Danskerne mener b�de det ene og det andet, det ved vi godt. Danskerne
synes ikke, folk skal have det for godt, hvis de ikke har noget arbejde.
Det tager overh�nd med al den fors�rgelse, mener de. Men selv under
Stavnsb�ndet, minder vi lige om, var der en slags offentlig hj�lp at f�,
hvis man ikke var i stand til at fors�rge sig selv. En enke med b�rn gik
p� omgang blandt landsbyernes beboere, hun og b�rneflokken boede f�rst
hos den ene familie, s� hos den anden.
Det var der sikkert danskere dengang, der opfattede som en belastning.
Men tankegangen var, at man ikke kunne lade folk d� af sult og kulde. Og
man kunne jo altid s�tte s�vel enken som hendes b�rn til at bestille
noget. Omsorgen var ikke gratis. Det skal den heller ikke v�re i dag,
mener danskerne. Enken og hendes b�rn, i Stavnsb�ndets dage, kunne man
roligt s�tte i arbejde, for der var utvivlsomt nok, der skulle g�res.
Der var en ko, der skulle malkes, en suppe, der skulle koges, en gris,
der skulle slagtes, en mark, der skulle h�stes, s� herremanden kunne
blive tyk og fed uden selv at knokle.
I dag er der ikke nok, der skal g�res, der er tv�rtimod for lidt.
Nutidens enker med ufors�rgede b�rn, de arbejdsl�se og
kontanthj�lpsmodtagerne, kunne for s� vidt tilbringe hele deres tid i
lediggang, lige indtil den dag, hvor man kan tilbyde dem et arbejde.
Men s� let skal de ikke have det, mener danskerne. Man kan ganske vist
ikke tilbyde dem et liv i �rbar tr�ldom lige nu, men s� kan man
konstruere en s�rlig slags arbejde, som man kalder nyttejob. De skal
feje fortov, skal de � men selvf�lgelig skal de ikke tage br�det ud af
munden p� kommunalt ansatte gadefejere. De skal klippe h�k, men uden at
g� ansatte gartnere i bedene. De kan ogs� l�be �rinder, men vel at m�rke
uden at g� postbudenes faglige stolthed for n�r. Man sp�rger sig selv,
hvad der egentlig er s� vigtigt ved arbejde, at selv meningsl�st arbejde
� for ikke at sige det som det er: fuldkommen �ndssvagt arbejde � er
bedre end lediggang?
Men at man overhovedet kan finde p� at stille det sp�rgsm�l, r�ber
selvf�lgelig, hvor lidt man har forst�et. Nemlig at lediggang rummer
stor risiko for etablering af d�rlige vaner og udvikling af usund
tankegang. At ledigheden kort og godt er roden til alt ondt. At den ogs�
rummer mulighed for personlig udvikling, at den giver tid til at
overveje ens livssituation, det taler vi ikke om. Nul! Menneskets
v�rdighed ligger alene i arbejdet, siger skiftende danske regeringer,
borgerlige eller socialdemokratiske, det er �t fedt.
Ny arbejderbev�gelse
Det er dyb visdom hos politikere af alle slags, at selv arbejde, der
bare ligner arbejde, bev�gelser, der f�r andre til at tro, at man
arbejder, s�som at lade, som om man fejer det fortov, som gadefejeren
lige har fejet, er bedre end lediggang. Det er en helt ny betydning af
glosen arbejderbev�gelse, med andre ord. At mennesker kan tage andet end
skade af ikke at st� til r�dighed for arbejdsmarkedet, anses for at v�re
en syg og afsporet tanke, en grundl�ggende perversion, som det er
ethvert ordentligt samfunds opgave at bek�mpe. Det g�lder naturligvis
is�r folk, som ikke har kvalifikationer til andet end det tunge og det
tr�lse arbejde, som nu engang skal g�res.
Hvis den tankegang, at lediggang, mens man er arbejdsl�s, m�ske ikke er
s� ondt endda, specielt da ikke n�r der alligevel ikke er noget nyttigt,
man kan foretage sig, breder sig blandt leverpostejklassen af manuelle
arbejdere, og hvis de ikke engang har en d�rlig smag i munden ved at
modtage offentlig hj�lp, st�r verden ikke ret meget l�ngere. Hvis
almindeligt nyttearbejde slipper op � hvis der ikke er nok fortove, der
skal ikkefejes, ikke nok h�kke, der skal ikkeklippes, nok �rinder, der
skal ikkel�bes � kan man vel altid indf�re k�dedans gennem landets sm�,
mellemstore og store byer, med deltagertvang naturligvis, s� enhver kan
se, at her til lands er der skam ingen, der f�r lov til at drive den af
p� det offentliges bekostning. Halleluja, rent ud sagt.
Hvis man sp�rger danskerne, om de synes, det lyder som en god id�, vil
de utvivlsomt svare ja. Danskerne er en s�rlig statistisk kategori,
danskerne mener det ene og det andet, det kan man l�se i avisen dagligt.
Danskerne g�r ind for forbud mod lediggang, danskerne synes, at
underst�ttelsen og kontanthj�lpen er for h�j, danskerne mener, at
fattige danskere, der ikke har r�d til at k�be nyt t�j, ser nussede og
sjuskede ud, danskerne mener, at de egentlig burde skydes, s� man bliver
fri for at se p� dem. Danskerne pisser gerne p� folk, s� danskerne
bagefter kan brokke sig over, at de lugter af pis. Folk, der lugter af
pis og g�r i grimt t�j, burde skydes, mener danskerne. Danskerne er dem,
der f�r i tiden hed befolkningen, v�lgerne, landets beboere, den slags.
Nu hedder de danskerne, og de har drastiske meninger om alt.
Man skal v�re til det yderste p�passelig med ikke at l�gge sig ud med
danskerne, danskerne kunne nemt g� hen og mene, hvis man er fr�k, at man
burde interneres i en lejr uden for Br�nderslev, druknes i en s�k og
bagefter blive brugt som lerdue. Danskerne kan ikke lide danskere, der
ikke er danskere p� den rigtige m�de, og de kan slet ikke lide danskere,
der ikke er danskere. M�ske er det danskerne, der er roden til alt ondt?
Det t�nker vi lige over. M�ske er ledigg�ngere fromme som lam i
sammenligning?
http://www.information.dk/462167