Nobelprisen i litteratur 2015
Krigen har ikke et kvindeligt ansigt !!!!
”Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være
bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et
dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud
over det hele. Frosne … Iskroppe … Jeg var chauffør, jeg kørte kasser
med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under
bilens hjul … Deres knogler … Og jeg var lykkelig …”
Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder
ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes
”Den store Fædrelandskrig”. Omkring en million russiske kvinder melder
sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver
som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker.
Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter,
snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter
krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men
mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil
Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på
fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen
har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en
mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner
danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk
dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at
beskrive ”Det utopiske menneske”.
https://bogreolen.dk/bog/krigen-har-ikke-et-kvindeligt-ansigt_svetlana-aleksijevitj_9788799730414?referer=google-adwords&gclid=CLy-4_XRoMwCFeTUcgodrsQJbw