
Hej Puk
> > Det kan jeg så sandelig godt forstå.
> Ja forestil dig hvor ondt det gør at have sådan en byld lige i
> overgangen mellem lår og ydre skamlæber og så tage trusser og
> bukser på og cykle ned for at købe ind. Det er absolut ikke spor
> sjov og så må kæresten altså synes hvad han vil om barbering, det
> kunne ikke rage mig langsommere *G*.
AV!
Han ville heller ikke holde længe hos mig, såfremt han stadig
"krævede" barbering.
> Det lyder bestemt heller ikke spor skæg. I dine sko ville jeg
> nok lige spørge gynækologen. Umiddelbart skulle man jo tro, at
> han/hun selv ville tænke på at nævne det, men sådan nogle er jo
> også mennesker.
Ja, han kan da ikke have undgået at se, at jeg barberer mig.
> > Never in a lifetime!
> Bare tanken om at rive hårene i skridtet ud med sådan en
> voksstrip eller som nogle gør få det lavet af en professionel er
> nok til at få mig til at sværge aldrig at gøre det. Og det
> uanset om så hele klodens mandlige befolkning bestemte sig for at
> mene, at sådan skulle det være.
> Jeg synes altid det klør når de vokser ud og jeg ender også altid
> med et par små bumser og knopper (færre når jeg ligger i bad i
> timevis forinden, men det hvem har tid til det hele tiden *G*).
> Så jeg har simpelthen droppet det helt og aldeles. Lidt trimning
> som sagt til turene i bikini men mere bliver det ikke til.
Meget forståeligt. Det er jo meningen, det skal være til
fornøjelse, hvis man gør det, og ikke ubehag.
[snip] om mænds urimelige krav
Jeg kom til at tænke tilbage på mine tidligere kærester,
da jeg læste dit indlæg. Og kan kun komme i tanke om
3, der ikke har stillet alle mulige krav. En meget gammel
kæreste, mine to yngstes far og min nuværende kæreste.
Han har kun fremsat to "krav". At jeg ser og er sammen
med hans datter, hvilket ikke er svært, da hun er en
utroligt sød pige, og så er hun jo hans :-)
Samt, at vi ikke skændes, fordi han mener, man må kunne
snakke om tingene på en ordentlig måde. Det har betydet,
at jeg har måttet bide tungen af mig selv et par gange, men
det har jeg, med mit temperament, sikkert meget godt af
*GGG*. Det er i hvert fald utroligt befriende aldrig at blive
mødt med vrede udbrud. Det giver fred, tillid og tryghed
indeni.
Jeg vil til gengæld godt have, at vi snakker om tingene,
når de er der. Uanset om det er et fælles problem eller
noget, en af os går og tumler med indeni.
Og det er det sværeste, fordi han mener, man dybest
set er den eneste, der kan løse egne problemer.
Ligesom han har svært ved at tage tingene op, når der
er noget, selvom han er et ligeså stort snakkehoved
som mig. Han vil imidlertid meget gerne og gør helhjertede
forsøg, hvilket jeg viser og fortæller, hvor meget jeg værdsætter.
Så ikke alle mænd er håbløse. Men jeg forstår dig godt og
har selv befundet mig i samme opgivende situation tidligere.
Men da jeg ikke kan modstå en dejlig mand, er det så som så
med min principfasthed.
Og det vigtigste er da også, at du er glad og tilfreds med din
tilværelse. Så kommer der såmænd nok en mand en dag og
slår benene væk på dig også ;-)
> Og ja........den slags er præcis hvad jeg får associationer til,
> hver gang jeg læser mænd skrive at piger skal barbere sig i
> skridtet, være til høje hæle og teltture, sjove uden at tage
> rampelyset fra dem selv, sødere end noget andet uden at være det
> mindste smule naive etc etc. Jeg tager mig simpelthen til
> hovedet og tænker at de sgu da er godt dumme, hvis de tror, at
> jeg hopper med på den galej *G*
Der har jeg opdaget lettelsen ved, at min kæreste tager mig,
som jeg er og foretrækker, jeg er helt naturlig uden alle mulige
falbelader såsom makeup og fancy tøj.
Kærlig hilsen
Hanne L
Puk
news:a92f04$m6u$1...@sunsite.dk...
Hej Kristine :o)
> Heller ikke jeg synes det lyder specielt fedt.
Men der må jo være salg i det, selvom jeg slet ikke forstår det.
> De kan da rende og hoppe ;o)
> I hvor mange hundrede år har kvinder ikke underkastet sig
smerte, ubehag og
> ubevægelighed, fordi noget var på mode?!
Jep. Problemet er nok bare, at jeg bliver så frygtelig skuffet,
hver gang jeg møder denne her indstilling fra mænd om at kvinder
ingen kropsbehåring må have. Jeg vil jo frygtelig gerne tænke,
at det altså MÅ være et fåtal, som går så meget op i den slags,
men sådan virker det altså ikke, og det synes jeg er mægtig
skuffende. Ikke så meget på et personligt plan, mere sådan noget
med, at jeg vitterlig troede på at de fleste havde andre og mere
substante ting at tænke på.
> Jeg har på fornemmelsen, at det er de mænd der ikke har en
kæreste, der
> stiller alle disse krav. På en eller anden måde er den
potentielle kæreste
> Kvinden - for nogle mænd - blevet idealiseret i en sådan grad,
at ingen
> *levende* kvinde kan leve op til deres forventninger og krav.
Det tror jeg faktisk du har ret i. For mig har det så bare den
effekt, at jeg slet ikke gider bruge min tid på dem. Risikoen
for at det er sådan de tænker er nemlig så stor, at jeg slet ikke
gider bruge mine kræfter på at lære dem at kende.
Sandsynligheden for at det er det rene spild af tid er nemlig ret
stor. Og min tid er da alt for værdifuld til det. På mig virker
det fuldstændig omsonst overhovedet at skulle skænke
kønsbehåring, høje hæle eller ej osv en tanke, når jeg lærer en
ny mand at kende. Jeg synes det virker meget forstyrrende for de
ting som er langt mere betydningsfulde.
> Tro mig jeg
> kender til flere eksempler på notoriske ungkarle, der er sådan.
De får da et
> chok den dag de møder en "ægte" kvinde, med pms, menstruation,
> menstrationssmerter, bylder i skridtet og hår på benene eller
hvad vi
> kvinder nu kan risikere at rende rundt og gemme på.
Ja det tror jeg faktisk også de gør. Hvis de da får chancen for
overhovedet at møde dem. For hvis andre piger har det lidt som
mig, så stiger de af allerede inden de møder gutterne.
> Jeg synes faktisk på mange måder, at det med hensyn til det
kropslige og
> signaler og alt det var en letteste at få en kæreste. Men det
er måske også
> fordi Mark er afslappet på det punkt. og at vi kan joke med
mine hår og hvad
> jeg ellers har ;o) Og hans for den sags skyld.
Det kan jeg godt forstå. Men nu har du og Mark jo også været
sammen i noget tid. Det jeg ikke orker at bruge min tid på er
vel i og for sig "begyndelsen". Der er mange som synes, at det
er helt vidunderligt at være forelsket eller lun på en eller
anden. Det kan det også sagtens være. Men det kan i mine øjne
også være det stik modsatte. Netop være fyldt med en hel masse
overvejelser om man nu er "god nok". Jeg synes simpelthen at jeg
alt for ofte har oplevet, at det er en lettelse, når gutten ikke
længere er i billedet, hvad end vi så har nået at starte et
forhold eller bare har datet lidt. Så kan jeg ligesom slappe af
igen og bare have det rart. Ingen fuldstændigt sindsyge
overvejelser om hvilken BH der nu er den mest sexede, ingen
slæben sig selv rundt og gøre sig i stand efter løbeturen om
aftenen (fordi ingen dansk mand idag jo kan tåle at se et
joggingsæt på en kvinde med mindre hun rent faktisk er igang med
at dyrke motion), ingen tur ud at spise som skulle være hyggelig
men helst skal foregå i høje hæle og dermed ender som en plage
osv osv.
Og ja det er jo meget nemt at sige, at så kan man da bare lade
være med den slags, når man møder en gut. Men det synes jeg
faktisk er lettere sagt end gjort. For jeg kan da godt forstå,
at gutterne synes jeg er mere sexet at se på i lidt lækkert tøj
med håret sat end jeg er i et sæt joggingtøj. Det er da
indlysende. Jeg ville bare ønske at det ikke handlede så skide
meget om at være sexet, men mere om at have det rart. For der er
ingen tvivl om at jeg har det bedre i joggingtøjet efter
løbeturen og i bund og grund synes det er fuldstændig latterligt
at gøre sig selv i stand, når man alligevel bare skal hygge sig
på sofaen med en kande the.
> Så er det jo fuldstændigt ligegyldigt hvad andre mener om det.
Jep det er det da. Men jeg tænker da af og til på, om det vil
være lige så fedt at være single om 5-10 år. Om jeg ikke på et
tidspunkt vil komme til at savne intimiteten i et parforhold.
Men problemerne til den tid vil jo være præcis de samme (ja jeg
tænker faktisk, at de sgu nok er værre og så er jeg tilmed ældre,
ikke just den heldigste kombination *G*).
Ja selv nu tænker jeg, at det kunne være rart med en kæreste.
Men så er det jeg tænker på prisen og så kan jeg i den grad godt
styre mig. Også selvom prisen måske bare skal betales i
begyndelsen. Jeg ORKER det simpelthen ikke. Faktisk tror jeg,
at det er medvirkende årsag til, at jeg har meget svært ved at
forelske mig. Der er simpelthen for meget af alt det der
irrellevante som ligger i vejen som en slags filter.
> Ja men kan vel kun ændre på dig hvis du selv giver ham lov til
det. Måske
> vil du netop være den kvinde han har brug, der ikke hopper på
hvad som
> helst, om jeg så må sige. Jeg håber, at det giver mening for
jeg udtrykker
> mig vist ikke særlig præcist på denne tid af døgnet ;o)
Det giver skam mening. Men jo kun hvis jeg er i stand til netop
at holde på mit. Det synes jeg nemlig er meget lettere, når der
ikke er nogen mand i billedet overhovedet. Jeg føler mig
stærkere, smukkere, gladere (sådan jævnt gladere), mere afslappet
og rolig uden mand i billedet. Og det er da egentlig både trist
og bemærkelsesværdigt. For hele ideen med parforhold er vel
egentlig at man finder styrke i hinanden og *ikke* at det føles
som et åg.
Men står jeg så der med en gut i sigte, som jeg gerne vil gøre et
godt indtryk på, så bliver billedet jo straks mere forplumret.
For jeg vil da nødig virke stejl og kompromisløs. Så er det
tanker som, "Nå ja hvis han nu er så glad for at se mig i høje
hæle, hvorfor så ikke, det er da ikke så død vigtigt" kommer ind
på banen. Problemet er bare at der jo så hurtigt bliver mange af
dem og pludselig er det så at der er *for* mange, og det med
gutten ender med at føles mere som hårdt arbejde end som noget
rart og hyggeligt og så bakker jeg ud for det var jo slet ikke
meningen og så er det ligesom på forhånd ødelagt.
Linien mellem at indgå et kompromis og af og til gøre noget for
sin partner eller mulige partner bare for at glæde ham bliver
sløret og går lynhurtigt over i en følelse af pligt og af at det
nærmest forventes, og så stejler jeg. Lidt på samme måde som når
jeg hører folk sige eller ser folk skrive, at selvom man ikke
selv har lyst til sex, så kan man da godt lige give sin partner
en hånd. For jo det kan jeg da godt logisk se det rigtige i.
Men hvis man nu vitterlig ikke har lyst, hvorfor kan det så ikke
bare accepteres? Ligesom man accepterer at ens partner altså
bare ikke har lyst til at løbe en tur i skoven. Der var jo ingen
som kunne drømme om at sige, at det kunne man da godt lige gøre
for hinanden.
> Hvad er det det hedder - dobbelt standard eller sådan noget.
Kvinder vil
> aldrig kunne leve op til disse dobbelte krav, så hvorfor
overhovedet prøve?
Lige præcis. Og da jeg til stadighed oplever, at det altså ikke
er godt nok, hvis man ikke gider prøve, så kan jeg mærke at min
lyst til overhovedet at indgå i romantiske/sexuelle relationer
til mænd bliver mindre og mindre.
> Jeg tænker at de er da godt dumme de kvinder, der forsøger at
hoppe med på
> den galej ...
> Desværre kan jeg ikke selv gøre mig helt fri for at prøve selv,
men jeg
> arbejder på sagen :o)
Ork som du kan se, kan jeg bestemt heller ikke se mig fri. Jeg
synes det er svært at finde det sted, hvor jeg både er tro mod
mig selv og samtidig ikke er rigid, stejl og kompromisløs. For
jo jeg hopper gerne i et par høje hæle.........EN GANG IMELLEM.
Men jeg gør det altså ikke, hvis jeg får den der fornemmelse af,
at jeg ligesom kun er helt god nok, når jeg har dem på Det ville
være helt sindsygt dejligt at høre mænd af og til udtale sig om
at normalitet er sexet og rart. Altså at den almindelige
dagligdag (med joggingsæt *G*) godt kan være en kilde til glæde
og erotik. At det ikke behøver være det store udstyrsstykke.
For det er faktisk den almindelige dagligdag, som jeg selv sætter
allermest pris på.
Lige så mange varme hilsner til dig
Puk :o)
Puk
news:a96ecs$pn6$1...@sunsite.dk...
Hej igen Hanne :o)
> AV!
> Han ville heller ikke holde længe hos mig, såfremt han stadig
> "krævede" barbering.
Nope det ville han næppe hos ret mange. Men som jeg tror Sabina
(sorry hvis jeg tager fejl Sabina) også har været inde på, så kan
det jo også være ens egen lyst til at gøre det (være det) som man
jo ved, at han sætter meget pris på, som stiller noget i vejen.
Når jeg hører så meget om, hvordan så mange mænd elsker det her
med en barberet mis, så tænker jeg da af og til, at det da ville
være rart at kunne levere, men at det ikke er spor rart at betale
prisen. Så kan jeg da godt blive ærglig/ked af det over ikke at
kunne/ville opfylde så forholdsvis simpelt og lille et ønske
(som det jo trods alt er). Og så bliver jeg irriteret over at
netop sådan en lille betydningsløs ting, skal få lov til at fylde
så meget. Så bliver jeg irriteret over ikke bare at høre, at
kvinder sgu er dejlige som de er. Mig selv inklusive. Over ikke
at høre fra gutterne at det altså faktisk er forholdsvis
betydningsløst for dem også, når man ser det store billede. Det
synes jeg desværre ikke rigtig jeg hører.
> Ja, han kan da ikke have undgået at se, at jeg barberer mig.
Næppe. Jeg spurgte nemlig min læge og gynækolog hvorfor jeg fik
de her bumseagtige tingester og hun sagde prompte, at det var
fordi jeg barberede mig i skridtet (hvilket jeg jo ikke havde
fortalt men hun jo altså bestemt havde set).
Iøvrigt kan jeg godt se at en barberet mis kan være flot at se
på. Men det er den altså ikke, når der er bumser og eventuelt
bylder med i spillet. De ar de efterlader er bestemt heller ikke
kønne. Som min veninde der desværre er voldsommere ramt end mig
af den slags siger, så er det sgu lidt svært at forklare hvorfor
man har blå hud (simpelthen blodansamlinger efter gamle bumser,
som ligger langt inde i huden) i skridtet og på inderlårene, når
nu gutten aldrig har set det på de der pornobilleder han kigger
på. De taber simpelthen næse og mund, når de hører at uden den
magiske retouching som billeder jo giver mulighed for, så er der
en del kvinder som kommer til at se sådan ud i skridtet.
> Meget forståeligt. Det er jo meningen, det skal være til
> fornøjelse, hvis man gør det, og ikke ubehag.
Absolut. Det er bare træls, når det den ene opfatter som
fornøjelse fører til ubehag for den anden. Og det er præcis
sådan jeg opfatter det her med at barbere sig i skridtet samt en
masse af de andre ting, som jeg har beskrevet. Tag bare make-up.
Jeg bruger det ALDRIG til daglig. Jeg står i forvejen op 2 timer
før jeg skal være på arbejde, for at nå at cykle på
motionscyklen, få morgenmad, komme i bad, få tøj på, gå med
hunden og tilberede min frokost. Jeg orker ikke at skulle endnu
tidligere op bare for at putte farvelade i hovedet.
> Jeg kom til at tænke tilbage på mine tidligere kærester,
> da jeg læste dit indlæg. Og kan kun komme i tanke om
> 3, der ikke har stillet alle mulige krav. En meget gammel
> kæreste, mine to yngstes far og min nuværende kæreste.
Du er en heldig kvinde Hanne *S*. Jeg har kun mødt en som ikke
stillede den slags krav til mig. Om han havde dem ved jeg
faktisk ikke, for han sagde jo aldrig noget om hvad han ønskede
sig, drømte om osv. Han var den tavse type og det holdt jo så
ikke, for lidt respons har jeg altså brug for.
> Han har kun fremsat to "krav". At jeg ser og er sammen
> med hans datter, hvilket ikke er svært, da hun er en
> utroligt sød pige, og så er hun jo hans :-)
>
> Samt, at vi ikke skændes, fordi han mener, man må kunne
> snakke om tingene på en ordentlig måde. Det har betydet,
> at jeg har måttet bide tungen af mig selv et par gange, men
> det har jeg, med mit temperament, sikkert meget godt af
> *GGG*. Det er i hvert fald utroligt befriende aldrig at blive
> mødt med vrede udbrud. Det giver fred, tillid og tryghed
> indeni.
Se det synes jeg så også er langt mere formålstjenstlige krav.
Det er da noget med substans i. Den slags krav kan jeg langt
bedre forstå og så bliver jeg også langt mere villig til at indgå
nogle flere kompromiser. Det er jo ikke urimelige krav som
sådan. Det handler om hvordan i har det med hinanden og ikke
hvordan i tager jer ud for hinanden. Det er for mig en meget
væsentlig forskel *S*.
> Jeg vil til gengæld godt have, at vi snakker om tingene,
> når de er der. Uanset om det er et fælles problem eller
> noget, en af os går og tumler med indeni.
> Og det er det sværeste, fordi han mener, man dybest
> set er den eneste, der kan løse egne problemer.
> Ligesom han har svært ved at tage tingene op, når der
> er noget, selvom han er et ligeså stort snakkehoved
> som mig. Han vil imidlertid meget gerne og gør helhjertede
> forsøg, hvilket jeg viser og fortæller, hvor meget jeg
værdsætter.
Dit krav/ønske synes jeg så absolut heller ikke er urimeligt. Og
igen handler det om hvordan i har det sammen rent
følelsesmæssigt, hvilket giver langt mere mening for mig. Den
slags krav/ønsker kan også være svære at leve op til, men der kan
jeg se en pointe i at forsøge. Der kan jeg se grund til at
arbejde med tingene. Der kan jeg se relevans.
> Så ikke alle mænd er håbløse. Men jeg forstår dig godt og
> har selv befundet mig i samme opgivende situation tidligere.
> Men da jeg ikke kan modstå en dejlig mand, er det så som så
> med min principfasthed.
Hmmmmm, jeg ved ikke om jeg kan modstå en dejlig mand. Faktisk
tror jeg, jeg er længere ude end som så, for jeg undgår
simpelthen næsten konsekvent situationer, hvor jeg kan stå ansigt
til ansigt med (tilsyneladende) dejlige mænd. Jeg kan/vil ikke
stå i situationen hvor jeg skal til at overveje, om jeg nu skal
kaste mig ud i det, fordi jeg på forhånd tænker at det er
formålsløst.
Ikke sådan at forstå, at jeg ikke tager med til en fest, fordi
jeg ikke vil stilles overfor en dejlig mand. Jeg tager skam med.
Men jeg er ligesom lukket for kontakt af andet end venskabelig
karakter. Det er lidt svært at forklare, men jeg tuner det
simpelthen ud.
> Og det vigtigste er da også, at du er glad og tilfreds med din
> tilværelse. Så kommer der såmænd nok en mand en dag og
> slår benene væk på dig også ;-)
*S* Det kan man da håbe for som jeg skrev til Kristine, så kan
jeg da være nok så glad lige nu, men jeg ved da også at det
veksler. På et tidspunkt vil jeg sikkert føle mere behov for en
kæreste og jeg har da også svært ved at forestille mig selv som
single resten af mit liv. Jeg har bare også meget svært ved at
forestille mig selv i et parforhold, fordi jeg har svært ved at
se, hvordan jeg skulle nå så langt, når jeg som udgangspunkt
føler at kravene simpelthen er for store/underlige til at jeg
overhovedet vil kaste mig ud at lære en gut at kende.
> Der har jeg opdaget lettelsen ved, at min kæreste tager mig,
> som jeg er og foretrækker, jeg er helt naturlig uden alle
mulige
> falbelader såsom makeup og fancy tøj.
Nu har jeg så ikke fundet den rette endnu. Men jeg har gang på
gang oplevet lettelsen af at det ender, fordi jeg netop så igen
slet ikke behøver at skænke den slags en tanke.
Mange varme hilsner til dig Hanne
Puk :o)
Henning
"Puk" <pow...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:IVHt8.29038$iY5.9...@news010.worldonline.dk...
Hej Puk :-)
> Nu har jeg så ikke fundet den rette endnu. Men jeg har gang på
> gang oplevet lettelsen af at det ender, fordi jeg netop så igen
> slet ikke behøver at skænke den slags en tanke.
Nu har jeg læst et par af dine svar på indlæg, sådan
som du oplever at skulle etabler et nyt forhold, ligger
noget væk fra det jeg oplever.
For det første tænker jeg aldrig på om "jeg er god nok"
det er jeg bare pr difination, eller ville kvinden jo ikke
være forelsket i mig, det er for mig soleklart og ikke noget
jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig at sætte
spørgsmålstegn ved, med denne viden er jeg mig selv
fra start til slut, jeg føler ikke jeg skal lave om på noget,
eller være anderledes end jeg er.
Selvfølgelig er jeg da i den stormende forelskelses fase,
mere livlig og udfarende end ellers, men det kan jeg også
blive i andre sammenhænge, når noget er interessant.
Jeg ser ud som jeg gør, og gør det fordi jeg kan lide
det, meget afslappet og småsjusket, bruger ikke penge
på hverken tøj eller sko, hvis jeg kan blive fri :-)
Bliver aldrig klippet hos en frisør, studser skægget, når
jeg får hår i munden når jeg spiser etc. etc. Kan en
kvinde ikke acceptere det samt at jeg er lud-hamrende-
doven, er det ikke mit problem, jeg vader rundt i
badekåbe, stort set, fra jeg står op, til jeg skal på
arbejde.
Min værdi ligger i, at jeg har en masse følelser
at give andre, at jeg har forståelse for andre etc. etc.
Så jeg er aldrig usikker, stiller aldrig spørgsmålstegn
ved om det jeg er og gør er forkert, kommer kvinden
med nogle ideer/ønsker, ser jeg på, om jeg kan levere
det ønskede uden at gå imod min natur, eller ikke længere
vil føle mig som mig selv, så ændre jeg mig i den ønskede
retning, for jeg vil da gerne være givende.
Jeg kan lide mig selv som jeg er og det må en evt. kvinde
så bare acceptere *G*
I forhold til mine Jævnaldrene i ungdomsårene var jeg sku
sær og underlig, jeg ville hellere føre samtaler om social-
realisme, end gå i biografen og se er romantisk kærligheds
film, hellere sidde på et værelse og drikke te, end gå på
værtshus. Som 13 årig var en af mine yndlings-bøger:
"Bag dem synger skovene" hvis pigerne overhovedet læste,
var det ugeblade og lægeromaner og lignende, så på bølge-
længde med mine jævnaldrene var jeg ikke, men jeg forblev
tro mod mig selv, fordi jeg vidste, at det ikke var mig, der
var noget i vejen med og syntes pigerne jeg var underlig,
tjah så var det jo ikke mig der gik glip af noget, overfladisk-
hed er der nok af *G*
MVH
Henning
Freya
Hej Puk :)
>Linien mellem at indgå et kompromis og af og til gøre noget for
>sin partner eller mulige partner bare for at glæde ham bliver
>sløret og går lynhurtigt over i en følelse af pligt og af at det
>nærmest forventes, og så stejler jeg. Lidt på samme måde som når
>jeg hører folk sige eller ser folk skrive, at selvom man ikke
>selv har lyst til sex, så kan man da godt lige give sin partner
>en hånd.
Yeah ;)
>For jo det kan jeg da godt logisk se det rigtige i.
Det har sådan set ikke noget at gøre med logik, eller graden af
rigtighed, ej heller kompromis, men når du sammenligner det med at
tage torturinstrumenter på fødderne *G*, så kan jeg da godt forstå at
der kommer ord som kompromis og pligt ind i billedet.
Det samme gælder løbeturen i skoven, som jeg jo mener er en
fuldstændig vanvittig handling :D og derfor heller ikke rigtigt kan se
at man på nogen måde kan tilfredsstille sin partner ved at tage med
på, medmindre man da er i seletøj ;)
I modsætning til en løbetur i skoven, er sex i et parforhold, som
udgangspunkt, noget fælles, dejligt, befriende, tilfredsstillende for
begge parter. Og dét at glæde sin partner seksuelt, indebærer som
udgangspunkt ikke nogen begrænsninger, eller urimelige krav.
Men jeg tror måske at vores (meget) forskellige tilgang til dette emne
skyldes at jeg ganske enkelt aldrig har haft de overvejelser du gør
dig, mht. hvor meget, hvordan, og hvorfor man skal glæde (eller gøre
sig tiltrækkende overfor) sin partner.
Jeg kan da sagtens forstå at man som kvinde _ikke_ har lyst til at
glæde en mand som stiller urimelige krav, og forlanger høje hæle og
'intet hår udover på hovedet', og som chokeres over knopper som følge
af intimbarbering, men når det så er sagt, så må jeg sige at jeg ikke
kender en eneste mand af den kaliber, ikke een eneste!
Dermed ikke sagt at jeg ikke tror de findes, selvfølgelig gør de det,
jeg har set dem i dss, og går ud fra at de repræsenterer en del af
befolkningen, men jeg har aldrig været udsat for dem, og som sådan er
min indgangsvinkel til parforhold måske en anelse blåøjet og simpel.
Jeg forventer det bedste, og dét er også hvad jeg ønsker at give min
partner. Jeg forventer ikke vanvittige krav om en bestemt påklædning,
og jeg forventer ikke at min kæreste er mindre end ualmindelig godt
tilfreds med mig som partner, uanset at jeg aldrig barberer mig under
armene.
Først og fremmest kan jeg slet ikke forbinde 'pligter og rettigheder'
med et parforhold, hvorfor jeg naturligvis ikke kan fatte, at sex med
den man elsker, på nogen måde kan være forbundet med sur pligtfølelse.
Jeg har, efter lang tids læsning i dss, og desværre også oplevelser i
den virkelige verden omkring mig, måttet erkende, at for mange,
består et parforhold af: overenskomstforhandlinger, angst for at blive
forladt, og urimelige krav. Og derfor trækker jeg alle tidligere
påstande om det ubetinget lyksalige i seksuelt at glæde sin partner,
tilbage.
--
Freya, desillusioneret ;)
Puk
news:3cb78faa$0$225$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej Henning :o)
> Nu har jeg læst et par af dine svar på indlæg, sådan
> som du oplever at skulle etabler et nyt forhold, ligger
> noget væk fra det jeg oplever.
Det overrasker mig ikke. De fleste snakker om det her med at
møde en ny eventuel partner, som noget helt vidunderligt. Det
kan det også være, men jeg forbinder det mere og mere med en
meget stor mængde besvær og ubehag.
> For det første tænker jeg aldrig på om "jeg er god nok"
> det er jeg bare pr difination, eller ville kvinden jo ikke
> være forelsket i mig, det er for mig soleklart og ikke noget
> jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig at sætte
> spørgsmålstegn ved,
Nu går du som udgangspunkt også ud fra, at kvinden er forelsket i
dig. For mig starter hele det her med at finde en partner langt
før forelskelsen.
Jeg har ikke været forelsket i alle de mænd, jeg har datet, mødt
til fester og sammenkomster, flirtet med etc og de har ikke været
forelskede i mig. Vi har måske været tiltrukket af hinanden men
forelskelsen er noget der kommer senere, når vi lærer hinanden
bedre at kende.
Jeg er heller ikke det mindste i tvivl om at jeg er "god nok".
Det synes jeg nemlig, at jeg er. Men i relationen til andre, er
det jo altså ikke kun min mening om mig selv som har indflydelse
på forløbet. Det er i høj grad også den anden parts mening om
mig. Det er her filmen knækker for mig, fordi jeg allerede inden
et møde er klar over at for mænd generelt er det altså ikke godt
nok, hvis ikke missen er trimmet, hårene er barberet af benene,
håret er sat, undertøjet er sexet, tøjet er smart, vægten er lav,
neglene er lange og lakerede, skoene har høje hæle osv osv. Det
fortsætter i en lang uendelighed. Så er det jeg for længst er
stået af og har valgt at lave noget helt andet end at komme i
kontakt med nogen mand.
Skulle kontakten så alligevel opstå og jeg kan lide manden og
mener at her er en mulighed for at vi kunne have det godt sammen,
så bliver al tilløb til forelsket ret hurtigt bremset. For hvis
jeg får lyst til at ringe til ham og høre om han kommer forbi en
dag efter arbejde, så indebærer det ikke blot at jeg skal sætte
noget tid af til ham om aftenen (hvilket jeg gerne gør). Det
indebærer højst sandsynligt også, at jeg skal sætte tid af til at
gøre mig lækker efter alle kunstens regler og så iøvrigt lade som
om jeg bare altid går rundt og ser sådan ud. Her begynder jeg så
igen at stå af. For jeg vil meget hellere ud at løbe en tur og
læse lidt i en god bog, end jeg vil ned og købe ind så der er
lidt lækkert at byde på, stå i 1½ time i badeværelset og barberes
hvad barberes skal, lægge make-up, vaske lidt tøj så den pæneste
BH er ren osv. Og så lader jeg simpelthen være med at ringe.
> med denne viden er jeg mig selv
> fra start til slut, jeg føler ikke jeg skal lave om på noget,
> eller være anderledes end jeg er.
Se jeg føler så heller ikke, at jeg skal være anderledes end jeg
er. Men jeg føler at jeg skal tage mig anderledes ud. Lige
pludselig handler det en hel masse om apperances og om at gøre et
godt indtryk. Gud forbyde at man havde tennissokker på.
> Selvfølgelig er jeg da i den stormende forelskelses fase,
> mere livlig og udfarende end ellers, men det kan jeg også
> blive i andre sammenhænge, når noget er interessant.
Jeg når ikke til den stormende forelskelses fase, for det er
simpelthen forbundet med alt for meget besvær. Alt for meget
fokus på at være seksuelt tiltrækkende og pirrende i stedet for
de ting som jeg faktisk mener er langt vigtigere.
> Jeg kan lide mig selv som jeg er og det må en evt. kvinde
> så bare acceptere *G*
Jeg kan også godt lide mig selv som jeg er. Men jeg oplever igen
og igen at de ting jeg sætter højt ingen værdi har for mænd i
forhold til kvinder. Derfor er jeg godt klar over, at mænd ikke
bare accepterer mig som jeg er og derfor mister jeg mere og mere
interessen i overhovedet at have romantisk/sexuel kontakt til
mænd.
>fordi jeg vidste, at det ikke var mig, der
> var noget i vejen med og syntes pigerne jeg var underlig,
> tjah så var det jo ikke mig der gik glip af noget, overfladisk-
> hed er der nok af *G*
Hvilket er fint for dig. Men jeg kan da ikke lade være med at
bide mærke i det stadigt mere negative billede jeg får af mænd og
det de prioriterer og det billede er jeg fuldt ud klar over ikke
vil være til nogen som helst hjælp, når jeg så på et tidspunkt
måske får mere lyst til en partner.
Mange hilsner
Puk :o)
Sott
"Puk" <pow...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:8oWt8.29226$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
> Det overrasker mig ikke. De fleste snakker om det her med at
> møde en ny eventuel partner, som noget helt vidunderligt. Det
> kan det også være, men jeg forbinder det mere og mere med en
> meget stor mængde besvær og ubehag.
Jeg synes ikke, at det ubetinget er vidunderligt. Jeg synes
også, at det er forbundet med en del usikkerhed og
"nervøsitet".
> Nu går du som udgangspunkt også ud fra, at kvinden er forelsket i
> dig. For mig starter hele det her med at finde en partner langt
> før forelskelsen.
Jeg tænker slet ikke på en mand, som en potentiel partner,
_før_ jeg er blevet forelsket. Så indtil forelskelsen indtræder,
er jeg bare mit sædvanlige venskabelige jeg (som kan rumme
mange facetter, lige fra det vildt flirtende og drillende til det
dybsindige og (lad os kalde det) kedelige *S*).
> Det er her filmen knækker for mig, fordi jeg allerede inden
> et møde er klar over at for mænd generelt er det altså ikke godt
> nok, hvis ikke missen er trimmet, hårene er barberet af benene,
> håret er sat, undertøjet er sexet, tøjet er smart, vægten er lav,
> neglene er lange og lakerede, skoene har høje hæle osv osv. Det
> fortsætter i en lang uendelighed. Så er det jeg for længst er
> stået af og har valgt at lave noget helt andet end at komme i
> kontakt med nogen mand.
Jeg tror, at det er her hunden ligger begravet. Du skriver,
at du allerede inden et møde er klar over "at for mænd generelt
er det altså ikke godt nok....".
På den måde bliver det ligegyldigt hvordan den givne mand
reagerer på dig, for du har allerede bestemt, at han skal synes,
at det ikke er godt nok, hvis ikke du er dullet ud. Så når
du duller dig ud, er det fordi du regner med at sådan vil han
have det/forvente det. Ikke fordi han har udtrykt et ønske om
at det skal være sådan. Du er, om jeg må sige det sådan, en
postgang tidligere ude. Jeg tror, at det så betyder, at du ikke
får chancen til at mærke efter, om han reelt har disse forvent-
ninger, inden du giver dig i lag med at ville leve op til dem.
Jeg har kun meget få gange oplevet, at "han" (hvem han så
måtte være" havde nogle forventninger (eller krav) til mit
udseende/min fremtoning osv. Og de gange har jeg, vanen
tro, reageret direkte modsat - nemlig med en eller anden
djævelsk trang til at være Rasmus modsat, og tage mig så
grim og umulig ud, som overhovedet muligt *G*. Det kan
være ret sjovt at stå der med små-fedtet hår, sweatshirt,
gamacher og tennissokker, og så ellers frikadeller og
brun sovs - når man ved at "fisteren" gerne så de højhælede,
og en eller anden fransk inspireret dinner ;-)
Mine erfaringer har været, at mænd slet ikke har de store
krav. At de som jeg har indledt forhold til, har været meget
rummende og accepterende (jeg har nemlig dage, hvor jeg
slet ikke gider beskæftige mig med mit udseende, og hvor jeg
har Ritt Bjerregaard frisure, tennissokker, gammel afskallet
neglelak, hullede gamacher, mascara under øjnene, stikkende
ubarberede ben, briller (contra kontaktlinser) osv. osv.
De dage kan også hænge sammen med slik/chips orgier,
tv-gloeri til den store guldmedalje og pizza (fordi jeg ikke
engang gider lave mad) - alle disse ting ser en fyr i mit liv
ultra hurtigt, fordi vi pga. mine børn er nødt til at ses mest
herhjemme - så alt det med de romantiske (opstyltede)
indledende faser, det er overstået nærmest inden det er
begyndt ;-)
I dag er faktisk sådan en dag, og som et ekstra fif, så har
jeg lige tortureret min kæreste med at sætte hårelastikkerne
som horn i panden, mens jeg henåndede, om ikke jeg bare
var for lækker *LOL*. Stakkels mand, og han har kun haft
et par måneder til at vænne sig til mit vanvid i - han ser nu
ikke utilfreds ud, som han mosler rundt og ordner tv-kabler
for ungerne, mens han får legetøj, spejle osv. i hovedet fordi
der roder over det hele.
> For hvis
> jeg får lyst til at ringe til ham og høre om han kommer forbi en
> dag efter arbejde, så indebærer det ikke blot at jeg skal sætte
> noget tid af til ham om aftenen (hvilket jeg gerne gør). Det
> indebærer højst sandsynligt også, at jeg skal sætte tid af til at
> gøre mig lækker efter alle kunstens regler og så iøvrigt lade som
> om jeg bare altid går rundt og ser sådan ud. Her begynder jeg så
> igen at stå af. For jeg vil meget hellere ud at løbe en tur og
> læse lidt i en god bog, end jeg vil ned og købe ind så der er
> lidt lækkert at byde på, stå i 1½ time i badeværelset og barberes
> hvad barberes skal, lægge make-up, vaske lidt tøj så den pæneste
> BH er ren osv. Og så lader jeg simpelthen være med at ringe.
Søde, drop det. Næste gang så ring, og sig det som det er.
Du har lyst til at se "ham", men du er træt og gider ikke
dalre rundt og shine hverken dig selv eller hjemmet op,
så kan han vælge, om han helst vil vente til en anden gang,
eller om han tror, at han kan tage dig og dit, som det nu
engang er - det vil også give dig en god fornemmelse for
om han er typen, der stiller de her tåbelige krav.
Når det er sagt, så ligger det jo også nærmest som under-
forstået, at du også selv skal kunne rumme ham og hans,
som det er når det "bare er", ikk' ;-)
> Gud forbyde at man havde tennissokker på.
Altså, selv ejede jeg ingen tennissokker, men det havde han,
og så kan man jo "låne" *G*
Desuden, så er der noget om, at en mand er helt vild med
at man har hans tøj på, så du snupper da bare hans jogging-
tøj og hans tennissokker, så er den i vinkel.
> Hvilket er fint for dig. Men jeg kan da ikke lade være med at
> bide mærke i det stadigt mere negative billede jeg får af mænd og
> det de prioriterer og det billede er jeg fuldt ud klar over ikke
> vil være til nogen som helst hjælp, når jeg så på et tidspunkt
> måske får mere lyst til en partner.
Nogle gange skal man kysse en hulens masse fimsede, fise-
fornemme prinser, før man får fat i den helt rigtige frække
frømand - du skal ikke give op *S*
Tusinde hilsner
Søs
-Carina
"Puk" <pow...@worldonline.dk> wrote in message
news:8oWt8.29226$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cb78faa$0$225$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
bide mærke i det stadigt mere negative billede jeg får af mænd og
det de prioriterer og det billede er jeg fuldt ud klar over ikke
vil være til nogen som helst hjælp, når jeg så på et tidspunkt
måske får mere lyst til en partner.
Mange hilsner
Puk :o)
Lidt banalt kan man måske sige at det har været de "forkerte" mænd du er
løbet ind i.
Omvendt har jeg det sådan at min selvrespekt byder mig at være velsoigneret,
ordentlig klædt og kan for det meste tillade mig at åbne døren hvis det
ringer på.
Derfor synes jeg ikke jeg behøver gøre noget ekstra over for en evt.
kæreste. Det er jo ikke en facade man kan holde i længden alligevel. Hverken
som kvinde eller mand. Og jeg vil da selv blive noget skuffet hvis jeg tror
jeg har mødt en mand, som er lækker, hygiejnisk, ikke et rodehoved, styr på
økonomien..og hvad man ellers kan have dækket ind af facade. Og så viser det
sig at han bader hver 3. dag, barberer sig en gang om måneden, har gæld her
og der og vil låne penge af mig, har en lejlighed der i virkeligheden ligner
en svinesti....osv osv. Lidt karikeret, men alligevel. Ingen facade - man
ender bare med at skuffe den anden..eller selv blive skuffet.
Den eneste 'facade' jeg kunne finde på at sætte op, er alm. god pli og
opførsel. Brokker mig ikke over betjeningen på restaurant, smiler måske sødt
til larmende børn, jeg hellere ville kvæle og sådan.
Hvor jeg længere henne i et forhold, godt kan 'loosen up'. Det kommer jo hen
af vejen, naturligt :o)
Hvis man hellere vil løbe i skoven end at barbere ben (Det behøver vel ikke
være et valg? *G*), jamen så skal man have en mand der er ligeglad med hår
div. steder. Og de findes - bare se på alle de mænd der argumenterede for
det naturlige look under tråden om hår på brystet ;o)
-Carina
Lige en tanke tilsidst..Måske er man med til at skrue hinandens
forventninger op. Han tænker at hun har gjort meget ud af sig selv, så må
jeg hellere gøre det samme. Hvilket får hende til at gøre mere og mere, og
han mere og mere..Og til sidst aner man ikke hvem sig selv eller den anden
er.....(og man har ikke flere steder, hvor der kan fjernes hår *g*)
Tomas O.
Hej Carina :-)
> Lidt banalt kan man måske sige at det har været de "forkerte"
> mænd du er løbet ind i.
SNIPPER EN MASSE
Hmm som jeg læser det Puk og du siger så lægger i (i mine øjne)
alt for meget i hvad andre, i dette tilfælde mælnd, tænker om jer.
Ved at gøre dette farver i jeres opførsel derefter og kan ikke
undgå at 'jokke i spinaten' for jer selv. Kan være I så virker
udatil so værende skidesamlet og hvilende i jer selv, men det er
jo facade, som du selv udtrykker det.
Hvorofr hele denne fokuseren på hvad mænd vil og ikke vil have.
Skid da på dem! Er der mædn der er så overfladise a den slags I
smnakker om her er noget der betyder noget for dme sp fåpr I sgu
da sorteret dem fra med det samme ved bare at være jer selv man
ALT hvad det indebærer.
Det betyder så at man ikke med tiden skal loosen up. Det skal man
vel kun hvis man har været i en knude indtil da. Hvorofr denne
knude fra starten? Bedre at skide på hvad andre tænker. De kender
jer jo ikke alligevel. Der er kun EN på denne jord der kender jeg
100% og det er jer selv. Hvis I så spiller rollen som den altid
benbaredere og tjekkede sild med den perfekte makeup de første 10
gange i er sammen med en fyr snyder I da ikke kun ham man jer selv
lige så meget eller mere.
Det er jo netop en rolle når du selv siger man altid kan loosen up
senere!
Mange problemr i parforjhold og staren op kan vel undgås ved at
man fra starte bare er sig selv og ikke signalere noget man
alligevel ikke givder leve op til i det lange løb og i en hverdag.
Så hvorfor ikke bare slippe sig selv løs med det samme og bare
være sig selv? Sikke en masse energi man kan spare her som man kan
bruge på at være kærlig over for sig selv og andre.
Hilsen
Tomas O.
-Carina
"Tomas O." <t...@gmx.net> wrote in message
news:Xns91EFB817...@teledanmark.dk...
Kan ikke lige overskue hvor jeg skal 'snippe' :o)
Det var nu min mening netop at argumentere imod facade. Jeg mener ikke at
pli er en facade.
Og med pli mener jeg, at jeg opfører mig pænt og høfligt. Det er en del af
mig, og det er den del jeg vælger at vise når jeg møder nye folk (Kolleger,
dates osv)
Der er bare visse ting som er nemmere at accepterer, når man kender
personens gode sider.
F.eks gik der nogle måneder inden min kæreste fandt ud af at jeg kan blive
bundhysterisk over én bestemt ting. Havde jeg startet med at være sådan på
vores første date, så tror jeg han var løbet skrigende bort. Men fordi han
kendte mig bedre, og kendte mine gode kvaliteter, så var det ok. Og det var
ikke en facade, for det der kan fremkalde et hys-anfald hos mig skete først
efter 3-4 måneder. Så kunne jeg self. have fortalt at sådan var jeg. Men
..igen, der skal være noget at 'pakke ud'.
Hvis en fyr på første date, opførte sig dybt urimeligt...så ville jeg ikke
give han en chance mere. Hvorfor skulle jeg det? Jeg har jo ingen gode
erfaringer at bygge videre på med ham.
Hvis jeg møder en evt. kommende kæreste, så udgiver jeg mig ikke for noget
jeg ikke er. Men der kan være ting jeg vælger ikke at fortælle, eller en
opførsel jeg vælger ikke at vise jeg har.
Det har mere den årsag at jeg ikke ønsker at 'sælge ud', eller ønsker at
give mere af mig selv, inden jeg finder ud af hvad fyren er for en fætter.
Jeg vil ikke slippe mig selv løs med det samme, der må godt være noget at
'pakke ud' over tid.
Jeg ved ikke noget værre end en fyr der puster sig op, og efter 3 - 4 dates
finder man ud af at han har givet alt hvad han har. Der er ikke mere at
komme efter, ikke flere overraskelser..men bare 'varm luft'. Jeg ved godt at
det ikke er sådan du mener, men det er bare den skræk-tanke jeg får.
Inden jeg går i selvsving -hej hej :o)
-Carina
Chokmah Dog Fever
sniper lige det hele : jeg er jo trods alt en mand og som sådan en
latent synder og må liget tage min egen rolle i alt dte her op til
vendning !
for jeg kan da side og komme helt i tvil ...
om end jeg godt nok har til gode at stille krav om:nogen form for
barbering silekone osv... meeeen Nårman ksuer langt nok indad finder
man måske nok afligevel , hvad nogen vil betragte som urigemleigheder?
ja så sent som i sidsuet uge *tvang* er måske et stærk ord - men dte
endet da ihvertilfælled med at hun gik i nette med 2 plastik æge oppe
i skeden og når jeg nu sider og tænker over det jamen så havde hun
måske helst været fri (?)
så kan man igen finde ind til den grover side af sin natur og sige :
ja men hun fik sgu da handlet dte ind hun skulle , ås helt gat kan dte
ikke være når jeg nu en gang synes dte er skide skægt :-) ???
men derfor har hun da følser afligevel og måske en blufærdighed jeg
ikke har øje for ?
så måske skulle jeg ike stille mig så undrene over hun ikkke har hjort
det siden - men spørge mig selv om hun i virklighedne havde lyst ?
i stedet fro at arbejde vide rmed tanken om at der ku sgu garentere
også godt være en lady finerg i røwen på også (?)
for dte ligger jo ligesom i blufærdighedesn natur at man helst ikke
taler om det - nogen gode komentar til dette iretteren problem ?
skal jeg bare lade være med at følge op på det eler tale om det ?
for det e r jo ikke barte dte jeg har gsu oghså fåed hende til at stå
og mastubere i en telefon box oppe i det mørke nord jylland og de rvar
sgu mange mennesker detr stod og så på ... hun var da *lidt* paranoid
da hun gik hjem bagefter Hæ Hæ eller hmmmm...det var måske synd !
et sidste eksempel også skal jeg slippe dem ærede læser .. har jeg i
denne time af tilståelser imens hun var påå arbejde ringet under
forgivene af vi bare skulle have en kop kaffe sammne i telefonen også
begyndt art køre ne lir så voldsomt på hende i telefonen så hun
mistede koncentyrasionen fik ondt i maven og ku ikke gøre sit arbejde
færdig :( ja jeg ku blive ved .... !
ilds påsætelse osv .. ja ja det ...
mnen igen fordi man finder nogen knapper man KAN trygge på behøves man
jo ikke ubetinget at gøre det ... men jeg har svært ved at lade være
:(?
og et sidte problem er hvis jeg kom på sådan noget som at gå op i
intim barbering når man så har kendt hiuande efter hånde så længe - så
vil hun ikke tro på mig ? da det ville være en ny side som skule
lanceres og der tror jeg mans skla være ovebevist selv hvis det skal
lykkedes ?
menjeg kan da godt prøve ?
bedtse hilsner
den store synder
Bo
Sott
"-Carina" <car...@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3cb85446$0$12038$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Omvendt har jeg det sådan at min selvrespekt byder mig at være
velsoigneret,
> ordentlig klædt og kan for det meste tillade mig at åbne døren hvis det
> ringer på.
Jeg åbner da altid døren, når det ringer på - både når det
er mine tre børns venner, mine søskende og deres partnere,
min far, vennerne eller den øvrige familie *S*
Men jeg er ikke altid "velsoigneret" eller ordentligt klædt på.
Jeg går i bad hver dag - undtagen en gang om ugen i week-
enden (de weekender, hvor jeg ikke skal noget, hvilket reelt
ikke er ret mange), hvor jeg har fedt-hårs dag, og nægter at
tage bh på og bare dalrer rundt i et-eller-andet.
Kommer der gæster en sådan dag, så må de tage mig, som
jeg er, det gælder også kærester.
Hvad vil det egentlig sige at være velsoigneret - jeg har
faktisk observeret indtil flere super-smarte piger på arbejdet,
på diskoteker, barer, cafeer og lignende steder, der glad og
gerne forlader selv et offentligt toilet (uaarrkkk, alle ved vel
hvor mange bakterier selv et håndtag på et offentligt toilet
er i besiddelse af) _uden_ at vaske hænder, og så falder
deres altid velsiddende hår, deres korrekte makeup, deres
velpassede neglelak osv. altså bare totalt til jorden imo.
Jeg har revideret min opfattelse af en del mennesker på
den konto.
Ord som velsoigneret kan dække over mangt og meget, såsom
kvinder, der "opfrisker" deres gamle makeup, putter lidt nyt
hårlak i håret og går i byen igen. Uden at jeg af den grund ville
betegne dem som værende velsoigneret - faktisk ville jeg
betragte det som værende direkte ulækkert, hvis det var mig
selv.
Og ord som "ordentligt klædt" - hvad er det? Når man bare
flader ud derhjemme, er det så i nederdel og skjorte? Er det
i strøgne bukser og top der matcher? Der står jeg helt af.
Hvis jeg skal noget, så tager jeg tøj på, jeg mener passer til
lejligheden - hvis jeg ikke skal noget, tager jeg det der ligger
forrest i skabet, eller det der er mest behageligt, og så er det
helt ligegyldigt hvordan det ser ud - og mindst lige så ligegyldigt
hvem der måtte komme forbi.
> Derfor synes jeg ikke jeg behøver gøre noget ekstra over for en evt.
> kæreste. Det er jo ikke en facade man kan holde i længden alligevel.
Hverken
> som kvinde eller mand. Og jeg vil da selv blive noget skuffet hvis jeg
tror
> jeg har mødt en mand, som er lækker, hygiejnisk, ikke et rodehoved, styr
på
> økonomien..og hvad man ellers kan have dækket ind af facade. Og så viser
det
> sig at han bader hver 3. dag, barberer sig en gang om måneden, har gæld
her
> og der og vil låne penge af mig, har en lejlighed der i virkeligheden
ligner
> en svinesti....osv osv. Lidt karikeret, men alligevel.
Der er vel ikke tale om enten eller - selv den mest tjekkede
kan vel have dage, hvor han/hun er knap så tjekket. Ligesom
den dybt utjekkede kan have dage, hvor han/hun brillerer og
kører med klatten. Hvis du møder en mand og tror, at han
_altid_ er lækker, hygiejnisk, ordensmenneske og med styr
på økonomien... hvad skal han så gøre de dage, hvor han er
banketræt og dårligt orker at stå ud af sengen, hvor han
slapper helt af i sofaen efter en vildt hård uge, og hvor han
ikke engange lige gider at gå i bad om søndag, og forøvrigt
søndag eftermiddag kommer i tanke om, at han ikke lige fik
betalt mobilregningen - nå, ja - han er også ubarberet den dag.
Jeg synes det er naivt at stille krav til sig selv og andre, der
dikterer, at man altid skal være på den eller den måde.
Det skal være plads til dage, hvor alt er helt vildt lækkert
og dage hvor alt er "fladen ud". Man skal også kunne
lade op og slappe af i sit eget hjem, med en god bog/film
eller med næsen i lektierne - uden at tænke på, om man nu
er repræsentabel i tilfælde af at der skulle komme gæster.
> Den eneste 'facade' jeg kunne finde på at sætte op, er alm. god pli og
> opførsel. Brokker mig ikke over betjeningen på restaurant, smiler måske
sødt
> til larmende børn, jeg hellere ville kvæle og sådan.
> Hvor jeg længere henne i et forhold, godt kan 'loosen up'. Det kommer jo
hen
> af vejen, naturligt :o)
Der er jeg helt modsat - jeg er altid meget høflig og
tilbageholdende, når jeg er ude - men jeg kan godt sige
fra, og ville ikke afholde mig fra at sige til en tjener, at
jeg f.eks. ikke vil spise og heller ikke betale for maden,
hvis jeg skulle sidde og spise ved siden af en der røg cigar
f.eks.
Når du gør sådan, så tror fyren måske, at du _altid_ er
sød og omgængelig, og så viser det sig, at du faktisk
kan være en rigtig strigle (hvilket ikke er negativt efter
min opfattelse). Er det ikke lige så slemt, som hvis du
skal erfare, at han rent faktisk kan have ubarberede
dage, hvor han flader ud i t-shirt.
Tusinde hilsner
Søs
Tomas O.
SNIP
>
> Jeg vil ikke slippe mig selv løs med det samme, der må godt
> være noget at 'pakke ud' over tid.
> Jeg ved ikke noget værre end en fyr der puster sig op, og
> efter 3 - 4 dates finder man ud af at han har givet alt hvad
> han har. Der er ikke mere at komme efter, ikke flere
> overraskelser..men bare 'varm luft'. Jeg ved godt at det ikke
> er sådan du mener, men det er bare den skræk-tanke jeg får.
Hvis han nu viste alt hvad han havde så hurtigt havde du vel en
bedre chance for at slipep ud af forholdet i en fart og der skulle
ikke gå 6 mdr. før du fandt ud af han kun var varm luft. ;-)
Hvad Pli angår, jamen er dte en dle af dig er det da fint :-)
Jeg må erkende at jeg ville goretrække at finde ud af med det
samme at pigen kan få hysanfald så kan jeg vælge det fra med det
samme hvis jeg nu ikke gad den slags.
(Maler lige fanden på væggen):
Kan jo være at grunden til han bliver selvom du er hys 6 mdr.
efter I har lært hinanden at kende er fordi han bare venter på at
der kommer en andne sild forbi der ikke er hys. Nogen bliver jo i
forhold indtil de finder noget bedre.
Jeg forstår ikke fidsuen i alt det 'rollespil' og laden som om man
ike er den man er, hysterisk (det er vi sgu alle under rette
omstændigheder), og alt andet.
For mig er det skuespil hvis man ikke tøær være hys over for sin
kæreste før der er gået så lang tid at han ikke kan 'undvære'.
Jeg kan sagtens håndtere at kvinder er hys overfor mig, nu. Jeg
foretrækker at vide hun kan være en bitch i stedte for at hun
lamer alting lyserødt og så når der er gået noget tid og hun føler
sig tryg ved at jeg nok bliver uanset hvad (fordi man for eksempel
har fået børn sammen) kan hun 'tillade' sig a være en bitch. Sikke
noget. Det er lige nøjagtig det der skete med mit ægteskab. Jeg
gifted emig med dne her fornuftige kærlige smukke sexede søde
kloge kvinde og endte med at leve sammen med en der var kold,
utilnærmelig hysterisk og eb fandens bitch, der bare ikke kunne
lade være med at brokke sig.
OK det var MIN fejl Jeg kunne være gået til hver en tid, man
valgte a lade være. Jeg havde en lille dreng at tage hensyn til og
det valgte jeg fuldt bevidst at gøre.
Hilsen
Tomas O.
-Carina
Igen, mangel på SNIP.
Jeg tror vi er i nærheden af enige.
Jeg kunne jo ikke vide på forhånd at lige netop denne ene ting kunne gøre
mig hys =(Vred, ked af det osv) Og i virkeligheden er den en lille-bitte
ting, ikke noget der er værd at droppe et forhold over.
Men man kan vel ændre sig. Som din eks-kone. Det kan man jo ikke vide på
forhånd.
Da hun var sød osv, var det vel den person hun var. Måske har du også været
mere tolerant..Kjærlighed gør som bekendt blind ;o)
Måske er jeg også en sur, bitter dame om 5 år? (Gud forbyde det)
Og nej, han bliver ikke bare i vores forhold indtil der kommer noget bedre.
Han er så lyst-styret, at han sjældent gør noget han ikke har lyst til. +
Jeg er slet ikke i tvivl om jeg er god nok, om han elsker mig osv osv...,
som er nævnt tidligere i denne tråd.
Out of arguments :o)
-Carina
Freya
>ja men hun fik sgu da handlet dte ind hun skulle
Nej, jeg glemte faktisk kaffefiltre ;(
--
Freya
-Carina
"Sott" <sot...@hotmail.com> wrote in message
news:3cb8682a$0$266$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Carina :0)
>
> "-Carina" <car...@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cb85446$0$12038$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
> > Omvendt har jeg det sådan at min selvrespekt byder mig at være
> velsoigneret,
> > ordentlig klædt og kan for det meste tillade mig at åbne døren hvis det
> > ringer på.
>
> Jeg åbner da altid døren, når det ringer på - både når det
> er mine tre børns venner, mine søskende og deres partnere,
> min far, vennerne eller den øvrige familie *S*
> Men jeg er ikke altid "velsoigneret" eller ordentligt klædt på.
> Jeg går i bad hver dag - undtagen en gang om ugen i week-
> enden (de weekender, hvor jeg ikke skal noget, hvilket reelt
> ikke er ret mange), hvor jeg har fedt-hårs dag, og nægter at
> tage bh på og bare dalrer rundt i et-eller-andet.
Sådanne dage har jeg da også. Jeg samler det småfedtede hår i en hestehale,
og tror ingen kan se det. Så børster jeg tænder og er ellers overbesvist om
at jeg føler mig lækker nok
>
> Kommer der gæster en sådan dag, så må de tage mig, som
> jeg er, det gælder også kærester.
>
Ja da....
> Hvad vil det egentlig sige at være velsoigneret - jeg har
> faktisk observeret indtil flere super-smarte piger på arbejdet,
> på diskoteker, barer, cafeer og lignende steder, der glad og
> gerne forlader selv et offentligt toilet (uaarrkkk, alle ved vel
> hvor mange bakterier selv et håndtag på et offentligt toilet
> er i besiddelse af) _uden_ at vaske hænder, og så falder
> deres altid velsiddende hår, deres korrekte makeup, deres
> velpassede neglelak osv. altså bare totalt til jorden imo.
> Jeg har revideret min opfattelse af en del mennesker på
> den konto.
Ja, det er jo også direkte uhygiejnisk og sundhedsfarligt! Og ikke særlig
tjekket...
> Ord som velsoigneret kan dække over mangt og meget, såsom
> kvinder, der "opfrisker" deres gamle makeup, putter lidt nyt
> hårlak i håret og går i byen igen. Uden at jeg af den grund ville
> betegne dem som værende velsoigneret - faktisk ville jeg
> betragte det som værende direkte ulækkert, hvis det var mig
> selv.
Med velsoigneret mener jeg ren. Ikke daggammelt make-up i flere lag.
Det eneste make-up jeg går med er mascara, og det er rimeligt nemt at
'holde' pænt...
Men jeg kan godt se forskel på en bruncreme i 3 lag, og en diskret
dækcreme...Og det første er ikke tiltrækkende eller soigneret...
>
> Og ord som "ordentligt klædt" - hvad er det? Når man bare
> flader ud derhjemme, er det så i nederdel og skjorte? Er det
> i strøgne bukser og top der matcher? Der står jeg helt af.
> Hvis jeg skal noget, så tager jeg tøj på, jeg mener passer til
> lejligheden - hvis jeg ikke skal noget, tager jeg det der ligger
> forrest i skabet, eller det der er mest behageligt, og så er det
> helt ligegyldigt hvordan det ser ud - og mindst lige så ligegyldigt
> hvem der måtte komme forbi.
Ordentlig klædt er for mig tøj der ikke lugter, tøj der ikke er beskidt,
uden huller og revner. Jeg tænker ikke nogen speciel stil - det er jo mere
en smagssag...Om det er røde bukser og en grøn skjorte er mig
ligemeget...eller det er i hvert fald en anden diskussion...Og jeg har
nærmest kun sort og gråt tøj i skabet...så i en eller anden grad passer det
hele sammen *g*
Jamen helt enig. Jeg tænker mere på de tilfælde hvor man fejlbedømmer helt
vildt meget. Og tror man har fundet en dejlig, sød fyr. Og så viser han sig
at være en sjufter.
Min kæreste glemmer også regninger, overtrækker sit dankort, roder, glemmer
at gå i bad fordi han tror han er alene osv....Men han har alligevel
fundamentalt tjek på tingene. Det er svært at forklare. Men jeg har mødt en
fyr, som ud af til var 'fed', men intet holdt i den virkelig verden. Måske
formår jeg bare ikke at forklare det. Fulgte du med i Beverly Hills 90210?
Eller gør dine børn måske? Der er sådan en type som jeg mener: Colin. Ud af
til: en fed fyr. I virkeligheden: En sjufter. Ikke en rigtig god
sammenligning, men jeg kan ikke lige finde på andre....
>
> Jeg synes det er naivt at stille krav til sig selv og andre, der
> dikterer, at man altid skal være på den eller den måde.
> Det skal være plads til dage, hvor alt er helt vildt lækkert
> og dage hvor alt er "fladen ud". Man skal også kunne
> lade op og slappe af i sit eget hjem, med en god bog/film
> eller med næsen i lektierne - uden at tænke på, om man nu
> er repræsentabel i tilfælde af at der skulle komme gæster.
Jo jo, repræsentabel for mig er bare at man vil være sig selv bekendt, altså
afhængig af om man er hjemme eller på job. Og for mig er det at jeg ikke har
mascara ned af kinderne, dårlig ånde eller andre direkte ulækre ting.
Jeg kommer lige i tanke om at jeg arbejder sammen med en kvinde der ikke
bader om morgenen. Så hun har tydelige 'antenner' i håret, og sådan lidt
skæl-rester i hårkanten. Det er altså ulækkert. Og vi har alså et job, hvor
vi møder mange mennesker hver dag.
>
> > Den eneste 'facade' jeg kunne finde på at sætte op, er alm. god pli og
> > opførsel. Brokker mig ikke over betjeningen på restaurant, smiler måske
> sødt
> > til larmende børn, jeg hellere ville kvæle og sådan.
> > Hvor jeg længere henne i et forhold, godt kan 'loosen up'. Det kommer jo
> hen
> > af vejen, naturligt :o)
>
> Der er jeg helt modsat - jeg er altid meget høflig og
> tilbageholdende, når jeg er ude - men jeg kan godt sige
> fra, og ville ikke afholde mig fra at sige til en tjener, at
> jeg f.eks. ikke vil spise og heller ikke betale for maden,
> hvis jeg skulle sidde og spise ved siden af en der røg cigar
> f.eks.
>
> Når du gør sådan, så tror fyren måske, at du _altid_ er
> sød og omgængelig, og så viser det sig, at du faktisk
> kan være en rigtig strigle (hvilket ikke er negativt efter
> min opfattelse). Er det ikke lige så slemt, som hvis du
> skal erfare, at han rent faktisk kan have ubarberede
> dage, hvor han flader ud i t-shirt.
Nej, en fyr vil aldrig tro at jeg altid er rar og omgængelig. Det afslører
mine øjne og personlighed at jeg ikke er. Om jeg så prøver at være nok så
sød, vil en del af 'bitchen' altid være der. Så min kæreste vidste fra
første færd at her var en ret bestemt, selvstændig, temperamentsfuld pige.
Der det meste af tiden er sød og blid...Man er vel en 'kombi.model'? :o)
>
> Tusinde hilsner
> Søs
>
>
Jeg håber jeg har citeret rigtigt - jeg er jo lidt ny.
Håber i øvrigt også at ovenstående giver mening..Nogle gange er der ikke
langt nok fra tanke til taste :o)
-Carina
Freya
> jeg vader rundt i
>badekåbe, stort set, fra jeg står op, til jeg skal på
>arbejde.
Ha! Jeg gik da på arbejde i pyjamasbukser igår. Stik dén! ;)
FUT:dk.snak.snik
--
Freya
Tomas O.
> Chokmah Dog Fever <cho...@c.dk> skrev :
>
>>ja men hun fik sgu da handlet dte ind hun skulle
>
> Nej, jeg glemte faktisk kaffefiltre ;(
>
Brug toiletpapir hvis det ikke er farvet alt for meget. ;-)
Tomas O.
-Carina
Ja, den ville klart være værre den anden vej rundt ;o)
-Carina
Chokmah Dog Fever
tror fan kaffen smagte af sæbe pulver :(
HVOR TIT SKLA JEG jeg sige at du ikke bare skal bruge et viske BRUGT
stykke NÅR DU HAR GLMET at købe filter ... det er altså ikke bare
KVINDER DER er oppe imod hårde ireterene problemer ;(
Chokmah Dog Fever
wrote:
ja også smager det ikke af sæbe og gamel opvask ;(
jeg menr man ku da i dte mindste SIGE det , men nej nej
ok det kan slevføligt godt være at det er distaherene at løbe rundt
med 2 kugleri skeden ???
Mv
Chokmah Dog Fever
wrote:
>Sådanne dage har jeg da også. Jeg samler det småfedtede hår i en hestehale,
>og tror ingen kan se det. Så børster jeg tænder og er ellers overbesvist om
>at jeg føler mig lækker nok
Hmm du siger sgu da noget freYa græder også nogen gange når vi har sex
men jeg har sprugt om de rvar noget i vejen og hun sagde : nej
så jeg humber vider .... men det kan da godt være at hun ligger og
føler sig fratsødene ;( ???
men nu har kvinder jo nemt til tåre... man kan jo ikke standse en hver
begivnedhed når der er en kvinde der bryder ud i tåre så vile vi jo
arldrig komme ud af stedet , eller hwa ?
Freya
>tror fan kaffen smagte af sæbe pulver :(
Nej nej, det var jo fra dengang hvor et sindsygt kvindemenneske
forsøgte at forgifte mig, ved at skylle kaffemaskinen med Ajax.
FIT: dk.snak.snik
--
Freya
Henning
"-Carina" <car...@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3cb85446$0$12038$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej Carina :-)
> Omvendt har jeg det sådan at min selvrespekt byder mig at være
velsoigneret,
> ordentlig klædt og kan for det meste tillade mig at åbne døren hvis det
> ringer på.
Jeg er da bedøvende lige glad med hvem der ringer på min dør!
Jeg bor _her_ og ingen skal bestemme hvordan jeg ser ud i mit
eget hjem, de der kommer uanmeldt, må tage mig som jeg er.
Hvad enten det er Jehovas vidner eller posten der ringer på, og
jeg ikke har andet end min gamle slidte badekåbe på, åbner jeg
døren uden at være flov over det.
> Derfor synes jeg ikke jeg behøver gøre noget ekstra over for en evt.
> kæreste. Det er jo ikke en facade man kan holde i længden alligevel.
Hverken
> som kvinde eller mand. Og jeg vil da selv blive noget skuffet hvis jeg
tror
> jeg har mødt en mand, som er lækker, hygiejnisk, ikke et rodehoved, styr
på
> økonomien..og hvad man ellers kan have dækket ind af facade. Og så viser
det
> sig at han bader hver 3. dag, barberer sig en gang om måneden, har gæld
her
> og der og vil låne penge af mig, har en lejlighed der i virkeligheden
ligner
> en svinesti....osv osv. Lidt karikeret, men alligevel. Ingen facade - man
> ender bare med at skuffe den anden..eller selv blive skuffet.
Man kan godt være et rodehoved, uden at skylde gud og hver mand
for der handler det om moral og etik, ikke at have gæld, man ikke har
styr på, jeg elsker at gå 2 dage uden at barbere mig, når jeg futter
rundt hjemme.
Jeg afskyr ikke ligefrem komformitet, men ville befinde mig udmærket
i en jordhule *G*
> Den eneste 'facade' jeg kunne finde på at sætte op, er alm. god pli og
> opførsel. Brokker mig ikke over betjeningen på restaurant, smiler måske
sødt
> til larmende børn, jeg hellere ville kvæle og sådan.
> Hvor jeg længere henne i et forhold, godt kan 'loosen up'. Det kommer jo
hen
> af vejen, naturligt :o)
Ergo er du ikke hvad du udgav dug for :-((
> -Carina
>
> Lige en tanke tilsidst..Måske er man med til at skrue hinandens
> forventninger op. Han tænker at hun har gjort meget ud af sig selv, så må
> jeg hellere gøre det samme. Hvilket får hende til at gøre mere og mere, og
> han mere og mere..Og til sidst aner man ikke hvem sig selv eller den anden
> er.....(og man har ikke flere steder, hvor der kan fjernes hår *g*)
Jeg er da ligeglad, jeg kommer som jeg er, med det tøj jeg har, der er
rent, duftende af sæbe og deodorant, jeg har eet jakkesæt og 10 slips,
det ene mere gyseligt end det andet, men det smider jeg alligevel når
"alle" har set jeg er i besiddelse af et sådan *g* Overtøj? Jo en 10 år
gammel Kansas arbejds jakke, jeg bruger både til daglig og "pænt"
Hvorfor hivlen stive sig af med ydre staffage, når man nu ved, at
man som person, kan redde menneskeliv, kan hjælpe mennesker
med psykiske problemer, bygge et hus fra grunden osv. osv.
Jeg sætter ikke mit lys under en skæppe, der skal sørme en hel
skyskraber til *G*
Det er da kun hvis man sætter ydre fremtoning over indre værdier,
at man hænger sig i tøjvalg, makeup, og den slags spild af tid på
uvæsentlige ting, livet er for kort til at tækkes andre, at jeg så i
mit arbejde er i en situation, hvor jeg skal lære andre at begå sig
i samfundet, er en anden sag, der stiller jeg så op og øser af de
gængse normer, der skal til for at være acceptabel i samfundet,
for de færreste der, er stærke nok til at være virkelige individualister.
Jeg ville f.eks. tage både dig og Puk som i var, iført hængerøv-
jokkingdragt og papillotter, hvis det var jer at være sådan, at gøre
mere ud af sig selv, end man er inderst inde, ville jeg nok se som
" falsk varebetegnelse", men Alligevel går jeg ind for, at når jeg
inviteres ud, er klædt efter omstændighederne, jeg vælger, ikke
at bringe andre i "forlegenhed"
Til den kommende DSS_fest tager jeg nok jakkesættet på,
hvis min kone synes det, ellers har jeg nok en ren krøllet,
ustrøget skjorte, til mine gamle bukser ( jeg arvede 5 par for
6 år siden, som jeg lige kunne hoppe i, men i farver jeg aldrig
selv ville vælge at købe) ( jeg blev gift i en sort fløjls habit,
for 21 år siden, men den er krøbet så........... )
*GGGGG* Bo kalder mig for en " distingveret herre "
Jeg selv siger " afslappet elegancse" *GGG*
Kort sag, hvorfor hænge sig i hvad man tror andre ønsker af
een?
Man kan alligevel ikke gøre alle tilpas og ham/hende man er
interesseret i, gennemskuer Alligevel een ret hurtigt.
For mig er det at turde være sig selv, det vigtigste!
Længe leve flegma! *GGG*
MVH
Henning
Henning
"Sott" <sot...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3cb8682a$0$266$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Hvad vil det egentlig sige at være velsoigneret - jeg har
> faktisk observeret indtil flere super-smarte piger på arbejdet,
> på diskoteker, barer, cafeer og lignende steder, der glad og
> gerne forlader selv et offentligt toilet (uaarrkkk, alle ved vel
> hvor mange bakterier selv et håndtag på et offentligt toilet
> er i besiddelse af) _uden_ at vaske hænder, og så falder
> deres altid velsiddende hår, deres korrekte makeup, deres
> velpassede neglelak osv. altså bare totalt til jorden imo.
> Jeg har revideret min opfattelse af en del mennesker på
> den konto.
Og hvis der så har været een med hepatitis A, er der sjangser
for smitte :-((
Min Boss er lige blevet smittet med en sådan, på arbejdet :-((
Og alle patienterne og personale blevet vaccineret :-(
Bare fordi sådan en so af en "laber dulle" finder det ok at
tørre røv uden at vaske hænder bag efter!
MVH
Henning
MVH
Henning
Henning
Hej Carina :-)
Lige et par ord fra en vejleder:
Det er du ved at få styr på*GGG*
> Jeg håber jeg har citeret rigtigt - jeg er jo lidt ny.
> Håber i øvrigt også at ovenstående giver mening..Nogle gange er der ikke
> langt nok fra tanke til taste :o)
Tag med til DSS_festen hos Ghita d. 25/5 og mød os skæve eksistenser,
der er som folk er flest *GGG*
MVH
Henning
Puk
news:3cb84edb$0$11925$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs :o)
> Jeg synes ikke, at det ubetinget er vidunderligt. Jeg synes
> også, at det er forbundet med en del usikkerhed og
> "nervøsitet".
Jep. Det minder lidt om at være til en konstant eksamen.
Temmelig ufedt egentlig.
> Jeg tænker slet ikke på en mand, som en potentiel partner,
> _før_ jeg er blevet forelsket. Så indtil forelskelsen
indtræder,
> er jeg bare mit sædvanlige venskabelige jeg (som kan rumme
> mange facetter, lige fra det vildt flirtende og drillende til
det
> dybsindige og (lad os kalde det) kedelige *S*).
Det kan jeg nu godt gøre. Jeg kan godt rende ind i en gut, som
jeg synes er sød eller virker dejlig og blive interesseret i at
lære ham bedre at kende og føle mig tiltrukket af ham uden
decideret at være forelsket.
> Jeg tror, at det er her hunden ligger begravet. Du skriver,
> at du allerede inden et møde er klar over "at for mænd generelt
> er det altså ikke godt nok....".
Det er jeg godt klar over. Jeg synes bare, jeg har oplevet det
tit nok til ikke rigtig at orke at teste det af.
> På den måde bliver det ligegyldigt hvordan den givne mand
> reagerer på dig, for du har allerede bestemt, at han skal
synes,
> at det ikke er godt nok, hvis ikke du er dullet ud.
Jep det levner ikke meget til individualiteten. Desværre siger
min erfaring mig så også bare, at mænd sjældent er så skide
individuelle, når det kommer til det seksuelle. Det er der deres
fokus ligger og det er jo fint, hvis det er sådan de godt kan
lide det. Det passer bare mig uendelig dårligt, fordi jeg i
forvejen synes, at der er en ekstem fokus på at alt skal være
sexet og sexet at se på. Det virker på mig som numero uno og det
har desværre den effekt på mig, at jeg tager afstand.
> Så når
> du duller dig ud, er det fordi du regner med at sådan vil han
> have det/forvente det. Ikke fordi han har udtrykt et ønske om
> at det skal være sådan. Du er, om jeg må sige det sådan, en
> postgang tidligere ude. Jeg tror, at det så betyder, at du ikke
> får chancen til at mærke efter, om han reelt har disse forvent-
> ninger, inden du giver dig i lag med at ville leve op til dem.
Det er der sikkert også noget om. Men jeg ser det pt som et
uundgåeligt kompromis. Jeg har den klare opfattelse, at hvis man
vil noget som helst med en mand, så skal man altså være hans
definition af sexet. Er man ikke det, kan man lige så godt holde
sig væk, hvilket så er hvad jeg pt. vælger at gøre. Jeg får
fnidder af programmer i TV hvor mænd udtaler sig om, hvad der er
sexet, og hvordan en lækker kvinde skal være, og jeg får fnidder
af Dating profiler, hvor mænd konsekvent bruger, "du skal gøre
noget ud af dig selv" som et synonym for at man skal gøre sig
lækker for ham på hans præmisser, og jeg får fnidder af at
sexualitet generelt er blevet et temmelig slidt emne der gerne
skal luftes offentligt ved enhver lejlighed mens der sjældent
snakkes varme, nærhed, tillid (hvis det ikke lige handler om at
bolle udenom) osv.
Det er ikke mere end et par dage siden, at jeg i et andet
debatforum ser en flok mennesker udtale, at sexlyst bare er noget
man har og hvis man ikke har det, så er der noget galt med en (ja
tænk du, en af debattørerne blev faktisk udnævnt til frigid
betonfeminist, fordi hun vovede at sige, at hun faktisk havde
været igennem en periode, hvor hun mistede sexlysten og at hun og
hendes mand havde måttet lave en aftale om, at hun kom til ham.
Det blev mere en antydet, at det var ren tortur og at man jo
faktisk godt kunne servicere sin partner for det havde han da
krav på).
Jo jeg kan godt lide sex og jeg kan godt lide det sexuelle. Bare
ikke konstant. Jeg bliver overflooded og der er næsten ingen
escape. Og så savner jeg sgu at det handler om at have det rart
sammen, le sammen, gå en tur sammen, se en film sammen, lave mad
og sludre.
> Jeg har kun meget få gange oplevet, at "han" (hvem han så
> måtte være" havde nogle forventninger (eller krav) til mit
> udseende/min fremtoning osv. Og de gange har jeg, vanen
> tro, reageret direkte modsat - nemlig med en eller anden
> djævelsk trang til at være Rasmus modsat, og tage mig så
> grim og umulig ud, som overhovedet muligt *G*. Det kan
> være ret sjovt at stå der med små-fedtet hår, sweatshirt,
> gamacher og tennissokker, og så ellers frikadeller og
> brun sovs - når man ved at "fisteren" gerne så de højhælede,
> og en eller anden fransk inspireret dinner ;-)
Det kan jeg også sagtens se det skægge i *S*. Jeg synes så nok
bare, at det slet ikke burde være nødvendigt. Jeg gider ikke
skulle være Rasmus modsat. Jeg vil være sexet i min kærestes
øjne bare fordi jeg er mig.
> Mine erfaringer har været, at mænd slet ikke har de store
> krav.
Dem deler vi så absolut ikke. Jeg synes ikke mænd bestiller
meget andet end at fortælle om, hvordan kvinder burde være.
> At de som jeg har indledt forhold til, har været meget
> rummende og accepterende (jeg har nemlig dage, hvor jeg
> slet ikke gider beskæftige mig med mit udseende, og hvor jeg
> har Ritt Bjerregaard frisure, tennissokker, gammel afskallet
> neglelak, hullede gamacher, mascara under øjnene, stikkende
> ubarberede ben, briller (contra kontaktlinser) osv. osv.
Sådan er langt de fleste af mine dage. Ok der er nul mascara og
hullede gamacher, da jeg stort set aldrig går med make-up mere og
ikke ejer et par gamacher. Men jeg har tennissokker på hver
eneste dag. De er varmere og jeg gider ikke fryse om fødderne
for at være sexet. Mine ben bliver barberet når jeg lige husker
det, og jeg gider ikke, at det skal være noget jeg skal huske
hver dag. Mit hår bliver sat, når jeg skal nogen steder, men
render jeg rundt herhjemme stritter det til alle sider. Mine
negle bliver ordnet når jeg absolut intet andet har at foretage
mig, hvilket er meget sjældent.
Kort sagt så er mit udseende nok det sidste jeg bekymrer mig om
og fornemmer jeg, at det meget gerne måtte være noget jeg
koncentrerede mig mere om, så bliver jeg stejl fordi det jo
stjæler tid fra alle de ting, jeg gerne vil foretage mig. Det
irriterer mig også, at fordi jeg har haft lakerede negle een
gang, så skal de ligesom helst være det altid.
> De dage kan også hænge sammen med slik/chips orgier,
> tv-gloeri til den store guldmedalje og pizza (fordi jeg ikke
> engang gider lave mad) - alle disse ting ser en fyr i mit liv
> ultra hurtigt, fordi vi pga. mine børn er nødt til at ses mest
> herhjemme - så alt det med de romantiske (opstyltede)
> indledende faser, det er overstået nærmest inden det er
> begyndt ;-)
*S* Det kan jeg godt se. Men det virker også på mig som om, det
kun er ok ikke at være på toppen rent udseende mæssigt hvis man
har en undskyldning. Det er ikke ok, hvis det bare er fordi man
ikke gider.
> Søde, drop det. Næste gang så ring, og sig det som det er.
> Du har lyst til at se "ham", men du er træt og gider ikke
> dalre rundt og shine hverken dig selv eller hjemmet op,
> så kan han vælge, om han helst vil vente til en anden gang,
> eller om han tror, at han kan tage dig og dit, som det nu
> engang er - det vil også give dig en god fornemmelse for
> om han er typen, der stiller de her tåbelige krav.
Ved du hvad, det lyder som alle tiders idé, og det vil jeg prøve
at gøre, hvis der bliver en næste gang *S*.
> Når det er sagt, så ligger det jo også nærmest som under-
> forstået, at du også selv skal kunne rumme ham og hans,
> som det er når det "bare er", ikk' ;-)
Afgjort. Så længe han smutter i bad rimelig regelmæssigt, så kan
jeg faktisk klare det meste..........Faktisk håndterer jeg folk
der er lidt usmarte langt bedre end folk med en super polish,
simpelthen fordi det afslapper mig mere at være sammen med folk
der ikke ligner noget, som er taget ned fra en bøjle i et
stormagasin. Så føler jeg mig ligesom mere hjemme.
> Altså, selv ejede jeg ingen tennissokker, men det havde han,
> og så kan man jo "låne" *G*
> Desuden, så er der noget om, at en mand er helt vild med
> at man har hans tøj på, så du snupper da bare hans jogging-
> tøj og hans tennissokker, så er den i vinkel.
*G* Det er vist også ugle set blandt kvinder at mænd går i
joggingtøj og tennissokker, så måske har han slet ikke noget..
Selv forstår jeg det ikke, for jeg synes jeg oplever, at en
afslappet mand som oftest er en mere tiltalende og også sexet
mand og så er det sådan set ligegyldigt, hvordan han skal være
klædt for at føle sig afslappet i mine øjne.
> Nogle gange skal man kysse en hulens masse fimsede, fise-
> fornemme prinser, før man får fat i den helt rigtige frække
> frømand - du skal ikke give op *S*
*S*. Det tror jeg nu heller ikke, at jeg sådan gør for altid.
Men jeg må nok indrømme, at jeg ikke rigtig gider gøre en indsats
heller.
Mange hilsner lige tilbage til dig Søs.
Puk :o)
Puk
news:4upfbu84sitgsofn1...@4ax.com...
Hej Freya :o)
> >For jo det kan jeg da godt logisk se det rigtige i.
>
> Det har sådan set ikke noget at gøre med logik, eller graden af
> rigtighed, ej heller kompromis, men når du sammenligner det med
at
> tage torturinstrumenter på fødderne *G*, så kan jeg da godt
forstå at
> der kommer ord som kompromis og pligt ind i billedet.
Og det gør jeg desværre, fordi det forekommer mig at der er
generel konsensus om, at det ikke er ok ikke altid at have lyst
til sex, være fokuseret på det sexuelle osv. For mig at se er
det jo netop en lyst ligesom alle andre lyster og de er alle
stærkere nogle gange end andre. Men det er ikke rigtig tilladt,
når det kommer til sex. Det er unaturligt og betyder at man
lægger restriktioner på sin partner.
> Det samme gælder løbeturen i skoven, som jeg jo mener er en
> fuldstændig vanvittig handling :D og derfor heller ikke rigtigt
kan se
> at man på nogen måde kan tilfredsstille sin partner ved at tage
med
> på, medmindre man da er i seletøj ;)
Ja det tænkte jeg jo nok, at der var en del som ville mene, da
det at løbe en tur nok er en nydelse for langt færre end det at
dyrke sex *S*. Det var sådan set derfor jeg tog den op. Jeg
tænkte, at den modvilje mange ville have overfor en løbetur måske
kunne få nogle til at forstå den modvilje jeg kan føle overfor
sex simpelthen fordi, det tilsyneladende er et absolut must at
være tændbar til enhver tid.
> I modsætning til en løbetur i skoven, er sex i et parforhold,
som
> udgangspunkt, noget fælles, dejligt, befriende,
tilfredsstillende for
> begge parter. Og dét at glæde sin partner seksuelt, indebærer
som
> udgangspunkt ikke nogen begrænsninger, eller urimelige krav.
Se det mener jeg jo altså også at en løbetur er. Det er hårdt
fysisk arbejde, men det kan sex jo altså også sagtens være, men
for faen hvor er det lækkert. Gu er det så *G*, selvom jeg godt
ved, at mange ikke kan se eller forstå det. For mig kan det være
direkte ophidsende. Der er ikke noget så lækkert som at mærke
kroppen arbejde, sveden pible, musklerne spændes og åndedrættet
blive tungere. Sjovt nok alt sammen noget der også forekommer i
forbindelse med sex. Det er ganske enkelt en nydelse at føle
kroppen knokle og hovedet tømmes. Og den afslappede tilstand
bagefter under bruseren er helt genial til sex. En løbetur er
excellent forspil men har dog indtil videre ikke ført til orgasme
for mig *G*.
> Men jeg tror måske at vores (meget) forskellige tilgang til
dette emne
> skyldes at jeg ganske enkelt aldrig har haft de overvejelser du
gør
> dig, mht. hvor meget, hvordan, og hvorfor man skal glæde (eller
gøre
> sig tiltrækkende overfor) sin partner.
Så er det jo selvfølgelig heller ikke helt nemt at forstå, at man
kan have de overvejelser. *S*.
> Jeg kan da sagtens forstå at man som kvinde _ikke_ har lyst til
at
> glæde en mand som stiller urimelige krav, og forlanger høje
hæle og
> 'intet hår udover på hovedet', og som chokeres over knopper som
følge
> af intimbarbering, men når det så er sagt, så må jeg sige at
jeg ikke
> kender en eneste mand af den kaliber, ikke een eneste!
Heldige dig *S*. Det vrimler med dem. Det er muligt at mange af
dem måske i virkeligheden ikke mener det helt så bastant og som
Kristine også var inde på blot har en slags idealiseret
forestilling om kvinder og kærester. Men jeg tager dem altså på
ordet, fordi jeg så tit har hørt mænd være irriterede over
kvinders "sigen det ene og gøren det modsatte". Så jeg går da ud
fra, at de mener det de siger, og hvis de ikke mener det, så
orker jeg altså ikke at skulle gætte mig til, hvad de så mener.
> Dermed ikke sagt at jeg ikke tror de findes, selvfølgelig gør
de det,
> jeg har set dem i dss, og går ud fra at de repræsenterer en del
af
> befolkningen, men jeg har aldrig været udsat for dem, og som
sådan er
> min indgangsvinkel til parforhold måske en anelse blåøjet og
simpel.
Det ved jeg nu ikke. Du har måske bare været heldig at møde de
rigtige og have den rigtige ballast til dem du mødte. Jeg ved
det sgutte *S*.
> Jeg forventer det bedste, og dét er også hvad jeg ønsker at
give min
> partner.
Jeg forventer så ikke det bedste, for det er jo min erfaring at
det bestemt ikke er hvad jeg får. Så sætter jeg forventningerne
efter det, jeg oftest får og så er det så jeg har fundet ud af,
at det ikke er godt nok og at så vil jeg egentlig hellere være
fri.
> Jeg forventer ikke vanvittige krav om en bestemt påklædning,
> og jeg forventer ikke at min kæreste er mindre end ualmindelig
godt
> tilfreds med mig som partner, uanset at jeg aldrig barberer mig
under
> armene.
Se det er jo også sådan jeg meget gerne så det var. Men
realiteterne er altså meget ofte noget helt andet.
> Først og fremmest kan jeg slet ikke forbinde 'pligter og
rettigheder'
> med et parforhold, hvorfor jeg naturligvis ikke kan fatte, at
sex med
> den man elsker, på nogen måde kan være forbundet med sur
pligtfølelse.
Uanset hvor meget jeg så elsker en person, så er jeg bare ikke
altid i humør til sex. Sådan er det bare. Hvis jeg så stilles
overfor den her med, at jeg jo så bare lige kan hjælpe lidt til,
så får jeg absolut ikke mere lyst men føler i stedet, at sex
tilsyneladende er et og alt. At en uge uden sex ganske enkelt er
uacceptabel og at jeg er forkert fordi jeg ikke har lyst. Det
fremmer ikke sexlysten og det gør mig faktisk bare mere stejl.
Det kunne være sindsygt rart at blive mødt med forståelse i
stedet for og koldt vand i blodet. For ens parforhold har vel
for faen ikke et problem bare fordi man ikke har bollet i en uge.
> Jeg har, efter lang tids læsning i dss, og desværre også
oplevelser i
> den virkelige verden omkring mig, måttet erkende, at for mange,
> består et parforhold af: overenskomstforhandlinger, angst for
at blive
> forladt, og urimelige krav. Og derfor trækker jeg alle
tidligere
> påstande om det ubetinget lyksalige i seksuelt at glæde sin
partner,
> tilbage.
Hmmmmm, jeg har sådan tænkt på om ikke dette her egentlig var
ment ironisk af dig, men da jeg ikke ser nogen smileys, så går
jeg ud fra, at du er dybt seriøs. Det kan jo sagtens være sandt
for dig at det altid er evig blis at glæde din partner sexuelt
uden at det behøver at være sandt for mig.
Det er vel i virkeligheden det, som går mig på. At der efter min
mening bliver flere og flere "regler" for hvordan sex, lyst og
samvær skal være for at være "rigtigt". Al denne generalisering
uanset i hvilken retning det så går. Jeg oplever det som om, min
sexualitet skal være på en bestemt måde for at være ok og er den
ikke det, så er der noget i vejen med mig. Den idé alene er nok
til at få mig til at tage afstand, fordi jeg så absolut ikke
mener at sex er noget som bør forbindes med præstation.
Mange hilsner
Puk ;o)
- Der måske nok er desillusioneret *S*
Puk
news:dhmgbu01m2rbhanbm...@4ax.com...
Hej Bo :o)
> sniper lige det hele : jeg er jo trods alt en mand og som sådan
en
> latent synder og må liget tage min egen rolle i alt dte her op
til
> vendning !
>
>
> for jeg kan da side og komme helt i tvil ...
[SNIP]
Jeg tror roligt du kan gå ud fra, at Freya ville sige fra, hvis
hun ikke havde lyst. :o)
Og nej det er ikke fordi, jeg ikke vil snakke med mine partnere
om tingene *S*. Det vil jeg mægtig gerne. Jeg finder det bare
til tider mægtig svært at finde det tidspunkt, hvor det kan lade
sig gøre at få sådan en snak uden at manden går i panik og
forestiller sig et sexløst, legeløst, kærlighedsløst forhold.
Mange hilsner
Puk :o)
Henning
"Freya" <fr...@c.dk> skrev i en meddelelse
news:4upfbu84sitgsofn1...@4ax.com...
Hej FreYa :-)
> Jeg forventer det bedste, og dét er også hvad jeg ønsker at give min
> partner. Jeg forventer ikke vanvittige krav om en bestemt påklædning,
> og jeg forventer ikke at min kæreste er mindre end ualmindelig godt
> tilfreds med mig som partner, uanset at jeg aldrig barberer mig under
> armene.
Jamen? Er det da ikke sådan det er??
Man elsker sku da med hud, hår og bumse i skridtet eller omkring
munden ved menses periodens begydelse, eller når hun er dybt
ulykkelig over sin morfars død, eller når hun er bund-hysterisk-
urimelig under hendes pms ( det er min nu ikke *G*)
For hivlen man elsker jo på godt og "ondt"!
Ellers er det for mig ikke kærlighed!
> Først og fremmest kan jeg slet ikke forbinde 'pligter og rettigheder'
> med et parforhold, hvorfor jeg naturligvis ikke kan fatte, at sex med
> den man elsker, på nogen måde kan være forbundet med sur pligtfølelse.
For mig det seksuelle samvær da noget man giver og tager imod
uden spørgsmål, ude tanke på om man er god nok, eller om
partneren vil "gøre det godt for mig", hun/han giver hvad hun/han
formår og har lyst til og det er godt nok, for det er jo givet
af et ærligt hjerte, sådan tror jeg det er med den partner jeg er
sammen med, ellers kan det sku være lige meget! Jeg kan ikke
bruge et til noget, hvis hun gør noget hun afskyr, fordi hun ved
jeg ville ønske det, men jeg ønsker det kun, hvis det er en nydelse
for hende!
Da jeg begyndte at komme sammen med min kone, var det en af
de ting jeg sagde til hende, at hun havde ret til at sig nej, ud fra
at jeg ikke kan bruge det til noge, hvis hun gjore noget hun ikke
inderst inde kunne gå med til.
> Jeg har, efter lang tids læsning i dss, og desværre også oplevelser i
> den virkelige verden omkring mig, måttet erkende, at for mange,
> består et parforhold af: overenskomstforhandlinger, angst for at blive
> forladt, og urimelige krav. Og derfor trækker jeg alle tidligere
> påstande om det ubetinget lyksalige i seksuelt at glæde sin partner,
> tilbage.
Når det gælder det seksuelle, gælder ingen forhandligsret, der gives
sig hen, som det nu kan passe, ud fra det den enkelte kan være med
til uden at øve vold på sig selv!
Så kan man finde kompromisser på de andre områder, der gælder
for at få familielivet til at fungere
> --
> Freya, desillusioneret ;)
Få du bare din barnetro igen, du har jo en kæreste, der beundre
og respektere dig, tror jeg, 100% *GGG*
Det giver han udtryk for både på skrift og ved personlig samtale!
Hvordan det er for andre er så bedøvende lige meget, ikke *G*
Jeg har min verden, og du ha din, hvad andre gør med deres verden,
må de jo om :-)
( selv om man ind imellem tager sig til hovedet og tænker.....)
Kærlig Hilsen
Henning,
Ps. Tak for pakken til festen i Januar, Skagen-dråberne
var virkelig gode, ren livseleksir *GGG*
Henning
"-Carina" <car...@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3cb87bfc$0$12075$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Farven ses ikke ved kaffe-brygning :-)
MVH
Henning
-Carina
"Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3cb8b688$0$11913$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
> "-Carina" <car...@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cb8750c$0$12011$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
>
> der er som folk er flest *GGG*
Nej, det tør jeg vist ikke *g*...skal iøvrigt også til bryllup den dag :o)
>
> MVH
> Henning
-Carina :o)
>
>
-Carina
>
> "-Carina" <car...@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cb85446$0$12038$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Carina :-)
>
> > Omvendt har jeg det sådan at min selvrespekt byder mig at være
> velsoigneret,
> > ordentlig klædt og kan for det meste tillade mig at åbne døren hvis det
> > ringer på.
>
> Jeg er da bedøvende lige glad med hvem der ringer på min dør!
> Jeg bor _her_ og ingen skal bestemme hvordan jeg ser ud i mit
> eget hjem, de der kommer uanmeldt, må tage mig som jeg er.
> Hvad enten det er Jehovas vidner eller posten der ringer på, og
> jeg ikke har andet end min gamle slidte badekåbe på, åbner jeg
> døren uden at være flov over det.
Jeg lader heller ikke andre bestemme! Jeg bestemmer selv - og som jeg skrev,
så byder det mig altså at se nogenlunde ud. Men det er mit valg - ikke noget
andre forventer. I virkeligheden tror jeg de er ligeglade....
>
> > Derfor synes jeg ikke jeg behøver gøre noget ekstra over for en evt.
> > kæreste. Det er jo ikke en facade man kan holde i længden alligevel.
> Hverken
> > som kvinde eller mand. Og jeg vil da selv blive noget skuffet hvis jeg
> tror
> > jeg har mødt en mand, som er lækker, hygiejnisk, ikke et rodehoved, styr
> på
> > økonomien..og hvad man ellers kan have dækket ind af facade. Og så viser
> det
> > sig at han bader hver 3. dag, barberer sig en gang om måneden, har gæld
> her
> > og der og vil låne penge af mig, har en lejlighed der i virkeligheden
> ligner
> > en svinesti....osv osv. Lidt karikeret, men alligevel. Ingen facade -
man
> > ender bare med at skuffe den anden..eller selv blive skuffet.
>
> Man kan godt være et rodehoved, uden at skylde gud og hver mand
> for der handler det om moral og etik, ikke at have gæld, man ikke har
> styr på, jeg elsker at gå 2 dage uden at barbere mig, når jeg futter
> rundt hjemme.
> Jeg afskyr ikke ligefrem komformitet, men ville befinde mig udmærket
> i en jordhule *G*
Ja, men har man for.eks gæld alle steder uden styr på det..Ja, så har man
nok en dårlig moral...og så er man ikke noget for mig.
>
> > Den eneste 'facade' jeg kunne finde på at sætte op, er alm. god pli og
> > opførsel. Brokker mig ikke over betjeningen på restaurant, smiler måske
> sødt
> > til larmende børn, jeg hellere ville kvæle og sådan.
> > Hvor jeg længere henne i et forhold, godt kan 'loosen up'. Det kommer jo
> hen
> > af vejen, naturligt :o)
>
> Ergo er du ikke hvad du udgav dug for :-((
JO! Jeg er OGSÅ det jeg udgav mig for, og jeg er mere end jeg udgav mig for.
Jeg kan godt reagerer på 10 forskellige mulige måder i en given situation.
Afhængig af humør og hormoner. Og jeg kan altså ikke ryste op med alle 10 på
første date.
Man kan også vælge at sætte ydre og indre værdier på samme niveau. Jeg vil
gerne udstråle ud af til, hvad jeg føler ind ad til. F.eks ro, ved at have
noget roligt tøj...Der passer i afdæmpede farver og sådan. Eller
'dansetøjet', hvis vi skal en tur vildt i byen....
Jeg hænger mig ikke i hvad andre ønsker og tænker. Men hvad jeg selv har det
godt med, på helt samme måde som du selv beskriver at du gør. Jeg gør det
bare på en anderledes måde...Fordi man ikke bekymrer sig over hvad andre
tænker behøver man ikke se sådan ud ;o)
> MVH
> Henning
>
Carina :o)
Lasse
Det er altså ikke alle mænd der er vilde med "glatte" piger.
Hvad er dog mere naturligt end at en pige har sin kønsbehåring intakt. Det
eneste der virker en smule kikset er når det stikker ud ved bikinien, men så
vidt jeg ved er det også det mindste problem.
Skal vi ikke slå et slag for at alle pigerne her i gruppen lader "dusken"
gro.
mvh
Laasse
"Monique Hansen" <s...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3cb306e2$0$12133$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Anne,
> Vil bare lige sige at min veninde har været til længen i dag præcist med
> sammen problem. Hun fik at vide det var en kirtel der var gået betændelse
i
> og har fået pencilin for det.
>
> Mange hilsner
> Monique
>
>
> "anne" <zp1...@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:3cb20b33$0$12074$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej,
> > jeg har et lille problem:
> > ligesom mange andre kvinder så barberer jeg mig ret tit "dernede"
> (bikini),
> > men en gang imellem får jeg en iriterende byld lige under skridtet. For
> > nogle år siden fik jeg fjernet sådan en og det er ikke noget jeg vil
gøre
> > igen (det blev bare til et større og ret grimme ar).
> > Er der nogen der har problemer med ovenstående og evt. en løsning? :-)
> >
> > mvh anne
> >
> >
>
>
Tomas O.
SNIP
> Jeg har min verden, og du ha din, hvad andre gør med deres
> verden, må de jo om :-)
Nemlig.
> ( selv om man ind imellem tager sig til hovedet og
> tænker.....)
Det kan man jo bare lade være med ;-)
Hilsen
Tomas
FUT dk.snak.snik
Henning
>
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3cb8af7b$0$11945$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej Carina :-)
> > Ergo er du ikke hvad du udgav dug for :-((
>
> JO! Jeg er OGSÅ det jeg udgav mig for, og jeg er mere end jeg udgav mig
for.
> Jeg kan godt reagerer på 10 forskellige mulige måder i en given situation.
> Afhængig af humør og hormoner. Og jeg kan altså ikke ryste op med alle 10
på
> første date.
Næh *S* Der opfører man sig jo med en vis pli, hvis daten
foregår et offentligt sted, der ingen grund til at sætte andre i
forlegenhed .-)
Og ja, vi reagere jo alt efter stress faktor på forskellige måder
i en given situation.
> Jeg hænger mig ikke i hvad andre ønsker og tænker. Men hvad jeg selv har
det
> godt med, på helt samme måde som du selv beskriver at du gør. Jeg gør det
> bare på en anderledes måde...Fordi man ikke bekymrer sig over hvad andre
> tænker behøver man ikke se sådan ud ;o)
Det er jeg enig med dig i!
"Topdresset"? eller "afslappet elegance"? :-)
Man går forhåbentlig som man nu føler sig bedst tilpas
individuelt *s*
MVH
Henning
Crash Override
"dusken"
| gro.
Hold venligst min pige (som også læser her i gruppen) udenfor dette ;o)
Chokmah Dog Fever
wrote:
HI Puk :)
>Hej Bo :o)
>
>> sniper lige det hele : jeg er jo trods alt en mand og som sådan
>> latent synder og må liget tage min egen rolle i alt dte her op
>>til
>> vendning !
>>
>>
>> for jeg kan da side og komme helt i tvil ...
>[SNIP]
>
>Jeg tror roligt du kan gå ud fra, at Freya ville sige fra, hvis
>hun ikke havde lyst. :o)
jaaaaae det vik hun nok , mne når dte komer til sex - så er hun sgu
med på dne værste :)
>
>Og nej det er ikke fordi, jeg ikke vil snakke med mine partnere
>om tingene *S*. Det vil jeg mægtig gerne. Jeg finder det bare
>til tider mægtig svært at finde det tidspunkt, hvor det kan lade
>sig gøre at få sådan en snak uden at manden går i panik
Hmm dte kanjeg da godt huske fra min ungdom - at jeg et par gange
rendte ind i en der spurget om der var et eææer andte særligt jeg
havde lyst til og jeg tænkte hun må da være binde gal :)
men jeg var så også tæt på de 30 før at jeg fik den ide at kvinder
overhovedet fik noget ud af sex !
> og
>forestiller sig et sexløst, legeløst, kærlighedsløst forhold.
Nahh mon dte nu også er ås galt hvis der bare er lidt respekt
kærlighed osv til stede... så er det nu en mand er meget ringe
kvalitet , der bliver helt døv og går mentalt blank og ja går i panik
ja hvordan er dte med sex ? for dte meste så kan man well bare mærke
det - kan man ikke ?
Ghita
"Chokmah Dog Fever" <cho...@c.dk> skrev i en meddelelse news:ngcjbusjk0cc3ioko...@4ax.com...
Hej Puk og Bo
> >
> >> sniper lige det hele : jeg er jo trods alt en mand og som sådan
> >> latent synder og må liget tage min egen rolle i alt dte her op
> >>til
> >> vendning !
> >>
> >>
> >> for jeg kan da side og komme helt i tvil ...
> >[SNIP]
> >
> >Jeg tror roligt du kan gå ud fra, at Freya ville sige fra, hvis
> >hun ikke havde lyst. :o)
>
> jaaaaae det vik hun nok , mne når dte komer til sex - så er hun sgu
> med på dne værste :)
Jeg ved fra mig selv at jeg kan flytte mange af mine egne grænser,
eller sagt på en anden måde. Gøre meget blot for at "glæde" hvis
det er noget der virkelig betyder noget for min kæreste. Der er
naturligvis ting der ligger så langt fra hvad jeg har lyst til at jeg siger
fra, men generelt kan jeg nok pirres til en del.
>
> >
> >Og nej det er ikke fordi, jeg ikke vil snakke med mine partnere
> >om tingene *S*. Det vil jeg mægtig gerne. Jeg finder det bare
> >til tider mægtig svært at finde det tidspunkt, hvor det kan lade
> >sig gøre at få sådan en snak uden at manden går i panik
Det kommer nok også an på åbenhed, og på hvor godt man kender
hinanden når man tager den første snak.
>
> Hmm dte kanjeg da godt huske fra min ungdom - at jeg et par gange
> rendte ind i en der spurget om der var et eææer andte særligt jeg
> havde lyst til og jeg tænkte hun må da være binde gal :)
> men jeg var så også tæt på de 30 før at jeg fik den ide at kvinder
> overhovedet fik noget ud af sex !
Mener du det seriøst ?
Troede vel at det var noget mænd havde en idé om i gamle dage.
Altså at kvinder ikke fik noget ud af sex.
Ghita
Ghita
"Puk" <pow...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:8oWt8.29226$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cb78faa$0$225$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej Puk
> Hej Henning :o)
>
> > Nu har jeg læst et par af dine svar på indlæg, sådan
> > som du oplever at skulle etabler et nyt forhold, ligger
> > noget væk fra det jeg oplever.
>
> Det overrasker mig ikke. De fleste snakker om det her med at
> møde en ny eventuel partner, som noget helt vidunderligt. Det
> kan det også være, men jeg forbinder det mere og mere med en
> meget stor mængde besvær og ubehag.
Jeg kan godt følge dig lidt hen ad vejen.
Jeg er lidt genert, og rent seksuelt har jeg det nu bedst når jeg
kender min partner til hårrødderne. Hvilket er svært i starten.
>
> > For det første tænker jeg aldrig på om "jeg er god nok"
> > det er jeg bare pr difination, eller ville kvinden jo ikke
> > være forelsket i mig, det er for mig soleklart og ikke noget
> > jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig at sætte
> > spørgsmålstegn ved,
>
> Nu går du som udgangspunkt også ud fra, at kvinden er forelsket i
> dig. For mig starter hele det her med at finde en partner langt
> før forelskelsen.
Her kan jeg ikke være med. Er vist aldrig gået på "jagt".
>
> Jeg har ikke været forelsket i alle de mænd, jeg har datet, mødt
> til fester og sammenkomster, flirtet med etc og de har ikke været
> forelskede i mig. Vi har måske været tiltrukket af hinanden men
> forelskelsen er noget der kommer senere, når vi lærer hinanden
> bedre at kende.
>
> Jeg er heller ikke det mindste i tvivl om at jeg er "god nok".
> Det synes jeg nemlig, at jeg er. Men i relationen til andre, er
> det jo altså ikke kun min mening om mig selv som har indflydelse
> på forløbet. Det er i høj grad også den anden parts mening om
> mig. Det er her filmen knækker for mig, fordi jeg allerede inden
> et møde er klar over at for mænd generelt er det altså ikke godt
> nok, hvis ikke missen er trimmet, hårene er barberet af benene,
> håret er sat, undertøjet er sexet, tøjet er smart, vægten er lav,
> neglene er lange og lakerede, skoene har høje hæle osv osv. Det
> fortsætter i en lang uendelighed. Så er det jeg for længst er
> stået af og har valgt at lave noget helt andet end at komme i
> kontakt med nogen mand.
Der er vel heller ikke meningen at det skal være en pine.
Jeg tror at man kommer længst med at være sig selv; Så slipper
man også for de værste overraskelser senere hen.
>
> Skulle kontakten så alligevel opstå og jeg kan lide manden og
> mener at her er en mulighed for at vi kunne have det godt sammen,
> så bliver al tilløb til forelsket ret hurtigt bremset. For hvis
> jeg får lyst til at ringe til ham og høre om han kommer forbi en
> dag efter arbejde, så indebærer det ikke blot at jeg skal sætte
> noget tid af til ham om aftenen (hvilket jeg gerne gør). Det
> indebærer højst sandsynligt også, at jeg skal sætte tid af til at
> gøre mig lækker efter alle kunstens regler og så iøvrigt lade som
> om jeg bare altid går rundt og ser sådan ud. Her begynder jeg så
> igen at stå af. For jeg vil meget hellere ud at løbe en tur og
> læse lidt i en god bog, end jeg vil ned og købe ind så der er
> lidt lækkert at byde på, stå i 1½ time i badeværelset og barberes
> hvad barberes skal, lægge make-up, vaske lidt tøj så den pæneste
> BH er ren osv. Og så lader jeg simpelthen være med at ringe.
Så er det måske fordi du ikke er parat ?
>
> > med denne viden er jeg mig selv
> > fra start til slut, jeg føler ikke jeg skal lave om på noget,
> > eller være anderledes end jeg er.
>
> Se jeg føler så heller ikke, at jeg skal være anderledes end jeg
> er. Men jeg føler at jeg skal tage mig anderledes ud. Lige
> pludselig handler det en hel masse om apperances og om at gøre et
> godt indtryk. Gud forbyde at man havde tennissokker på.
Jamen fyren har jo set dig før, og vel som du er ?
>
> > Selvfølgelig er jeg da i den stormende forelskelses fase,
> > mere livlig og udfarende end ellers, men det kan jeg også
> > blive i andre sammenhænge, når noget er interessant.
>
> Jeg når ikke til den stormende forelskelses fase, for det er
> simpelthen forbundet med alt for meget besvær. Alt for meget
> fokus på at være seksuelt tiltrækkende og pirrende i stedet for
> de ting som jeg faktisk mener er langt vigtigere.
Men hvis du føler at fyren er den rigtige for dig, burde det
ikke være en pine for dig, eller også er det mig der misforstår ?
Hvis jeg er meget interesseret i en fyr føles det ikke som noget
ubehageligt at bruge tid i karret mm. Så føles det bare som det
eneste rigtige.
>
> > Jeg kan lide mig selv som jeg er og det må en evt. kvinde
> > så bare acceptere *G*
>
> Jeg kan også godt lide mig selv som jeg er. Men jeg oplever igen
> og igen at de ting jeg sætter højt ingen værdi har for mænd i
> forhold til kvinder. Derfor er jeg godt klar over, at mænd ikke
> bare accepterer mig som jeg er og derfor mister jeg mere og mere
> interessen i overhovedet at have romantisk/sexuel kontakt til
> mænd.
Hvis manden er interesseret nok i dig ser han ikke dine tennissokker
hvis det er dem du har det bedst i. Det bemærker han først senere
når det bliver "hverdag".
>
> >fordi jeg vidste, at det ikke var mig, der
> > var noget i vejen med og syntes pigerne jeg var underlig,
> > tjah så var det jo ikke mig der gik glip af noget, overfladisk-
> > hed er der nok af *G*
>
> Hvilket er fint for dig. Men jeg kan da ikke lade være med at
> bide mærke i det stadigt mere negative billede jeg får af mænd og
> det de prioriterer og det billede er jeg fuldt ud klar over ikke
> vil være til nogen som helst hjælp, når jeg så på et tidspunkt
> måske får mere lyst til en partner.
Der er masser af mænd og nok også en del der sætter pris på
det du står for/udstråler uden at du skal lave om på dig selv.
Ghita
Chokmah Dog Fever
wrote:
HI Gihta
>> jaaaaae det vik hun nok , mne når dte komer til sex - så er hun sgu
>> med på dne værste :)
>
>Jeg ved fra mig selv at jeg kan flytte mange af mine egne grænser,
>eller sagt på en anden måde. Gøre meget blot for at "glæde" hvis
>det er noget der virkelig betyder noget for min kæreste. Der er
>naturligvis ting der ligger så langt fra hvad jeg har lyst til at jeg siger
>fra, men generelt kan jeg nok pirres til en del.
jaae pirring oprigtigt facinasion begær & grundligene respekt .. hvis
det er det man sneder hianden i mellem så kan man nå langt både
seksuelt men også på alle andre måde at være menneske sammen på !
>> >til tider mægtig svært at finde det tidspunkt, hvor det kan lade
>> >sig gøre at få sådan en snak uden at manden går i panik
>
>Det kommer nok også an på åbenhed, og på hvor godt man kender
>hinanden når man tager den første snak.
Tjaaa.. egendomeligt nok så er de bedste reusltater vi har haft ...nok
geentligt begyndt ved ta der røg en fanden i mig og jeg bare fyrede
af hvad jeg havde på sinde... ja nogen gange kan det sgu vær ekomet
helt bag på mig hvad gjorde jeg dog :) ?
men det har nok været mere held ind fortsand...
>>
>> Hmm dte kanjeg da godt huske fra min ungdom - at jeg et par gange
>> rendte ind i en der spurget om der var et eææer andte særligt jeg
>> havde lyst til og jeg tænkte hun må da være binde gal :)
>> men jeg var så også tæt på de 30 før at jeg fik den ide at kvinder
>> overhovedet fik noget ud af sex !
>
>Mener du det seriøst ?
ja sgu ...jeg ved ikke rigtigt hvorfor ...min mor e rnok som
udgnagspunkt mere praktisk ointeret ind ind på nogen måde erotiks
ointeret , hun vil da helle rpå kursus ind have sex - så der tror jeg
well at jeg i banrdommen har fåed en fornemelse af at sådan er alle
kvinder i virkligheden .. de næst ejeg mødte var i pornoblade men der
viste manjo de fik penge for det .. så dte var jo bare skuespil ... så
beynder man selv ta have sex som 13-14 årige med en kvindeig udgave af
sig selv - det var sgu ikke fordi vi var liderlige det virkede bare
som en tilpas gak ud ting at gøre - til at dte måtte gøres !
efetr en flakse æbel snaps nogen guld øk og noget pot ....
mne jeg synes godt nok det var piiiiiiiiiiineligt da jeg blev ædru :)
>Troede vel at det var noget mænd havde en idé om i gamle dage.
>Altså at kvinder ikke fik noget ud af sex.
jamen det er også i gamle dage det her Ghita hwa var dte cwb skrev ?
jow he rvar det :den rodløse
generation, der var unge i firserne.
Ghita
"Chokmah Dog Fever" <cho...@c.dk> skrev i en meddelelse news:e8ojbuc9ua2f7thkr...@4ax.com...Hej Bo
> >> Hmm dte kanjeg da godt huske fra min ungdom - at jeg et par gange
> >> rendte ind i en der spurget om der var et eææer andte særligt jeg
> >> havde lyst til og jeg tænkte hun må da være binde gal :)
> >> men jeg var så også tæt på de 30 før at jeg fik den ide at kvinder
> >> overhovedet fik noget ud af sex !
> >
> >Mener du det seriøst ?
>
> ja sgu ...jeg ved ikke rigtigt hvorfor ...min mor e rnok som
> udgnagspunkt mere praktisk ointeret ind ind på nogen måde erotiks
> ointeret , hun vil da helle rpå kursus ind have sex - så der tror jeg
> well at jeg i banrdommen har fåed en fornemelse af at sådan er alle
> kvinder i virkligheden .. de næst ejeg mødte var i pornoblade men der
> viste manjo de fik penge for det .. så dte var jo bare skuespil ... så
> beynder man selv ta have sex som 13-14 årige med en kvindeig udgave af
> sig selv - det var sgu ikke fordi vi var liderlige det virkede bare
> som en tilpas gak ud ting at gøre - til at dte måtte gøres !
> efetr en flakse æbel snaps nogen guld øk og noget pot ....
> mne jeg synes godt nok det var piiiiiiiiiiineligt da jeg blev ædru :)
Nu var jeg jomfru til jeg var næsten 19, udover et tøseeksperiment
som ikke rigtigt tæller med, og det med mine forældre har jeg ikke
blandet mig i. Men jeg har dog aldrig haft en fornemmelse af at mine
forældre levede i cøllibat. De har såvidt jeg husker altid været meget
kærlige overfor hinanden. At jeg ikke hoppede ud i noget seksuelt
med en af det mandlige køn tidligere bundede simpelthen i at jeg ikke
var parat før. Og tøseeksperimentet var med min bedste veninde, og en
måde for os at lære vores kroppe bedre at kende på. Ingen af os er idag
til piger overhovedet.
>
> >Troede vel at det var noget mænd havde en idé om i gamle dage.
> >Altså at kvinder ikke fik noget ud af sex.
>
> jamen det er også i gamle dage det her Ghita hwa var dte cwb skrev ?
> jow he rvar det :den rodløse
> generation, der var unge i firserne.
Jeg er født i 67, så jeg ryger da vist også ind under den tid.
Jeg mødte David ( Min kæreste) for omkring 9 år siden,
og han har altid vidst at sex ikke "kun var for ham" så det
er måske derfor at det kommer lidt bag på mig. Vi har været
sammen af 2 omgange. Første periode dengang var 2-3 år
mindes jeg, og denne gang noget over 3 år, og der har jo så
været forhold før og indimellem. Jeg har aldrig haft en kæreste
som troede at det kun skulle være hans fornøjelse, men det har
måske så været mit held.
Ghita
Chokmah Dog Fever
wrote:
>> efetr en flakse æbel snaps nogen guld øk og noget pot ....
>> mne jeg synes godt nok det var piiiiiiiiiiineligt da jeg blev ædru :)
>
>Nu var jeg jomfru til jeg var næsten 19, udover et tøseeksperiment
>som ikke rigtigt tæller med,
'
Nahh ... dte var dælme ellers læneg (?)
> og det med mine forældre har jeg ikke
>blandet mig i. Men jeg har dog aldrig haft en fornemmelse af at mine
>forældre levede i cøllibat. De har såvidt jeg husker altid været meget
>kærlige overfor hinanden. At jeg ikke hoppede ud i noget seksuelt
>med en af det mandlige køn tidligere bundede simpelthen i at jeg ikke
>var parat før.
Tjaaa.... det er jo som man har det til ..
>Og tøseeksperimentet var med min bedste veninde, og en
>måde for os at lære vores kroppe bedre at kende på. Ingen af os er idag
>til piger overhovedet.
nej det er er well i det store hele noget mere hmm fuldendt med en af
dte andte køn :-) ?
>> jamen det er også i gamle dage det her Ghita hwa var dte cwb skrev ?
>> jow he rvar det :den rodløse
>> generation, der var unge i firserne.
>
>Jeg er født i 67, så jeg ryger da vist også ind under den tid.
så kanjeg sgu godt fortså du ventede så længe :)
>Jeg mødte David ( Min kæreste) for omkring 9 år siden,
>og han har altid vidst at sex ikke "kun var for ham" så det
>er måske derfor at det kommer lidt bag på mig. Vi har været
>sammen af 2 omgange. Første periode dengang var 2-3 år
>mindes jeg, og denne gang noget over 3 år, og der har jo så
>været forhold før og indimellem. Jeg har aldrig haft en kæreste
>som troede at det kun skulle være hans fornøjelse, men det har
>måske så været mit held.
det tror jeg nok du kan regne med selv om modgang lidt dog ikke i
overmåd hærder sjælen og styrker karekteren empatien osv.
Ghita
"Chokmah Dog Fever" <cho...@c.dk> skrev i en meddelelse news:etujbu4v9cg3fro0q...@4ax.com...
> On Sun, 14 Apr 2002 23:47:31 +0200, "Ghita" <mamm...@bonbon.net>
> wrote:
>
> >> efetr en flakse æbel snaps nogen guld øk og noget pot ....
> >> mne jeg synes godt nok det var piiiiiiiiiiineligt da jeg blev ædru :)
> >
> >Nu var jeg jomfru til jeg var næsten 19, udover et tøseeksperiment
> >som ikke rigtigt tæller med,
> '
> Nahh ... dte var dælme ellers læneg (?)
Det var vel bare et spørgsmål om at jeg bare ikke mødte en
jeg havde lyst til at have sex med tidligere.
>
> > og det med mine forældre har jeg ikke
> >blandet mig i. Men jeg har dog aldrig haft en fornemmelse af at mine
> >forældre levede i cøllibat. De har såvidt jeg husker altid været meget
> >kærlige overfor hinanden. At jeg ikke hoppede ud i noget seksuelt
> >med en af det mandlige køn tidligere bundede simpelthen i at jeg ikke
> >var parat før.
>
> Tjaaa.... det er jo som man har det til ..
>
> >Og tøseeksperimentet var med min bedste veninde, og en
> >måde for os at lære vores kroppe bedre at kende på. Ingen af os er idag
> >til piger overhovedet.
>
> nej det er er well i det store hele noget mere hmm fuldendt med en af
> dte andte køn :-) ?
Altså det synes jeg jo for mit eget vedkommende, men hvis du spørger
en homoseksuel vil du vel få det modsatte svar.
>
>
> >> jamen det er også i gamle dage det her Ghita hwa var dte cwb skrev ?
> >> jow he rvar det :den rodløse
> >> generation, der var unge i firserne.
> >
> >Jeg er født i 67, så jeg ryger da vist også ind under den tid.
>
> så kanjeg sgu godt fortså du ventede så længe :)
Forstås som ?
>
> >Jeg mødte David ( Min kæreste) for omkring 9 år siden,
> >og han har altid vidst at sex ikke "kun var for ham" så det
> >er måske derfor at det kommer lidt bag på mig. Vi har været
> >sammen af 2 omgange. Første periode dengang var 2-3 år
> >mindes jeg, og denne gang noget over 3 år, og der har jo så
> >været forhold før og indimellem. Jeg har aldrig haft en kæreste
> >som troede at det kun skulle være hans fornøjelse, men det har
> >måske så været mit held.
>
> det tror jeg nok du kan regne med selv om modgang lidt dog ikke i
> overmåd hærder sjælen og styrker karekteren empatien osv.
Ghita
Anita
news:_sau8.29432$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
Davs Lasse
> Det er altså ikke alle mænd der er vilde med "glatte" piger.
> Hvad er dog mere naturligt end at en pige har sin kønsbehåring intakt. Det
> eneste der virker en smule kikset er når det stikker ud ved bikinien, men
så
> vidt jeg ved er det også det mindste problem.
> Skal vi ikke slå et slag for at alle pigerne her i gruppen lader "dusken"
> gro.
Jeg beklager, men det skal du (eller nogen anden) heldigvis aldrig komme til
at bestemme :-)
Venlig hilsen Anita
Puk
news:a9cobe$ebo$1...@sunsite.dk...
Hej Ghita :o)
> Jeg kan godt følge dig lidt hen ad vejen.
> Jeg er lidt genert, og rent seksuelt har jeg det nu bedst når
jeg
> kender min partner til hårrødderne. Hvilket er svært i starten.
Jeg tror i virkeligheden, at de fleste godt kan relatere til en
hvis form for ubehag forbundet med forelskelse. Så er det
sikkert bare forskelligt hvor meget det får lov til at fylde for
den enkelte.
> Her kan jeg ikke være med. Er vist aldrig gået på "jagt".
Det vil jeg nu heller ikke kalde det *S*. Det er jo ikke sådan,
at jeg går ud med et erklæret mål, om at nu skal jeg rende ind i
en dejlig gut og vi skal finde ud af noget sammen. Men jeg kan
godt føle mig tiltrukket af en gut uden at være decideret
forelsket i ham eller jeg kan være forelsket i ham uden at ane om
det er gengældt. Når folk udtaler sig så lovprisene om
forelskelsen, så har jeg ofte på fornemmelsen at de sidder og
mindes en gengældt forelskelse *S*.
> Der er vel heller ikke meningen at det skal være en pine.
> Jeg tror at man kommer længst med at være sig selv; Så slipper
> man også for de værste overraskelser senere hen.
Naturligvis og i teorien absolut ja. I praksis viser det sig dog
ofte, at mænd slet ikke ønsker sig kvinder der netop er kvinder.
De vil have noget der minder om en pornstar eller model. Som
sagt kan jeg godt forstå, at det ydre er med til at tænde. Der
hvor kæden springer af for mig er der hvor detaljerne
tilsyneladende er enormt vigtige så som eksempelvis valget af
trusser eller graden af intimbarbering. Det virker ret omsonst
på mig.
Det er ikke sjældent at jeg hører mænd udtale, at kvinder skal
gøre noget ud af sig selv, men i virkeligheden mener, at kvinder
skal gøre noget ud af at være sexede på den måde som mændene godt
kan lide og i samme åndedræt udtaler at kvinderne skal være
kvinder med stort K. De to ting er i mine øjne stort set
modsigelser.
> Så er det måske fordi du ikke er parat ?
Det tror jeg faktisk ikke. Jeg ville da gerne have hygge og
intimitet, men ikke på bekostning af resten af mit liv.
> Jamen fyren har jo set dig før, og vel som du er ?
Ikke nødvendigvis. Jeg ser ikke ens ud ved alle lejligheder.
Nogle gange synes jeg det er fedt at tage noget make-up på og gå
op i mit tøj andre gange synes jeg det er upraktisk til
lejligheden og så lader jeg være eller også så gider jeg bare
ikke.
> Men hvis du føler at fyren er den rigtige for dig, burde det
> ikke være en pine for dig, eller også er det mig der misforstår
?
> Hvis jeg er meget interesseret i en fyr føles det ikke som
noget
> ubehageligt at bruge tid i karret mm. Så føles det bare som det
> eneste rigtige.
Selvom jeg godt kan synes, at en gut er mægtig sød og dejlig, så
kan synes jeg altså ikke, at jeg har lyst til at opgive andre
ting i mit liv for at ligge i et badekar. Mit liv er jo
indrettet som det er, fordi jeg godt kan lide det sådan. Mine
præferencer til, hvordan jeg tilbringer min tid ændrer en gut jo
altså ikke på. Jeg får ikke mere lyst til at tilbringe flere
aftner med at gøre mig selv seksuelt tiltrækkende i hans øjne.
Jeg har stadig lige meget lyst til at læse, løbe en tur, ordne
have, se flimmer, gå med hunden, besøge venner og familie etc.
> Hvis manden er interesseret nok i dig ser han ikke dine
tennissokker
> hvis det er dem du har det bedst i. Det bemærker han først
senere
> når det bliver "hverdag".
Måske. Det jeg så stadig ikke fatter er hvordan den slags kan
have så stor betydning for mange mennesker. Jeg hører jo også
kvinder fortælle, at eksempelvis tennissokker er et enormt
turn-of, hvor jeg har svært ved at se at sokker og sexappeal har
nogen sammenhæng.
> Der er masser af mænd og nok også en del der sætter pris på
> det du står for/udstråler uden at du skal lave om på dig selv.
Det er muligt, men de råber sjældent ret højt, så de er meget
svære at få øje på *S*
Mange hilsner
Puk :o)
Sott
"Lasse" <lh...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:_sau8.29432$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
> Hejsa Piger
>
> Det er altså ikke alle mænd der er vilde med "glatte" piger.
> Hvad er dog mere naturligt end at en pige har sin kønsbehåring intakt.
Det
> eneste der virker en smule kikset er når det stikker ud ved bikinien, men
så
> vidt jeg ved er det også det mindste problem.
> Skal vi ikke slå et slag for at alle pigerne her i gruppen lader "dusken"
> gro.
Jeg kommer lige til at tænke på, at det har jeg faktisk gjort
de sidste par måneder - fordi min nye kæreste foretrække
min mis med hår *S*
Jeg har ellers ikke haft noget nævneværdigt ubehag ved
barbering - en anelse knopper (engang imellem) og det
var alt. Til gengæld synes jeg faktisk det var ret ubehageligt
under "væksten". Det kløede helt enormt, og medførte også
en del knopper. Nu hvor dusken er blevet "lang" (2-4 cm)
er der ikke noget ubehag længere - lige bortset fra, at der
nu er noget der kan komme i klemme, når jeg går uden
trusser (hvilket i perioder er i ugevis).
Nå, ja - hvis nogen skulle få den ide at spørge *S*
Jeg gør/gjorde ikke noget særligt for ikke at få knopper/
bumser osv. Jeg brugte en skraber, når jeg var i bad og
ikke andet. Til gengæld var der mange knopper "i tidernes
morgen" hvor jeg valgte at begynde at barbere mig - huden
skulle åbenbart lige vænne sig til barberingen. Det tog på
den måde kun et par minutter om morgenen, hvor jeg
alligevel var bad :0)
Tusinde hilsner
Søs
Jens Bruun
news:rQBu8.31461$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
[klip]
> Naturligvis og i teorien absolut ja. I praksis viser det sig dog
> ofte, at mænd slet ikke ønsker sig kvinder der netop er kvinder.
> De vil have noget der minder om en pornstar eller model.
Hvilken planet kommer du (eller "dine" mænd) dog fra?
> Som
> sagt kan jeg godt forstå, at det ydre er med til at tænde. Der
> hvor kæden springer af for mig er der hvor detaljerne
> tilsyneladende er enormt vigtige så som eksempelvis valget af
> trusser eller graden af intimbarbering. Det virker ret omsonst
> på mig.
Nåhr, nu forstår jeg bedre, hvorfor du tilsyneladende kun tiltrækker mænd,
der "...ikke ønsker sig kvinder der netop er kvinder" eller kun "...vil have
noget der minder om en pornstar eller model".
> Det er ikke sjældent at jeg hører mænd udtale, at kvinder skal
> gøre noget ud af sig selv, men i virkeligheden mener, at kvinder
> skal gøre noget ud af at være sexede på den måde som mændene godt
> kan lide og i samme åndedræt udtaler at kvinderne skal være
> kvinder med stort K. De to ting er i mine øjne stort set
> modsigelser.
Er du da tankelæser? Og hvori består modsigelserne? Man kan altså ikke gøre
noget for at glæde det andet køn og samtidig være kvinde med stort K? Når
(hvis) du beder en mand gøre noget ud af sig selv, for hvis skyld skal det
så være? Hans egen eller din? Hvad med: For begges skyld?
> Det tror jeg faktisk ikke. Jeg ville da gerne have hygge og
> intimitet, men ikke på bekostning af resten af mit liv.
Øh, du er da blevet ganske godt snydt af tilværelsen, hvis din erfaring er,
at et ene nødvendigvis udelukker det andet.
> Selvom jeg godt kan synes, at en gut er mægtig sød og dejlig, så
> kan synes jeg altså ikke, at jeg har lyst til at opgive andre
> ting i mit liv for at ligge i et badekar. Mit liv er jo
> indrettet som det er, fordi jeg godt kan lide det sådan. Mine
> præferencer til, hvordan jeg tilbringer min tid ændrer en gut jo
> altså ikke på. Jeg får ikke mere lyst til at tilbringe flere
> aftner med at gøre mig selv seksuelt tiltrækkende i hans øjne.
> Jeg har stadig lige meget lyst til at læse, løbe en tur, ordne
> have, se flimmer, gå med hunden, besøge venner og familie etc.
Snydt af tilværelsen igen, hva'? I mit univers er det meget positivt, når
man engang imellem bliver "tvunget" af omstændighederne til at tage sin
tilværelse og prioriteter op til revision. Jeg finder megen glæde, når jeg
opdager, at jeg ændrer adfærd og tankemønstre på baggrund af positivt samvær
med andre mennesker/det andet køn. Det bedste i min verden er, når et andet
menneske betyder så meget for mig, at jeg med lyst og fornøjelse
nedprioriterer mine egne, egoistiske behov for at glæde den anden.
> > Der er masser af mænd og nok også en del der sætter pris på
> > det du står for/udstråler uden at du skal lave om på dig selv.
>
> Det er muligt, men de råber sjældent ret højt, så de er meget
> svære at få øje på *S*
Sådan er det med mange af livets forhold: De store oplevelser kræver stor
forudgående arbejdsindsats; de små kræver ikke så meget. Du vælger selv
hvilke oplevelser, du vil stille dig tilfreds med. Prøv med lidt større krav
til dig selv, din arbejdsindsats" og din omverden, så skal du bare se, hvad
der venter dig...
--
-Jens B.
Puk
meddelelse news:9oCu8.111$Q01....@news.get2net.dk...
> Hvilken planet kommer du (eller "dine" mænd) dog fra?
Den samme som dig går jeg kraftigt ud fra.
> Nåhr, nu forstår jeg bedre, hvorfor du tilsyneladende kun
tiltrækker mænd,
> der "...ikke ønsker sig kvinder der netop er kvinder" eller kun
"...vil have
> noget der minder om en pornstar eller model".
Jamen hvorfor indvier du mig så ikke i den indsigt du
tilsyneladende har i mit liv og som jeg selv går glip af?
> Er du da tankelæser?
Nej jeg spørger dem, hvad de mener. Det plejer at være den
letteste måde at finde ud af tingene på.
> Og hvori består modsigelserne?
De består for mig at se i at en kvinde med stort K gør det samme
om et menneske med stort M. Altså bekymrer sig om et lidt større
billede og engagerer sig i det i stedet for primært at holde
tilstanden af sine tå-negle for øje. En kvinde med stort K
fokuserer sig ikke primært på at være det som en mand måtte ønske
sig rent fysisk i mine øjne.
> Man kan altså ikke gøre
> noget for at glæde det andet køn og samtidig være kvinde med
stort K?
Jo da. Det er bare i mine øjne meget underligt, at det man
primært som kvinde kan gøre for at glæde det andet køn har noget
at gøre med hvilke trusser man har på. Det er for mig at se
temmelig tomt og i det store billede ret irrellevant.
> Når
> (hvis) du beder en mand gøre noget ud af sig selv, for hvis
skyld skal det
> så være? Hans egen eller din? Hvad med: For begges skyld?
Nu beder jeg sjældent nogle om at gøre noget andet end det de har
det rart med. Jeg tror på, at mennesker der bruger deres tid på
ting som de har det rart med også er sjovere, rarere og mere
interessante at omgås. Og for mig tæller det altså langt mere
end hvilke sokker de har på.
Faktisk vil jeg sige, at en persons sexappeal ikke kan ødelægges
af sokker, hår, trusser, make-up osv og ej heller bestyrkes af
disse ting. Sexappeal eller tiltrækningskraft sidder for mit
vedkommende et helt andet sted.
> Øh, du er da blevet ganske godt snydt af tilværelsen, hvis din
erfaring er,
> at et ene nødvendigvis udelukker det andet.
Det gør det måske heller ikke nødvendigvis. Den stadigt stigende
fokus der er på det at tage sig ud får mig dog til at føle at det
mere og mere forholder sig sådan. Jeg hygger mig ikke, når jeg
er irriteret over at have skullet lægge ud med at få mig selv til
at se ud på en bestemt måde uagtet jeg selv havde reel lyst til
det eller ej.
> Snydt af tilværelsen igen, hva'?
Sikke sarkastisk du kan lyde. Den slags er i mine øjne mangel på
sexappeal, så kan du sådan set have uldne skisokker på og det vil
ikke gøre en forskel. Men hvad er det du reelt mener?
> I mit univers er det meget positivt, når
> man engang imellem bliver "tvunget" af omstændighederne til at
tage sin
> tilværelse og prioriteter op til revision. Jeg finder megen
glæde, når jeg
> opdager, at jeg ændrer adfærd og tankemønstre på baggrund af
positivt samvær
> med andre mennesker/det andet køn. Det bedste i min verden er,
når et andet
> menneske betyder så meget for mig, at jeg med lyst og
fornøjelse
> nedprioriterer mine egne, egoistiske behov for at glæde den
anden.
For det første synes jeg ikke der er noget som helst i vejen med
egoistiske behov. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at
passe godt på mig selv og min sjælefred. Kun på den måde har jeg
overskud til også at tage mig af andre.
Jeg synes da afgjort også, at det er dejligt at blive
introduceret til nye ting af en partner, venner og familie. Men
det skal have en vis substans. Jeg synes det er dejligt, når et
andet menneske betyder så meget for mig, at jeg nedprioriterer et
eller andet for at kunne glæde den anden. Men igen det skal have
en vis substans. Jeg oplever det absolut ikke som om at min
partner er glad for mig og føler at jeg betyder meget for ham,
når mine trusser kan være afgørende for hvor tiltrækkende jeg er.
For at have lyst til at holde meget af en person og finde glæde i
det kræver det for mig, at jeg mødes med respekt og samme omsorg
for mig som jeg udviser for min partner. Det synes jeg absolut
ikke disse overfladiske krav udstråler. Tværtimod synes jeg de
udtrykker en enorm mangel på forståelse for mennesket som centrum
og ikke trusser, sokker, hår osv osv.
> Sådan er det med mange af livets forhold: De store oplevelser
kræver stor
> forudgående arbejdsindsats; de små kræver ikke så meget. Du
vælger selv
> hvilke oplevelser, du vil stille dig tilfreds med. Prøv med
lidt større krav
> til dig selv, din arbejdsindsats" og din omverden, så skal du
bare se, hvad
> der venter dig...
Det er vel nok stort af dig *S*. Jeg er dybt rørt og tænker at
du rigtig har set lyset.
Mange hilsner
Puk :o)
Jens B.
news:G_Du8.31903$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
> > Hvilken planet kommer du (eller "dine" mænd) dog fra?
>
> Den samme som dig går jeg kraftigt ud fra.
Din beskrivelse af mænd sådan helt generelt svarer bare ikke til mænd på
"min" planet.
> > Nåhr, nu forstår jeg bedre, hvorfor du tilsyneladende kun
> tiltrækker mænd,
> > der "...ikke ønsker sig kvinder der netop er kvinder" eller kun
> "...vil have
> > noget der minder om en pornstar eller model".
>
> Jamen hvorfor indvier du mig så ikke i den indsigt du
> tilsyneladende har i mit liv og som jeg selv går glip af?
Jeg kan jo kun forholde mig til dit snævre syn på, hvad mænd er for nogle.
Dine udtalelser bærer ikke ligefrem præg af at være specielt nuancerede. Det
kan f.eks. skyldes, at du med dine fordomsfulde holdninger alene tiltrækker
den "negative" mandetype, du har så inderligt meget imod.
> > Og hvori består modsigelserne?
>
> De består for mig at se i at en kvinde med stort K gør det samme
> om et menneske med stort M. Altså bekymrer sig om et lidt større
> billede og engagerer sig i det i stedet for primært at holde
> tilstanden af sine tå-negle for øje. En kvinde med stort K
> fokuserer sig ikke primært på at være det som en mand måtte ønske
> sig rent fysisk i mine øjne.
Næ, det kan vi sådan set godt være enige om, men nu er tingene jo sjældent
rent sort/hvide.
> > Man kan altså ikke gøre
> > noget for at glæde det andet køn og samtidig være kvinde med
> stort K?
>
> Jo da. Det er bare i mine øjne meget underligt, at det man
> primært som kvinde kan gøre for at glæde det andet køn har noget
> at gøre med hvilke trusser man har på. Det er for mig at se
> temmelig tomt og i det store billede ret irrellevant.
Ja, hvis det var tilfældet, har du ret. Heldigvis tager du IMHO fejl i dine
forudsætninger.
> > Når
> > (hvis) du beder en mand gøre noget ud af sig selv, for hvis
> skyld skal det
> > så være? Hans egen eller din? Hvad med: For begges skyld?
>
> Nu beder jeg sjældent nogle om at gøre noget andet end det de har
> det rart med. Jeg tror på, at mennesker der bruger deres tid på
> ting som de har det rart med også er sjovere, rarere og mere
> interessante at omgås. Og for mig tæller det altså langt mere
> end hvilke sokker de har på.
En gang imellem er det - igen IMHO - sundt at blive udfordret lidt på sine
vaner og fastgroede normer. At gøre noget for andre, man måske ikke
umiddelbart bare synes at sjovt eller rart, kan senere gå hen og blive en
særdeles positiv oplevelse.
> Faktisk vil jeg sige, at en persons sexappeal ikke kan ødelægges
> af sokker, hår, trusser, make-up osv og ej heller bestyrkes af
> disse ting. Sexappeal eller tiltrækningskraft sidder for mit
> vedkommende et helt andet sted.
Enig.
> > Øh, du er da blevet ganske godt snydt af tilværelsen, hvis din
> erfaring er,
> > at et ene nødvendigvis udelukker det andet.
>
> Det gør det måske heller ikke nødvendigvis. Den stadigt stigende
> fokus der er på det at tage sig ud får mig dog til at føle at det
> mere og mere forholder sig sådan. Jeg hygger mig ikke, når jeg
> er irriteret over at have skullet lægge ud med at få mig selv til
> at se ud på en bestemt måde uagtet jeg selv havde reel lyst til
> det eller ej.
Næ, det kan du have ret i. Det er dog langt fra nyt, at fokus er på ydre
egenskaber. Du vælger dog kun at se det negative, hvorfor du bare forbliver
"irriteret" i stedet for at spillet med på dine egne præmisser og også få
noget positivt ud af det.
> > Snydt af tilværelsen igen, hva'?
>
> Sikke sarkastisk du kan lyde. Den slags er i mine øjne mangel på
> sexappeal, så kan du sådan set have uldne skisokker på og det vil
> ikke gøre en forskel. Men hvad er det du reelt mener?
Undskyld sarkasmen! Du virker bare så desillusioneret og negativ, og så blev
jeg en lille-bitte smule stødt af dine overfladiske generaliseringer.
> > I mit univers er det meget positivt, når
> > man engang imellem bliver "tvunget" af omstændighederne til at
> tage sin
> > tilværelse og prioriteter op til revision. Jeg finder megen
> glæde, når jeg
> > opdager, at jeg ændrer adfærd og tankemønstre på baggrund af
> positivt samvær
> > med andre mennesker/det andet køn. Det bedste i min verden er,
> når et andet
> > menneske betyder så meget for mig, at jeg med lyst og
> fornøjelse
> > nedprioriterer mine egne, egoistiske behov for at glæde den
> anden.
>
> For det første synes jeg ikke der er noget som helst i vejen med
> egoistiske behov. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at
> passe godt på mig selv og min sjælefred. Kun på den måde har jeg
> overskud til også at tage mig af andre.
Ja, så har vi grundlæggende et forskelligt livssyn.
> Jeg synes da afgjort også, at det er dejligt at blive
> introduceret til nye ting af en partner, venner og familie. Men
> det skal have en vis substans. Jeg synes det er dejligt, når et
> andet menneske betyder så meget for mig, at jeg nedprioriterer et
> eller andet for at kunne glæde den anden. Men igen det skal have
> en vis substans. Jeg oplever det absolut ikke som om at min
> partner er glad for mig og føler at jeg betyder meget for ham,
> når mine trusser kan være afgørende for hvor tiltrækkende jeg er.
Vi er selv den dårligste til at vurdere, hvornår noget har passende substans
eller ej.
> For at have lyst til at holde meget af en person og finde glæde i
> det kræver det for mig, at jeg mødes med respekt og samme omsorg
> for mig som jeg udviser for min partner. Det synes jeg absolut
> ikke disse overfladiske krav udstråler. Tværtimod synes jeg de
> udtrykker en enorm mangel på forståelse for mennesket som centrum
> og ikke trusser, sokker, hår osv osv.´
Måske. Kunne også være, at du måske er lidt fantasiforladt?
> > Sådan er det med mange af livets forhold: De store oplevelser
> kræver stor
> > forudgående arbejdsindsats; de små kræver ikke så meget. Du
> vælger selv
> > hvilke oplevelser, du vil stille dig tilfreds med. Prøv med
> lidt større krav
> > til dig selv, din arbejdsindsats" og din omverden, så skal du
> bare se, hvad
> > der venter dig...
>
> Det er vel nok stort af dig *S*. Jeg er dybt rørt og tænker at
> du rigtig har set lyset.
Tja, det har du jo tilsyneladende også. Det undskylder selvfølgelig ikke, at
jeg i ovenstående formulerer mig arrogant og uheldigt. Undskyld for det
også.
--
-Jens B.
Jens Bruun
news:G_Du8.31903$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
> > Hvilken planet kommer du (eller "dine" mænd) dog fra?
>
> Den samme som dig går jeg kraftigt ud fra.
Din beskrivelse af mænd sådan helt generelt svarer bare ikke til mænd på
"min" planet.
> > Nåhr, nu forstår jeg bedre, hvorfor du tilsyneladende kun
> tiltrækker mænd,
> > der "...ikke ønsker sig kvinder der netop er kvinder" eller kun
> "...vil have
> > noget der minder om en pornstar eller model".
>
> Jamen hvorfor indvier du mig så ikke i den indsigt du
> tilsyneladende har i mit liv og som jeg selv går glip af?
Jeg kan jo kun forholde mig til dit snævre syn på, hvad mænd er for nogle.
Dine udtalelser bærer ikke ligefrem præg af at være specielt nuancerede. Det
kan f.eks. skyldes, at du med dine fordomsfulde holdninger alene tiltrækker
den "negative" mandetype, du har så inderligt meget imod.
> > Og hvori består modsigelserne?
>
> De består for mig at se i at en kvinde med stort K gør det samme
> om et menneske med stort M. Altså bekymrer sig om et lidt større
> billede og engagerer sig i det i stedet for primært at holde
> tilstanden af sine tå-negle for øje. En kvinde med stort K
> fokuserer sig ikke primært på at være det som en mand måtte ønske
> sig rent fysisk i mine øjne.
Næ, det kan vi sådan set godt være enige om, men nu er tingene jo sjældent
rent sort/hvide.
> > Man kan altså ikke gøre
> > noget for at glæde det andet køn og samtidig være kvinde med
> stort K?
>
> Jo da. Det er bare i mine øjne meget underligt, at det man
> primært som kvinde kan gøre for at glæde det andet køn har noget
> at gøre med hvilke trusser man har på. Det er for mig at se
> temmelig tomt og i det store billede ret irrellevant.
Ja, hvis det var tilfældet, har du ret. Heldigvis tager du IMHO fejl i dine
forudsætninger.
> > Når
> > (hvis) du beder en mand gøre noget ud af sig selv, for hvis
> skyld skal det
> > så være? Hans egen eller din? Hvad med: For begges skyld?
>
> Nu beder jeg sjældent nogle om at gøre noget andet end det de har
> det rart med. Jeg tror på, at mennesker der bruger deres tid på
> ting som de har det rart med også er sjovere, rarere og mere
> interessante at omgås. Og for mig tæller det altså langt mere
> end hvilke sokker de har på.
En gang imellem er det - igen IMHO - sundt at blive udfordret lidt på sine
vaner og fastgroede normer. At gøre noget for andre, man måske ikke
umiddelbart bare synes at sjovt eller rart, kan senere gå hen og blive en
særdeles positiv oplevelse.
> Faktisk vil jeg sige, at en persons sexappeal ikke kan ødelægges
> af sokker, hår, trusser, make-up osv og ej heller bestyrkes af
> disse ting. Sexappeal eller tiltrækningskraft sidder for mit
> vedkommende et helt andet sted.
Enig.
> > Øh, du er da blevet ganske godt snydt af tilværelsen, hvis din
> erfaring er,
> > at et ene nødvendigvis udelukker det andet.
>
> Det gør det måske heller ikke nødvendigvis. Den stadigt stigende
> fokus der er på det at tage sig ud får mig dog til at føle at det
> mere og mere forholder sig sådan. Jeg hygger mig ikke, når jeg
> er irriteret over at have skullet lægge ud med at få mig selv til
> at se ud på en bestemt måde uagtet jeg selv havde reel lyst til
> det eller ej.
Næ, det kan du have ret i. Det er dog langt fra nyt, at fokus er på ydre
egenskaber. Du vælger dog kun at se det negative, hvorfor du bare forbliver
"irriteret" i stedet for at spillet med på dine egne præmisser og også få
noget positivt ud af det.
> > Snydt af tilværelsen igen, hva'?
>
> Sikke sarkastisk du kan lyde. Den slags er i mine øjne mangel på
> sexappeal, så kan du sådan set have uldne skisokker på og det vil
> ikke gøre en forskel. Men hvad er det du reelt mener?
Undskyld sarkasmen! Du virker bare så desillusioneret og negativ, og så blev
jeg en lille-bitte smule stødt af dine overfladiske generaliseringer.
> > I mit univers er det meget positivt, når
> > man engang imellem bliver "tvunget" af omstændighederne til at
> tage sin
> > tilværelse og prioriteter op til revision. Jeg finder megen
> glæde, når jeg
> > opdager, at jeg ændrer adfærd og tankemønstre på baggrund af
> positivt samvær
> > med andre mennesker/det andet køn. Det bedste i min verden er,
> når et andet
> > menneske betyder så meget for mig, at jeg med lyst og
> fornøjelse
> > nedprioriterer mine egne, egoistiske behov for at glæde den
> anden.
>
> For det første synes jeg ikke der er noget som helst i vejen med
> egoistiske behov. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at
> passe godt på mig selv og min sjælefred. Kun på den måde har jeg
> overskud til også at tage mig af andre.
Ja, så har vi grundlæggende et forskelligt livssyn.
> Jeg synes da afgjort også, at det er dejligt at blive
> introduceret til nye ting af en partner, venner og familie. Men
> det skal have en vis substans. Jeg synes det er dejligt, når et
> andet menneske betyder så meget for mig, at jeg nedprioriterer et
> eller andet for at kunne glæde den anden. Men igen det skal have
> en vis substans. Jeg oplever det absolut ikke som om at min
> partner er glad for mig og føler at jeg betyder meget for ham,
> når mine trusser kan være afgørende for hvor tiltrækkende jeg er.
Vi er selv den dårligste til at vurdere, hvornår noget har passende substans
eller ej.
> For at have lyst til at holde meget af en person og finde glæde i
> det kræver det for mig, at jeg mødes med respekt og samme omsorg
> for mig som jeg udviser for min partner. Det synes jeg absolut
> ikke disse overfladiske krav udstråler. Tværtimod synes jeg de
> udtrykker en enorm mangel på forståelse for mennesket som centrum
> og ikke trusser, sokker, hår osv osv.´
Måske. Kunne også være, at du måske er lidt fantasiforladt?
> > Sådan er det med mange af livets forhold: De store oplevelser
> kræver stor
> > forudgående arbejdsindsats; de små kræver ikke så meget. Du
> vælger selv
> > hvilke oplevelser, du vil stille dig tilfreds med. Prøv med
> lidt større krav
> > til dig selv, din arbejdsindsats" og din omverden, så skal du
> bare se, hvad
> > der venter dig...
>
> Det er vel nok stort af dig *S*. Jeg er dybt rørt og tænker at
> du rigtig har set lyset.
Tja, det har du jo tilsyneladende også. Det undskylder selvfølgelig ikke, at
Ghita
"Puk" <pow...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:rQBu8.31461$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
Hej Puk
Jeg har klippet en del.
> Hej Ghita :o)
> > Der er vel heller ikke meningen at det skal være en pine.
> > Jeg tror at man kommer længst med at være sig selv; Så slipper
> > man også for de værste overraskelser senere hen.
>
> Naturligvis og i teorien absolut ja. I praksis viser det sig dog
> ofte, at mænd slet ikke ønsker sig kvinder der netop er kvinder.
> De vil have noget der minder om en pornstar eller model. Som
> sagt kan jeg godt forstå, at det ydre er med til at tænde. Der
> hvor kæden springer af for mig er der hvor detaljerne
> tilsyneladende er enormt vigtige så som eksempelvis valget af
> trusser eller graden af intimbarbering. Det virker ret omsonst
> på mig.
Tror du ikke at det mest er spil for galleriet ?
> Ikke nødvendigvis. Jeg ser ikke ens ud ved alle lejligheder.
> Nogle gange synes jeg det er fedt at tage noget make-up på og gå
> op i mit tøj andre gange synes jeg det er upraktisk til
> lejligheden og så lader jeg være eller også så gider jeg bare
> ikke.
Tror du ikke det er de færreste der ligner en million hver dag ?
Jeg har sørme også behov for bare at flade ud indimellem,
og make up til daglig bruger jeg ikke når jeg skal på job, men
det er ligeså meget pga allergi så jeg har kvote på så jeg ikke
får udslæt.
>
> > Men hvis du føler at fyren er den rigtige for dig, burde det
> > ikke være en pine for dig, eller også er det mig der misforstår
> ?
> > Hvis jeg er meget interesseret i en fyr føles det ikke som
> noget
> > ubehageligt at bruge tid i karret mm. Så føles det bare som det
> > eneste rigtige.
>
> Selvom jeg godt kan synes, at en gut er mægtig sød og dejlig, så
> kan synes jeg altså ikke, at jeg har lyst til at opgive andre
> ting i mit liv for at ligge i et badekar. Mit liv er jo
> indrettet som det er, fordi jeg godt kan lide det sådan. Mine
> præferencer til, hvordan jeg tilbringer min tid ændrer en gut jo
> altså ikke på. Jeg får ikke mere lyst til at tilbringe flere
> aftner med at gøre mig selv seksuelt tiltrækkende i hans øjne.
> Jeg har stadig lige meget lyst til at læse, løbe en tur, ordne
> have, se flimmer, gå med hunden, besøge venner og familie etc.
Nu lægger jeg mig heller ikke i karret for at gøre mig
mere tiltrækkende. Det kar er en vigtig del af mig, ment
på den måde at jeg bruger det til at stresse af i.
Jeg hiver kaffe, telefon, kage, frugt, bøger/blade, cigaretter
og stearinlys med derud, og så kobler jeg eller fra.
Så det er ikke noget offer fra min side. Det er noget jeg
nyder til fulde, og som jeg har meget svært ved at undvære.
>
> > Hvis manden er interesseret nok i dig ser han ikke dine
> tennissokker
> > hvis det er dem du har det bedst i. Det bemærker han først
> senere
> > når det bliver "hverdag".
>
> Måske. Det jeg så stadig ikke fatter er hvordan den slags kan
> have så stor betydning for mange mennesker. Jeg hører jo også
> kvinder fortælle, at eksempelvis tennissokker er et enormt
> turn-of, hvor jeg har svært ved at se at sokker og sexappeal har
> nogen sammenhæng.
Du tror ikke at der tænkes på situationen med mænd der
beholder sokkerne på i sengen ?
Og hvor det som regel er tennissokker ?
Ghita
Puk
meddelelse news:a9f8jm$h4r$1...@news.cybercity.dk...
> Din beskrivelse af mænd sådan helt generelt svarer bare ikke
til mænd på
> "min" planet.
Nu er min beskrivelse af mænd i denne tråd jo netop ikke helt
generel. Den fokuserer sig på min oplevelse af, hvad mænd ønsker
sig af kvinder i romantiske/sexuelle relationer. De fleste mænd
har jo også andre ønsker og optræder i andre sammenhænge, som jeg
så ikke har fokuseret på her. Det er måske en fejl, fordi jeg jo
netop oplever en meget stor forskel i hvad en mand ønsker sig af
en ven og af en partner. En forskel, som jeg ikke helt forstår,
fordi det forekommer mig ulogisk, at de ting som er vigtige for
mange mænd i forhold til en ven tilsyneladende bliver næsten
irrellevante i forhold til en partner. For mig er en partner en
helt speciel ven, der indeholder alt det en ven indeholder og så
er udvidet med det romantiske og sexuelle.
> Jeg kan jo kun forholde mig til dit snævre syn på, hvad mænd er
for nogle.
> Dine udtalelser bærer ikke ligefrem præg af at være specielt
nuancerede. Det
> kan f.eks. skyldes, at du med dine fordomsfulde holdninger
alene tiltrækker
> den "negative" mandetype, du har så inderligt meget imod.
Så kommer det her jo til at handle om ægget og hønen kan jeg se.
Personligt mener jeg jo, at der skal nogle oplevelser til for at
skabe en holdning eller forventning. Du påpeger her, at du altså
mener det er omvendt.
Men du har da helt ret i, at jeg ofte ikke opfatter mænd som
værende specielt nuancerede i forhold til kvinder. Dermed bliver
mine holdninger og udtalelser jo heller ikke specielt nuancerede.
Du oplever så mine holdninger som fordomsfulde. Jeg oplever dem
som realistiske. For mig er det vigtigt at have en realistisk
forventning til relationer med andre, så jeg hverken udsætter dem
for et uhensigtsmæssigt pres til at være noget andet end de er
eller mig selv for unødige skuffelser.
Problemet opstår så bare der, hvor jeg efterhånden godt ved hvad
der er realistisk men at det desværre ikke harmonerer så godt med
hvad jeg ønsker mig.
> Næ, det kan vi sådan set godt være enige om, men nu er tingene
jo sjældent
> rent sort/hvide.
Absolut ikke. Men lad mig sige det sådan, at der hvor mange
andre siger, at de da *engang imellem* heller *ikke* orker at
gøre sig selv til og forsøge at være så lækre som muligt i denne
her lidt overfladiske betydning, der har jeg det sådan at jeg
engang imellem orker det og tilmed synes det er skæg. Mit
udgangspunkt er altså, at jeg ikke gider det, mens det lyder som
om de fleste andres er, at de gider det.
> Ja, hvis det var tilfældet, har du ret. Heldigvis tager du IMHO
fejl i dine
> forudsætninger.
Det tænkte jeg nok. Det kunne jeg ligesom fornemme på dit andet
svar *G*.
> En gang imellem er det - igen IMHO - sundt at blive udfordret
lidt på sine
> vaner og fastgroede normer. At gøre noget for andre, man måske
ikke
> umiddelbart bare synes at sjovt eller rart, kan senere gå hen
og blive en
> særdeles positiv oplevelse.
Naturligvis, men når man så har prøvet det og fundet ud af at
"prisen" er højere end det udbytte man har af situationen, så
synes jeg da afgjort der er grund til at sige fra.
Kunsten at bede om noget af nogen som helst består i mine øjne
også, at gøre sig klart hvad det er man beder om. Skridt et
består i mine øjne, at gøre sig klart om det er noget man
vitterlig virkelig ønsker sig og hvor meget, så man ikke bare får
for vane at gå og bede om alskens ting der måske slet ikke er så
relevante for en selv alligevel men mere er et spørgsmål om vane
eller eksperimenteren for at finde det man ønsker sig uden at
indvie den man beder i at det er det der foregår. Skridt to
kunne passende være at overveje hvad det er man forventer at få
ud af det. Altså hvorfor man ønsker sig det. Det er ofte
lettere for andre at forstå, hvorfor de bliver bedt om noget,
hvis man er i stand til at forklare det. Naturligvis er det ikke
altid nødvendigt med en forklaring, men det skader ikke lige at
have overvejet hvorfor, så man kan forklare, hvis det bliver
nødvendigt. Skridt tre kunne så være lige at overveje hvad for
nogle veksler man trækker på den man beder. Lidt som man ville
gøre, hvis det nu var en selv.
Jeg havde eksempelvis en veninde, der havde for vane at bede mig
om at komme og hjælpe hende med alskens praktiske ting i hendes
hjem. Det havde jeg da ikke noget imod så det gjorde jeg i en
periode. Men det gik jo op for mig, at hun ofte slet ikke havde
brug for hjælp og jeg endte med at spørge, hvorfor hun så
ringede. Efter megen snakken kom vi frem til, at hun egentlig
bare gerne ville have noget selskab, følte sig ensom og derfor
godt kunne finde på noget, jeg skulle hjælpe med for at få mig
til at komme. Jeg endte jo så med at forklare, at jeg faktisk
meget hellere ville komme og vide, hvad det var hun savnede,
fordi jeg så havde meget lettere ved at give hende det.
Indtil jeg spurgte hende havde jeg i et stykke tid været lidt
irriteret, men da jeg fik en forklaring ændredes mit syn på sagen
radikalt, fordi jeg for det første vidste hvad der foregik og for
det andet meget bedre kunne se, hvad det var jeg reelt bidrog
med. Med andre ord kan man sige, at den "pris" jeg betalte for
at gøre alle disse ting for hende kom til at stå i et helt andet
lys og endte med at forekomme minimal, da først jeg vidste hvad
det drejede sig om.
> Næ, det kan du have ret i. Det er dog langt fra nyt, at fokus
er på ydre
> egenskaber.
I mine øjne er det nyt, at det altafgørende er hvor sexet det er.
Og at det at være sexet hænger på disse ting der i virkeligheden
har meget lidt med sagen at gøre.
> Du vælger dog kun at se det negative, hvorfor du bare forbliver
> "irriteret" i stedet for at spillet med på dine egne præmisser
og også få
> noget positivt ud af det.
Hvad er der af positivt i det? Jeg vælger nemlig ikke kun at se
noget negativt, jeg ser vitterlig kun noget negativt og tro mig
jeg har tænkt og tænkt og tænkt.
For mig at se er det så uendelig ensporet. Een gang sexet og du
skal altid være sexet og *på den samme måde*. Det efterlader i
mine øjne meget lidt plads til divergens som faktisk nok er noget
af det, jeg synes er allermest sexet. Evnen til at spænde over
mange udtryk både rent mentalt og såmænd også udseende-mæssigt.
> Undskyld sarkasmen! Du virker bare så desillusioneret og
negativ, og så blev
> jeg en lille-bitte smule stødt af dine overfladiske
generaliseringer.
Jeg kan godt forstå, at du føler dig stødt, for det gør jeg jo på
sin vis også selv. Eller jeg føler mig skuffet. Det er det der
manglende skridt med bare at få accepteret at sådan er tingene
altså, selvom jeg godt ville have dem anderledes.
Desillusioneret er jeg vel sådan set også i den retning. Jeg
forestiller mig, at det er samme oplevelse som en jobsøgende
invandrer har. De søger og søger og føler at de er fulde af
kvalifikationer men ender alligevel med at blive spiddet af deres
skide navn. Så er det nok svært at tro på, at danskere som sådan
ikke er racistiske. På et eller andet tidspunkt bliver de
imidlertid nødt til at forsøge at acceptere det, for ellers
ødelægger de jo sig selv med forventninger som bare aldrig bliver
indfriet. Det er der vist ikke mange som holder til i længden.
> Ja, så har vi grundlæggende et forskelligt livssyn.
Det har vi nok. Jeg oplever bare igen og igen, at hvis jeg ikke
har noget overskud, så har jeg heller ikke noget at give af.
Overskud får jeg af at gøre ting som skaber glæde i mit liv.
Altså overskud får jeg af at passe godt på mig selv.
> Vi er selv den dårligste til at vurdere, hvornår noget har
passende substans
> eller ej.
Der er vi så også uenige. Jeg mener nemlig, at jeg er ret god
til at bedømme om noget har substans efter min mening. Har det
det ikke på overfladen så beder jeg om en uddybning og kan jeg
stadig ikke finde substans, så får jeg meget svært ved at gå
helhjertet ind i sagen. Gør jeg ikke det, så vil jeg konstant gå
og spørge mig selv, hvorfor det lige er, at jeg foretager mig det
her og så bliver det netop ofte en meget tung opgave. Så ryger
mit overskud og så får jeg endnu sværere ved at udføre opgaven.
Jeg har brug for en mening, hvorend uhåndgribelig den så måtte
være.
> Måske. Kunne også være, at du måske er lidt fantasiforladt?
Det kan være. Jeg synes jo, at det er fantasiforladt at bestemte
rekvisitter er nødvendige for at noget kan være sexet. Især når
det så er rekvisitter, som virker adopterede fra en generelt
samfundsholdning.
Eksempelvis g-strengs trusser. Jeg har lidt svært ved at se at
g-streng eller ej kan være så betydningsfuldt især når parolen
oftest er at g-streng er sexet. På mig virker det nemlig som om,
at det blot er en generel konsensus som ingen rigtig spørger sig
selv om de vitterlig mener. Sådan er det bare, no questions
asked.
Det synes jeg er fantasiforladt.
> Tja, det har du jo tilsyneladende også. Det undskylder
selvfølgelig ikke, at
> jeg i ovenstående formulerer mig arrogant og uheldigt. Undskyld
for det
> også.
Godt ord igen. Jeg går naturligvis i forsvar som alle andre, når
jeg føler at jeg bliver talt ned til.
Mange hilsner
Puk :o)
Anita
Kære Puk
Det er en spændende tråd du har startet her, og jeg kan i høj grad følge
dig. Jeg har også til tider haft følelsen af at smart tøj og og make-up
(osv.) var vigtigere end personligheden (I datingsituationen). Men hvis jeg
skal skitsere mine overvejelser omkring dette rimelig kort, så har jeg valgt
ikke at lade dette gå mig på. Jeg har simpelthen besluttet mig for, at jeg
vil holde fast i mig selv og hvordan jeg befinder mig bedst. Jeg ønsker
nemlig ikke at lade mig diktere af hvordan fyre mener man ser lækker ud,
eller noget i den stil. Jeg har været ganske bevidst om netop ikke stadse
mig ekstra ud når jeg har været på en date. Så har jeg taget almindelig pænt
hverdagstøj på og ingen make-up. Jeg prøver netop at signalere hvordan jeg
er til daglig, og der går jeg YDERST sjældent med make-up, så det ville
absolut være vildledende at sværte sig til på den første date.
Det har jo nok også haft den pris at nogle ikke fandt interesse for "min
person", men den betaler jeg gerne. For hvis fyren går højere op i udseende
end personlighed, er han ikke den rette for mig, så det passer mig
glimrende.
> Absolut ikke. Men lad mig sige det sådan, at der hvor mange
> andre siger, at de da *engang imellem* heller *ikke* orker at
> gøre sig selv til og forsøge at være så lækre som muligt i denne
> her lidt overfladiske betydning, der har jeg det sådan at jeg
> engang imellem orker det og tilmed synes det er skæg. Mit
> udgangspunkt er altså, at jeg ikke gider det, mens det lyder som
> om de fleste andres er, at de gider det.
Nej da. Jeg *gider* simpelthen ikke stå flere timer på badeværelset. Det er
livet for kort til og jeg ville kede mig ihjel undervejs *G*
> Naturligvis, men når man så har prøvet det og fundet ud af at
> "prisen" er højere end det udbytte man har af situationen, så
> synes jeg da afgjort der er grund til at sige fra.
Ja og det bør du da også gøre, idet det er sådan du tilsyneladende er skruet
sammen. Men på mig virker det som om du ikke helt kan sige fra? Du lader dig
gå på af det 'ræs' du kan se omkring dig.
[KLIP om veninde]
> Med andre ord kan man sige, at den "pris" jeg betalte for
> at gøre alle disse ting for hende kom til at stå i et helt andet
> lys og endte med at forekomme minimal, da først jeg vidste hvad
> det drejede sig om.
Her siger du jo også netop at for den rette person i dit liv, med den rette
argumentation, vil du gerne gøre ting for et andet menneske. (Ja det lyder
jo helt banalt, for hvem vil ikke det?) Altså... hvis din kæreste (engang
ude i fremtiden) spurgte dig om du ikke engang i mellem ville tage naglelak
på, fordi han synes det ser frækt ud (eller whatever), så ville du måske
gerne gøre det for at glæde/overraske ham... og han ville måske gøre noget
for at gøre sig særligt lækker for dig, i ny og næ.
Så det at gøre noget særligt ud af sig selv, er noget man gør engang
imellem. (og partneren vil elske det). Men hvis man derimod altid render
rundt og er top-tunet med håret sat og make-up i hele hovedet, det sidste
nye smarte tøj og dyre støvler - hvad søren gør man så den dag, man vil gøre
noget ekstra ud af sig selv?!?!? Så ville kæresten ikke engang opdage, at
der var gjort noget ekstra *G*
> For mig at se er det så uendelig ensporet. Een gang sexet og du
> skal altid være sexet og *på den samme måde*.
Nai, det _skal_ man ikke. Det bestemmer vi tøser heldigvis selv.
> Det efterlader i
> mine øjne meget lidt plads til divergens som faktisk nok er noget
> af det, jeg synes er allermest sexet. Evnen til at spænde over
> mange udtryk både rent mentalt og såmænd også udseende-mæssigt.
Absolut :-)
> Desillusioneret er jeg vel sådan set også i den retning. Jeg
> forestiller mig, at det er samme oplevelse som en jobsøgende
> invandrer har. De søger og søger og føler at de er fulde af
> kvalifikationer men ender alligevel med at blive spiddet af deres
> skide navn. Så er det nok svært at tro på, at danskere som sådan
> ikke er racistiske. På et eller andet tidspunkt bliver de
> imidlertid nødt til at forsøge at acceptere det, for ellers
> ødelægger de jo sig selv med forventninger som bare aldrig bliver
> indfriet. Det er der vist ikke mange som holder til i længden.
Så du føler dig kasseret for ikke at se ud på den rette måde? Ja så må det
være de helt forkerte fyre du er stødt på.
> Eksempelvis g-strengs trusser. Jeg har lidt svært ved at se at
> g-streng eller ej kan være så betydningsfuldt især når parolen
> oftest er at g-streng er sexet. På mig virker det nemlig som om,
> at det blot er en generel konsensus som ingen rigtig spørger sig
> selv om de vitterlig mener. Sådan er det bare, no questions
> asked.
> Det synes jeg er fantasiforladt.
Smag og behag er jo som bekendt forskellig. Jeg fandt da for nylig ud af at
min kæreste abslolut foretrak g-strengstrusser (på mig vel og mærke *G*) men
det er ikke noget han har ytret som et klagepunkt, når jeg har haft alm.
trusser på. Så det var egentlig ret tilfældigt og han påstår, at det ikke
ville have haft spor betydning for hans "valg af mig" om jeg havde haft alm.
eller g-strengs på den første gang han fik mine trusser at se.
Mit bedste råd er: Vær dig selv og skid på alle de 'regler og normer'. Hvis
fyren er interesseret nok, vil han ta' dig præcis som du er.
Venligst Anita
Tomas O.
SNIP
> Mit bedste råd er: Vær dig selv og skid på alle de 'regler og
> normer'. Hvis fyren er interesseret nok, vil han ta' dig
> præcis som du er.
AMEN to that:-)
Tomas O.
Henning
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cb78faa$0$225$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Henning :o)
Hej Puk :-)
> Nu går du som udgangspunkt også ud fra, at kvinden er forelsket i
> dig. For mig starter hele det her med at finde en partner langt
> før forelskelsen.
Har jeg ikke en partner, kigger jeg da efter en mulig sådan,
har i den forbindelse nogle drømme, som jeg bacere mine
kontaktforsøg på, men mine tanker om et evt. partnerskab,
kasserer jeg når jeg får posetiv respons på min kontakt, fra
da af, drejer det sig bare om at være sammen med hende
mest muligt, viser det sig hun er en "meget privat person",
der ikke ønsker at prioritere samværet på linie med hendes
"privatliv", eller hun skal se i sin kalænder, hvornår hun kan
være sammen med mig, så er jeg skredet.
> Jeg har ikke været forelsket i alle de mænd, jeg har datet, mødt
> til fester og sammenkomster, flirtet med etc og de har ikke været
> forelskede i mig. Vi har måske været tiltrukket af hinanden men
> forelskelsen er noget der kommer senere, når vi lærer hinanden
> bedre at kende.
Se det gider jeg ikke spilde tid på, enten er kemien der, ellers
begynder jeg ikke på noget, ok der kan ske det, at jeg i længere
tid, har opfattet et forhold til en kvinde, som rent venskabeligt,
men så er det på det plan og jeg blander intet seksuelt ind i det.
Så sker det måske, at hun pludselig afslører, at hun er forelsket
i mig, der fra, ser jeg så på hende som en mulig partner og tænker,
ok, lad mig se hvad det udvikler sig til og prøver det af, de gange,
det er sket, har det vist sig at det kunne holde, hvorfor?
Jo jeg er som jeg altid har været, sammen med hende, den eneste
forskel er at nu er der også noget fysisk samt kærlighed/forelskelse,
kemien har jo passet hele tiden, ellers ville jeg jo ikke have været
ven med hende, yder mere, så vil vi begge parforholdet, dvs.være
fælles om stort set alt det sociale omkring os, det være sig i relation
til venner som familie uden at analysere, bare leve i og med det der
sker.
Men hvis hun har sin uge besat af ting, hun ikke vil slippe, og der
kun er tid til parforholdet 1 a 2 timer om ugen, tjah, så er forholdet
slut før det begynder!
Et forhold for mig bygger på samvær, ikke adskildelse, eller
skemalægning, på umiddelbarhed, ikke planlægning i større
stil, for at få "tid til at være sammen"
> Skulle kontakten så alligevel opstå og jeg kan lide manden og
> mener at her er en mulighed for at vi kunne have det godt sammen,
> så bliver al tilløb til forelsket ret hurtigt bremset. For hvis
> jeg får lyst til at ringe til ham og høre om han kommer forbi en
> dag efter arbejde, så indebærer det ikke blot at jeg skal sætte
> noget tid af til ham om aftenen (hvilket jeg gerne gør). Det
> indebærer højst sandsynligt også, at jeg skal sætte tid af til at
> gøre mig lækker efter alle kunstens regler og så iøvrigt lade som
> om jeg bare altid går rundt og ser sådan ud. Her begynder jeg så
> igen at stå af. For jeg vil meget hellere ud at løbe en tur og
> læse lidt i en god bog, end jeg vil ned og købe ind så der er
> lidt lækkert at byde på, stå i 1½ time i badeværelset og barberes
> hvad barberes skal, lægge make-up, vaske lidt tøj så den pæneste
> BH er ren osv. Og så lader jeg simpelthen være med at ringe.
På mig virker det du her siger, at du ikke er forelsket, eller elsker,
hvis det var tilfældet, ville det jo være en nydelse for dig at handle
ind, at vaske dig under armene og i skridtet og pifte dig med en
deodorant og smutte i en sød bluse og et par lange bukse, eller
nederdel, et par sloggy-trusser og når han kommer, tage ham med
ud i køkkenet og lave biksemad i fællesskab, hvis det ikke er noget
han falder for, så er det fordi du, har skruet hans forventninger op,
> Se jeg føler så heller ikke, at jeg skal være anderledes end jeg
> er. Men jeg føler at jeg skal tage mig anderledes ud. Lige
> pludselig handler det en hel masse om apperances og om at gøre et
> godt indtryk. Gud forbyde at man havde tennissokker på.
Det er da ikke nødvendigt at se anderledes ud, det er da kun,
hvis du, har "forvendt ham" at det er nødvendigt, hvis i elsker
hinanden, er det da bedøvende lige meget, hvordan du/han ser
ud, det er ikke din påklædning der gør dig sexet, men din
personlighed, han ville synes dine tennissokker var åhhh, så
bedårende charmerende, fordi det er DIG der har dem på.
Alt andet er sku da overfladiskhed, afstandstagende fra personen,
drømme og fantasi-billeder, ikke 2 mennesker af kød og blod!
> Jeg når ikke til den stormende forelskelses fase, for det er
> simpelthen forbundet med alt for meget besvær. Alt for meget
> fokus på at være seksuelt tiltrækkende og pirrende i stedet for
> de ting som jeg faktisk mener er langt vigtigere.
Det er krav du stiller til dig selv!
Hvis du føler det anstrengende, så hverken elsker eller holder
du af den mand, der er i din nærhed, som du oven i købet
selv har lukket ind, du er urimelig og uretfærdig over for de mænd,
du giver et håb om at møde en spændende, givende og modtagende
person.
> Jeg kan også godt lide mig selv som jeg er. Men jeg oplever igen
> og igen at de ting jeg sætter højt ingen værdi har for mænd i
> forhold til kvinder. Derfor er jeg godt klar over, at mænd ikke
> bare accepterer mig som jeg er og derfor mister jeg mere og mere
> interessen i overhovedet at have romantisk/sexuel kontakt til
> mænd.
Det kunne en bitter "gammeljomfru" også have sagt, men hvilke
værdier tænker du på?
> Hvilket er fint for dig. Men jeg kan da ikke lade være med at
> bide mærke i det stadigt mere negative billede jeg får af mænd og
> det de prioriterer og det billede er jeg fuldt ud klar over ikke
> vil være til nogen som helst hjælp, når jeg så på et tidspunkt
> måske får mere lyst til en partner.
Næh, du må slippe af med din "fortid" og "vaske tavlen ren"
efter hvert forhold du kommer igennem og tro på, at denne
gang, er lykkens gang.
På et eller andet plan, virker det du siger, på mig, temlig stereotypt,
kliche-agtigt, autopilot slået til.
Som om du ikke tør tro på, at du er værd at elske, fordi det er
gået skævt så mange gange, uanset, hvordan du har forsøgt at
få det til at fungere.
det er ikke mændene der stiller krav til DIG, det er dig selv, der
gør det ud fra hvad du opfatter fra omgivelsernes signaler.
Det er ikke mændene der stiller krav om G-strengs-trusser og
ingen hvide tennissokker, det er ikke mændene, der stiller krav
om imtim-barbering, fjernelse af hår på dine ben, det er ikke
mændene der forlanger du skal være tjekket og toptunet, cool,
"vampet", etc. etc.
Det er nogle krav du stiller til dig selv, for mig at se, ud fra det
mediebillede der tegnes i aviser, ygeblade, film, reklamer etc.
Det du siger langt hen af vejen, ligner noget der er "klippet ud"
fra denne verden, en verden du, som jeg opfatter det, ud fra
den måde du udtrykker dig på, i grunden ikke føler dig hjemme i,
men aligevel forsøger at tilpasse dig, når der er en i din nærhed,
du inderst inde, gerne vil lære at kende og give dig hen til.
Netop det at give sig hen, er de eneste forventninger mændene
har til dig, hvis du giver dig selv lov.
Alt det andet du beskriver, du *må* gøre, er bare teaterkulisser
og stafface, der ikke er ægte, der er kun een ting, der er ægte,
det er dig selv.
MVH
Henning
Puk
news:3cbbf7c0$0$10915$ba62...@nntp01.dk.telia.net...
Hej Anita :o)
> Det er en spændende tråd du har startet her, og jeg kan i høj
grad følge
> dig. Jeg har også til tider haft følelsen af at smart tøj og og
make-up
> (osv.) var vigtigere end personligheden (I datingsituationen).
Det er for såvidt også logisk forståeligt. Det er jo langt
nemmere at sætte rammer op og forholde sig til noget konkret.
Det gør det bare ikke spor sjovere *S*.
> Men hvis jeg
> skal skitsere mine overvejelser omkring dette rimelig kort, så
har jeg valgt
> ikke at lade dette gå mig på.
Det har jeg sådan set også. Det ændrer bare ikke det faktum, at
det stadig til tider pisser mig af eller skuffer mig, at det skal
være sådan.
> Jeg har simpelthen besluttet mig for, at jeg
> vil holde fast i mig selv og hvordan jeg befinder mig bedst.
Ditto. Jeg har så bare valgt at gøre det ved i høj grad og i
lange perioder at skære mænd helt fra, da det har vist sig, at
jeg oftest befinder mig bedst sådan.
> Jeg ønsker
> nemlig ikke at lade mig diktere af hvordan fyre mener man ser
lækker ud,
> eller noget i den stil. Jeg har været ganske bevidst om netop
ikke stadse
> mig ekstra ud når jeg har været på en date. Så har jeg taget
almindelig pænt
> hverdagstøj på og ingen make-up. Jeg prøver netop at signalere
hvordan jeg
> er til daglig, og der går jeg YDERST sjældent med make-up, så
det ville
> absolut være vildledende at sværte sig til på den første date.
Der er jeg så bare ikke enig. For mig er det at date ikke noget
jeg gør specielt ofte og derfor er det også en lejlighed, hvor
jeg netop synes, at det kan være sjovt at lægge en smule make-up
eller bruge lidt mere tid på at vælge mit tøj. Ikke efter
hvordan jeg tror gutten kan lide det, men efter hvordan jeg kan
lide det. For mig er der nemlig alverden til forskel på at gøre
den slags engang imellem og så at gøre det slavisk hver morgen
omkring kl.6.30.
For mig er det indlysende, at jeg måske netop har lyst til at
gøre noget ekstra ud af det til en fest, en tur i byen, en date
osv men at det ikke behøver betyde, at jeg altid ser sådan ud.
Jeg har haft dates lige fra en kop the på en café over vilde
fester og så til en travetur på 18 km. og der er forskel på,
hvordan jeg ser ud i de situationer, fordi der er forskel på,
hvad der er praktisk og hvad jeg har lyst til. Men det er denne
forskel, som jeg ikke altid oplever den store forståelse for.
> Det har jo nok også haft den pris at nogle ikke fandt interesse
for "min
> person", men den betaler jeg gerne. For hvis fyren går højere
op i udseende
> end personlighed, er han ikke den rette for mig, så det passer
mig
> glimrende.
Jamen det gør jeg bestemt også. Derfor kan jeg nu alligevel godt
blive skuffet over igen at opleve, at det altså mest er alt er
hvor sexet man tager sig ud, der batter og så iøvrigt også at
sexet for mange hænger sammen med disse materielle ting som tøj,
sko, make-up etc.
> Nej da. Jeg *gider* simpelthen ikke stå flere timer på
badeværelset. Det er
> livet for kort til og jeg ville kede mig ihjel undervejs *G*
Havde jeg tiden og ro'en til det, så gad jeg da måske nok. Men
sgutte som noget jeg SKAL. Det skal være når JEG har lyst.
> Ja og det bør du da også gøre, idet det er sådan du
tilsyneladende er skruet
> sammen. Men på mig virker det som om du ikke helt kan sige fra?
Du lader dig
> gå på af det 'ræs' du kan se omkring dig.
Ja jeg lader mig gå på af at sexet er blevet et buzzword og at
det i høj grad er hægtet sammen med materielle ting. Vi bryster
os tit af at være så åbne i DK når det kommer til parforhold etc,
men det er efter min mening en kollektiv løgn, der dækker over en
total mangel på at forholde os til den følelsesmæssige side af
sagen, det mentale. Det er nemmere med porno, sex etc fordi det
er langt mere håndgribeligt. Men det er jo ikke åbenhed eller
frisind, det er et skalkeskjul.
> Her siger du jo også netop at for den rette person i dit liv,
med den rette
> argumentation, vil du gerne gøre ting for et andet menneske.
(Ja det lyder
> jo helt banalt, for hvem vil ikke det?) Altså... hvis din
kæreste (engang
> ude i fremtiden) spurgte dig om du ikke engang i mellem ville
tage naglelak
> på, fordi han synes det ser frækt ud (eller whatever), så ville
du måske
> gerne gøre det for at glæde/overraske ham... og han ville måske
gøre noget
> for at gøre sig særligt lækker for dig, i ny og næ.
Selvfølgelig vil jeg da det i ny og næ. Når jeg har lyst og ikke
når han kommer og siger, at det vil han gerne have nu for så
synes han jeg er sexet nu og det kunne han godt tænke sig nu *G*.
Så længe forespørgslen er rimelig, så er jeg faktisk villig til
at strække mig temmelig langt.
Der skal bare være en hvis sammenhæng i tingene. Som nok hænger
lidt sammen med det jeg skrev ovenfor omkring frisind og åbenhed.
Det er min oplevelse at der eksempelvis er et voldsomt fokus i
befolkningen helt generelt på sexlivet og hvorfor og hvordan det
fungerer eller ikke fungerer. Så voldsomt, at det er det første
faretegn vi rent faktisk giver nogen opmærksomhed, hvis sexlivet
begynder at halte. Som om alting kan løses med det rigtige
sexliv. Det er min opfattelse at det reelt fungerer lige
omvendt, men det følelsesmæssige er langt sværere at sætte ord
på, at snakke om, at få defineret både for sig selv og partneren,
så det er meget nemmere at springe til den konklusion at tingene
nok bliver bedre, hvis bare hun ville tage neglelak på engang
imellem eller hvis bare han ville bruge nogle andre sokker eller
hvis bare vi kaster os ud i noget mere avanceret sex. Alt kan
tilsyneladende løses hvis bare vi gør det mere sexet og det er
efter min mening langt ude i hampen.
Men jeg synes det manifisterer sig i det fokus mange singler har
på at finde en sexet partner. Det forekommer mig at mange lader
til at have overbevist sig selv om, at hvis bare partneren er
sexet så vil forholdet være godt. Dermed bliver det sexede et
konstant krav, som hvis det fraviges blot det mindste bringer et
potentielt forhold i fare. Det er det jeg stejler overfor.
> Så det at gøre noget særligt ud af sig selv, er noget man gør
engang
> imellem. (og partneren vil elske det). Men hvis man derimod
altid render
> rundt og er top-tunet med håret sat og make-up i hele hovedet,
det sidste
> nye smarte tøj og dyre støvler - hvad søren gør man så den dag,
man vil gøre
> noget ekstra ud af sig selv?!?!? Så ville kæresten ikke engang
opdage, at
> der var gjort noget ekstra *G*
Nej det ville han/hun nok ikke *S*. Men det er så her min
opfattelse om at der altid skal være "ekstra" kommer ind i
billedet. At det er "ekstra", der skal bære forholdet og resten
det er sådan set bare vente-tid, som jo naturligvis ikke må blive
for lang.
Jeg savner at høre folk sige, at de kan sætte pris på det
ordinære. At dagligdagen med aftner foran flimmeren og alle de
andre ting som er enormt usexede faktisk er dejlig. Men det
hører og ser jeg meget sjældent. Det er det ekstraordinære, som
tæller. Og jeg for min part hverken kan eller vil rende rundt og
forsøge at være ekstraordinær hele tiden.
> Nai, det _skal_ man ikke. Det bestemmer vi tøser heldigvis
selv.
Ja det gør vi da i relation til det enkelte menneske. Det ændrer
efter min mening bare ikke på den generelle folkeopinion at sexet
er det eneste som er rigtig fedt.
Og jeg kan godt forstå hvis folk synes jeg lyder som en der ikke
kan udstå det sexede. Det kan jeg nemlig heller ikke, når det
bliver sådan en slags pop-sex *G*.
> Så du føler dig kasseret for ikke at se ud på den rette måde?
Ja så må det
> være de helt forkerte fyre du er stødt på.
Nej jeg føler mig ikke kasseret for ikke at se ud op den rette
måde. Jeg føler at det at se ud på nogen som helst anden måde
end sexet og indbydende i en sexuel forstand bliver nedvurderet
og kasseret ret så konsekvent, hvilket får min lyst til det
sexede til at skrumpe ind til det minimale fordi jeg så begynder
at opfatte det som et krav. Ikke nødvendigvis fra en konkret
mand, men fra samfundet som sådan. Os alle sammen. TV, blade,
en tur på gaden osv. Det er det sexede som rigtig batter.
> Smag og behag er jo som bekendt forskellig.
Nej den er faktisk ikke ret forskellig. Det er jo netop det, som
jeg synes er så skide deprimerende og som gør at jeg til tider
føler mig desillusioneret.
> Mit bedste råd er: Vær dig selv og skid på alle de 'regler og
normer'. Hvis
> fyren er interesseret nok, vil han ta' dig præcis som du er.
Det er jeg klar over. Jeg gider bare slet ikke spille med, når
spillet først er blevet så forfladiget som det er blevet. Jeg
ved jo præcis hvad der skal til, hvilke knapper der skal trykkes
på og hvordan. Det deprimerende er, at jeg sjældnere og
sjældnere tager fejl, hvilket fortæller mig om en stadigt
stigende ensretning, som jeg egentlig kun tror finder sted, fordi
det simpelthen er nemmere at være konform.
Mange hilsner
Puk :o)
Puk
Hej Henning :o)
> Har jeg ikke en partner, kigger jeg da efter en mulig sådan,
> har i den forbindelse nogle drømme, som jeg bacere mine
> kontaktforsøg på, men mine tanker om et evt. partnerskab,
> kasserer jeg når jeg får posetiv respons på min kontakt, fra
> da af, drejer det sig bare om at være sammen med hende
> mest muligt,
Det kan jeg godt sætte mig ind i og så må jeg jo så alligevel
sige, at det altså bare ikke lader til at det er sådan det helt
generelt gøres. Jeg har indtil flere gange enten oplevet eller
hørt fra andre, at når kontakten var opnået, så var der en
"eksamen". Ikke udtalt men eksempelvis at man på en date blev
målt og vejet ud fra nogle meget bestemte kriterier.
> viser det sig hun er en "meget privat person",
> der ikke ønsker at prioritere samværet på linie med hendes
> "privatliv", eller hun skal se i sin kalænder, hvornår hun kan
> være sammen med mig, så er jeg skredet.
Jeg kan forstå det med hendes privatliv og manglen på prioritet.
Men hvorfor er det et problem, at hun skal have fat i sin
kalender for at se, hvornår hun kan ses med dig?
Personligt har jeg jo altså ikke nogen partner. Men jeg går ud
fra at det gælder for alle (med eller uden partner) at man til
tider laver aftaler med andre mennesker. Nogle af os skriver dem
så ned, for ikke at glemme noget og blive død upopulære. Så er
det da vel meget naturligt, at hvis du ringer og spørger om i
skal gå ud til middag på lørdag, at hun er nødt til at se om hun
har lavet planer med andre lørdag inden hun bare siger ja
eller???
Jeg har hørt den før den med kalenderen, så jeg er ret nysgerrig
efter at høre hvad det er som er så galt med den kalender.
For få dage siden blev jeg spurgt ud på en date af en gut jeg
kender. Han ville gerne at vi gik til forpremiere og brunch i
Dagmar bio søndag morgen kl.9. Jeg synes det lød som et rigtig
hyggeligt arrangement og det fortalte jeg ham. Men jeg måtte da
sige nej tak for min ene søster overnatter fra lørdag til søndag
da vi skal lave tale og underholdning til min anden søsters
non-firmation og jeg søndag har en aftale med en veninde fra
9.klasse som jeg ikke har set siden jeg gik i 1.g (hun fandt min
mailadresse på nettet og vi har så skrevet sammen og bestemt os
for at ses). Sådan er det altså nogle gange med mig. Jeg sidder
jo ikke med hænderne i skødet og venter på at nogen skal ringe og
spørge om jeg ikke vil lave noget med dem. Jeg laver da nogle
planer for min tid med mennesker, jeg har lyst til at se.
Hvorfor er det så irriterende? Sådan helt seriøst, jeg vil
virkelig gerne vide det.
Jeg kan godt se, at det er ærgeligt at få et nej. Men hvis det
skyldes tidlligere lagte planer om noget andet, så er det jo ikke
et nej til personen men til dagen. Hvilket jeg da også i dette
tilfælde gjorde opmærksom på ved netop at sige, at jeg var ked af
at måtte sige nej, og ville lægge hovedet i blød for at finde
noget lige så kreativt vi kunne lave en anden dag.
Men kalenderen var altså i brug.
Det er den også når min mor ringer og spørger om jeg vil komme
til familiemiddag.
> Se det gider jeg ikke spilde tid på, enten er kemien der,
ellers
> begynder jeg ikke på noget, ok der kan ske det, at jeg i
længere
> tid, har opfattet et forhold til en kvinde, som rent
venskabeligt,
> men så er det på det plan og jeg blander intet seksuelt ind i
det.
Jamen jeg opfatter det da heller ikke seksuelt at date. Det er
bare en måde at mødes på og foretage sig forskellige ting sammen
så man finder ud af om man hygger sig med nogle fælles ting og
har noget at snakke om.
At flirte opfatter jeg heller ikke seksuelt. Det er bare sådan
noget hygge drilleri.
> Så sker det måske, at hun pludselig afslører, at hun er
forelsket
> i mig, der fra, ser jeg så på hende som en mulig partner og
tænker,
> ok, lad mig se hvad det udvikler sig til og prøver det af, de
gange,
> det er sket, har det vist sig at det kunne holde, hvorfor?
Så er du jo altså heller ikke nødvendigvis forelsket, når du
indleder forholdet.
> Jo jeg er som jeg altid har været, sammen med hende, den eneste
> forskel er at nu er der også noget fysisk samt
kærlighed/forelskelse,
> kemien har jo passet hele tiden, ellers ville jeg jo ikke have
været
> ven med hende,
Der er forskel på den kemi jeg har med mine venner og med mine
kærester.
Men nu lyder det som om du bliver forelsket lige så snart hun
siger, at hun er forelsket i dig.
Jeg forstår ikke helt hvordan det virker.
> yder mere, så vil vi begge parforholdet, dvs.være
> fælles om stort set alt det sociale omkring os, det være sig i
relation
> til venner som familie uden at analysere, bare leve i og med
det der
> sker.
Jeg bryder mig ikke om at dele alt det sociale omkring os i form
af venner og familie lige fra den første spæde start. Jeg vil
godt lige finde ud af hvor alvorligt det er først. Både for mig
selv men så sandelig også for kæresten. Mine venner og familie
tager det nemlig ALTID seriøst når jeg introducerer dem for en
kæreste simpelthen fordi det sker så sjældent, at de godt er klar
over, at det betyder noget, når det sker.
Skete det ofte at der var en udskiftning, så tror jeg ikke, de
ville være nær så modtagene og åbne, simpelthen fordi de så godt
ville vide, at det meget vel kunne være at de kun så personen to
gange igen.
> Men hvis hun har sin uge besat af ting, hun ikke vil slippe, og
der
> kun er tid til parforholdet 1 a 2 timer om ugen, tjah, så er
forholdet
> slut før det begynder!
> Et forhold for mig bygger på samvær, ikke adskildelse, eller
> skemalægning, på umiddelbarhed, ikke planlægning i større
> stil, for at få "tid til at være sammen"
Jeg kan godt forstå, at du ikke vil planlægge det hele i det
lange løb. Men sådan kan det vel blive nødt til at være i
starten, hvis i begge er engagerede i ting hver for sig inden i
mødes, som i ikke bare lige kan smide med det vuns.
Pt har jeg eksempelvis min søsters non-firmation som jeg er med
til at planlægge. Det hverken kan eller vil jeg da bare lige
smide fordi en eller anden mand ingen tålmodighed har. Hun er jo
min søster for dælen. Da der er mindre end en måned til ville
jeg heller ikke involvere en ny kæreste i planlægningen af
festen, da han ikke vil være inviteret til den og iøvrigt slet
ikke ville kende min søster.
Helt generelt har jeg blandt andet min løbetræning. Det betyder
ikke, at vi ikke kan ses, når jeg løbetræner. Det betyder bare,
at han er velkommen men må finde sig i at jeg smutter i 45
minutter af aftenen for at tage ud og løbe, og hvis han ikke vil
med, så skal han være velkommen til at foretage sig noget andet
imens.
På samme måde forventer jeg da heller ikke at hans
fodboldstræning/drageflyvning/politik debatgruppe eller hvad det
nu måtte være skal droppes fordi jeg kommer ind i billedet.
> På mig virker det du her siger, at du ikke er forelsket, eller
elsker,
> hvis det var tilfældet, ville det jo være en nydelse for dig at
handle
> ind, at vaske dig under armene og i skridtet og pifte dig med
en
> deodorant og smutte i en sød bluse og et par lange bukse, eller
> nederdel, et par sloggy-trusser og når han kommer, tage ham med
> ud i køkkenet og lave biksemad i fællesskab, hvis det ikke er
noget
> han falder for, så er det fordi du, har skruet hans
forventninger op,
Hvordan kan det være, at det pludselig skulle blive en nydelse at
handle ind og skifte tøj efter arbejde etc fordi man er
forelsket? Jeg haaaaaaaader butikker, køer og alt hvad dertil
hører.
Jeg kan heller ikke forstå, at det skulle være nødvendigt at
skifte tøj etc. Han kommer vel for at se mig og ikke mine bukser
eller bluse eller hvad?
> Det er da ikke nødvendigt at se anderledes ud, det er da kun,
> hvis du, har "forvendt ham" at det er nødvendigt, hvis i elsker
> hinanden, er det da bedøvende lige meget, hvordan du/han ser
> ud, det er ikke din påklædning der gør dig sexet, men din
> personlighed,
Står det ikke lidt i kontrast til det du har beskrevet ovenfor?
Der skriver du da netop at jeg skal skifte tøj osv.
> han ville synes dine tennissokker var åhhh, så
> bedårende charmerende, fordi det er DIG der har dem på.
> Alt andet er sku da overfladiskhed, afstandstagende fra
personen,
> drømme og fantasi-billeder, ikke 2 mennesker af kød og blod!
LOL jeg kan faktisk godt nøjes med at han er fløjtende ligeglad
med mine sokker. Det er jeg nemlig ud over lige hvis de ikke er
varme nok. *G*
> Det er krav du stiller til dig selv!
> Hvis du føler det anstrengende, så hverken elsker eller holder
> du af den mand, der er i din nærhed, som du oven i købet
> selv har lukket ind, du er urimelig og uretfærdig over for de
mænd,
> du giver et håb om at møde en spændende, givende og modtagende
> person.
Det synes jeg bestemt ikke jeg er. Jeg synes faktisk det er
urimeligt at forvente, at jeg lige pisker ud og handler ind efter
arbejde, skifter tøj og vasker mig (ja så beskidt bliver jeg
altså ikke af at sidde på arbejde) og iøvrigt gider at lave mad.
Det er da ikke ting jeg gør når jeg er single, så hvorfor skulle
jeg få lyst til dem fordi jeg er forelsket? Når jeg er forelsket
får jeg lyst til at være sammen med gutten ikke til at handle
ind, men jeg er sgu nok også lidt sær *G*.
> Det kunne en bitter "gammeljomfru" også have sagt, men hvilke
> værdier tænker du på?
Sikkert, men nu var det altså mig der sagde det.
Værdierne kunne være så noget som at være sammen for at være
sammen uanset om jeg har skiftet bluse eller handlet ind.
Værdier som at han sætter pris på, at jeg i stedet for at lægge
mig badekarret for at barbere mig i skridtet 2 timer senere, når
det er rimelig sikkert har plantet et stort staudebed i haven, så
vi kan holde en hyggelig picnic når sommeren bliver lidt varmere.
Og at han sætter pris på det fordi han ved jeg bliver i uendeligt
bedre humør af at plante stauder end af at barbere mig i skridtet
og han sætter pris på mit humør mere end min glatbarberede mis.
Den slags *S*.
> Næh, du må slippe af med din "fortid" og "vaske tavlen ren"
> efter hvert forhold du kommer igennem og tro på, at denne
> gang, er lykkens gang.
Hvordan gør man det, når nu man så populært sagt "er summen af
sine erfaringer"? *G*
> På et eller andet plan, virker det du siger, på mig, temlig
stereotypt,
> kliche-agtigt, autopilot slået til.
Tænk det er præcist sådan jeg opfatter de fleste mænd. One goal
and one goal only. Hvis det ikke er sexet så er det lige meget.
> Som om du ikke tør tro på, at du er værd at elske, fordi det er
> gået skævt så mange gange, uanset, hvordan du har forsøgt at
> få det til at fungere.
Ork jeg mener afgjort at jeg er værd at elske, jeg vil bare
elskes på mine præmisser og det har jeg ikke stor tiltro til at
nogen mand kan *S*.
> det er ikke mændene der stiller krav til DIG, det er dig selv,
der
> gør det ud fra hvad du opfatter fra omgivelsernes signaler.
> Det er ikke mændene der stiller krav om G-strengs-trusser og
> ingen hvide tennissokker, det er ikke mændene, der stiller krav
> om imtim-barbering, fjernelse af hår på dine ben, det er ikke
> mændene der forlanger du skal være tjekket og toptunet, cool,
> "vampet", etc. etc.
Det er jo meget populært at sige sådan, men hvis du kigger dig
lidt generelt omkring i debatgrupper andre steder på nettet eller
bare her i gruppen, læser nogle profiler på Dating og andre
steder, samler et blad op eller ser en udsendelse om mænd der
udtaler sig om hvad de drømmer om, så vil du altså høre præcist
det samme som jeg gør *S*. Du dater nok ikke så mange mænd, så
de konkrete eksempler møder du nok ikke så mange af *G*.
> Det er nogle krav du stiller til dig selv, for mig at se, ud
fra det
> mediebillede der tegnes i aviser, ygeblade, film, reklamer etc.
> Det du siger langt hen af vejen, ligner noget der er "klippet
ud"
> fra denne verden, en verden du, som jeg opfatter det, ud fra
> den måde du udtrykker dig på, i grunden ikke føler dig hjemme
i,
> men aligevel forsøger at tilpasse dig, når der er en i din
nærhed,
> du inderst inde, gerne vil lære at kende og give dig hen til.
Så har du misforstået *S*.
> Netop det at give sig hen, er de eneste forventninger mændene
> har til dig, hvis du giver dig selv lov.
> Alt det andet du beskriver, du *må* gøre, er bare
teaterkulisser
> og stafface, der ikke er ægte, der er kun een ting, der er
ægte,
> det er dig selv.
Afgjort det er kun mig som er ægte. Men hvad gutterne forventer
og ønsker sig, det er præcist som jeg har beskrevet det *S*. De
forventer ikke at nogen giver sig hen...........eller jo det gør
de, men kun hvis de gør det som en pornstar *G*.
Mange hilsner
Puk :o)
Henning
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cbc7965$0$26584$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Henning :o)
Hej Puk :-)
> Det kan jeg godt sætte mig ind i og så må jeg jo så alligevel
> sige, at det altså bare ikke lader til at det er sådan det helt
> generelt gøres. Jeg har indtil flere gange enten oplevet eller
> hørt fra andre, at når kontakten var opnået, så var der en
> "eksamen". Ikke udtalt men eksempelvis at man på en date blev
> målt og vejet ud fra nogle meget bestemte kriterier.
Jeg føler ikke jeg er til eksamen, enten tager "daten" mig
som jeg er, ellers er det da lige meget :-)
Det eneste jeg gør, er hvad jeg altid gør, når jeg skal være
sammen med et "nyt menneske" " Hej! hvad.....hvor.......
osv. " viser min interesse for personen ved at stille spørgsmål
om personens unteresser, liv og levned, og der ud fra finde
nogle emner til samtaler, hvor man finder ud af hinanden.
Jeg føler det aldrig som "job-samtale-situation-lignende-møde"
> Jeg kan forstå det med hendes privatliv og manglen på prioritet.
> Men hvorfor er det et problem, at hun skal have fat i sin
> kalender for at se, hvornår hun kan ses med dig?
Hvis hun er så ophængt, at hun skal bruge kalender, for at
finde ud af om hun har tid, 2-4-7 dage ud i fremtiden, har
hun ikke min interesse, så føler jeg ikke hun er i stand til
at satse det jeg ønsker af et forhold, eller hun er et rode-
hovede, der ikke har styr på sin dagligdag :-)
> Jeg har hørt den før den med kalenderen, så jeg er ret nysgerrig
> efter at høre hvad det er som er så galt med den kalender.
>
> For få dage siden blev jeg spurgt ud på en date af en gut jeg
> kender. Han ville gerne at vi gik til forpremiere og brunch i
> Dagmar bio søndag morgen kl.9. Jeg synes det lød som et rigtig
> hyggeligt arrangement og det fortalte jeg ham. Men jeg måtte da
> sige nej tak for min ene søster overnatter fra lørdag til søndag
> da vi skal lave tale og underholdning til min anden søsters
> non-firmation og jeg søndag har en aftale med en veninde fra
> 9.klasse som jeg ikke har set siden jeg gik i 1.g (hun fandt min
> mailadresse på nettet og vi har så skrevet sammen og bestemt os
> for at ses). Sådan er det altså nogle gange med mig. Jeg sidder
> jo ikke med hænderne i skødet og venter på at nogen skal ringe og
> spørge om jeg ikke vil lave noget med dem. Jeg laver da nogle
> planer for min tid med mennesker, jeg har lyst til at se.
> Hvorfor er det så irriterende? Sådan helt seriøst, jeg vil
> virkelig gerne vide det.
Jeg ved i hovedet, hvad jeg skal den kommende månede, uden
at bruge kalender og jeg ved, at den 22/6 skal jeg til rund
fødselsdag og de 13/8 er det fruen fødselsdag etc.
( det eneste jeg "glemmer" er mine rullende arbejdsdage) *G*
Men det kan da godt være man som enlig, besætter sin tid
100% med aktiviyeter, for ikke at føle sig alene, men deri
kan der også ligge et signal om "desperation"
Som sagt, det iriterende består i, at "daten" er så ophængt,
at jeg ikke tror på hun vil satse på et forhold.
Hvis man ikke i "sit program" har oaser (dage) hvor der er
plads til tosomhed, signaliserer man på en måde *lad mig være*
> Jeg kan godt se, at det er ærgeligt at få et nej. Men hvis det
> skyldes tidlligere lagte planer om noget andet, så er det jo ikke
> et nej til personen men til dagen. Hvilket jeg da også i dette
> tilfælde gjorde opmærksom på ved netop at sige, at jeg var ked af
> at måtte sige nej, og ville lægge hovedet i blød for at finde
> noget lige så kreativt vi kunne lave en anden dag.
Det er ærgerligt, men ikke katastrofalt, enhver mand vil da
acceptere dine planer angående aftaler og når du så samtidig
signalisere åbenhed ved at foreslå at i gør noget sammen en
anden dag, har du både vist din interesse og givet ham mulighed
for at vise om han er det samme, eller han valgte dig, fordi ander
havde sagt nej.
> Men kalenderen var altså i brug.
Med de aftaler du havde, ville jeg personlig, have haft dem i
hovedet.
> At flirte opfatter jeg heller ikke seksuelt. Det er bare sådan
> noget hygge drilleri.
Do :-)
> Så er du jo altså heller ikke nødvendigvis forelsket, når du
> indleder forholdet.
Ikke nødvendigvis bevidst :-)
> Der er forskel på den kemi jeg har med mine venner og med mine
> kærester.
Forskellen er ikke så stor, for når jeg taler om venskab, er det
mere i retning "holde af"
> Men nu lyder det som om du bliver forelsket lige så snart hun
> siger, at hun er forelsket i dig.
> Jeg forstår ikke helt hvordan det virker.
Det virker i de tilfælde, hvor jeg samtidig oplever en seksuel
tiltrækning ved at hun siger/viser hun elsker mig.
De "tilbud" som måske kan ligne " jeg elsker dig" siger jeg
fra over for, det eneste der ligger i disse er ønsket om nærhed,
omsorg og ømhed. De kommer typisk fra nogle, der føler
sig sårede, forkastede etc. måske efter et nyligt brud med en
kæreste eller ægtefælle. Sådanne tilkendegivelser er afledt af
deres drømme og håb om at "jeg er den rigtige for dem"
Men jeg kan give ømhed, omsorg, forståelse, knus og kram,
fordi hun lige har brug for det her og nu, så i de situationer,
er jeg rationelt seende og ved at jeg ikke er den hun har brug
for som kommende partner.
> Jeg bryder mig ikke om at dele alt det sociale omkring os i form
> af venner og familie lige fra den første spæde start. Jeg vil
> godt lige finde ud af hvor alvorligt det er først. Både for mig
> selv men så sandelig også for kæresten. Mine venner og familie
> tager det nemlig ALTID seriøst når jeg introducerer dem for en
> kæreste simpelthen fordi det sker så sjældent, at de godt er klar
Den spæde start er for mig overstået i løbet af en-2 måneder,
hvis jeg så ikke bliver inviteret med til de fester hun er inviteret
til hos vennerne, så smutter jeg lige så stille af, jeg vil igen anse
det for at hun ikke ønsker parforholdet og tosomheden, for i
løbet af 1 månede burde hun have meddelt sin vennekreds, hun
har mødt en dejlig mand, hun håber at kunne bygge fremtiden
sammen med og dermed, sagt til vennekredsen " jeg er ikke
single mere, så han kommer med, sammen med mig"
Min kone syntes i sin tid, det var for tidligt jeg mødte hendes
familie, ( 2½ månede) jeg syntes det ikke, så jeg troppede op
en dag hvor hun havde sine forældre og søskende på besøg,
lukkede mig ind med min nøgle og gik rundt og præsenterede
mig selv, hvor efter jeg gik ud i køkkenet og hentede et kaffekrus
og satte mig til bordet, et kvarter efter "flygtede hendes familie"
For katten, vi boede jo nærmest sammen i dagligdagen, skønt
jeg havde min egen leglighed, så enten ville hun være ved mig,
ellers kunne det jo være lige meget!
> Jeg kan godt forstå, at du ikke vil planlægge det hele i det
> lange løb. Men sådan kan det vel blive nødt til at være i
> starten, hvis i begge er engagerede i ting hver for sig inden i
> mødes, som i ikke bare lige kan smide med det vuns.
1 a` 2-3 uger, så må hun have skabt plads til mig, ellers: " fis
af grønært "
> Pt har jeg eksempelvis min søsters non-firmation som jeg er med
> til at planlægge. Det hverken kan eller vil jeg da bare lige
> smide fordi en eller anden mand ingen tålmodighed har. Hun er jo
> min søster for dælen. Da der er mindre end en måned til ville
> jeg heller ikke involvere en ny kæreste i planlægningen af
> festen, da han ikke vil være inviteret til den og iøvrigt slet
> ikke ville kende min søster.
Se det er jo ikke som jeg lægger det frem!
Du taler om en helt ny "date" du intet specielt forhold har
skabt til, i løbet af nogle uger/ 2-3 måneder.
> Helt generelt har jeg blandt andet min løbetræning. Det betyder
> ikke, at vi ikke kan ses, når jeg løbetræner. Det betyder bare,
> at han er velkommen men må finde sig i at jeg smutter i 45
> minutter af aftenen for at tage ud og løbe, og hvis han ikke vil
> med, så skal han være velkommen til at foretage sig noget andet
> imens.
>
> På samme måde forventer jeg da heller ikke at hans
> fodboldstræning/drageflyvning/politik debatgruppe eller hvad det
> nu måtte være skal droppes fordi jeg kommer ind i billedet.
Man skibber da ikke sine interesser fordi man danner par,
men hvis man har så mange ting, at der ikke er pladst til et
parforhold, er alle forsøg på at etablere et sådan jo dømt
til fiasko på forhånd.
Så virker det som om man "forsvarer sig/dækker sig ind"
og man ikke tør tro på et parforhold, så kan man i overført
betydning "løbe sig længere og længere ind i ensomheden"
> Hvordan kan det være, at det pludselig skulle blive en nydelse at
> handle ind og skifte tøj efter arbejde etc fordi man er
> forelsket? Jeg haaaaaaaader butikker, køer og alt hvad dertil
> hører.
> Jeg kan heller ikke forstå, at det skulle være nødvendigt at
> skifte tøj etc. Han kommer vel for at se mig og ikke mine bukser
> eller bluse eller hvad?
Fordi du selv beskrev hvor besværligt du føler det!
>> Det er da ikke nødvendigt at se anderledes ud, det er da kun,
>> hvis du, har "forvendt ham" at det er nødvendigt, hvis i elsker
>> hinanden, er det da bedøvende lige meget, hvordan du/han ser
>> ud, det er ikke din påklædning der gør dig sexet, men din
>> personlighed,
>
> Står det ikke lidt i kontrast til det du har beskrevet ovenfor?
> Der skriver du da netop at jeg skal skifte tøj osv.
Nej, for det var hvad du beskrev du ville hvis du inviterede
en mand til middag hjemme hos dig selv.
> LOL jeg kan faktisk godt nøjes med at han er fløjtende ligeglad
> med mine sokker. Det er jeg nemlig ud over lige hvis de ikke er
> varme nok. *G*
Min kone har 2 par på om vinteren *GGG*
> Det synes jeg bestemt ikke jeg er. Jeg synes faktisk det er
> urimeligt at forvente, at jeg lige pisker ud og handler ind efter
> arbejde, skifter tøj og vasker mig (ja så beskidt bliver jeg
> altså ikke af at sidde på arbejde) og iøvrigt gider at lave mad.
> Det er da ikke ting jeg gør når jeg er single, så hvorfor skulle
> jeg få lyst til dem fordi jeg er forelsket? Når jeg er forelsket
> får jeg lyst til at være sammen med gutten ikke til at handle
> ind, men jeg er sgu nok også lidt sær *G*.
Igen det er dig selv, der definere mandens krav?
Han siger vel ikke i telefonen at du skal gøred dit/dat for
ellers gider han ikke komme :-)
> Værdierne kunne være så noget som at være sammen for at være
> sammen uanset om jeg har skiftet bluse eller handlet ind.
> Værdier som at han sætter pris på, at jeg i stedet for at lægge
> mig badekarret for at barbere mig i skridtet 2 timer senere, når
> det er rimelig sikkert har plantet et stort staudebed i haven, så
> vi kan holde en hyggelig picnic når sommeren bliver lidt varmere.
> Og at han sætter pris på det fordi han ved jeg bliver i uendeligt
> bedre humør af at plante stauder end af at barbere mig i skridtet
> og han sætter pris på mit humør mere end min glatbarberede mis.
> Den slags *S*.
Det er da kun mænd uden hjerne, der ikke sætter pris på det!
>> Næh, du må slippe af med din "fortid" og "vaske tavlen ren"
>> efter hvert forhold du kommer igennem og tro på, at denne
>> gang, er lykkens gang.
>
> Hvordan gør man det, når nu man så populært sagt "er summen af
> sine erfaringer"? *G*
Livet er ikke statisk, så der er altid noget man kan gøre, for at
ændre sin egen mentale situation, indstilling til livet og den
verden man nu lever i, så indgår det også i "summen" *GGG*
>> På et eller andet plan, virker det du siger, på mig, temlig
> stereotypt,
>> kliche-agtigt, autopilot slået til.
>
> Tænk det er præcist sådan jeg opfatter de fleste mænd. One goal
> and one goal only. Hvis det ikke er sexet så er det lige meget.
Og sådan er det jo ikke i virkeligheden, men møder man op
med fordomme, dogmer og klicheer, så får man dem også
til fulde bekræftet, man får oftest, "hvad man forventer"
Hvis den man møder da ikke lige er "pisser på det hele" typen *G*
> Ork jeg mener afgjort at jeg er værd at elske, jeg vil bare
> elskes på mine præmisser og det har jeg ikke stor tiltro til at
> nogen mand kan *S*.
Er dine præmisser statiske?
Et forhold er betinget af fleksibilitet og foranderlighed,
give og modtage, høj prioritering af samværet.
> Det er jo meget populært at sige sådan, men hvis du kigger dig
> lidt generelt omkring i debatgrupper andre steder på nettet eller
> bare her i gruppen, læser nogle profiler på Dating og andre
> steder, samler et blad op eller ser en udsendelse om mænd der
> udtaler sig om hvad de drømmer om, så vil du altså høre præcist
> det samme som jeg gør *S*. Du dater nok ikke så mange mænd, så
> de konkrete eksempler møder du nok ikke så mange af *G*.
De steder er drømmenes og fantasiernes yngleplads, ingen
med bare lidt realitets-sans forventer det opfyldt IRL!
Så de steder er ikke lige det man skal tro mest om :-)
Prøv du at lave en profil, om en " lille pige i flade sko"
der søger en mand der interessere sig for andet end fester,
fis og ballade, som sætter pris på de indre værdier, der
kan snakke og diskutere livsholdninger og filosofi, der
føler det også er hans ansvar at skrællespanden bliver tømt
og de sure underbukser vasket ( måske kan du starte en "ny
trend" *G*)
> Så har du misforstået *S*.
Sorry :-/
> Afgjort det er kun mig som er ægte. Men hvad gutterne forventer
> og ønsker sig, det er præcist som jeg har beskrevet det *S*. De
> forventer ikke at nogen giver sig hen...........eller jo det gør
> de, men kun hvis de gør det som en pornstar *G*.
Prøv at lave en profil på dating.dk eller sådan noget ( men lad mig
sensurere den først, for du skal trigge de mænd, der ikke ønsker
en pornostar*GGG*)
MVH
Henning
Ps. det ku være jeg selv skulle fake en profil og se hvad der sker :-)
Fantasi og drømmebilleder kan ingen leve op til og ingen ønsker
det i virkeligheden, der ønsker man bare at elske og blive elsket :-)
Puk
Hej Henning :o)
> Jeg føler ikke jeg er til eksamen, enten tager "daten" mig
> som jeg er, ellers er det da lige meget :-)
Afgjort, hvorfor det netop som regel er lige meget, og jeg så
ofte slet ikke føler trangen til at tage på daten, da jeg jo
kender sandsynligheden for, at det er lige meget *S*.
> Hvis hun er så ophængt, at hun skal bruge kalender, for at
> finde ud af om hun har tid, 2-4-7 dage ud i fremtiden, har
> hun ikke min interesse, så føler jeg ikke hun er i stand til
> at satse det jeg ønsker af et forhold, eller hun er et rode-
> hovede, der ikke har styr på sin dagligdag :-)
Hvilket jo egentlig er et ganske godt eksempel på en mand der
dømmer uden at spørge *S*.
Der er jo også den mulighed, at hun er inde i en travl periode.
Det kan jo skyldes så meget. Det kan også bare være, at hun ikke
husker særlig godt.
> Jeg ved i hovedet, hvad jeg skal den kommende månede, uden
> at bruge kalender og jeg ved, at den 22/6 skal jeg til rund
> fødselsdag og de 13/8 er det fruen fødselsdag etc.
Men det gør jeg ikke eksempelvis. Det er tit, at jeg får lavet
nogle planer med lange sigter, fordi mange af dem jeg omgås også
har meget aktive liv, og det derfor ikke altid er sådan lige at
finde en dag, hvor alle kan. Det går jeg så ikke og husker på.
Jeg skriver det ned, for så kan jeg bruge min ressourcer på noget
andet end at huske, hvad jeg skal om en uge. Nu og her tæller,
om en uge bekymrer jeg mig om om en uge.
> Men det kan da godt være man som enlig, besætter sin tid
> 100% med aktiviyeter, for ikke at føle sig alene, men deri
> kan der også ligge et signal om "desperation"
Det irriterer mig grænseløst at mennesker i forhold altid har
denne skide fordom om singler der er ensomme og derfor besætter
deres kalender i ren desperation. Jeg synes det er noget af det
mest nedladende, fordi det netop igen er en total forfladigelse
af andre menneskers ønsker for at leve deres liv og total mangel
på indsigt i, hvad der kan få folk til at ønske et aktivt liv.
Jeg har ikke mange ting i min kalender, fordi jeg føler mig ensom
eller er bange for at føle mig ensom. Jeg elsker at tilbringe
min tid alene, hvor jeg bare går og tusser uden noget egentligt
at foretage mig. Men jeg elsker også at foretage mig en masse
ting. Jeg har også en stor gruppe venner og bekendte, som jeg
nyder at være sammen med, da det som regel giver anledning til
sjove oplevelser og interessante samtaler.
Hvis jeg nu var en del af et parforhold, hvor vi havde mange
aktiviteter i vores liv og planer om ting for fremtiden, så var
der ikke en, som ville begynde at råbe om frygten for at være
alene. Men den kommer pr. automatik fra alle, når man er single.
Jeg begynder mere og mere at tro, at det er folk i parforhold,
der oparbejder denne totale angst for at foretage sig noget på
egen hånd i angst for, at de ikke kan klare sig uden en partner.
Ellers forstår jeg simpelthen ikke, hvor faen de får den tåbelige
idé fra.
> Som sagt, det iriterende består i, at "daten" er så ophængt,
> at jeg ikke tror på hun vil satse på et forhold.
> Hvis man ikke i "sit program" har oaser (dage) hvor der er
> plads til tosomhed, signaliserer man på en måde *lad mig være*
Jamen hvorfor skal man have dage i sit program, hvor der er plads
til tosomhed, når man nu ikke er to? Nej vel? Og så er det jeg
siger, at det der med at lægge sit liv om, så der bliver plads
til tosomhed, det kan godt tage lidt tid, hvis man har forpligtet
sig til nogle ting.
Jeg synes grangiveligt det lyder som om, du gerne så, at kvinden
har planlagt dage til tosomhed i fald du skulle dukke op. Og på
mig virker det så netop som at gå og have sit liv på hold, så man
først begynder at leve det, når man har en partner og derfor ved,
hvad man skal passe det ind efter.
> Det er ærgerligt, men ikke katastrofalt, enhver mand vil da
> acceptere dine planer angående aftaler og når du så samtidig
> signalisere åbenhed ved at foreslå at i gør noget sammen en
> anden dag, har du både vist din interesse og givet ham mulighed
> for at vise om han er det samme, eller han valgte dig, fordi
ander
> havde sagt nej.
Ja det synes jeg da også. Men at jeg siger, at vi kan lave noget
en anden dag betyder jo ikke, at jeg har tid i næste weekend
eksempelvis. Det kan godt være, at det først bliver om 3 uger
eller en måned alt efter hvornår han har fanget mig.
> Med de aftaler du havde, ville jeg personlig, have haft dem i
> hovedet.
Fint men det har jeg altså ikke. Som sagt, det er nu der tæller,
hvad jeg skal imorgen det tænker jeg på imorgen.
> Forskellen er ikke så stor, for når jeg taler om venskab, er
det
> mere i retning "holde af"
Det er den for mig. Jeg har præcis samme forhold til mine
kvindelige venner og mine mandlige venner og det ligger langt fra
de følelser der skal til for at jeg forelsker mig.
> Den spæde start er for mig overstået i løbet af en-2 måneder,
> hvis jeg så ikke bliver inviteret med til de fester hun er
inviteret
> til hos vennerne, så smutter jeg lige så stille af, jeg vil
igen anse
> det for at hun ikke ønsker parforholdet og tosomheden, for i
> løbet af 1 månede burde hun have meddelt sin vennekreds, hun
> har mødt en dejlig mand, hun håber at kunne bygge fremtiden
> sammen med og dermed, sagt til vennekredsen " jeg er ikke
> single mere, så han kommer med, sammen med mig"
Javel ja. Sådan fungerer det ikke for mig. Jeg finder ikke på
en måned ud af om han er manden i mit liv, og derfor annoncerer
jeg ham heller ikke som potentielt manden i mit liv til mine
venner og min familie. Jeg fortæller dem grangiveligt at jeg har
mødt en sød gut og er ved at lære ham at kende.
> Min kone syntes i sin tid, det var for tidligt jeg mødte hendes
> familie, ( 2½ månede) jeg syntes det ikke, så jeg troppede op
> en dag hvor hun havde sine forældre og søskende på besøg,
> lukkede mig ind med min nøgle og gik rundt og præsenterede
> mig selv, hvor efter jeg gik ud i køkkenet og hentede et
kaffekrus
> og satte mig til bordet, et kvarter efter "flygtede hendes
familie"
> For katten, vi boede jo nærmest sammen i dagligdagen, skønt
> jeg havde min egen leglighed, så enten ville hun være ved mig,
> ellers kunne det jo være lige meget!
Det ville jeg have opfattet som om du ikke lyttede til mine
ønsker og gav mig den tid, jeg bad om. Jeg ville sikkert have
brudt med dig, da jeg ville opfatte det som dybt respektløst
overfor både mig og min familie. Men du ville heller ikke have
en nøgle til min lejlighed efter 2½ måned.
> Se det er jo ikke som jeg lægger det frem!
> Du taler om en helt ny "date" du intet specielt forhold har
> skabt til, i løbet af nogle uger/ 2-3 måneder.
Tænk det synes jeg. Jeg kunne lige så godt have været ude med
gutten flere gange siden februar måned og det ville stadig ikke
ændre det faktum, at jeg for tiden har travlt, da der er andre
mennesker i min omgangskreds som har brug for mig og som jeg
føler, at jeg skylder at vise, at jeg er der for. Så må han
altså vente. Har han ikke forståelse et par måneder inde i
forholdet, så har han det nok heller ikke et par år inde i
forholdet.
> Man skibber da ikke sine interesser fordi man danner par,
> men hvis man har så mange ting, at der ikke er pladst til et
> parforhold, er alle forsøg på at etablere et sådan jo dømt
> til fiasko på forhånd.
Hvem siger, at der ikke er plads til et parforhold? Et
parforhold behøver jo altså ikke være klassikeren med "vi ses
helst hver til hveranden dag og allerhelst boede vi sammen". Der
er da andre måder at være kærester på.
> Så virker det som om man "forsvarer sig/dækker sig ind"
> og man ikke tør tro på et parforhold, så kan man i overført
> betydning "løbe sig længere og længere ind i ensomheden"
Der er den igen den med ensomheden *G*. Jeg løber ikke fordi jeg
er ensom. Jeg løber fordi jeg elsker at mærke min krop arbejde
og er konkurrence minded nok til at ville bevise overfor mig
selv, at jeg kan gøre det længere, hurtigere og oftere.
> Fordi du selv beskrev hvor besværligt du føler det!
Det skulle blive en nydelse fordi jeg føler at det er
besværligt????
> Nej, for det var hvad du beskrev du ville hvis du inviterede
> en mand til middag hjemme hos dig selv.
Men det er jo ikke det DU mener vel?
> Min kone har 2 par på om vinteren *GGG*
Jeg nøjes med et, det giver mindre vask og vask er heller ikke en
af mine favoritdiscipliner *G*.
> Igen det er dig selv, der definere mandens krav?
> Han siger vel ikke i telefonen at du skal gøred dit/dat for
> ellers gider han ikke komme :-)
Nej men han spørger forundret når han kommer, om jeg bare ikke
kunne nå i bad. Eller hvorfor der ikke er nogen popcorn eller et
eller andet andet åndsvagt *G*.
> Det er da kun mænd uden hjerne, der ikke sætter pris på det!
Dem er der rigtig mange af *G*.
> Livet er ikke statisk, så der er altid noget man kan gøre, for
at
> ændre sin egen mentale situation, indstilling til livet og den
> verden man nu lever i, så indgår det også i "summen" *GGG*
Sikkert, men jeg har ikke lyst til det. Jeg elsker vitterlig det
liv jeg har, og en mand er kun velkommen hvis han vil tage det
hele med.
> Og sådan er det jo ikke i virkeligheden, men møder man op
> med fordomme, dogmer og klicheer, så får man dem også
> til fulde bekræftet, man får oftest, "hvad man forventer"
> Hvis den man møder da ikke lige er "pisser på det hele" typen
*G*
Det mener jeg så bare ikke passer. Den holder ret godt med mænd
der ikke er så skide fantasifulde, så de har et mål og et mål
alene.
> Er dine præmisser statiske?
> Et forhold er betinget af fleksibilitet og foranderlighed,
> give og modtage, høj prioritering af samværet.
Ja mine præmisser er statiske. Hvis han ikke kan elske mig, når
jeg stinker af sved eller er fuldstændig mudret til efter en dag
i haven, så er det ligemeget.
> De steder er drømmenes og fantasiernes yngleplads, ingen
> med bare lidt realitets-sans forventer det opfyldt IRL!
Og den realtitetssans mangler de fleste mænd i meget stor stil
*S*. De forventer det skam IRL, bare spørg dem.
> Så de steder er ikke lige det man skal tro mest om :-)
Men det er de steder mænd udtaler sig. Og når de nu gør det, og
samtidig brokker sig i stride strømmer om kvinder der siger et og
mener noget andet, så tillader jeg mig at tage deres ord for gode
varer. Ellers ville jeg jo være nødt til at betragte dem som
uintelligente.
> Prøv du at lave en profil, om en " lille pige i flade sko"
> der søger en mand der interessere sig for andet end fester,
> fis og ballade, som sætter pris på de indre værdier, der
> kan snakke og diskutere livsholdninger og filosofi, der
> føler det også er hans ansvar at skrællespanden bliver tømt
> og de sure underbukser vasket ( måske kan du starte en "ny
> trend" *G*)
Ork den slags har jeg skam haft, men jeg gider det altså ikke
mere. Mænd er generelt mere arbejde end de er værd i en
parforholdssammenhæng, men de er kanon gode venner *S*.
> Prøv at lave en profil på dating.dk eller sådan noget ( men lad
mig
> sensurere den først, for du skal trigge de mænd, der ikke
ønsker
> en pornostar*GGG*)
Njar det er ligemeget. For jeg har jo så travlt med alle mulige
andre ting, som jeg altså ikke har lyst til at opgive for
intetsigende dates *S*.
> Ps. det ku være jeg selv skulle fake en profil og se hvad der
sker :-)
> Fantasi og drømmebilleder kan ingen leve op til og ingen ønsker
> det i virkeligheden, der ønsker man bare at elske og blive
elsket :-)
Ja gør du det og fortæl så om de vidunderlige mænd, du kommer på
date med *G*
Mange hilsner
Puk :o)
Tomas O.
SNIP
Kalenderen
Jeg er SINGLE og har aldirg brugt kalender og jeg mpå erknde at
jeg har samme holdmig til kanlederrsæere. De er bestemt ikke gode
til at være spontae for alt er allerede planlagyt selv deres for
sig selv derhjemme i gammel t-shirt er planlagt.
Så det er vist lige så meget dig der har fordomme om folk der er
singler *GGG*
Jeg HADER kalendere af e eneste grund: Jeg ved sgu da ikke om det
folk vil på en bestemt dag er noget jeg har lyst til lige den dag.
Jeg kan sgu da ikke forudse fremtiden! De single kvinder jeg møder
der skal have mig presset ind i deres kalneder mellem fitness,
venndeaftaler, yoga, fernisereinger og alt det og som ikke
spontant kan tage en is i Nyhavn i 1 time en tilfældig dag opgiver
jeg på forhånd. Jeg vil nemlig ikke leve efter en kalender. Dertil
er jeg alt for lystbetonet :-)
Noget andet er det rent arbejdsmæssige, men at lægge min fritid i
skema? NO WAY!!
Hilsen
Tomas O.
Freya
Hej Henning :)
>>Jeg forventer ikke vanvittige krav om en bestemt påklædning,
>> og jeg forventer ikke at min kæreste er mindre end ualmindelig godt
>> tilfreds med mig som partner, uanset at jeg aldrig barberer mig under
>> armene.
>Jamen? Er det da ikke sådan det er??
Joeh...tjah...njaeh... når jeg læser her i gruppen og oplever folks
beklagelser over deres partner: så skal hun i solarium og han må ikke
have hår på ryggen, og sære aversioner imod tennissokker, osv. osv.
Så bliver jeg sgu rystet!
>Når det gælder det seksuelle, gælder ingen forhandligsret, der gives
>sig hen, som det nu kan passe, ud fra det den enkelte kan være med
>til uden at øve vold på sig selv!
Jepper!
>Få du bare din barnetro igen, du har jo en kæreste, der beundre
>og respektere dig, tror jeg, 100% *GGG*
Jow jow, han bliver endda så glad når jeg får en bums :)
>Ps. Tak for pakken til festen i Januar, Skagen-dråberne
>var virkelig gode, ren livseleksir *GGG*
Det er jeg glad for at høre, Henning :)
--
Freya
Freya
Hej Puk :)
>
>Uanset hvor meget jeg så elsker en person, så er jeg bare ikke
>altid i humør til sex. Sådan er det bare.
Nej, det er jeg såsandelig heller ikke! :) Men det har jeg nu heller
aldrig mødt en mand der var ( heldigvis skal jeg så måske sige ;).
Mere om den ting, senere.
>Det kunne være sindsygt rart at blive mødt med forståelse i
>stedet for og koldt vand i blodet. For ens parforhold har vel
>for faen ikke et problem bare fordi man ikke har bollet i en uge.
Afgjort ikke, men det har et problem hvis du ikke mødes med forståelse
og koldt vand i blodet, når du ikke har lyst.
>Hmmmmm, jeg har sådan tænkt på om ikke dette her egentlig var
>ment ironisk af dig, men da jeg ikke ser nogen smileys, så går
>jeg ud fra, at du er dybt seriøs.
Ja, da. Fordi:
>Det kan jo sagtens være sandt
>for dig at det altid er evig blis at glæde din partner sexuelt
>uden at det behøver at være sandt for mig.
Lige netop. Betragt det som en erkendelse af, at et parforhold hvor
partnerens manglende lyst mødes med krav, eller kønskampen er rykket
ind i soveværelset, ganske enkelt ikke er åbent for min løsningsmodel.
>Det er vel i virkeligheden det, som går mig på. At der efter min
>mening bliver flere og flere "regler" for hvordan sex, lyst og
>samvær skal være for at være "rigtigt". Al denne generalisering
>uanset i hvilken retning det så går. Jeg oplever det som om, min
>sexualitet skal være på en bestemt måde for at være ok og er den
>ikke det, så er der noget i vejen med mig.
Jamen igen, har vi så forskellig oplevelse, at jeg slet ikke tror vi
kan mødes på midten :)
Jeg opfatter ikke manglende lyst negativt. Jeg har størstedelen af min
vågne tid, ikke umiddelbart lyst til sex, men det modsatte er heller
ikke tilfældet. Dvs. jeg kan altid lokkes *G*, men sgu ikke med
bebrejdelser og "nu er det en uge siden sidst". Det er da klart at et
forspil bestående af en timelang diskussion om hvorvidt man nu skal
have sex eller ej, og bebrejdende, eller bedende blikke, vel må være
det mest aftændende der findes.
Tilgengæld opfatter jeg ikke min partners seksuelle tilnærmelser som
et krav fra hans side om at *han* skal have sex. Jeg opfatter dem bla.
som et tilbud til mig om at *jeg* kan få sex (hvis jeg har lyst), og
hvis jeg er træt, utilpas, eller på anden måde indisponibel, så VED
jeg, at det er bare i orden, dvs. der er ikke noget pres der måske
kunne være medvirkende til at jeg totalt går i baglås, hvilket igen
medfører at det er meget nemt for ham at få mig igang alligevel,
ellers må han jo tvinge mig, eller tage mig imens jeg sover (men det
er *absolut* ikke en løsningsmodel jeg vil anbefale ubetinget til alle
andre *G*), det er en aftale vi har.
>Den idé alene er nok
>til at få mig til at tage afstand, fordi jeg så absolut ikke
>mener at sex er noget som bør forbindes med præstation.
Nej men det kan jeg så godt forstå. Jeg kan selv, personligt, på ingen
måde, forbinde sex med præstation, men jeg kan da godt se bla. her i
gruppen, at (også) kvinder går utrolig meget op i om de er gode til
det ene og det andet, har den rigtige teknik osv.; så kan man lære fif
og fiduser i Alt For Damerne; og mænd der mener at grimme kvinder er
de bedste i sengen, hvad er det da for noget?
Det er igen, en tankegang jeg slet ikke kan sætte mig ind i, og jeg
gider godt nok ikke spekulere på hverken udseende, præstation, eller
det kunstneriske indtryk, når jeg dyrker sex. Det må køre på rygraden,
og så må det sgu være godt nok, er nu min indstilling til den ting.
--
Freya
Sott
"Tomas O." <t...@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns91F8BEFC...@teledanmark.dk...
> Jeg HADER kalendere af e eneste grund: Jeg ved sgu da ikke om det
> folk vil på en bestemt dag er noget jeg har lyst til lige den dag.
> Noget andet er det rent arbejdsmæssige, men at lægge min fritid i
> skema? NO WAY!!
Ting, der kræver aftaler med læger, tandlæger, skolen, fritids-
ordningen, fødselsdage, fester osv. osv. Dem skriver jeg
altså også ind i kalenderen, både aftaler der er mine, og så
dem hvor jeg "bare" skal med ungerne - og jeg skriver sønnens
fodboldkampe og datterens teaterforestillinger på skolen ind.
Jeg skriver også tit børnenes pligter ind, så familien ved
hvem der havde køkkentjansen, og hvem der havde stue-
tjansen lige den dag, og hvem der derfor har den dagen
efter osv.
Jeg skriver også seminarer, kurser, skoleperioder og
studierejsen til Bruxelles ind - så der ikke opstår tvivl,
når barnepigen ringer for at høre "hvornår var det nu
lige det var". Og så skriver jeg alle familiens fødselsdage
ind - når man efterhånden har rundet de 25-30 fødsels-
dage på et år, så begynder det at blive umuligt at huske
hvem, hvor gammel og hvornår *G*
Og så er der alle de aktiviteter, der aldrig når at blive
skrevet ind, og som jeg husker i hovedet - alligevel synes
jeg, at der er masser af aftener, hvor jeg "bare" er lige
her og hygger med mig selv og/eller børnene. Og week-
ender, hvor jeg kredser om mig selv, fordi jeg ikke kan
tage mig sammen til at gøre rent eller komme i bund med
vasketøjet.
Kalenderen er ikke kun en klokkestreng at hænge i, den
er også både arbejdsmæssigt og privat et "redskab" til
at afhjælpe de her irriterende seancer, hvor man ender
med at bruge hele morgenen på at "komme i tanke om"
det dér et-eller-andet man vist nok har glemt. Eller
situationer, hvor man egentlig skal møde på et hotel i
X-løse til et kursus eller et seminar, og så står man der
og glor dumt i elevatoren op til kontoret, glemsom som
man er *G*
Puhh... lige så sjusket jeg synes, at jeg er, med at tage
mig sammen til at få ting skrevet ind i kalenderen - lige
så nødvendig kan den synes ;-)
Tusinde hilsner
Søs
Puk
news:Xns91F8BEFC...@teledanmark.dk...
> Jeg er SINGLE og har aldirg brugt kalender og jeg mpå erknde at
> jeg har samme holdmig til kanlederrsæere. De er bestemt ikke
gode
> til at være spontae for alt er allerede planlagyt selv deres
for
> sig selv derhjemme i gammel t-shirt er planlagt.
Sikke da noget vrøvl. Jeg har massere af ting i min kalender og
alligevel får jeg tid til også at være spontan.
>
> Så det er vist lige så meget dig der har fordomme om folk der
er
> singler *GGG*
Jeg har da ikke luftet nogen fordom om singler. Jeg har derimod
taget den fordom op, der siger at blot fordi man er single og
ofte foretager sig noget med andre, så skyldes det at man er
angst for ensomhed. Tilsyneladende overses den mulighed helt og
aldeles, at man blot er social.
Og ja så er jeg godt klar over, at det er det her med at man
planlægger noget af sin tid som åbenbart skulle tyde på at man er
desperat. For mit vedkommende forholder det sig sådan, at
samtlige mine veninder er enlige mødre. Hvis ikke jeg planlægger
med dem, hvornår vi skal ses, så får vi ganske enkelt ikke set
hinanden for det kræver planlægning, når vi skal lave noget uden
unger og det kræver pt også planlægning når vi skal lave noget
med unger, da de er så små at soverytmer og den slags kan påvirke
kvaliteten af samvær ret voldsomt. Samvær med mine veninder
alene fylder altså en del i kalenderen i sig selv.
En mand der ikke kan forstå det er ganske enkelt ikke mand nok i
mine øjne.
> Jeg HADER kalendere af e eneste grund: Jeg ved sgu da ikke om
det
> folk vil på en bestemt dag er noget jeg har lyst til lige den
dag.
> Jeg kan sgu da ikke forudse fremtiden!
Det kan jeg da heller ikke. Derfor aftaler jeg også sjældent
langt ud i fremtiden, hvad jeg skal lave med en given person.
Men jeg kan være nødt til at aftale at den dag laver vi *et eller
andet* sammen, hvis det overhovedet skal ske. Så finder vi i
fællesskab ud af hvad det skal være nogle dage før.
> De single kvinder jeg møder
> der skal have mig presset ind i deres kalneder mellem fitness,
> venndeaftaler, yoga, fernisereinger og alt det og som ikke
> spontant kan tage en is i Nyhavn i 1 time en tilfældig dag
opgiver
> jeg på forhånd. Jeg vil nemlig ikke leve efter en kalender.
Dertil
> er jeg alt for lystbetonet :-)
På den ene side kan jeg godt forstå dig, og du skal jo
selvfølgelig gøre det, som passer godt til dig.
På den anden side, får jeg de her associationer til en mand som
bliver skide sur og skuffet, hvis man af og til siger nej, fordi
man skal noget andet. En tur i Nyhavn er eksempelvis ikke nogen
smuttur for mig. Den involverer en forholdsvis lang tur med
offentlige transportmidler og er der tale om en hverdag er jeg
nødt til at tage højde for, hvor længe min hund den dag har været
alene, da det jo er et socialt dyr, som ikke bare skal kukkelure
alene i en lejlighed i 12 timer en dag, fordi jeg fik lyst til is
og allerede havde været væk på arbejde i 8 timer. Det forventer
jeg, at møde forståelse for på samme måde som en mor med børn
sikkert forventer forståelse.
> Noget andet er det rent arbejdsmæssige, men at lægge min fritid
i
> skema? NO WAY!!
Nu er der jo ikke tale om et skema. Der er tale om at man laver
aftaler med mennesker man har lyst til at tilbringe tid sammen
med. Det opfatter jeg udelukkende som en positiv ting.......og
ja så skriver jeg det ned, så jeg ikke glemmer en aftale, da jeg
synes det er noget af det mest respektløse man kan gøre.
Mange hilsner
Puk :o)
Puk
news:3cc4513b$0$11939$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej Søs :o)
[SNIP]
> Og så er der alle de aktiviteter, der aldrig når at blive
> skrevet ind, og som jeg husker i hovedet - alligevel synes
> jeg, at der er masser af aftener, hvor jeg "bare" er lige
> her og hygger med mig selv og/eller børnene. Og week-
> ender, hvor jeg kredser om mig selv, fordi jeg ikke kan
> tage mig sammen til at gøre rent eller komme i bund med
> vasketøjet.
Også her om end jeg ikke er sammen med børnene, men måske bare
hygger med en bog *S*.
> Kalenderen er ikke kun en klokkestreng at hænge i, den
> er også både arbejdsmæssigt og privat et "redskab" til
> at afhjælpe de her irriterende seancer, hvor man ender
> med at bruge hele morgenen på at "komme i tanke om"
> det dér et-eller-andet man vist nok har glemt.
Bingo. Jeg betragter slet ikke min kalender som en klokkestreng,
for jeg tillader simpelthen ikke, at den er tegnet til med
aftaler, da jeg faktisk elsker at hygge med mig selv og rende
rundt og klø mig i nakken.
For mig er den mere som en slags pakke-kalender eller en bog med
alle mulige ting, som minder mig om alt det jeg har at glæde mig
til. Da jeg ikke har børn og har meget få praktiske aftaler, så
er min kalender altid fyldt med ting, som jeg gerne vil. Ikke
ting som jeg skal.
> Puhh... lige så sjusket jeg synes, at jeg er, med at tage
> mig sammen til at få ting skrevet ind i kalenderen - lige
> så nødvendig kan den synes ;-)
Jeg synes ikke bare den er nødvendig. Den er fuld af glade
forventninger og i stedet for at nøjes med at tælle dagene til d.
24. december, så har jeg mange små ting i min kalender, som jeg
går og glæder mig til og kan tælle dagene til. Jeg synes det er
dejligt *S*.
Mange hilsner
Puk :o)
Puk
news:n1d8cu0r0na9a6hue...@4ax.com...
Hej Freya :o)
> Nej, det er jeg såsandelig heller ikke! :) Men det har jeg nu
heller
> aldrig mødt en mand der var ( heldigvis skal jeg så måske sige
;).
> Mere om den ting, senere.
Nej det har jeg vist heller ikke. Ikke som jeg sådan lige
umiddelbart kan komme på *S*.
> Afgjort ikke, men det har et problem hvis du ikke mødes med
forståelse
> og koldt vand i blodet, når du ikke har lyst.
Jep *S*. Jeg var ude hos en veninde igår, som lige er gået fra
sin mand.
Hun havde samme oplevelse som jeg, at manglende lyst ikke var
acceptabelt og ikke blev mødt med forståelse, hvilket kun gjorde
det hele værre.
> Lige netop. Betragt det som en erkendelse af, at et parforhold
hvor
> partnerens manglende lyst mødes med krav, eller kønskampen er
rykket
> ind i soveværelset, ganske enkelt ikke er åbent for min
løsningsmodel.
Ok, jamen så er vi meget enige *S*.
> Jamen igen, har vi så forskellig oplevelse, at jeg slet ikke
tror vi
> kan mødes på midten :)
Sådan er det jo og vi behøver jo ikke mødes nogen steder *S*.
Det er i sig selv meget befriende ikke blot at blive mødt med
benægtelse af, at man kan opleve og være udsat for at tingene
forholder sig som jeg oplever det.
> Jeg opfatter ikke manglende lyst negativt. Jeg har størstedelen
af min
> vågne tid, ikke umiddelbart lyst til sex, men det modsatte er
heller
> ikke tilfældet. Dvs. jeg kan altid lokkes *G*, men sgu ikke med
> bebrejdelser og "nu er det en uge siden sidst". Det er da klart
at et
> forspil bestående af en timelang diskussion om hvorvidt man nu
skal
> have sex eller ej, og bebrejdende, eller bedende blikke, vel må
være
> det mest aftændende der findes.
Ork det behøver ikke engang være timelangt.
Hvad med eksempelvis:
"Kan du ikke bare rive lidt i den?" eller "Må jeg ikke bare pille
lidt mellem benene?". Det er altså nok til for mit vedkommende
blot at afvise al mulighed for sex og iøvrigt så kan jeg altså
ikke lade være med at huske det i andre situationer, så det
forstærker virkelig den manglende lyst. Og JA det er faktisk
helt præcise formuleringer jeg gengiver. Og tænk min veninde og
jeg er uafhængigt af hinanden med forskellige mænd rent ind i
præcis disse to formuleringer flere gange. Ihhhh hvor er det
bare død sexet hva'? *G*.
> Tilgengæld opfatter jeg ikke min partners seksuelle
tilnærmelser som
> et krav fra hans side om at *han* skal have sex. Jeg opfatter
dem bla.
> som et tilbud til mig om at *jeg* kan få sex (hvis jeg har
lyst), og
> hvis jeg er træt, utilpas, eller på anden måde indisponibel, så
VED
> jeg, at det er bare i orden, dvs. der er ikke noget pres der
måske
> kunne være medvirkende til at jeg totalt går i baglås, hvilket
igen
> medfører at det er meget nemt for ham at få mig igang
alligevel,
> ellers må han jo tvinge mig, eller tage mig imens jeg sover
(men det
> er *absolut* ikke en løsningsmodel jeg vil anbefale ubetinget
til alle
> andre *G*), det er en aftale vi har.
*S* Jep men så bliver du netop også mødt med en forståelse og
ikke en total panik.
Det er svært for mig at genvinde respekten for og lysten til en
mand som tigger om sex, men samtidig ikke lytter, når jeg
fortæller ham, at han måske kunne gøre noget uden for sengen for
at hjælpe på sexlysten.
Jeg ved, at det er død upopulært og at nogle kalder det at handle
med sex, men sådan oplever jeg det slet ikke. Min erfaringer
siger mig bare, at hvis jeg både har været på arbejde og samtidig
er alene om alt hvad der er at gøre i hjemmet og så ovenikøbet
mødes med en undrende mine over, at jeg ikke har købt mælk, ja så
er jeg træt og irriteret om aftenen og det er ikke noget godt
udgangspunkt til at tænde mig. Så når jeg siger, at han
eventuelt kunne hjælpe mig til at være knap så træt og irriteret,
hvis han nu selv købte mælk, så er det ikke for at handle, men
for at fortælle ham, hvad der hjælper mig til at have overskud.
Men det bliver ikke hørt eller også ønskes det ikke at blive hørt
og så er det jeg stiger af. Det er iøvrigt præcis den samme
grund til at min veninde lige har forladt sin mand, og han påstår
at han ikke fatter en brik. De har også kun været sammen i 10
år, så han har jo heller ikke haft så lang tid til at fange
budskabet.
> Nej men det kan jeg så godt forstå. Jeg kan selv, personligt,
på ingen
> måde, forbinde sex med præstation, men jeg kan da godt se bla.
her i
> gruppen, at (også) kvinder går utrolig meget op i om de er gode
til
> det ene og det andet, har den rigtige teknik osv.; så kan man
lære fif
> og fiduser i Alt For Damerne; og mænd der mener at grimme
kvinder er
> de bedste i sengen, hvad er det da for noget?
Noget lort?
> Det er igen, en tankegang jeg slet ikke kan sætte mig ind i, og
jeg
> gider godt nok ikke spekulere på hverken udseende, præstation,
eller
> det kunstneriske indtryk, når jeg dyrker sex. Det må køre på
rygraden,
> og så må det sgu være godt nok, er nu min indstilling til den
ting.
Det ville også være helt fantastisk *S*.
Mange hilsner
Puk :o)
Tomas O.
> "Tomas O." <t...@gmx.net> skrev i en meddelelse
> news:Xns91F8BEFC...@teledanmark.dk...
>
>> Jeg er SINGLE og har aldirg brugt kalender og jeg mpå erknde
>> at jeg har samme holdmig til kanlederrsæere. De er bestemt
>> ikke gode til at være spontae for alt er allerede planlagyt
>> selv deres for sig selv derhjemme i gammel t-shirt er
>> planlagt.
>
> Sikke da noget vrøvl. Jeg har massere af ting i min kalender
> og alligevel får jeg tid til også at være spontan.
I hullerne i din kalender *driller*
>>
>> Så det er vist lige så meget dig der har fordomme om folk
>> der er singler *GGG*
>
> Jeg har da ikke luftet nogen fordom om singler. Jeg har
> derimod taget den fordom op, der siger at blot fordi man er
> single og ofte foretager sig noget med andre, så skyldes det
> at man er angst for ensomhed. Tilsyneladende overses den
> mulighed helt og aldeles, at man blot er social.
ja ja... alle I singler der bruger kalenderen har en masse gode
udflugter. :-) Jeg har da også ting jeg skal som om 2 dage kommer
en af mine venner fra Jylland og skal være her i 4 dage og imorgen
har jeg en cafe aftale med en dejlig kvinde og onsdag en aftale
med en anden veninde og lørdag skal jeg sammen med min ven ud til
min søn fordi vi lige skal sige hej og bvagefter skal vi op til
Tølløse til en anden veninde og spise.
Det jeg snakker o er dne type singlepiger der går til fitness
yoga, og alt muligt andte og simpelthen ikke er til at alve en
aftale med indenfor en uge og de er simpelthen ikke interesserede
nok så og så dropper jeg dem med det vuns. Det er da vel
forståeligt?
> Og ja så er jeg godt klar over, at det er det her med at man
> planlægger noget af sin tid som åbenbart skulle tyde på at
> man er desperat. For mit vedkommende forholder det sig
> sådan, at samtlige mine veninder er enlige mødre. Hvis ikke
> jeg planlægger med dem, hvornår vi skal ses, så får vi ganske
> enkelt ikke set hinanden for det kræver planlægning, når vi
> skal lave noget uden unger og det kræver pt også planlægning
> når vi skal lave noget med unger, da de er så små at
> soverytmer og den slags kan påvirke kvaliteten af samvær ret
> voldsomt. Samvær med mine veninder alene fylder altså en del
> i kalenderen i sig selv.
Nu snakker jeg ikke om 'noget af sin tid' men al sin tid. jeg
kender en dle singlepiger der planlægger selv hvornår der er hul i
kalendere til at være "spontan". Det er dem jeg snakker om, ikke
lige dig. Dem der selvom de møder en fyr de er intereserede i ikke
kan presse ham ind før om 14 dage.
> En mand der ikke kan forstå det er ganske enkelt ikke mand
> nok i mine øjne.
Så er jeg ikke en mand i dine øjne. Som om det betød noget for mig
:-)
Jeg fatter ikke hvorfor man skal planlæge sin tid så metodiøst og
hvad i alverden hgar det med mit køn at gøre. Det er sgu da en
menneskelig ting jeg snakker om her og den gælder vel for begge
køn.
>> Jeg HADER kalendere af e eneste grund: Jeg ved sgu da ikke
>> om det folk vil på en bestemt dag er noget jeg har lyst til
>> lige den dag. Jeg kan sgu da ikke forudse fremtiden!
>
> Det kan jeg da heller ikke. Derfor aftaler jeg også sjældent
> langt ud i fremtiden, hvad jeg skal lave med en given person.
> Men jeg kan være nødt til at aftale at den dag laver vi *et
> eller andet* sammen, hvis det overhovedet skal ske. Så
> finder vi i fællesskab ud af hvad det skal være nogle dage
> før.
Jamen så er du jo ikke i min 'målgruppe' Men føler dig truffet?
>> De single kvinder jeg møder
>> der skal have mig presset ind i deres kalneder mellem
>> fitness, venndeaftaler, yoga, fernisereinger og alt det og
>> som ikke spontant kan tage en is i Nyhavn i 1 time en
>> tilfældig dag opgiver jeg på forhånd. Jeg vil nemlig ikke
>> leve efter en kalender. Dertil er jeg alt for lystbetonet
>> :-)
>
> På den ene side kan jeg godt forstå dig, og du skal jo
> selvfølgelig gøre det, som passer godt til dig.
Nemlig for ingen anden end jeg ved helt præcist hvem jeg er hvad
jeg vil og hvad jeg føler for vel? ;-)
> På den anden side, får jeg de her associationer til en mand
> som bliver skide sur og skuffet, hvis man af og til siger
> nej, fordi man skal noget andet.
Overdrivelse er en god ting :-) Jeg har bare mødt en hel dle
singlepiger der simptlehn ikke er til at lave aftaler med når
bekendtskabet er nyt og man er indarbejdet i deres skemalagte liv.
Det er bare ikke mig.
> En tur i Nyhavn er
> eksempelvis ikke nogen smuttur for mig. Den involverer en
> forholdsvis lang tur med offentlige transportmidler og er der
> tale om en hverdag er jeg nødt til at tage højde for, hvor
> længe min hund den dag har været alene, da det jo er et
> socialt dyr, som ikke bare skal kukkelure alene i en
> lejlighed i 12 timer en dag, fordi jeg fik lyst til is og
> allerede havde været væk på arbejde i 8 timer. Det forventer
> jeg, at møde forståelse for på samme måde som en mor med børn
> sikkert forventer forståelse.
Jeg kom sgu da bare med et eksempel. Typisk dig (!) at tage det så
bogstaveligt. I dit tilfælde kunne det være en tur ned og købe en
is og gå e tur i skoven.
>> Noget andet er det rent arbejdsmæssige, men at lægge min
>> fritid i skema? NO WAY!!
>
> Nu er der jo ikke tale om et skema. Der er tale om at man
> laver aftaler med mennesker man har lyst til at tilbringe tid
> sammen med. Det opfatter jeg udelukkende som en positiv
> ting.......og ja så skriver jeg det ned, så jeg ikke glemmer
> en aftale, da jeg synes det er noget af det mest respektløse
> man kan gøre.
Tjah.. jeg opfatter mennesker der gør ting mere af lyst som
værende mere min type :-)
Sådan er vi gudskelov så forksllige :-)
Hilsen
Tomas o.
Tomas O.
SNIPPER
Hej Søs
Jeg opfatter ikke dig som værende så skidetypisk for dem jeg her
snakker om. Du er godt nok single (ØV) me du har 3 unger og en dle
praktiske ting der gør at der skal en kalender til at holde styr
på det. Det er noget andet jeg snakker om her :-)
Hilsen
Tomas O.
PS: vi ses imorgen
Puk
> I hullerne i din kalender *driller*
Jep lige som alle andre *S*. Om man bruger kalender eller ej, så
er der altid dage, hvor man må sige nej fordi man har lagt planer
med nogen.
> Det jeg snakker o er dne type singlepiger der går til fitness
> yoga, og alt muligt andte og simpelthen ikke er til at alve en
> aftale med indenfor en uge og de er simpelthen ikke
interesserede
> nok så og så dropper jeg dem med det vuns. Det er da vel
> forståeligt?
Ja da, men det var ikke det, der blev lagt ud med. Der blev bare
lagt ud med at hvis man skulle kigge i sin kalender for at se,
hvornår man havde tid, så var den gal.
> Nu snakker jeg ikke om 'noget af sin tid' men al sin tid. jeg
> kender en dle singlepiger der planlægger selv hvornår der er
hul i
> kalendere til at være "spontan". Det er dem jeg snakker om,
ikke
> lige dig. Dem der selvom de møder en fyr de er intereserede i
ikke
> kan presse ham ind før om 14 dage.
Oki det var bare ikke sådan diskussionen startede, deraf min
undren.
> Jeg fatter ikke hvorfor man skal planlæge sin tid så metodiøst
og
> hvad i alverden hgar det med mit køn at gøre. Det er sgu da en
> menneskelig ting jeg snakker om her og den gælder vel for begge
> køn.
Hvem siger at det er minutiøst? Jeg er nødt til at skrive
tingene ned, hvis jeg skal huske dem, så enkelt er det. Det har
ikke noget med dit køn at gøre. Diskussionen gik bare på mænd
som blev irriterede over, at man skulle kigge i sin kalender for
at se om man har tid, derfor endte vi også i at en mand som ikke
kunne forstå, at jeg er nødt til at skrive tingene ned ikke er
mand nok. Havde det nu været en kvinde, som havde sagt det samme
som Henning, så var vi endt i en kvinde der ikke var kvinde nok.
> Jamen så er du jo ikke i min 'målgruppe' Men føler dig truffet?
Næh ikke af det du siger nu. Men som sagt, Henning lagde ud med
at kalenderen var et turnoff og der føler jeg mig da klart
truffet, fordi jeg bruger en kalender til at holde styr på mine
aftaler og så godt ville vide, hvorfor det er så skide slemt.
> Jeg kom sgu da bare med et eksempel. Typisk dig (!) at tage det
så
> bogstaveligt. I dit tilfælde kunne det være en tur ned og købe
en
> is og gå e tur i skoven.
Jeg fulgte blot eksemplet til dørs for at gøre opmærksom på, at
det som for nogen er en smuttur for andre involverer en hel del
mere end bare at løbe ned af trappen. Så hvis man får et nej, så
kan man jo spørge hvorfor.
Mange hilsner
Puk :o)
Henning
"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse
news:VVWw8.1513$kp3.1...@news010.worldonline.dk...
> "Henning" <h...@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cbf22f8$0$26658$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Henning :o)
Hej Puk :-)
Man er tilbøjelig til at få nogle aller h******* lange indlæg
sammen med dig og Søs, for det er jo ret så interessant at
debattere med jer *S*
> > Jeg føler ikke jeg er til eksamen, enten tager "daten" mig
> > som jeg er, ellers er det da lige meget :-)
>
> Afgjort, hvorfor det netop som regel er lige meget, og jeg så
> ofte slet ikke føler trangen til at tage på daten, da jeg jo
> kender sandsynligheden for, at det er lige meget *S*.
Trist du i så ung en alder, har mistet troen på mænd og
parforholdet? :-(
> Hvis jeg nu var en del af et parforhold, hvor vi havde mange
> aktiviteter i vores liv og planer om ting for fremtiden, så var
> der ikke en, som ville begynde at råbe om frygten for at være
> alene. Men den kommer pr. automatik fra alle, når man er single.
> Jeg begynder mere og mere at tro, at det er folk i parforhold,
> der oparbejder denne totale angst for at foretage sig noget på
> egen hånd i angst for, at de ikke kan klare sig uden en partner.
> Ellers forstår jeg simpelthen ikke, hvor faen de får den tåbelige
> idé fra.
Jeg påstod ikke, "at sådan er det", men måske :-)
> > Som sagt, det iriterende består i, at "daten" er så ophængt,
> > at jeg ikke tror på hun vil satse på et forhold.
> > Hvis man ikke i "sit program" har oaser (dage) hvor der er
> > plads til tosomhed, signaliserer man på en måde *lad mig være*
>
> Jamen hvorfor skal man have dage i sit program, hvor der er plads
> til tosomhed, når man nu ikke er to? Nej vel? Og så er det jeg
> siger, at det der med at lægge sit liv om, så der bliver plads
> til tosomhed, det kan godt tage lidt tid, hvis man har forpligtet
> sig til nogle ting.
Der med afskærer du jo dig selv for muligheden for at udvikle
et evt. forhold, hvis der går "måneder" før du får "plads i
kalenderen" til ham du dater
> Jeg synes grangiveligt det lyder som om, du gerne så, at kvinden
> har planlagt dage til tosomhed i fald du skulle dukke op. Og på
> mig virker det så netop som at gå og have sit liv på hold, så man
> først begynder at leve det, når man har en partner og derfor ved,
> hvad man skal passe det ind efter.
Nej det skal ikke forstås så firkantet, men der må
nødvendigvis hurtigt kunne skabes plads, hvis man
_vil_ have en partner/kæreste :-)
> > Det er ærgerligt, men ikke katastrofalt, enhver mand vil da
> > acceptere dine planer angående aftaler og når du så samtidig
> > signalisere åbenhed ved at foreslå at i gør noget sammen en
> > anden dag, har du både vist din interesse og givet ham mulighed
> > for at vise om han er det samme, eller han valgte dig, fordi
> ander
> > havde sagt nej.
>
> Ja det synes jeg da også. Men at jeg siger, at vi kan lave noget
> en anden dag betyder jo ikke, at jeg har tid i næste weekend
> eksempelvis. Det kan godt være, at det først bliver om 3 uger
> eller en måned alt efter hvornår han har fanget mig.
Og dermed har du signaliseret " Ringe interesse " fis af Grønært!
> Javel ja. Sådan fungerer det ikke for mig. Jeg finder ikke på
> en måned ud af om han er manden i mit liv, og derfor annoncerer
> jeg ham heller ikke som potentielt manden i mit liv til mine
> venner og min familie. Jeg fortæller dem grangiveligt at jeg har
> mødt en sød gut og er ved at lære ham at kende.
Jeg forstår, at sådan fungere det ikke for dig :-)
Det gør det vel for de færreste, men hvis man ikke plejer et
nyt bekendskab ved at involvere ham/hende i sit privatliv
og det sociale liv man har, kan man heller ikke forvente, at
det fortsætter, imgen bryder sig om at få tildelt en 3-4 plads
i sin ukårnes liv.
> Det ville jeg have opfattet som om du ikke lyttede til mine
> ønsker og gav mig den tid, jeg bad om. Jeg ville sikkert have
> brudt med dig, da jeg ville opfatte det som dybt respektløst
> overfor både mig og min familie. Men du ville heller ikke have
> en nøgle til min lejlighed efter 2½ måned.
Hvis hun ikke havde betragtet mig som en så væsentlig del af
sit liv efter 2½ månede, at hun begyndte at pressentere mig for
sine venner og familie, så ville jeg selv smutte, for så viste hun
ikke nok interesse for at etablere et reelt forhold, så derfo kan
jeg finde på at afprøve forholdet som beskrevet *S*
> > Se det er jo ikke som jeg lægger det frem!
> > Du taler om en helt ny "date" du intet specielt forhold har
> > skabt til, i løbet af nogle uger/ 2-3 måneder.
Snip
> Så må han altså vente.
Se det synes jeg i høj grad signaliserer ingen interesse for
et forhold
> > Man skibber da ikke sine interesser fordi man danner par,
> > men hvis man har så mange ting, at der ikke er pladst til et
> > parforhold, er alle forsøg på at etablere et sådan jo dømt
> > til fiasko på forhånd.
>
> Hvem siger, at der ikke er plads til et parforhold? Et
> parforhold behøver jo altså ikke være klassikeren med "vi ses
> helst hver til hveranden dag og allerhelst boede vi sammen". Der
> er da andre måder at være kærester på.
Næh ikke nødvendig vis *G*
Men vil man et parforhold, så etableres det ikke ved
afsondring/afstand (tid/rum) men ved at dyrke det,
nære det ved nærhed og kontakt, sådan som du giver
eksempel på her, ligner det for mig, 3 skridt fra livet,
eller jeg er i virkeligheden ikke interesseret i ham/hende.
> > Nej, for det var hvad du beskrev du ville hvis du inviterede
> > en mand til middag hjemme hos dig selv.
>
> Men det er jo ikke det DU mener vel?
Giv mig lige en reminder så jeg kan se hvad jeg mener :-)
> Jeg nøjes med et, det giver mindre vask og vask er heller ikke en
> af mine favoritdiscipliner *G*.
Næh jeg vasker kun tøj, når der ikke er mere end 2-3
skjorter at vælge mellem i klædeskabet *G*
> > Igen det er dig selv, der definere mandens krav?
> > Han siger vel ikke i telefonen at du skal gøred dit/dat for
> > ellers gider han ikke komme :-)
>
> Nej men han spørger forundret når han kommer, om jeg bare ikke
> kunne nå i bad. Eller hvorfor der ikke er nogen popcorn eller et
> eller andet andet åndsvagt *G*.
Ja åndsvagt *G*
> > Det er da kun mænd uden hjerne, der ikke sætter pris på det!
>
> Dem er der rigtig mange af *G*.
Gud forbyde det :-)
> > Livet er ikke statisk, så der er altid noget man kan gøre, for
> at
> > ændre sin egen mentale situation, indstilling til livet og den
> > verden man nu lever i, så indgår det også i "summen" *GGG*
>
> Sikkert, men jeg har ikke lyst til det. Jeg elsker vitterlig det
> liv jeg har, og en mand er kun velkommen hvis han vil tage det
> hele med.
Også din reserverthed over for et parforhold? Ham må du
sikkert lede længe efter :-)
> Det mener jeg så bare ikke passer. Den holder ret godt med mænd
> der ikke er så skide fantasifulde, så de har et mål og et mål
> alene.
Og det er, hvis vi ikke skal generalisere? *G*
> Ja mine præmisser er statiske. Hvis han ikke kan elske mig, når
> jeg stinker af sved eller er fuldstændig mudret til efter en dag
> i haven, så er det ligemeget.
Nu var det ikke kun din hygiejne jeg tænkte på *G*
> > De steder er drømmenes og fantasiernes yngleplads, ingen
> > med bare lidt realitets-sans forventer det opfyldt IRL!
>
> Og den realtitetssans mangler de fleste mænd i meget stor stil
> *S*. De forventer det skam IRL, bare spørg dem.
Så ser det sku sort ud! Gyyyyssss!
> > Så de steder er ikke lige det man skal tro mest om :-)
>
> Men det er de steder mænd udtaler sig. Og når de nu gør det, og
> samtidig brokker sig i stride strømmer om kvinder der siger et og
> mener noget andet, så tillader jeg mig at tage deres ord for gode
> varer. Ellers ville jeg jo være nødt til at betragte dem som
> uintelligente.
Betragt dem som sådanne, når det gælder disse
"dating profil mænd" *G*
> > Ps. det ku være jeg selv skulle fake en profil og se hvad der
> sker :-)
> > Fantasi og drømmebilleder kan ingen leve op til og ingen ønsker
> > det i virkeligheden, der ønsker man bare at elske og blive
> elsket :-)
>
> Ja gør du det og fortæl så om de vidunderlige mænd, du kommer på
> date med *G*
Nu ikke misundelig hvis jeg finder mig alle-tiders-fyr *G*
MVH
Henning
Bo Warming
"Henning" <h...@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3cc59465$0$11921$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> > Ja mine præmisser er statiske. Hvis han ikke kan elske mig, når
> > jeg stinker af sved eller er fuldstændig mudret til efter en dag
> > i haven, så er det ligemeget.
>
> Nu var det ikke kun din hygiejne jeg tænkte på *G*
"Hygiejne" er noget med risiko for infektioins-sygdom.
Giver sved eller mudder risiko for det?
Har vi amputeret vor oprindelige dyriske værdsættelse af duftsignaler?
Henning
> Har vi amputeret vor oprindelige dyriske værdsættelse af duftsignaler?
Ok! jeg tror på du aldrig bader.
MVH
Henning
Fut til mudderet
--
Klip det bort der ikke svares på, og svar under det der citeres
http://www.usenet.dk/netikette/
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html
Bo Warming
> Ok! jeg tror på du aldrig bader.
Enhver er salig i sin tro. Skulle jeg svare om hvormange timer om ugen jeg
bader? Hvis du er salig med en vrangforestilling, så dig om det.
I lørdags havde jeg nedenstående artikel om tabuemnet i Information. En
kronik om emnet optog samme dagblad 25 marts med stor illustration. Sådant
kan få små digtere til at fantasere om at "det man siger er man selv" osv ,
helt ligesom et forsøg på at se pædofil-problematikken fra to sider, får
folk til at beslutte at "BW er pædofil"!
Og Mikkel Andersson beslutter at man er jødehader, hvis man ser
videnskabelige fejl i teorien om at Auschwitz gassede 4 millioner jøder.
Debat er bedst, når man går efter bolden og ikke efter manden - synes jeg.
Men enhver er salig i sin tro.
----------------
Masseangst for lugt.
Ulækker lugt kan man vænne sig til. Men har man lært i
barndommen at føle sig hævet over dem, der lugter, så giver man nødig den
overlegenhedsfølelse fra sig. Renlighedsritualer opleves som meningsfulde
- hvis jeg opgiver at foragte de urene, bliver mit liv fladt og mine
indarbejdede daglige ceremonier vil ikke længere stive min selvtillid af.
Kun yderst sjældent kommer nogen til at kaste op af liglugt, og næppe
nogensinde af ekskrementlugt. Aversionen mod fækalier gør ikke længere
gavn ved at advare imod smitte, så den bevidstgjorte samfundsborger bør
bearbejde sine usaglige og skadelige ekskrement-tabuer, som mødre skabte,
da de dresserede spædbarnets samvittighed i pottetrænings-fasen. Ligesom
der findes masse-psykose, findes der masse-fobi.
Økologiske og økonomiske grunde til bekæmpe tabuet er små - væsentligere
er at gamle, inkontinente og dovne har brug for at kunne skide i egen rede
Fri ånder har altid inden for rækkevidde marmeladeglas med skruelåg eller
lignende beholdere til opsamling af affaldsstofferne. Så er lugtrisiko meget
lille.
Min mor døde af at skulle på toilettet. Hun faldt undervejs og blev fundet
forfrossen næste morgen på gulvet af plejehjemspersonalet. Min fars død
indtrådte lige efter, at han faldt på det glatte badeværelsesgulv .
Renlighed er opreklameret - kedsommelig, farlig, plat.
Bo Warming
Bjelkes Alle 46
2200 København N
Tel 3586 1000
Ghita
"Sott" <sot...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3cc4513b$0$11939$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Tomas (og Henning og I andre) :0)
>
> "Tomas O." <t...@gmx.net> skrev i en meddelelse
> news:Xns91F8BEFC...@teledanmark.dk...
>
> > Jeg HADER kalendere af e eneste grund: Jeg ved sgu da ikke om det
> > folk vil på en bestemt dag er noget jeg har lyst til lige den dag.
>
> > Noget andet er det rent arbejdsmæssige, men at lægge min fritid i
> > skema? NO WAY!!
Det ville jeg nok heller ikke gøre hvis det kun var mit eget der skulle
holdes styr på. Men med 3 unger og skiftende arbejdsdage er det
en nødvendighed for ikke at glemme halvdelen.
>
> Ting, der kræver aftaler med læger, tandlæger, skolen, fritids-
> ordningen, fødselsdage, fester osv. osv. Dem skriver jeg
> altså også ind i kalenderen, både aftaler der er mine, og så
> dem hvor jeg "bare" skal med ungerne - og jeg skriver sønnens
> fodboldkampe og datterens teaterforestillinger på skolen ind.
Det gør jeg også for det er ikke til at holde styr på 4 menneskers
pligter/aftaler uden en kalender.
>
> Puhh... lige så sjusket jeg synes, at jeg er, med at tage
> mig sammen til at få ting skrevet ind i kalenderen - lige
> så nødvendig kan den synes ;-)
Jeg bruger flittigt min mayland her i dyret; Den er
uundværlig.
Ghita
Anita
> Jeg bruger flittigt min mayland her i dyret; Den er
> uundværlig.
Og for "os nørder" må Palm piloten ikke blive væk. (Dels fordi den er dyr og
dels fordi den er hamrende praktisk). Tror kun det er i ferier jeg helt kan
undvære min kalender, der er simpelthen alt for meget i dagligdagen at holde
styr på, til at huske det hele i hovedet.
Det jeg elsker min Palm for er, at man (udover kalender og telefonumre og
den slags) kan nedfælde de der *her og nu-ideer* man får når man sidder og
keder sig i bussen, skolen eller til et foredrag. Og så har man dem til lige
den dag man skal bruge dem.
> Ghita
Nå nok reklame for nu ;-)
/Anita
FUT: dk.snak.snik
Puk
Hej Henning :o)
> Trist du i så ung en alder, har mistet troen på mænd og
> parforholdet? :-(
Ja det er jo sådan set også hele min pointe.
> Jeg påstod ikke, "at sådan er det", men måske :-)
Det er jeg klar over, den kommer bare stort set altid, når der
snakkes singler og da der aldrig er nogen som præsenterer en
anden mulighed, så kommer det til at lugte ret meget af "sådan er
det".
> Der med afskærer du jo dig selv for muligheden for at udvikle
> et evt. forhold, hvis der går "måneder" før du får "plads i
> kalenderen" til ham du dater
Det vil der nok heller ikke gøre, hvis jeg er interesseret nok i
ham. Men det hænder af og til, at det er sådan. Jeg har en
familie, som har haft rigtig meget brug for mig i visse perioder
(min kusine blev ramt af kræft som 8-årig, min mormor blev
psykisk syg, min farmor blev ramt af blodpropper i hjernen 2
gange osv desværre). Når den slags sker og ramler sammen med
venner der har brug for mig (2 veninder er blevet enlige mødre
inden for det sidste år og en god ven blev udsat for et fysisk
overfald), arbejde og den slags, ja så kan der godt gå tid, før
jeg har frie perioder i kalenderen. Sådan er det bare, og jeg
kunne ikke drømme om ikke at være der for venner og familie,
fordi en eller anden mand ikke er tålmodig. Er han ikke det, så
vil han jo heller ikke være det, hvis noget skulle ske senere i
vores forhold.
> Nej det skal ikke forstås så firkantet, men der må
> nødvendigvis hurtigt kunne skabes plads, hvis man
> _vil_ have en partner/kæreste :-)
Det vil jeg så ikke for enhver pris og da slet ikke på bekostning
af mine venner og min familie. De er der for mig og jeg for dem.
De har aldrig svigtet og jeg kunne ikke drømme om at svigte dem.
> Og dermed har du signaliseret " Ringe interesse " fis af
Grønært!
Det er så også iorden. Min interesse er jo netop ringe
sammenlignet med de andre ting, som jeg har forpligtet mig til.
> Jeg forstår, at sådan fungere det ikke for dig :-)
> Det gør det vel for de færreste, men hvis man ikke plejer et
> nyt bekendskab ved at involvere ham/hende i sit privatliv
> og det sociale liv man har, kan man heller ikke forvente, at
> det fortsætter, imgen bryder sig om at få tildelt en 3-4 plads
> i sin ukårnes liv.
Næh men man skal jo altså lige nå at blive den udkårne først.
Den slags tager tid for mig, og jeg bliver ærlig talt en kende
mistænkelig hvis jeg bliver nogens udkårne på 1½ uge.
> Hvis hun ikke havde betragtet mig som en så væsentlig del af
> sit liv efter 2½ månede, at hun begyndte at pressentere mig for
> sine venner og familie, så ville jeg selv smutte, for så viste
hun
> ikke nok interesse for at etablere et reelt forhold, så derfo
kan
> jeg finde på at afprøve forholdet som beskrevet *S*
Hun kan vel sagtens være interesseret uden at mene, at det skal
gå så stærkt.
> Se det synes jeg i høj grad signaliserer ingen interesse for
> et forhold
Hvilket vel egentlig stemmer meget godt overens med mit
udgangspunkt, der netop var og er, at når jeg tænker på et
forhold, så tænker jeg først og fremmest på en masse besvær og en
der skal plejes af mig. Mænd er sindsygt opmærksomhedskrævende,
det er næsten værre end små børn.
> Næh ikke nødvendig vis *G*
> Men vil man et parforhold, så etableres det ikke ved
> afsondring/afstand (tid/rum) men ved at dyrke det,
> nære det ved nærhed og kontakt, sådan som du giver
> eksempel på her, ligner det for mig, 3 skridt fra livet,
> eller jeg er i virkeligheden ikke interesseret i ham/hende.
Jeg mener sagtens, at man kan have nærhed og intimitet uden at
være sammen hele tiden. Jeg vil gerne tage tingene stille og
roligt, så jeg kan nå at mærke efter, hvordan det føles. Til det
skal jeg bruge en vis portion tid for mig selv også (både tid med
venner og bare helt alene). Jeg skal have mulighed for at mærke
om jeg savner ham, når han ikke er der.
> Giv mig lige en reminder så jeg kan se hvad jeg mener :-)
Det kan jeg ikke huske *G*.
> Ja åndsvagt *G*
Netop !!!
> Gud forbyde det :-)
Ja Gud ved jeg ikke med, men det er vist tilladt i de fleste
lande her på jorden af diverse regeringer *G*.
> Også din reserverthed over for et parforhold? Ham må du
> sikkert lede længe efter :-)
Ja også min reserverthed. Han skal endda kunne sætte pris på, at
jeg ikke bare kaster mig ud i hvad som helst, når som helst. Han
skal også sætte pris på min holdning til min familie og mine
venner. Kan han det ved han også, at hvis først han og jeg får
det til at fungere, så kunne han ikke få en bedre partner. Men
det tager tid før en eller anden mand kommer langt nok ind under
huden på mig til at jeg stiller ham lige med mine venner og min
familie. Det er ikke noget han bare kan vade ind og forlange,
sådan fungerer det ikke.
> Og det er, hvis vi ikke skal generalisere? *G*
Afgjort. Lad os bare nøjes med 99% *G*
> Nu var det ikke kun din hygiejne jeg tænkte på *G*
Nej men det lader til at være det springende punkt for de fleste
mænd, om man render rundt og ligner et billede i et dameblad
eller endnu bedre et pornoblad...........det gør jeg stort set
aldrig *S*.
> Så ser det sku sort ud! Gyyyyssss!
Jep det gør det faktisk. Hvilket jeg jo altså har indset og
derfor har indrettet min adfærd efter. Jeg gider altså ikke
bruge kræfter på den slags.
> Betragt dem som sådanne, når det gælder disse
> "dating profil mænd" *G*
Det gør jeg faktisk også, men det gør dem kun mindre tiltrækkende
*G*
> Nu ikke misundelig hvis jeg finder mig alle-tiders-fyr *G*
Nej nej, og bryd nu ikke sammen, når det går op for dig, at intet
mindre end "kun hår på hovedet" duer og at håret på hovedet så
SKAL være langt, men at du ikke må være typen der bruger meget
tid i badeværelset på at få det vasket og tørret, for i skal
hurtigt ud af døren til den der telttur. Til gengæld har han
pakket dine stilethæle, så du kan gå rundt og se godt ud i
vildmarken *G*
Mange hilsner
Puk :o)
Henning
> Hej Tomas (og Henning og I andre) :0)
>
Hej Søs :-P
Snip.... en hæsblæsende kalender*G*
> Puhh... lige så sjusket jeg synes, at jeg er, med at tage
> mig sammen til at få ting skrevet ind i kalenderen - lige
> så nødvendig kan den synes ;-)
>
> Tusinde hilsner
> Søs
Det jeg "harselerede over" var at en date skulle se i sin
kalender, om hun kunne få tid til mig i løbet af de næste
uger/måneder. _Så er jeg altså skredet_
Det er ikke kalenderen som sådan jeg er modstander af,
men den måde den i forhold til "plads til parforhold" gav
udtryk for.
Hvis jeg skulle date en kvinde, vil jeg altså ikke gå og vente
3-4 uger på igen at få tid hos hende, hvis man om 3-4 dage
ikke ved om man skal et eller andet, synes jeg den er "gal"
jeg kan forstå, hvis det drejede sig om en dato 2-3 uger
ude i fremtiden, eller længere.
Børnefamilier, eller bare et barnløst parforhold, kan ikke
leve uden en kalender til at koordinere aktiviteterne, så
man umiddelbart kan se om " den anden er ledig" en given
dag ude i fremtiden *G*
" Hej Musse! Lillian og Ove spørger om vi kan komme
over til kaffe på fredag, skal du noget den aften?"
Sådan som det umiddelbart "lød i mine øren" i forbindelse
med snakken om kalendere, var at den var så fuldt besat
af aftaler, at der ikke var tid tilovers til at gøde og nære et
begyndende parforhold.
Hvordan ville du selv have det, hvis ham du var interesseret
i, skulle se i sin kalender om han fik tid til dig mere i denne
månede?
Så det er som sådan ikke kalenderen der er problemet, men
interessen fra personen med kalenderen *G*
For mig er det alfa og omega ved etableringen af et forhold,
at det dyrkes så intenst, at man ikke er i tvivl om at det er
hvad begge parter vil, jeg vil ikke "nøjes med" kun at få tid
½ årlig hos damen, jeg vil heller ikke finde mig i, ikke
at blive en del af hendes sociale liv i forhold til hendes
venner og familie, jeg vil parforholdet! Ikke blot være en
"kløpind" hver anden uge, eller hvad der nu var tid til i hendes
kalender*S* Som hun føler hun ikke kan "være bekendt" at
vise frem for hendes omgangskreds, fordi hun ikke før der er
gået x antal måneder/år, tør tro på, "at han er for livet"
Omvendt vil jeg heller ikke finde mig i, at hun ikke vil tage
del i det sociale liv jeg har i forhold til mine venner ( så langt
kemien med disse nu rækker) og familie.
For mig er parforholdet langt mere end tosomhed!
Det er fællesskab der involvere de sociale netværk
man hver i sær har opbygget før vi mødte hinanden
og optræde som par i disse sammenhænge.
Der vil sandsynligvis altid være et par af hans/hendes
venner den anden ikke kan døje at være sammen med,
det er så ok *G*
MVH
Henning
Henning
> "Sott" <sot...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3cc4513b$0$11939$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>> Hej Tomas (og Henning og I andre) :0)
Hej Ghita :-)
> Jeg bruger flittigt min mayland her i dyret; Den er
> uundværlig.
Nu har du vel fået skrevet datoen d. 25/5 ind *G*
MVH
Henning
FUT snak snik
Henning
Hej FreYa :-)
> Joeh...tjah...njaeh... når jeg læser her i gruppen og oplever folks
> beklagelser over deres partner: så skal hun i solarium og han må ikke
> have hår på ryggen, og sære aversioner imod tennissokker, osv. osv.
> Så bliver jeg sgu rystet!
Jeg bliver ikke rystet, men tænker " Herre Jemini, har de ikke andet
her i livet at gå op i"?
> Jow jow, han bliver endda så glad når jeg får en bums :)
Lykken er en bums, kæresten er glad for *G*
MVH
Henning
Vanillepigen
news:KzHt8.28761$iY5.9...@news010.worldonline.dk...
> Hej Kristine :o)
Hej Puk, du må undskylde jeg er vist kommet til at "sylte" dig ;o)
> Men der må jo være salg i det, selvom jeg slet ikke forstår det.
Der er salg i skønhedsidealer, ;o) Big money. Selv køber jeg aldrig
dameblade. Så jeg ved sletikke hvad jeg formodes at gøre for at pine mig
selv for at være smuk.
> Jep. Problemet er nok bare, at jeg bliver så frygtelig skuffet,
> hver gang jeg møder denne her indstilling fra mænd om at kvinder
> ingen kropsbehåring må have. Jeg vil jo frygtelig gerne tænke,
> at det altså MÅ være et fåtal, som går så meget op i den slags,
> men sådan virker det altså ikke, og det synes jeg er mægtig
> skuffende. Ikke så meget på et personligt plan, mere sådan noget
> med, at jeg vitterlig troede på at de fleste havde andre og mere
> substante ting at tænke på.
Jamen hvis man skal gå og blive skuffet over over hvad andre mennesker
tænker på eller ikke tænker på så kan man jo ikke lave andet. men jeg
forstår dig godt. Men du kan jo også vende det om og sige, at så har du da
et kvalitetskriterium som du kan bruge på dem; hvor meget værdi og energi
lægger de i overfladen. ....
> Det tror jeg faktisk du har ret i. For mig har det så bare den
> effekt, at jeg slet ikke gider bruge min tid på dem. Risikoen
> for at det er sådan de tænker er nemlig så stor, at jeg slet ikke
> gider bruge mine kræfter på at lære dem at kende.
> Sandsynligheden for at det er det rene spild af tid er nemlig ret
> stor. Og min tid er da alt for værdifuld til det. På mig virker
> det fuldstændig omsonst overhovedet at skulle skænke
> kønsbehåring, høje hæle eller ej osv en tanke, når jeg lærer en
> ny mand at kende. Jeg synes det virker meget forstyrrende for de
> ting som er langt mere betydningsfulde.
Men du kunne måske starte med at give manden en chancen, istedet for at
afskrive muligheden af at han har mere substans end som så på forhånd ;o)
> Ja det tror jeg faktisk også de gør. Hvis de da får chancen for
> overhovedet at møde dem. For hvis andre piger har det lidt som
> mig, så stiger de af allerede inden de møder gutterne.
Der vist ikke så mange piger, der har det som dig. Jeg synes da også det
virker som om at unge piger/kvinder går meget op i deres og andres udseende.
Det jeg mener med det er blot, at kvinder da virker lige så
udseendefikserede som mænd.
> Det kan jeg godt forstå. Men nu har du og Mark jo også været
> sammen i noget tid. Det jeg ikke orker at bruge min tid på er
> vel i og for sig "begyndelsen". Der er mange som synes, at det
> er helt vidunderligt at være forelsket eller lun på en eller
> anden. Det kan det også sagtens være. Men det kan i mine øjne
> også være det stik modsatte. Netop være fyldt med en hel masse
> overvejelser om man nu er "god nok". Jeg synes simpelthen at jeg
> alt for ofte har oplevet, at det er en lettelse, når gutten ikke
> længere er i billedet, hvad end vi så har nået at starte et
> forhold eller bare har datet lidt. Så kan jeg ligesom slappe af
> igen og bare have det rart. Ingen fuldstændigt sindsyge
> overvejelser om hvilken BH der nu er den mest sexede, ingen
> slæben sig selv rundt og gøre sig i stand efter løbeturen om
> aftenen (fordi ingen dansk mand idag jo kan tåle at se et
> joggingsæt på en kvinde med mindre hun rent faktisk er igang med
> at dyrke motion), ingen tur ud at spise som skulle være hyggelig
> men helst skal foregå i høje hæle og dermed ender som en plage
> osv osv.
Tænk sådan synes jeg faktisk heller ikke det var for Mark og jeg i starten.
Da vi først havde fundet sammen tænkte vi sgu ikke så meget på det. Men det
var måske omvendt fordi vi var nøgne det meste af tiden, enten fordi det
var sindsygt varmt den sommer, eller fordi vi bollede det meste af tiden.
Megen tid til overs til romantik eller dates eller bh er var der ikke. Hmm
måske er jeg virkelig heldig ;o)
> Og ja det er jo meget nemt at sige, at så kan man da bare lade
> være med den slags, når man møder en gut. Men det synes jeg
> faktisk er lettere sagt end gjort. For jeg kan da godt forstå,
> at gutterne synes jeg er mere sexet at se på i lidt lækkert tøj
> med håret sat end jeg er i et sæt joggingtøj. Det er da
> indlysende. Jeg ville bare ønske at det ikke handlede så skide
> meget om at være sexet, men mere om at have det rart. For der er
> ingen tvivl om at jeg har det bedre i joggingtøjet efter
> løbeturen og i bund og grund synes det er fuldstændig latterligt
> at gøre sig selv i stand, når man alligevel bare skal hygge sig
> på sofaen med en kande the.
Ja men den indstilling - som måsk nok liger Marks og min, der begge mildest
er ret afslappede, er måske ikke lige det der appellerer til de fleste fyre.
Ikke at jeg siger at det skal du så tage dig af, mere som en konstatering.
> > Så er det jo fuldstændigt ligegyldigt hvad andre mener om det.
> Jep det er det da. Men jeg tænker da af og til på, om det vil
> være lige så fedt at være single om 5-10 år.
Du kan sletikke vide om mr. Right ikke er kommet forbi til den tid.
Om jeg ikke på et
> tidspunkt vil komme til at savne intimiteten i et parforhold.
> Men problemerne til den tid vil jo være præcis de samme (ja jeg
> tænker faktisk, at de sgu nok er værre og så er jeg tilmed ældre,
> ikke just den heldigste kombination *G*).
"Men grow cold as girls grow old and we all loose our charm in the end".
Suk!!
Men lad dog være med at tage sorgerne på forskud ;o)
Hvor gammel er det lige du er ;o)
> Ja selv nu tænker jeg, at det kunne være rart med en kæreste.
> Men så er det jeg tænker på prisen og så kan jeg i den grad godt
> styre mig. Også selvom prisen måske bare skal betales i
> begyndelsen. Jeg ORKER det simpelthen ikke. Faktisk tror jeg,
> at det er medvirkende årsag til, at jeg har meget svært ved at
> forelske mig. Der er simpelthen for meget af alt det der
> irrellevante som ligger i vejen som en slags filter.
Men hvorfor ikke vende det om. det virker som om du bliver pacificeret af
det, istedet for at se det som dit aktive valg af en evt mand. Du kan jo
vælge, istedet for at han skal vælge eller fravælge dig, eller du afviser
tanken på forhånd.
Jeg tror at det har været oppe at vende tidlgere herinde, men hvad med at
starte med en ven (jeg ved godt at venner sådan generelt ikke hænger på
træerne) men kunne du dyrke dem på kammeratlig basis, i forbindelse med et
kursus, fx, lære dem at kende som venner, fortælle hvordan du har det med
dette "problem" (forventninger, "indpakning" etc), så han ved hvor du står.
Hvis tidshorisonten alligevel er 5- 10 år har du vist tid til at dyrke nogle
kammerat/venskaber i mellem tiden og måske tænke på noget andet i
forbindelse med mænd.
Håber at du forstå hvad jeg mener.
> Det giver skam mening. Men jo kun hvis jeg er i stand til netop
> at holde på mit. Det synes jeg nemlig er meget lettere, når der
> ikke er nogen mand i billedet overhovedet. Jeg føler mig
> stærkere, smukkere, gladere (sådan jævnt gladere), mere afslappet
> og rolig uden mand i billedet. Og det er da egentlig både trist
> og bemærkelsesværdigt. For hele ideen med parforhold er vel
> egentlig at man finder styrke i hinanden og *ikke* at det føles
> som et åg.
Nemlig. Men den oplevelse har jeg heller ikke af parforholdet. Bevares der
er da konflikter og uoverensstemmelser, der skal løses og forventninger der
ikke deles etc. Men overordnet synes jeg at parforholdet giver mig en basis
for at "gå ud i verden" so to speak..
> Men står jeg så der med en gut i sigte, som jeg gerne vil gøre et
> godt indtryk på, så bliver billedet jo straks mere forplumret.
> For jeg vil da nødig virke stejl og kompromisløs. Så er det
> tanker som, "Nå ja hvis han nu er så glad for at se mig i høje
> hæle, hvorfor så ikke, det er da ikke så død vigtigt" kommer ind
> på banen. Problemet er bare at der jo så hurtigt bliver mange af
> dem og pludselig er det så at der er *for* mange, og det med
> gutten ender med at føles mere som hårdt arbejde end som noget
> rart og hyggeligt og så bakker jeg ud for det var jo slet ikke
> meningen og så er det ligesom på forhånd ødelagt.
Men hvorfor går du se ikke med høje hæle i bare halvdelen af de gange, hvor
du føler at han forventer det, sådan at du ikke når at komme derud, hvor det
føøles som en byrde t gøre det du tror han forventer. tager du denne snak
med fyren om forventninger og holdninger til udseende, påklædning,
tjekkethed?
[snip]
> Lige præcis. Og da jeg til stadighed oplever, at det altså ikke
> er godt nok, hvis man ikke gider prøve, så kan jeg mærke at min
> lyst til overhovedet at indgå i romantiske/sexuelle relationer
> til mænd bliver mindre og mindre.
Det forstår jeg godt. Jeg har den holdning at jeg godt gider nogle gange,
andre gange er jeg ligeglad og det må han så leve med. Men jeg oplever
egentlig heller ikke som om jeg gør det for Marks skyld men for min egen
(tager pænt tøj på etc)
> Ork som du kan se, kan jeg bestemt heller ikke se mig fri. Jeg
> synes det er svært at finde det sted, hvor jeg både er tro mod
> mig selv og samtidig ikke er rigid, stejl og kompromisløs. For
> jo jeg hopper gerne i et par høje hæle.........EN GANG IMELLEM.
> Men jeg gør det altså ikke, hvis jeg får den der fornemmelse af,
> at jeg ligesom kun er helt god nok, når jeg har dem på Det ville
> være helt sindsygt dejligt at høre mænd af og til udtale sig om
> at normalitet er sexet og rart. Altså at den almindelige
> dagligdag (med joggingsæt *G*) godt kan være en kilde til glæde
> og erotik. At det ikke behøver være det store udstyrsstykke.
> For det er faktisk den almindelige dagligdag, som jeg selv sætter
> allermest pris på.
Jeg forstår ikke helt hvad det er for nogle fyre,du møder der udtrykker
disse forventninger. Hvordan udtrykker de disse forventninger? Måske skulle
du selv til at udtrykke nogle holdninger om at det gider du sgu egentlig kun
at gøre når du vil.
Jeg synes da også at den almindelige dagligdag er hyggelig og rar - der kan
være meget flirt, drilleri og erotik over en fælles opvask ;o)
Mange hilsener, Kristiner, der synes at det er spændede at du læser "køn og
skæbne", der vist fik en del kritik af feministerne den gang den kom frem
Sott
"Henning" <h...@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3cc6d230$0$251$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Snip.... en hæsblæsende kalender*G*
Orrkk.... jeg skriver kun en brøkdel ind, det meste
bliver ved den gode tanke *G*
Jeg snipper for vildt, og svarer kort - da jeghar gamle
indlæg, jeg meget gerne vil i gang med, og samtidig
prøver jeg at "indhente" *S*
> Så det er som sådan ikke kalenderen der er problemet, men
> interessen fra personen med kalenderen *G*
Deri er vi meget enige - et forhold, spirende eller fastgroet,
skal plejes og prioriteres - og det gør jeg meget ud af :0)
Knuser
Søs, som også glæder sig til at se dig og Hanne den 25.05.2002
Sott
"-Carina" <car...@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3cb8750c$0$12011$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Jamen helt enig. Jeg tænker mere på de tilfælde hvor man fejlbedømmer
helt
> vildt meget. Og tror man har fundet en dejlig, sød fyr. Og så viser han
sig
> at være en sjufter.
> Min kæreste glemmer også regninger, overtrækker sit dankort, roder,
glemmer
> at gå i bad fordi han tror han er alene osv....Men han har alligevel
> fundamentalt tjek på tingene. Det er svært at forklare. Men jeg har mødt
en
> fyr, som ud af til var 'fed', men intet holdt i den virkelig verden.
Måske
> formår jeg bare ikke at forklare det.
Jo - denne gang fattede jeg det - og set på denne måde, tror
jeg vi er ret enige.
> Nej, en fyr vil aldrig tro at jeg altid er rar og omgængelig. Det
afslører
> mine øjne og personlighed at jeg ikke er. Om jeg så prøver at være nok så
> sød, vil en del af 'bitchen' altid være der. Så min kæreste vidste fra
> første færd at her var en ret bestemt, selvstændig, temperamentsfuld
pige.
> Der det meste af tiden er sød og blid...Man er vel en 'kombi.model'? :o)
Ain't we all ;-)
Det med citeringen ser ud til at blive bedre og bedre *S*
Tusinde hilsner
Søs
Chokmah
wrote:
Hi freY & Henning
>
>> Jow jow, han bliver endda så glad når jeg får en bums :)
>
>Lykken er en bums, kæresten er glad for *G*
Henning - jeg kan ikke rigtigt læse om du ser det som en slags
metafor.... men det er sgu ramme alvor ... jeg bliver helt ekstatisk
når det sker det er ikke så tit at * hun for en bums*.... men et eller
andet inde i mit har nu nok et sted altid længtes efter normalitet
brun sovn hvide katofler ribens steg og dte med at man altså for en
bums i ny og næ og når hun så sider der og har fåed en ja de er nu
ikke så store den ene der kommer , øhh bums - så er det sgu som mit
indre restløse skib efter snart 40 år på åbent haw igenem utalige
orkaner ENDELIGT driver i havn og lægger anker for sidste gang - og
jeg er ENDELIGT kommet hjem - tingene falder på plads alt er normalt
og der er fred i mit hjerte - som jeg længselsfuldt driver ind i
sensasionerne på -og omrking en normal mand :-)
bedtse hilsner
Bo
Sott
"Puk" <pow...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:xQ2u8.29393$iY5.1...@news010.worldonline.dk...
> Det kan jeg nu godt gøre. Jeg kan godt rende ind i en gut, som
> jeg synes er sød eller virker dejlig og blive interesseret i at
> lære ham bedre at kende og føle mig tiltrukket af ham uden
> decideret at være forelsket.
Det kan jeg også, men jeg begynder ikke at date osv.
uden allerede at være små-forelsket *S*
Altså jeg kalder det ikke at date, hvis det er med en
ven.
> Det er jeg godt klar over. Jeg synes bare, jeg har oplevet det
> tit nok til ikke rigtig at orke at teste det af.
Det forstår jeg godt - jeg er f.eks. også ved at være godt
træt af at få at vide, hvor dejlig jeg er, og hvor megen
lykke og kærlighed den eller den ønsker mig - efter de
lige (efter eget udsagn) gerne ville prøve det her med
en sød pige og hendes børn af et par måneder, for dernæst
at indse, at de ikke vidste, hvad de gik ind til. Ingen kan
på forhånd vide, hvad de går ind til - når det involverer
en kvinde med tre børn. Det er bare med at tage udford-
ringen op eller lade den ligge - ikke alt det der sød-suppe-
tingel-tangel.... halvhjertet, er hvad det er!
Skulle jeg ønske mig noget af julemanden eller Gud eller
whoever - så ville jeg ønske mig en mand med et helt
hjerte på min vej *LOL*
> Det kan jeg også sagtens se det skægge i *S*. Jeg synes så nok
> bare, at det slet ikke burde være nødvendigt. Jeg gider ikke
> skulle være Rasmus modsat. Jeg vil være sexet i min kærestes
> øjne bare fordi jeg er mig.
Vi er enige - når jeg er Rasmus modsat - så er det ikke
fordi der er et forhold under opsejling, så er det nærmere
for at bevise en pointe overfor en jeg stort set allerede
har afskrevet som værende uinteressant for mig som
partner-potentiale.
> > Mine erfaringer har været, at mænd slet ikke har de store
> > krav.
>
> Dem deler vi så absolut ikke. Jeg synes ikke mænd bestiller
> meget andet end at fortælle om, hvordan kvinder burde være.
Som jeg sagde til min søn i går, da hans hold tabte fod-
boldkampen - nogle gange skal man vælge at se gennem
de dårlige ting, og fokusere på de gode - ellers kommer
de gode ting ikke til deres ret, og man ender med at drukne
i de dårlige. Det kan virke tåbeligt at glæde sig over en
mands søde tilkendegivelse af at man er køn, når man
pludselig fanger hinandens øjne i bussen - når så mange
mænd på ens vej har vist sig ikke at være det man søgte.
Men det er en glæde, man ikke skal snyde sig selv for,
synes jeg. Jeg vil ikke fokusere på det "dårlige" i men-
nesker, heller ikke i mænd - jeg vil lade mig indhylle i de
øjeblikke, hvor de forekommer mig at være en kilde til
glæde, lyst og nydelse ;-)
> *S* Det kan jeg godt se. Men det virker også på mig som om, det
> kun er ok ikke at være på toppen rent udseende mæssigt hvis man
> har en undskyldning. Det er ikke ok, hvis det bare er fordi man
> ikke gider.
Jeg gør det til ok, det er alligevel kun min mening
der tæller - nogle gange føler jeg, at det ikke er
ok, men så viser det sig oftest, at det er fordi jeg
faktisk selv helst vil "smukkesere" mig *S*
> Ved du hvad, det lyder som alle tiders idé, og det vil jeg prøve
> at gøre, hvis der bliver en næste gang *S*.
Let me know *S*
> *G* Det er vist også ugle set blandt kvinder at mænd går i
> joggingtøj og tennissokker, så måske har han slet ikke noget..
> Selv forstår jeg det ikke, for jeg synes jeg oplever, at en
> afslappet mand som oftest er en mere tiltalende og også sexet
> mand og så er det sådan set ligegyldigt, hvordan han skal være
> klædt for at føle sig afslappet i mine øjne.
Jeg må indrømme, at det for nyligt er gået op for mig,
at jeg ikke er helt ligeglad. Jeg synes, at det er forstem-
mende, hvis joggingbukser eller deslige er hverdagskost,
og det eneste jeg ser på fyren... jeg ville gerne se "min"
kæreste i noget lækkert indimellem.
> *S*. Det tror jeg nu heller ikke, at jeg sådan gør for altid.
> Men jeg må nok indrømme, at jeg ikke rigtig gider gøre en indsats
> heller.
Det behøver du vel heller ikke - skal det være, så kommer
det til dig *S*
Tusinde hilsner
Søs
Puk
meddelelse news:aa6p40$fie$1...@sunsite.dk...
Hej Kristine :o)
> Hej Puk, du må undskylde jeg er vist kommet til at "sylte" dig
;o)
Det er helt iorden *S*......måske jeg bliver lidt sødere af det,
det skulle i hvert fald nødig gå den anden vej *G*.
> Der er salg i skønhedsidealer, ;o) Big money. Selv køber jeg
aldrig
> dameblade. Så jeg ved sletikke hvad jeg formodes at gøre for at
pine mig
> selv for at være smuk.
Godt for dig *G*. Jeg køber dem af og til, men det er bestemt
ikke slavisk og afhænger meget af om der er en artikel jeg tror
er spændende *S*.
>Jamen hvis man skal gå og blive skuffet over over hvad andre
mennesker
> tænker på eller ikke tænker på så kan man jo ikke lave andet.
men jeg
> forstår dig godt. Men du kan jo også vende det om og sige, at
så har du da
> et kvalitetskriterium som du kan bruge på dem; hvor meget værdi
og energi
> lægger de i overfladen. ....
Selvfølgelig har du ret. Men jeg spasser altså af og til ud.
Det er fuldstændig samme mekanisme, som kan få mig til i
månedsvis at have det fint (eller i hvert fald tro, at jeg har
det fint) med en inkompetent chef (eller et eller andet andet) og
som så alligevel pludselig får mig til at gakke ud og brokke mig
i stride strømme. *S*
> Men du kunne måske starte med at give manden en chancen,
istedet for at
> afskrive muligheden af at han har mere substans end som så på
forhånd ;o)
Ja det kunne jeg jo. Men jeg skal nok være klar til det, for
bare tanken lige nu får mig til at blive noget så TRÆT. Det er
ikke en beslutningsting (hvor end smart det så ville være *S*).
Det er ligesom man ikke beslutter sig for at føle sig død
kompetent på jobbet, det kommer bare i perioder *S*.
> Der vist ikke så mange piger, der har det som dig. Jeg synes da
også det
> virker som om at unge piger/kvinder går meget op i deres og
andres udseende.
> Det jeg mener med det er blot, at kvinder da virker lige så
> udseendefikserede som mænd.
Helt enig, kvinder virker også udseendefikseret og det er ikke
for at forklejne det, at jeg ikke nævner det. Det er ren
egoisme.......kvinderne er ikke et problem for mig, så derfor
bliver jeg ikke irriteret *G*.
Og nej der er nok ikke så mange som har det som mig.........og så
alligevel. Når jeg har nævnt det for mine veninder, så nikker de
og kan klart genkende mine følelser. Men de råber ikke op som
mig (jeg er sgu også så stor i kæften). En af dem siger
simpelthen lige ud, at hun er lidt bange for at råbe op, fordi
kvinder der brokker sig ikke er tiltrækkende.........det er vi
måske heller ikke, men det er jo præcis det jeg mener. Jeg er så
træt af altid at skulle være tiltrækkende.
> Tænk sådan synes jeg faktisk heller ikke det var for Mark og
jeg i starten.
> Da vi først havde fundet sammen tænkte vi sgu ikke så meget på
det. Men det
> var måske omvendt fordi vi var nøgne det meste af tiden, enten
fordi det
> var sindsygt varmt den sommer, eller fordi vi bollede det meste
af tiden.
> Megen tid til overs til romantik eller dates eller bh er var
der ikke. Hmm
> måske er jeg virkelig heldig ;o)
Måske *S*.
> Ja men den indstilling - som måsk nok liger Marks og min, der
begge mildest
> er ret afslappede, er måske ikke lige det der appellerer til de
fleste fyre.
> Ikke at jeg siger at det skal du så tage dig af, mere som en
konstatering.
Lige præcis, det er jo også det, som jeg kan konstatere. Der er
ikke mange som drømmer om en rar og hyggelig hverdag, så det
bliver nogle andre ting som fremhæves som det man ønsker sig. Så
er det jeg står af, for jeg synes ganske enkelt det ville være
uærligt af mig at tage kontakt til en mand, som giver udtryk for
at ønske sig noget andet. Også selvom jeg har mange mistænkt for
dybest set at ønske den der hverdag, men bare ikke selv have
indset det eller måske ikke helt ville stå ved det, fordi det
unægteligt lyder lidt fladere end fest og ballade, altid ude med
vennerne og 8 gange om ugen i motionscenter samt weekender i den
ene storby efter den anden *G*.
> Du kan sletikke vide om mr. Right ikke er kommet forbi til den
tid.
Nej det kan jeg helt sikkert ikke. Og jeg føler mig som sådan
heller ikke bekymret. Det er blot sådan et tankespind til dels
udledt af mine egne irrationelle begrænsninger på mine "drømme".
Kringlet men som eksempel kan jeg nævne, at jeg gerne ville
arbejde mindre. Faktisk på nedsat tid, så jeg havde 3 dages
weekender og bedre tid til den fritid som jeg elsker så meget.
Rent økonomisk er det intet problem for mig som tingene ser ud
idag. Men jeg er opvokset i en tid og opdraget til, at den slags
er noget man MÅSKE gør, hvis man har andre arbejdsopgaver end
lige jobbet, som der skal være mere tid til (mand, børn og hus
primært). Det er faktisk først i denne uge her, at det er gået
op for mig, at selvom andre gør det sådan, så kunne jeg jo godt
gøre det anderledes. Jeg behøver faktisk ikke vente på manden og
eventuelle børn, det har bare aldrig faldet mig ind, at man kunne
være en ung, single uden nogen "lovlig" grund til ikke at arbejde
fuldtid eller mere og så alligevel arbejde på nedsat tid, fordi
man vil bruge mere af sin tid på at plante blomster, løbe i
skoven, besøge venner og ringe til sin farmor.
Jeg ved det nok lyder underligt, men helt seriøst, det er faktisk
først nu gået op for mig, at det ikke er utopisk men tværtimod
meget lad-sig-gørligt. Så en del af den der tanke om, hvad nu om
5-10 år har altså ikke nødvendigvis så meget med parforholdet at
gøre som med de ting jeg forbinder med mulige i et parforhold.
Puha det er lidt svært at forklare synes jeg.
> "Men grow cold as girls grow old and we all loose our charm in
the end".
>
> Suk!!
> Men lad dog være med at tage sorgerne på forskud ;o)
> Hvor gammel er det lige du er ;o)
Det gør jeg nu heller ikke *S*. Og jeg er iøvrigt 28½ for nu at
være helt præcis. Måske er jeg bare mere "bange for" at fylde 30
end jeg er mig bevidst om. Eller også synes jeg bare det lyder
af meget, når jeg siger, at jeg har været single i 4 år og tænker
på min ex-mand som nu har været gift for anden gang i mere end 3.
Jeg ved det sgutte. Og nej helt single har jeg ikke været, men
det der med 3-4 måneder det tæller jeg ikke som
kærester........det er legekammerater der ikke blev til mere *S*.
> Men hvorfor ikke vende det om. det virker som om du bliver
pacificeret af
> det, istedet for at se det som dit aktive valg af en evt mand.
Du kan jo
> vælge, istedet for at han skal vælge eller fravælge dig, eller
du afviser
> tanken på forhånd.
Jep det kan jeg *S*. Men det går jo nok netop også på, at jeg
synes jeg har haft mange valg og simpelthen ikke fandt noget, der
var værd at vælge *S*. Altså skuffelsen over ikke at finde noget
der i det mindste glitrer lidt som guld *G*:
> Jeg tror at det har været oppe at vende tidlgere herinde, men
hvad med at
> starte med en ven (jeg ved godt at venner sådan generelt ikke
hænger på
> træerne) men kunne du dyrke dem på kammeratlig basis, i
forbindelse med et
> kursus, fx, lære dem at kende som venner, fortælle hvordan du
har det med
> dette "problem" (forventninger, "indpakning" etc), så han ved
hvor du står.
> Hvis tidshorisonten alligevel er 5- 10 år har du vist tid til
at dyrke nogle
> kammerat/venskaber i mellem tiden og måske tænke på noget andet
i
> forbindelse med mænd.
> Håber at du forstå hvad jeg mener.
Jo jeg forstår skam ganske godt *S*. Og jeg har faktisk en del
mandlige venner (flere end de kvindelige faktisk *S*). Men det
er jo ikke udpræget nemt at gå fra venner til kærester (for tænk
nu hvis man ødelægger det der venskab). Men who knows, det kan
da godt være, at det er sådan man ender med at finde manden i sit
liv........hvis der altså skal være en *S*.
Jeg synes iøvrigt også tanken virker lidt akavet........når jeg
tænker på mine venner og det kendskab vi har til hinanden, så
ville vi være ekstremt sårbare overfor hinanden i en potentiel
kæreste-situation. Flere af mine mandlige venner ved ting om
mig, som til tider får dem til at sige ting så som, at jeg nok er
en tiger i sengen etc........når jeg tænker på det, tænker jeg
........uha forventninger.....og så kan jeg da slet ikke slappe
af. Jeg ved så ting om dem, som netop får mig til at tænke at de
i kærestesituationen er ret fokuserede på det sexede og det får
mig altså til at slukke ret så heftigt.
> Nemlig. Men den oplevelse har jeg heller ikke af parforholdet.
Bevares der
> er da konflikter og uoverensstemmelser, der skal løses og
forventninger der
> ikke deles etc. Men overordnet synes jeg at parforholdet giver
mig en basis
> for at "gå ud i verden" so to speak..
Og den føler jeg så, at jeg har så meget stærkere i mig selv *S*.
> Men hvorfor går du se ikke med høje hæle i bare halvdelen af de
gange, hvor
> du føler at han forventer det, sådan at du ikke når at komme
derud, hvor det
> føøles som en byrde t gøre det du tror han forventer. tager du
denne snak
> med fyren om forventninger og holdninger til udseende,
påklædning,
> tjekkethed?
Ja det gør jeg faktisk. Og jeg hører dem ofte sige, at sådan er
det slet ikke........men de virker altså ikke helt overbevisende,
når de ser helt slukørede ud *S*. Jeg føler mig nok ret splittet
af et ønske om at give dem det de ønsker sig, fordi de jo er
dejlige, og så irritation over det de ønsker sig, fordi det
kræver så meget at give det. Så jo det er muligt at jeg
misforstår og tror de forventer mere end de i grunden gør, men
sådan føles det afgjort ikke. Det er ikke så meget det de siger,
når de bliver direkte spurgt, det er mere det, de ikke siger.
Igen svært at forklare.
> Det forstår jeg godt. Jeg har den holdning at jeg godt gider
nogle gange,
> andre gange er jeg ligeglad og det må han så leve med. Men jeg
oplever
> egentlig heller ikke som om jeg gør det for Marks skyld men for
min egen
> (tager pænt tøj på etc)
Sådan har jeg det også, når jeg er single, altså at jeg gør det
for min egen skyld, når jeg gør det.
> Jeg forstår ikke helt hvad det er for nogle fyre,du møder der
udtrykker
> disse forventninger. Hvordan udtrykker de disse forventninger?
Måske skulle
> du selv til at udtrykke nogle holdninger om at det gider du sgu
egentlig kun
> at gøre når du vil.
Helt bestemt, jeg skal blive meget bedre til at sige fra, når jeg
står i situationen i stedet for blot at udelukke situationen, så
jeg slipper for at skulle sige fra......LOL jeg håber du forstår
*S*.
Men som sagt det er mere de ting, de ikke siger som udtrykker
noget. Det er når jeg høre dem give udtryk for hvor sexet jeg er
etc etc men jeg ikke hører dem sige, hvor rar jeg er eller god at
snakke med eller intelligent eller god til at slå græs *G*. Det
er altså lidt svært at forklare.
> Jeg synes da også at den almindelige dagligdag er hyggelig og
rar - der kan
> være meget flirt, drilleri og erotik over en fælles opvask ;o)
Jep og den kunne måske godt foregå uden absolut at SKULLE føre
til erotik men bare KUNNE føre til erotik.
> Mange hilsener, Kristiner, der synes at det er spændede at du
læser "køn og
> skæbne", der vist fik en del kritik af feministerne den gang
den kom frem
Uha ja det kan jeg levende forestille mig. Og den er da også på
visse punkter ret provokerende, men alligevel på en måde, så jeg
ikke helt kan sige mig fri for at tænke, at der altså er en
pointe i meget af det.
Det er interessant fordi det netop IKKE er det som man typisk
hører femininster sige. Og jeg tror faktisk, at den nok er
nemmere for folk at kapere nu end i 1984. Men afgjort stadig nok
ikke så nem at sluge for mange. Jeg mener indtil videre er jeg
kommet igennem kyskhed som noget der beskrives som ikke af det
onde (hvilket mange jo nok vil kalde det), afbrudt samleje som en
anbefalelsesværdig præventionsform (og ikke uden at det faktisk
lyder fornuftigt vel at mærke), sterilitet i et helt andet lys
end ellers osv osv.
Det er lidt som at falde ned på en anden planet i hvert fald for
mig, men jeg har heller ikke læst så meget faglitteratur om den
slags. Det er i hvert fald ikke så lidt af en omvæltning efter
lige at have læst Fisseflokken *G*.
Mange hilsner
Puk :o)
Tomas O.
SNIP
>
> "Men grow cold as girls grow old and we all loose our charm
> in the end".
>
> Suk!!
Skulle vi menesker ikke tage alle ordsprog og stoppe dem skråt op?
I alle tilfælde alle dem der som denne her er negativ og dem som
fremmer janteloven?
Alel denslags ordsprog som er en del af vores dagligdag og en del
af vores sprogbrug. Skal vi ikke bare tage dem og krølle dem samen
og alle blive enige om aldrig at bruge dem igen?
Man skal bide i det sure æble... Gu' fanden i helvede skal man ej!
hvorfor bide i de sure æbler når der er masser af søde?
Man skal ikke springe over hvor gærdet er lavest.... Jesper Klein
sagde engang: "Kun sportsfolk og idioter hopper ikke over hvor
gærdet er lavest"
Så lad os nu lige tjekke vores sprog og sprogburg og luge alle de
der negative og jantelovsfremmende ting ud af det :-)
Hilsen
Tomas som en dag skriver en bog om alle de der negative ordsprog
og vendinger og skælder dem ud :-)
FUT dk.snak.snik
Hanne L
Hejsa Puk :-)
Jeg er ked af den lange svartid, men har haft travlt med at
forberede min yngstes nonfirmation og har sygdom i familien.
Ved godt, der ikke er tidskrav, men får alligevel lidt dårlig
samvittighed over det :-(
> > AV!
> > Han ville heller ikke holde længe hos mig, såfremt han stadig
> > "krævede" barbering.
> Nope det ville han næppe hos ret mange. Men som jeg tror Sabina
> (sorry hvis jeg tager fejl Sabina) også har været inde på, så kan
> det jo også være ens egen lyst til at gøre det (være det) som man
> jo ved, at han sætter meget pris på, som stiller noget i vejen.
Nemlig.
> Når jeg hører så meget om, hvordan så mange mænd elsker det her
> med en barberet mis, så tænker jeg da af og til, at det da ville
> være rart at kunne levere, men at det ikke er spor rart at betale
> prisen. Så kan jeg da godt blive ærglig/ked af det over ikke at
> kunne/ville opfylde så forholdsvis simpelt og lille et ønske
> (som det jo trods alt er). Og så bliver jeg irriteret over at
> netop sådan en lille betydningsløs ting, skal få lov til at fylde
> så meget. Så bliver jeg irriteret over ikke bare at høre, at
> kvinder sgu er dejlige som de er. Mig selv inklusive. Over ikke
> at høre fra gutterne at det altså faktisk er forholdsvis
> betydningsløst for dem også, når man ser det store billede. Det
> synes jeg desværre ikke rigtig jeg hører.
Det synes jeg desværre, du har alt for ret i.
Een ting er at ønske det, noget helt andet hvis man kan høre,
der ligefrem ligger et uudtalt krav. Jeg ville blive stædig, miste
lysten til at opfylde det og overhøre det. Blev det så udtalt af
ham, ville jeg tage diskussionen derfra. Vi er mindst ligeså
dejlige med hår på :-)
> > Ja, han kan da ikke have undgået at se, at jeg barberer mig.
> Næppe. Jeg spurgte nemlig min læge og gynækolog hvorfor jeg fik
> de her bumseagtige tingester og hun sagde prompte, at det var
> fordi jeg barberede mig i skridtet (hvilket jeg jo ikke havde
> fortalt men hun jo altså bestemt havde set).
Det kan jo være, min ikke mener, det er derfor.
> Iøvrigt kan jeg godt se at en barberet mis kan være flot at se
> på. Men det er den altså ikke, når der er bumser og eventuelt
> bylder med i spillet. De ar de efterlader er bestemt heller ikke
> kønne.
De er i hvert fald ikke en barbering værd.
> Som min veninde der desværre er voldsommere ramt end mig
> af den slags siger, så er det sgu lidt svært at forklare hvorfor
> man har blå hud (simpelthen blodansamlinger efter gamle bumser,
> som ligger langt inde i huden) i skridtet og på inderlårene, når
> nu gutten aldrig har set det på de der pornobilleder han kigger
> på. De taber simpelthen næse og mund, når de hører at uden den
> magiske retouching som billeder jo giver mulighed for, så er der
> en del kvinder som kommer til at se sådan ud i skridtet.
Kigger de aldrig ordentlig efter?
Ved mænd i virkeligheden ikke, hvordan deres kvinde ser ud
dernede?
> Det er bare træls, når det den ene opfatter som
> fornøjelse fører til ubehag for den anden. Og det er præcis
> sådan jeg opfatter det her med at barbere sig i skridtet samt en
> masse af de andre ting, som jeg har beskrevet. Tag bare make-up.
> Jeg bruger det ALDRIG til daglig. Jeg står i forvejen op 2 timer
> før jeg skal være på arbejde, for at nå at cykle på
> motionscyklen, få morgenmad, komme i bad, få tøj på, gå med
> hunden og tilberede min frokost. Jeg orker ikke at skulle endnu
> tidligere op bare for at putte farvelade i hovedet.
Heller ikke her, det er til festligt brug. Og min kæreste er
helst fri for, at jeg bruger noget. Han foretrækker naturlige
kvinder.
> > Jeg kom til at tænke tilbage på mine tidligere kærester,
> > da jeg læste dit indlæg. Og kan kun komme i tanke om
> > 3, der ikke har stillet alle mulige krav. En meget gammel
> > kæreste, mine to yngstes far og min nuværende kæreste.
> Du er en heldig kvinde Hanne *S*. Jeg har kun mødt en som ikke
> stillede den slags krav til mig. Om han havde dem ved jeg
> faktisk ikke, for han sagde jo aldrig noget om hvad han ønskede
> sig, drømte om osv. Han var den tavse type og det holdt jo så
> ikke, for lidt respons har jeg altså brug for.
Jeg opfatter mig også som meget heldig *SSS*.
Jeg må nu også trække en del ud af ham, men da han siger,
jeg bare skal spørge, fordi han selv ved, han er underlig på
det punkt, benytter jeg mig rask væk af det.
> > Han har kun fremsat to "krav". At jeg ser og er sammen
> > med hans datter, hvilket ikke er svært, da hun er en
> > utroligt sød pige, og så er hun jo hans :-)
> > Samt, at vi ikke skændes, fordi han mener, man må kunne
> > snakke om tingene på en ordentlig måde.
> Se det synes jeg så også er langt mere formålstjenstlige krav.
> Det er da noget med substans i. Den slags krav kan jeg langt
> bedre forstå og så bliver jeg også langt mere villig til at indgå
> nogle flere kompromiser. Det er jo ikke urimelige krav som
> sådan. Det handler om hvordan i har det med hinanden og ikke
> hvordan i tager jer ud for hinanden. Det er for mig en meget
> væsentlig forskel *S*.
Også her, så jeg har heller ikke opponeret, men gør det med
glæde. Vi tager i øvrigt hinanden, som vi er, og er begge to
meget opmærksomme på ikke at prøve at lave den anden om.
Får man "held" med at lave den anden om, er han/hun jo
heller ikke længere den, man forelskede sig i.
> > Jeg vil til gengæld godt have, at vi snakker om tingene,
> > når de er der. Uanset om det er et fælles problem eller
> > noget, en af os går og tumler med indeni.
> > Og det er det sværeste, fordi han mener, man dybest
> > set er den eneste, der kan løse egne problemer.
> > Ligesom han har svært ved at tage tingene op, når der
> > er noget, selvom han er et ligeså stort snakkehoved
> > som mig. Han vil imidlertid meget gerne og gør helhjertede
> > forsøg, hvilket jeg viser og fortæller, hvor meget jeg
> > værdsætter.
> Dit krav/ønske synes jeg så absolut heller ikke er urimeligt. Og
> igen handler det om hvordan i har det sammen rent
> følelsesmæssigt, hvilket giver langt mere mening for mig. Den
> slags krav/ønsker kan også være svære at leve op til, men der kan
> jeg se en pointe i at forsøge. Der kan jeg se grund til at
> arbejde med tingene. Der kan jeg se relevans.
Det er utroligt dejligt at få den respons, du giver. Selvom man
selv synes, man er på rette vej, er det alligevel dejligt at få det
bekræftet og så med andre ord. Jeg skal hilse fra kæresten
og sige, at du er meget klarsynet *S*.
> > Så ikke alle mænd er håbløse. Men jeg forstår dig godt og
> > har selv befundet mig i samme opgivende situation tidligere.
> > Men da jeg ikke kan modstå en dejlig mand, er det så som så
> > med min principfasthed.
> Hmmmmm, jeg ved ikke om jeg kan modstå en dejlig mand. Faktisk
> tror jeg, jeg er længere ude end som så, for jeg undgår
> simpelthen næsten konsekvent situationer, hvor jeg kan stå ansigt
> til ansigt med (tilsyneladende) dejlige mænd. Jeg kan/vil ikke
> stå i situationen hvor jeg skal til at overveje, om jeg nu skal
> kaste mig ud i det, fordi jeg på forhånd tænker at det er
> formålsløst.
Og det synes jeg er synd. Kærligheden er jo det mest
livgivende og glædesskabende, der findes, når den er bedst.
Jeg tror heller ikke, du kan undgå de situationer, du beskriver.
men har du skyklapperne på, kan du jo lade være med at tage
indtrykkene ind.
> Ikke sådan at forstå, at jeg ikke tager med til en fest, fordi
> jeg ikke vil stilles overfor en dejlig mand. Jeg tager skam med.
> Men jeg er ligesom lukket for kontakt af andet end venskabelig
> karakter. Det er lidt svært at forklare, men jeg tuner det
> simpelthen ud.
Jeg tror godt, jeg forstår det. Får du en andet end en venskabelig
følelse for nogen, lukker du af for den?
> > Og det vigtigste er da også, at du er glad og tilfreds med din
> > tilværelse. Så kommer der såmænd nok en mand en dag og
> > slår benene væk på dig også ;-)
> *S* Det kan man da håbe for som jeg skrev til Kristine, så kan
> jeg da være nok så glad lige nu, men jeg ved da også at det
> veksler. På et tidspunkt vil jeg sikkert føle mere behov for en
> kæreste og jeg har da også svært ved at forestille mig selv som
> single resten af mit liv. Jeg har bare også meget svært ved at
> forestille mig selv i et parforhold, fordi jeg har svært ved at
> se, hvordan jeg skulle nå så langt, når jeg som udgangspunkt
> føler at kravene simpelthen er for store/underlige til at jeg
> overhovedet vil kaste mig ud at lære en gut at kende.
Nu blev jeg jo kastet lige ud i mit forhold, men ellers kan du jo
tage dig tid til at lære manden bedre at kende, før du bliver kæreste
med ham, selvom jeg ikke tror, man på den måde kan gardere sig
mod senere krav, da de oftest opstår hen ad vejen, når man kender
hinanden bedre og tror, man kan tillade sig at komme med dem.
Selvom jeg selv har stået midt i samme situation flere gange, kan
jeg alligevel ikke forstå, hvorfor vi opfører os sådan mod hinanden.
Det, jeg de fleste gange har manglet, har været en grundlæggende
respekt fra begge sider overfor den anden som den, vedkommende
nu engang er. Ingen er fuldkommen, og derfor vil der altid være
et eller andet, man ikke bryder sig om hos den anden. Men kærlighed
og lidt overbærenhed burde kunne gøre det.
Vi er blevet gode til at joke med og grine ad det, der irriterer os hos
hinanden. På den måde gør vi opmærksom på det, men stiller ingen
krav om, at det skal ændres.
> > Der har jeg opdaget lettelsen ved, at min kæreste tager mig,
> > som jeg er og foretrækker, jeg er helt naturlig uden alle
> mulige
> > falbelader såsom makeup og fancy tøj.
> Nu har jeg så ikke fundet den rette endnu. Men jeg har gang på
> gang oplevet lettelsen af at det ender, fordi jeg netop så igen
> slet ikke behøver at skænke den slags en tanke.
Der nyder jeg, at vi ikke bor sammen, selvom jeg godt kunne tænke
mig, at vi kommer til det en dag. Når vi er hver for sig, nyder vi begge
at falde tilbage til egne, gamle vaner, som ikke altid kan lade sig gøre,
når vi er sammen. Jeg sidder f.eks. og spiller computer hele natten
og spiser, når det lige passer mig og ingen andre (hvis ungerne ikke
lige er der).
Ikke fordi man ikke kan gøre det, når man er sammen, men det er
svært, når man ikke bor sammen og derfor ikke har sine ting hos
hinanden. Det er anderledes, når man bor sammen, hvis man altså
giver hinanden plads til at dyrke små (u)vaner.
> Mange varme hilsner til dig Hanne
> Puk :o)
Ligeså mange kærlige hilsner til dig *S*
Hanne L
Hanne L
Vanillepigen skrev
Hej Puk og Kristine
> Lige præcis, det er jo også det, som jeg kan konstatere. Der er
> ikke mange som drømmer om en rar og hyggelig hverdag, så det
> bliver nogle andre ting som fremhæves som det man ønsker sig. Så
> er det jeg står af, for jeg synes ganske enkelt det ville være
> uærligt af mig at tage kontakt til en mand, som giver udtryk for
> at ønske sig noget andet. Også selvom jeg har mange mistænkt for
> dybest set at ønske den der hverdag, men bare ikke selv have
> indset det eller måske ikke helt ville stå ved det, fordi det
> unægteligt lyder lidt fladere end fest og ballade, altid ude med
> vennerne og 8 gange om ugen i motionscenter samt weekender i den
> ene storby efter den anden *G*.
Det kan jeg slet ikke følge.
Mødte jeg en, der gav udtryk for at ville foretage sig alle de ting,
du nævner, ville jeg steppe tre skridt baglæns og løbe væk, træt
bare ved tanken.
Hvad nu hvis sådan en mand i virkeligheden tror, man _skal_
give udtryk for den slags for at blive fundet interessant, men
ønsker sig et afslappet hjemmeliv inderst inde?
Hvorfor er vi ikke bare ærlige og tro mod os selv?
Men jeg synes da godt, du kan tage kontakt med sådan en
mand alligevel. For kun ved at snakke med ham, finder du jo
ud af, om han nu også er det, han udgiver sig for at være. Det
kunne jo blive en positiv overraskelse.
Jeg har virkelig tænkt over, hvor det går galt for dig.
Og det ender i, efter at have læst dine indlæg, at det skyldes
signalforvirring.
Jeg tror i virkeligheden, du udsender de forkerte signaler og dermed
tiltrækker de forkerte mænd. Når du "majer dig ud", signalerer du, at
sådan ser du ud, hvorfor de forventer, at det gør du så også til daglig.
Og måske forventer de samtidig en livsindstilling, der stemmer
overens med det. Folk har det jo med at putte hinanden i båse, der
stemmer overens med udseendet.
Dermed får du en, der har alle de forventninger, der hænger dig ud
af halsen. Hvis du i stedet tog det på, der stemmer allerbedst med,
hvordan du er som menneske inderst inde, ville ham, der blev
tiltrukket af dig, måske være en helt anden? (Og jeg ved godt, du
også kan lide de højhælede indimellem :-)
Det er lidt svært at beskrive, hvad jeg mener. Jeg synes bare, der
er så stor divergens mellem det, du tror, der forventes, fordi du har
været ude for det så ofte, og så den, du i virkeligheden beskriver at
være. Derfor kan jeg kun se, at du af en eller anden grund tiltrækker
de forkerte.
Ikke for at spille "hellig", men jeg tror faktisk, at det, jeg udsender,
stemmer meget fint overens med, hvordan jeg er. Jeg kunne aldrig
finde på at tage højhælede sko, læbestift eller neglelak på, fordi jeg
tror, det forventes af mig. Desuden hader jeg alle tre ting *S*.
Så det, en mand ser hos mig, er det, han får. Derfor forventer han
heller ikke barberet mis eller blondeundertøj. At jeg så alligevel
har det, når det passer mig, er min overraskelse til ham.
Da min kæreste et par gange hurtigt havde pillet tøjet af mig uden
tilsyneladende at bemærke mit undertøj, spurgte jeg ham, om han
ikke kunne lide lækkert undertøj. Jo da, var svaret, men det betyder
ikke så meget, det er jo dig, jeg er interesseret i.
Det er altså meget befriende.
Jeg lavede også en kikser med min kæreste. Da vi vågnede
sammen for anden gang, og jeg brokkede mig over, at mascaraen
klattede under øjnene, grinede han ad mig og spurgte, hvorfor jeg
overhovedet gik med sådan noget. Mit svar var, at jeg synes, det
gør mine øjne pænere. Han kan derimod meget bedre lide mig uden,
og jeg har kun haft det på een gang siden. Ikke kun for hans skyld,
men ligeså meget, fordi det føles som en lettelse for mig.
> > Men overordnet synes jeg at parforholdet giver
> > mig en basis for at "gå ud i verden" so to speak..
> Og den føler jeg så, at jeg har så meget stærkere i mig selv *S*.
Jeg kan nu godt følge Kristine.
For mig er mit forhold den base, der giver mig gå-på-modet til at møde
verden. Er mit forhold godt, er jeg et gladere menneske og nemmere at
omgås. Går det ad h...... til, smitter det af på resten af mit liv og dermed
på mine omgivelser.
> > Jeg forstår ikke helt hvad det er for nogle fyre,du møder der
> udtrykker
> > disse forventninger. Hvordan udtrykker de disse forventninger?
> Måske skulle
> > du selv til at udtrykke nogle holdninger om at det gider du sgu
> egentlig kun
> > at gøre når du vil.
> Helt bestemt, jeg skal blive meget bedre til at sige fra, når jeg
> står i situationen i stedet for blot at udelukke situationen, så
> jeg slipper for at skulle sige fra......LOL jeg håber du forstår
> *S*.
Jeg synes, det må være meget bedre at udelukke situationen
totalt ved at finde en mand, der overhovedet ikke har den slags
forventninger til dig. Sådan har mine to sidste kærester været,
og det tror jeg, jeg selv har haft stor indflydelse på, fordi jeg har
fået det, jeg bad om, hvad det angår, ved at være den, jeg er.
> Men som sagt det er mere de ting, de ikke siger som udtrykker
> noget. Det er når jeg høre dem give udtryk for hvor sexet jeg er
> etc etc men jeg ikke hører dem sige, hvor rar jeg er eller god at
> snakke med eller intelligent eller god til at slå græs *G*. Det
> er altså lidt svært at forklare.
Jeg forstår dig udmærket godt.
Min kæreste har aldrig sagt, at jeg er sexet, men hans fysiske
reaktion på mig fortæller mere end ord om, hvordan han har det
med mig.
Jeg vil også meget hellere se ham skrive det, han skrev i en chat:
"Hvor er du sød, kan kun holde af dig og ingen andre" og medsende
masser af hjerter, fordi jeg havde fortalt ham, at jeg ved, han hører
til de mænd, der ikke er bange for at indrømme noget eller give
andre ret. Og se ham skrive, at det er dejligt at høre, fordi det er så
sjældent, at nogen siger sådan til ham.
Så føler jeg mig meget tæt forbundet med ham og ved, vi har noget
meget værdifuldt sammen. Ved, at vi værdsætter hinanden og vores
forhold og husker på at vise hinanden det.
Kærlig hilsen
Hanne L
Puk
news:aacrhp$lnd$1...@sunsite.dk...
Hej Hanne :o)
> Det kan jeg slet ikke følge.
> Mødte jeg en, der gav udtryk for at ville foretage sig alle de
ting,
> du nævner, ville jeg steppe tre skridt baglæns og løbe væk,
træt
> bare ved tanken.
Men sådan har jeg det ikke *S*. Jeg er nemlig lidt ligeglad med,
hvad han gerne vil foretage sig, bare han ikke har en forventning
om, at jeg skal ønske at foretage mig præcis det samme.
Jeg er nok lidt en sucker for forskellighed. Det skal forstås
sådan, at jeg bliver enormt fascineret af mennesker der lever
helt anderledes end mig (der er dog visse grænser). Så en mand
der gerne vil i motionscenter 8 gange om ugen kan godt fascinere
mig og jeg synes da det ville være helt fint, at have sådan en
kæreste. Bare han ikke forventer, at jeg gør det samme, men
netop også synes det er fascinerende at jeg kan ligge og læse 8
gange om ugen. Et par gange i mit liv har jeg oplevet forhold,
hvor det netop gav en slags ekstra nysgerrighed eller måske endda
beundring for hinanden. Det her med at den anden er så
forskellig og måske endda besidder nogle kvaliteter eller evner,
som man ikke selv kan hive op af hatten og som man derfor lader
sig fascinere af.
> Hvad nu hvis sådan en mand i virkeligheden tror, man _skal_
> give udtryk for den slags for at blive fundet interessant, men
> ønsker sig et afslappet hjemmeliv inderst inde?
Det indtryk får jeg faktisk tit, når jeg læser profiler. Folk
dækker sig ind med både det ene og det andet og jeg får
uværgeligt den fornemmelse, at de har begge dele med fordi de er
bange for enten at blive dømt som festidioter eller som kedelige
tørvetrillere. Folk er bange for at træde i karakter, simpelthen
fordi de er bange for at ingen så vil kunne se, at de
selvfølgelig ikke kun er på een bestemt måde men lige så
komplekse som alle andre. Og der er helt afgjort visse ting, som
det er mere IN at være til end andre. At elske at se TV er
eksempelvis meget YT. Så er man nok lidt dum, ukreativ,
initiativløs og doven. Man er måske også lidt småfed, har
colabumser og i hvert fald kedelig. Det skinner efter min mening
meget tydeligt igennem. Og hvem har lyst til at fremstå sådan?
> Hvorfor er vi ikke bare ærlige og tro mod os selv?
Fordi vi bliver dømt til højre og venstre og er vel klar over
det. Samtidig er der rigtig meget prestige i at fremstå som en
success. Succeer er lykkelige, ved hvad de vil til enhver tid
(her begynder jeg så at kede mig lidt) og har styr på deres liv.
De sumper aldrig, de klør sig ikke bagi og de ser i hvert fald
ikke ret meget TV. Tilhører de en bestemt niché nemlig nørderne,
så er TV-kiggeri tilladt sålænge det holder sig til Discovery og
National Geografic Channel.........en mere ubestemmelig nørd ser
måske DR2 men så har vi måske at gøre med en tørvetriller og ikke
en udadvendt nørd og så går den ikke længere *G*. Jeg mener det
helt seriøst selvom jeg selvfølgelig tegner det lidt karikeret.
Som en af mine veninder der lige er gået fra sin mand sagde den
anden dag: "Åhh hvor er det dog dejligt, at jeg kan se Glamour
uden at få spydige bemærkninger og øjne over hvor åndsvagt det
er. Men du kan være helt sikker på, at det ikke er noget jeg
fortæller en potentiel partner at jeg gør, for så er jeg jo bare
en dum gås".
Der er ingen tvivl om, hvor dejligt hun syntes det var at kunne
se Glamour uden at sidde og klikke væk, når hendes mand kom ind i
stuen for at undgå hans bemærkninger og for at undgå at føle sig
flov når han sådan dømte hende. Men det sidder dybt nok i hende
til at hun ikke ville indrømme det overfor andre mænd. Jeg er
lige så præget af hende af, hvordan jeg bliver dømt på alle de
"utjekkede" ting jeg foretager mig, men jeg bliver stædig istedet
og proklamerer det nærmest for at se om jeg kan provokere den
forventede reaktion frem (det kan jeg som regel). Manden er
blevet uinteressant i mine øjne længe før han reagerer, han blev
uninteressant det øjeblik jeg fornemmede, at han rendte rundt med
nogle fordomme og valgte at teste det af.
> Men jeg synes da godt, du kan tage kontakt med sådan en
> mand alligevel. For kun ved at snakke med ham, finder du jo
> ud af, om han nu også er det, han udgiver sig for at være. Det
> kunne jo blive en positiv overraskelse.
Jep men jeg gider ikke den der usikkerhed mens man venter på
dommen. Jeg synes det er brand ubehageligt at vide, at jeg efter
al sandsynlighed bliver dømt kedelig eller hvad det nu måtte være
og så skal føle en vis taknemlighed, når jeg ikke bliver dømt.
Det burde da være en selvfølge, at det blev jeg ikke.
> Jeg har virkelig tænkt over, hvor det går galt for dig.
> Og det ender i, efter at have læst dine indlæg, at det skyldes
> signalforvirring.
Det har du sikkert ret i *S*.
> Jeg tror i virkeligheden, du udsender de forkerte signaler og
dermed
> tiltrækker de forkerte mænd. Når du "majer dig ud", signalerer
du, at
> sådan ser du ud, hvorfor de forventer, at det gør du så også
til daglig.
> Og måske forventer de samtidig en livsindstilling, der stemmer
> overens med det. Folk har det jo med at putte hinanden i båse,
der
> stemmer overens med udseendet.
Du har garanteret ret.
Men allerede når jeg skriver det, så protesterer mit indre. Ikke
fordi jeg ikke reelt mener, at du har ret. Det gør jeg nemlig.
Men jeg vil ikke have en mand, som er den type, hvor du får ret,
hvis du forstår.
For mig er det absolut indlysende, at jeg da gør lidt mere ud af
mig selv til en date end jeg gør, når jeg bare hygger mig hjemme
på sofaen eller går på arbejde. Jeg vil have en mand for hvem
det er lige så indlysende, at blot fordi jeg til en fest på hans
job med alle hans kollegaer og chefer tager pænt tøj på, lægger
lidt make-up og ifører mig et par høje hæle, så ser jeg altså
ikke sådan ud når jeg støvsuger eller laver mad. En mand der kan
nøjes med at sætte mig i bås som en der ville gøre lidt ekstra ud
af mig selv til en date, en fest eller en familie sammenkomst
(som min fætters konfirmation igår) og så på et andet tidspunkt
kan sætte mig i bås som en der tager gummistøvler på, når det
regner *G*.
Mit indre protesterer over, at jeg skal undlade at gøre det der
føles rart og rigtigst for mig, for at tækkes hans manglende evne
til at skelne mellem situationer og forvente et statisk menneske.
Mit indre protesterer mod at skulle gå på kompromis med den slags
ting, fordi det opbruger mit "kompromis-lager" så der ikke er
noget til overs til de ting, der reelt betyder noget. Og jeg ved
godt, at det lyder statisk at have et "kompromis-lager" men det
tror jeg reelt vi alle sammen har. Vi når alle en grænse, hvor
vi ikke længere føler at vi går på kompromis men derimod bliver
bedt om at være en anden end den vi er. Så er det sådan set
ligemeget hvad vores lager bliver brugt på.........på et eller
andet tidspunkt bliver det bare for meget, især hvis vi ikke selv
kan se en vis relevans og rimelighed.
> Dermed får du en, der har alle de forventninger, der hænger dig
ud
> af halsen. Hvis du i stedet tog det på, der stemmer allerbedst
med,
> hvordan du er som menneske inderst inde, ville ham, der blev
> tiltrukket af dig, måske være en helt anden? (Og jeg ved godt,
du
> også kan lide de højhælede indimellem :-)
Og igen har du jo ret. Hvilket så netop bringer mig i konflikt
med min egen protest, og det fører så blot til, at jeg opgiver
hele ideen, fordi jeg simpelthen ikke orker den indre kamp det er
for mig at gøre noget der går mig så meget imod.
Du har ret ingen tvivl om det. Men skal jeg gøre som du foreslår
føler jeg faktisk at jeg lefler for, indordner mig under og
dermed også om ikke andet så i hvert fald agerer accept af noget
som jeg i bund og grund ikke vil acceptere og som går mig imod.
Det bliver mig som skal kompenserer for mandens manglende evne
til at se mig som et menneske og ikke som en type, og det vil jeg
i bund og grund ikke, da jeg ikke vil have en mand som mangler
den evne.
> Det er lidt svært at beskrive, hvad jeg mener. Jeg synes bare,
der
> er så stor divergens mellem det, du tror, der forventes, fordi
du har
> været ude for det så ofte, og så den, du i virkeligheden
beskriver at
> være. Derfor kan jeg kun se, at du af en eller anden grund
tiltrækker
> de forkerte.
Jeg kan sagtens forstå dig *S*. Og igen, du har simpelthen så
evigt ret, at det gør helt ondt.
Men det bringer mig i en rigtig kedelig situation, som jeg pt.
kun kan løse på een måde..........nemlig ved at fraskrive mænd.
Jeg opfatter min største styrke som værende min diversitet. Min
evne til at være en overfladisk, småfuld poptøs, en lolita i
sengen, en ynglings kusine der leger på gulvet med min kusine og
snakker musik og stand-up comedy med min 14-årige fætter. Et
urimeligt brokkehoved, en varm og nærværende ven. En virkelig
dygtig programmør osv osv. Jeg elsker når jeg oplever min egen
evne til at favne vidt og bredt. Og det er jo netop det, som du
(igen helt rigtigt) påpeger at mændene slet ikke kan forestille
sig. De må have mig reduceret til det ene eller det andet, for
ellers kan de ikke forholde sig til mig. Jeg er iøvrigt også
meget arrogant og det kan i denne sammenhæng godt være, at jeg
simpelthen er *for* arrogant, for jeg mener faktisk, at det er en
mangel ved gutterne, at de ikke kan kapere den brede spændevidde
og ikke en fejl ved mig, at jeg har den.
Derfor er det, at jeg bliver så frustreret, når jeg godt kan se,
at du har ret, for du siger jo i virkeligheden, at jeg skal give
køb på det som jeg bedst kan lide ved mig selv.........om ikke
andet så i hvert fald i starten. Det ville jeg opleve som ikke
alene uærligt men også som frygtelig indskrænkende og så er det
jeg foretrækker at være alene.
> Ikke for at spille "hellig", men jeg tror faktisk, at det, jeg
udsender,
> stemmer meget fint overens med, hvordan jeg er. Jeg kunne
aldrig
> finde på at tage højhælede sko, læbestift eller neglelak på,
fordi jeg
> tror, det forventes af mig. Desuden hader jeg alle tre ting
*S*.
Det gør det jo også væsentligt nemmere ikke at bruge det *S*.
> Så det, en mand ser hos mig, er det, han får. Derfor forventer
han
> heller ikke barberet mis eller blondeundertøj. At jeg så
alligevel
> har det, når det passer mig, er min overraskelse til ham.
Og det en mand ser hos mig er en brøkdel af det han får.
> Jeg lavede også en kikser med min kæreste. Da vi vågnede
> sammen for anden gang, og jeg brokkede mig over, at mascaraen
> klattede under øjnene, grinede han ad mig og spurgte, hvorfor
jeg
> overhovedet gik med sådan noget. Mit svar var, at jeg synes,
det
> gør mine øjne pænere. Han kan derimod meget bedre lide mig
uden,
> og jeg har kun haft det på een gang siden. Ikke kun for hans
skyld,
> men ligeså meget, fordi det føles som en lettelse for mig.
Og det er sjovt at du nævner det *S*. For du skriver jo selv, at
du reelt mente, at det fik dine øjne til at se pænere ud. Nu da
du så har droppet det for en tid i hvert fald, så oplever du det
som en lettelse. Det er måske ikke helt forkert at sige, at du
inden du mødte din kæreste helt havde glemt prisen for at dine
øjne så pænere ud eller for lang tid siden havde haft det oppe
til debat med dig selv, havde taget en beslutning om hvad du
ville gøre og så har gjort det i 20 år uden igen at tænke over
det, selvom du måske i virkeligheden nu kan konstatere at prisen
ikke var så helt ok, som du for mange år siden besluttede dig
for.
Puha det er svært, men noget med at det var blevet en rutine du
ikke satte spørgsmålstegn ved. Ikke før din kæreste gjorde og
selvom det måske føltes underligt for dig for en tid da du
droppede mascaren (fordi du var vant til den), så oplever du nu,
at det er en lettelse og det måske havde tjent dig godt, om du
havde stillet spørgsmålstegn ved rutinen noget før.
Det er i så fald det samme jeg kan opleve med en gut. At jeg da
gerne lige gør dette eller hint i starten for at glæde ham og så
efter det er forbi oplever en lettelse der fortæller mig, at det
måske har trukket større veksler på mig, at gøre det, end jeg har
været mig bevidst om. Argh det er noget rodet noget, det kan jeg
godt se.
> Jeg kan nu godt følge Kristine.
> For mig er mit forhold den base, der giver mig gå-på-modet til
at møde
> verden. Er mit forhold godt, er jeg et gladere menneske og
nemmere at
> omgås. Går det ad h...... til, smitter det af på resten af mit
liv og dermed
> på mine omgivelser.
Jeg kan slet ikke betragte noget som en base, der ikke har plads
til hele mig både med og uden høje hæle *S*.
> Jeg synes, det må være meget bedre at udelukke situationen
> totalt ved at finde en mand, der overhovedet ikke har den slags
> forventninger til dig.
Det er som du måske kan se lettere sagt end gjort, da jeg føler
at jeg er nødt til at skjule en del af mig selv for ikke at få
den misforstået som det eneste udtryk jeg har og det altså går
mig meget imod *S*.
Jeg ved sgu godt, at jeg lyder død besværlig og ikke særlig
positiv. Men så må det være sådan, for sådan er jeg så åbenbart
og det SKAL der bare være plads til ellers er det lige meget.
Jeg er nu engang typen der kæfter op, når noget ikke passer mig
og hvor utiltrækkende det så end må være, så kan jeg ikke bruge
en mand, der ikke kan rumme det også til noget som helst.
Men jeg synes ærlig talt ikke, at jeg beder om for meget, selvom
der nok skal være en ganske stor flok som er uenig med mig.
> Min kæreste har aldrig sagt, at jeg er sexet, men hans fysiske
> reaktion på mig fortæller mere end ord om, hvordan han har det
> med mig.
Jep og selvom han så sagde det, så ville det jo være helt fint
for det er ikke det eneste han siger til dig eller giver udtryk
for.
Det er når udtrykket bliver meget ensidigt, at jeg får den
fornemmelse, at følelserne og det han ønsker sig er meget
ensidigt og så føler jeg jo netop at det mest vidunderlige ved
mig (min diversitet) går fuldstændig tabt.......ja ikke bare det,
den er måske endda totalt uønsket :o(
> Så føler jeg mig meget tæt forbundet med ham og ved, vi har
noget
> meget værdifuldt sammen. Ved, at vi værdsætter hinanden og
vores
> forhold og husker på at vise hinanden det.
Det har i afgjort også Hanne. Det er godt at se og høre *S*.
Mange hilsner
Puk :o)