Malene P
...
> Jeg gætter på, at Muhammed bliver valgt, at min kommune og
> virksomheden kan sole sig i godhedens lys -og at Morten må fortsætte i
> arbejdsløshedskøen. Men hvad gætter i på? Og hvorfor?
Jeg ville tage den der har sværest ved at få et job - så det ville
formentligt blive Muhammed.
Priser osv er jeg ligeglad med.
--
morten sorensen
> Hvis jeg derimod vælger Muhammed, bliver jeg måske belønnet og min kommune
> får gode "karakterer".
Ja det ville jo være skrækkeligt.
--
Kim Larsen
Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
Direkte e-mail: kl2...@yahoo.dk (fjern x´et)
Nu får du et fur af racistblondinen lige om lidt, så er du advaret :-)
--
Kim Larsen
Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
Direkte e-mail: kl2...@yahoo.dk (fjern x?et)
Ja lad invitere nogle flere Muhammed'er, så Morten kan vente lidt længere i
køen.
Tim
Det tror jeg nu ikke; jeg besvarede jo bare et spørgsmål hun stillede.
--
morten sorensen
Han svinede hende da ikke til!?
Tim
Pointen er jo, at begge er lige kvalificerede, begge kommer med en pose
penge -men ved valg af Muhammed, følger der pæn omtale og pæne statistikker.
> Jeg finder det forkasteligt at anskue det i et sådan racistisk perspektiv.
Nå, sådan
> Begge bør selvfølgelig have lige muligheder for at få jobbet. I sådan et
> tilfælde bør man istedet tænke objektivt, og finde ud af hvem af de to der
> vil egne sig bedst til netop denne stilling.
Og, hvis arbejdsgiveren vælger Morten -er han så også racist,
diskriminerende, og skal "min" kommune hænges ud for at være dårlig til at
integrere de fremmede?
Malene P
Jeg tror snarere det skal ses udfra hvem der mest ud af at komme ud af
det sociale system - både for personen selv, men også systemet.
Som du selv siger er arbejdet ikke rocket-science - så en
kvalifikationssammenligning tror jeg ikke vil afklare noget.
--
morten sorensen
...
> Hvem skal jeg (og virksomheden)
> vælge? Jeg gætter på, at Muhammed bliver valgt, at min kommune og
> virksomheden kan sole sig i godhedens lys -og at Morten må fortsætte i
> arbejdsløshedskøen. Men hvad gætter i på? Og hvorfor?
Hvis nu jeg brygger videre på scenariet:
Muhammed har et relativt godt indvandrernetværk således at forskellen på
at han får og ikke får jobbet er relativt beskeden; han skal nok få
noget (ulovligt) at lave i diverse grønthandlere eller pizzarier. Han
går i hvert fald ikke til i inaktivitet og depression.
For Morten kunne det derimod være præcis det der fik hans liv på skinner
igen.
Da valgte jeg uden at blinke Morten. Det havde selvfølgelig været godt
at få Muhammed i kontakt med andre end indvandrere - men behovet (og
chancen for succes måske osse) virker størst hos Morten.
------
Var indvandreren derimod netop ankommet ville jeg faktisk give ham
jobbet, da jeg vurderer at gevinsten ved at få ham i arbejde med det
samme er enorm såvel menneskeligt som økonomisk. At give ham jobbet vil
med nogen større sandsynlighed gøre ham til del af det danske samfund i
stedet for en potentielt selvmedlidende subkultur.
Jeg forstår fint hvis man opponerer mod at nytilkomne 'springer over i
køen' - men jeg mener at den langtidsparkering pga køprincip man før har
lavet er en af årsagerne til mange arbejdsløshedsproblemer.
------
Måden du stiller spørgsmålet på gør jo en til 'racist' uanset hvem man
vælger - netop derfor vil man altid lede efter yderligere faktorer for
at afgøre hvem der skal have chancen.
Min vurdering ville være stærkt subjektiv - altså ikke noget med at gå
frem efter lister eller andet - men simpelthen vurdere gavn kontra
skadevirkning på de to. Det er mit indtryk at det er denne måde sager
generelt ordnes på.
--
morten sorensen
> >> Jeg gætter på, at Muhammed bliver valgt, at min kommune og
> >> virksomheden kan sole sig i godhedens lys -og at Morten må fortsætte i
> >> arbejdsløshedskøen. Men hvad gætter i på? Og hvorfor?
> >
> > Jeg ville tage den der har sværest ved at få et job - så det ville
> > formentligt blive Muhammed.
> >
> > Priser osv er jeg ligeglad med.
>
> Nu får du et fur af racistblondinen lige om lidt, så er du advaret :-)
ÆVBÆV -det gør han ikke. Han svarede nemlig sagligt og pænt -i modsætning
til dig.
Malene P
Ikke mindst for Morten, ja.
Malene P
"Malene P" <malenekors[NOSPAM]@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42b12a8b$0$167$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Åh nej.
Nu tilfører du jo en mængde relevante nuancer til debatten. Det
var meget enklere før, da det blot handlede om hvorvidt
sagsbehandleren var racist eller ej. Hvilket jo er langt mere
relevant, end Morten og Muhammeds jobsituation !?!
Man kunne jo også give dem en dansk-prøve, for at se hvem der er
bedst integreret !?!? ...øh ...
...
> For andre ville der måske -udover det politisk korrekte- være en mening i at
> vælge Muhammed. Mens Morten sikkert bare ville sætte sig på en bænk og
> drikke bajere i fred og ro,
Ja - nogle ville vurdere at han ikke skader andre end sig selv, måske er
uegnet til arbejde, osv.
> kan vi jo risikere, at Muhammed begynder at
> optræde i bander, der overfalder uskyldige og at man derefter må installere
> ham i diverse bokse/karateklubber, så kan kan blive endnu mere farlig for
> sine omgivelser -eller begynde at frekventere Hitzbuterror?
Nu er det et meget lille mindretal der er med i bander og HuT - så den
risiko ville jeg ikke inddrage.
...
> Gad vide hvorfor vi ikke ser Morten'er optræde i subkulturer og gadebander
> og overfalde Falck og politi og råbe "fuck danskerne"?
Fordi han formenligt har et *dansk* netværk - næsten uanset hvor langt
han er ude. En indvandrer uden netværk i DK er chanceløs.
Bitre arbejdsløse findes da; No Trabajo fx.
>>Jeg forstår fint hvis man opponerer mod at nytilkomne 'springer over i
>>køen' - men jeg mener at den langtidsparkering pga køprincip man før har
>>lavet er en af årsagerne til mange arbejdsløshedsproblemer.
>
>
> Enig i det sidste -men ikke i, at dette skal forklare, at de fremmede
> springer de mange køer over.
Der er sket det uheldige for mange etniske danskere at de er blevet
'underhalet' af et nyt proletariat, der ofte har større behov og gavn af
at få et fast job.
For at sætte det på spidsen, er situationen som da redningshelikoptre
kom frem til Estonia-overleverne i redningsbåde og kun kan hejse een ad
gangen. Der må man tage den svageste først.
Det handler ikke om etnicitet, men helt koldt om at spare penge på
længere sigt.
>>Måden du stiller spørgsmålet på gør jo en til 'racist' uanset hvem man
>>vælger - netop derfor vil man altid lede efter yderligere faktorer for
>>at afgøre hvem der skal have chancen.
>
>
> Nej, der er IKKE tale om "racisme".
Jeg satte det også i anførselstegn. Pointen var der *altid* er andre
faktorer end det rent etniske.
For hver kandidat uanset hvem de er skal man vurdere hvor gavnligt
jobbet potentielt ville være for dem - samt chancen for at de udnytter
muligheden i forhold til hvad konsekvensen af ikke at give dem jobbet er.
Det er ikke simpelt. Nogle gange ville man ansætte indvandreren for at
give ham mere end sit indvandrernetværk. På den anden side har de fleste
indvandrere (tror jeg) trods alt et netværk, hvorimod det virker som om
nogle etnisk danske langtidsarbejdsløse reelt er isolerede.
Det at indvandrere ghar et netværk kan således være både en fordel og
ulempe for dem. Det handler om hvem man sætter dem op imod.
--
morten sorensen
For andre ville der måske -udover det politisk korrekte- være en mening i at
vælge Muhammed. Mens Morten sikkert bare ville sætte sig på en bænk og
drikke bajere i fred og ro, kan vi jo risikere, at Muhammed begynder at
optræde i bander, der overfalder uskyldige og at man derefter må installere
ham i diverse bokse/karateklubber, så kan kan blive endnu mere farlig for
sine omgivelser -eller begynde at frekventere Hitzbuterror?
> Var indvandreren derimod netop ankommet ville jeg faktisk give ham
> jobbet, da jeg vurderer at gevinsten ved at få ham i arbejde med det
> samme er enorm såvel menneskeligt som økonomisk.
Såvel menneskeligt som økonomisk har Morten vist ikke mindre brug for
jobbet. Jeg mener personligt også at Morten har førsteret til det frem for
en nyankommen fremmed.
> At give ham jobbet vil
> med nogen større sandsynlighed gøre ham til del af det danske samfund i
> stedet for en potentielt selvmedlidende subkultur.
Gad vide hvorfor vi ikke ser Morten'er optræde i subkulturer og gadebander
og overfalde Falck og politi og råbe "fuck danskerne"?
> Jeg forstår fint hvis man opponerer mod at nytilkomne 'springer over i
> køen' - men jeg mener at den langtidsparkering pga køprincip man før har
> lavet er en af årsagerne til mange arbejdsløshedsproblemer.
Enig i det sidste -men ikke i, at dette skal forklare, at de fremmede
springer de mange køer over.
> Måden du stiller spørgsmålet på gør jo en til 'racist' uanset hvem man
> vælger - netop derfor vil man altid lede efter yderligere faktorer for
> at afgøre hvem der skal have chancen.
Nej, der er IKKE tale om "racisme". Der er tale om, at der nu er lagt op til
ekstra motivering/hængen ud alt efter, hvilken indsats man gør for at skaffe
de fremmede arbejde på bekostning af danskerne. Man kan synes om det eller
ej -men med mindre, der skaffes ekstra arbejdspladser på denne måde, vil det
altså være på bekostning af Morten. Og jeg har endnu ikke hørt noget
argument, der tyder på, at det er nye arbejdspladser, der er tale om.
Malene P
Nej - jeg ville vælge uafhængigt at navnet, udelukkende baseret på de
sociale faktorer jeg har nævnt.
>>Jeg tror snarere det skal ses udfra hvem der mest ud af at komme ud af det
>>sociale system - både for personen selv, men også systemet.
>
>
> Her vil jeg give dig ret - det er bestemt også et aspekt der bør overvejes.
> Men vil afgørelsen for denne overvejelse mon ikke også komme til udtryk i
> evt. jobsamtaler?
Nej - det tror jeg ikke - for der er det selve jobbets indhold der er
vigtigt.
Arbejdsgiveren og systemets interesser er ikke sammenfaldende her.
Arbejdsgiveren vil (i princippet) have den der er bedst til arbejdet.
Punktum.
Systemet vil have den hvis situation potentielt ændres mest til det
positive fordi de får et arbejde.
Ofte vil disse to ikke være den samme person - og derfor bør det at
finde den der er bedst til at udføre jobbet adskilles fra vurderingen af
hvem der persnligt ville have mest gavn af jobbet.
--
morten sorensen
Det er selvfølgelig vigtigt at få indvandrene i arbejde, da dette netop er
en god måde at integrere dem i samfundet på.
Men jeg mener ikke at dette umiddelbart skal tilsidesætte det objektive valg
ud fra kvalifikationer.
Desværre er systemet nogle steder skruet sådan sammen, at pæn omtale og pæne
statistikker er det eneste der tages hensyn til.
>> Jeg finder det forkasteligt at anskue det i et sådan racistisk
>> perspektiv.
>
> Nå, sådan
>
>> Begge bør selvfølgelig have lige muligheder for at få jobbet. I sådan et
>> tilfælde bør man istedet tænke objektivt, og finde ud af hvem af de to
>> der
>> vil egne sig bedst til netop denne stilling.
> Og, hvis arbejdsgiveren vælger Morten -er han så også racist,
> diskriminerende, og skal "min" kommune hænges ud for at være dårlig til at
> integrere de fremmede?
Som sagt kommer man nok ikke uden om at nogle folk vil tænke på denne måde.
Men disse folk vil jo umiddelbart blot være personer der ikke er noget over
en racistisk tænkende barriere.
Det bør ikke være sådan at man, fordi Morten blev valgt frem for Muhammed,
tænker at arbejdsgiveren er racitisk. - denne mulighed burde være 50-50,
hvis man ser bort fra kvalifikationer og lign.
Muhammed nyder sit nye og pengene er jo gode, mens Morten udvikler
skizoid adfærd, banker konen i afmagt og voldtager sine børn med
skårede ølflasker. Om dagen kræver hans blandingsmisbrug store
mængder af sorte penge, så han kommer igang med at pushe
rygeheroin overfor brugsen, ved siden af fritidshjemmet. En dag
kommer Muhammed forbi for at hente sin søn i vuggestuen ved siden
af fritteren, og konstaterer at ungen sidder og leger med en
kanyle i sandkassen. Han krydser gaden og pander Morten én i
ansigtet. Det er frygteligt og blodet flyder. Muhammed bliver sat
fast til 75.000 kr/md i nærmeste fængsel.
Nej du. Jeg ville sgu sørge for at få Morten aktiveret. Og så på
den måde også undgå det stigende medlemstal hos hizbutterne !?
Racistblondinen ? Du har måske ikke været med i fredsforhandlingerne i dpi ?
Du burde skamme dig, at komme med sådanne udokumenterede hentydninger.
Boni
Men, ville du så vælge personen udelukkende på baggrund af dennes navn?
> Jeg tror snarere det skal ses udfra hvem der mest ud af at komme ud af det
> sociale system - både for personen selv, men også systemet.
Her vil jeg give dig ret - det er bestemt også et aspekt der bør overvejes.
> På min skærm står en række navne -alle arbejdsløse og alle har været det
> længe. Blandt disse navne er Morten og Muhammed. En virksomhed har
henvendt
> sig til mig og vil gerne have en medarbejder til almindeligt lagerarbejde.
Hvorfor ikke bare skrotte det fordyrende mellemled mellem arbejdsgiver
og -tager, og lade arbejdsgiveren ansætte den, som han/hun finder bedst
egnet?
Det står vel altid en arbejdsgiver frit for at gøre det.
Her er der tale om at ved hjælp af et løntilskud at prøve at få
arbejdsgivere til at tage en chance ved at tage ende elelrs ikke ville
have taget.
Og spørgsmålet går så på hvilke kritierier en socialrådgiver bør anvende
i valget mellemet etnisk dansker og en indvandrer.
--
morten sorensen
I min morallære står det at om en har to
likeverdige valg og må gjøre ett av dem,
ikke ingen valg, ikke begge valg, men
enten den ene eller den andre, så skal
det avgjøres ved tilfeldighet.
Hva som faktisk skjer i den enkelte
kommune, er faktisk heller ikke så
interessant, da spørsmålet er av moralsk
karakter og hvis dette er et ubehandlet
spørsmål hos dem det angår, dreier
det seg om å få gjort de nødvendige
føringer som leder frem til hva som
er rettferdig.
Nu skrur jeg av viljen til å låse meg fast
til premissene.
Det finnes ikke to personer A og B, hvor
disse er likeverdige om en måler dem
med så lite som ett eneste kriterie.
Altså kan det ikke være manglende
forskjellighet som er årsak til at fremstillingen
i hovedinnlegget er et reelt problem, men
har sin årsak i at man ikke har innvilget
seg anledning til å finne hva som skiller
A fra B.
I min erfaring med ansettelser så har det
seg slik at det er betydelig mer økonomisk
forsvarbart å ansette en person med
opprinnelse midtøsten eller Afrika i enkle
stillinger som lagerarbeide. "Enkle" i
betydningen, kunnskap og intellekt og
fysisk slit. Årsaken til at det er slik, tror
jeg, har å gjøre med at, eksempelvis
Muhammed (vi forutsetter at han oppfyller
nyss nevnte kriterier), har færre alternativer
i arbeidslibet enn en nordmann, men også
fordi det ligger til deres kultur at ting skal
være enkelt, ikke for meget fysisk slit.
Når det handler om aktuell gruppe, men
som har høyere utdanning, forstyrrer den
erfaring jeg har gjort meg.
Forøvrig har jeg lyst å avslutte med et godt
eksempel som særlig nordmenn vil kjenne
seg igjen. Pakistanere i Norge driver i all
hovedsak med arbeid innen "venteyrker"
som taxi, kebabsjappe/resturant, servicenæring
generelt hvor arbeidet ikke er særlig fysisk
belastende. Pakistanere finner seg ikke til
rette i en jobb der man må løpe, for å si det
enkelt. Du vil aldri finne en pakistaner i Norge
som graver grøft, arbeider innen veibygging,
eller byggvirksomhet generelt.
Disse fakta kan ikke forklares kun med
referanse til at de mangler utdannelse. Deres
kultur er slaraffenkultur, og det speiler seg i
deres valg av arbeide.
>Såvel menneskeligt som økonomisk har Morten vist ikke mindre brug for
>jobbet. Jeg mener personligt også at Morten har førsteret til det frem for
>en nyankommen fremmed.
Det virker på mig som om der er mange der har travlt med at pudse
glorien...:-)
Hvis jeg skulle tage beslutningen ville jeg nok lade det komme an på
personligheden....
En Muhammed der siger "Fuck danskerne" eller en Morten der siger "Skal
jeg allerede møde kl. 9 !!!!!" kan jo ikke bruges til noget....
I Norge er det enn så lenge vikarbyråene som
fungerer som headhuntere og arbeidsformidling,
all tid det på papiret er straffbart å drive privat
arbeidsvirksomhet.
(Nei, jeg er ikke ansatt i manpower edl. men
har hatt meget med dem å gjøre i besetting av
ulike stillinger og de er dyktige i hva de gjør.
Dette er dog ikke noen reklame. Bare et uttrykk
for at det også i praksis viser seg at det private
engasjement også er best i denne sammenheng.
Dessuten kan jeg sparke folk på dagen. En
ikke ubetydelig fordel i et land hvor oppsigelses-
vernet er så sterkt at det er på sin plass å stille
spørsmål om hvem det er som egentlig eier en
bedrift.
Du fremstiller det å kunne sparke folk på dagen som en fordel?
Det sier vel alt om deg, antar jeg.
Amos
???????????????????????????????????????????????????????????????
true CURRENT EVENTS
http://www.midnight-fire.net/truecurrentevents
awareness of a species' tailspin suicide run
???????????????????????????????????????????????????????????????
"Objection is when I say: this doesn't suit me. Resistance is when I
make sure that what doesn't suit me never happens again".
- Ulrike Meinhof, In Politics
>> kan vi jo risikere, at Muhammed begynder at
>> optræde i bander, der overfalder uskyldige og at man
>> derefter må installere ham i diverse bokse/karateklubber,
>> så kan kan blive endnu mere farlig for sine omgivelser
>> -eller begynde at frekventere Hitzbuterror?
>
> Nu er det et meget lille mindretal der er med i bander og
> HuT - så den risiko ville jeg ikke inddrage.
Ja, det er de samme 10 personer der hærger i hele landet.
--
/Mikael
Derfor er jeg imot enhver form for oppsigelsesvern.
Derfor er jeg for at det blir standard at man
tegner en forsikring via arbeidsgiver som
sikrer en imot frafall av inntekt.
Oppsigelsesvern, streikerett (retten til å beholde
jobben og hindre arbeidsgiver å ansatte nye
når en er i streik) er kraftig uthuling av eieretten.
Med denne uthuling gir det ingen mening å si
"mitt firma"; "min fabrikk".
Et individ som er misfornøyd med et tilbud fra
arbeidsgiver skal ikke kreve å få streike, men
kreve om å få si opp jobben. Bare æreløse
arbeidere klamrer seg fast til jobben, trass
jobben ikke oppfyller arbeiderens krav.
> Jeg tviler på et det sier alt om meg.
Det sier alt om deg.
Michael
Jeg gætter på, at du ihvertfald ikke er sagsbehandler - forhåbentlig da det
er
minimalt hvad du ved, om kriterierne for at sætte folk i arbejde.
Men du gør hvad du kan for at leve op til ryet som racistblondine/brunette.
Trunte
>
> Racistblondinen ? Du har måske ikke været med i fredsforhandlingerne i dpi
> ?
> Du burde skamme dig, at komme med sådanne udokumenterede hentydninger.
De gik vist også i hårknude :o)
Trunte
Du skal hverken føre lands- eller kommunalpolitik. det er politikernes
ansvar.
Hvis du sender begge ud, så vil det vise sig om virksomhederne er så
upartiske som regeringen kræver af dem.
Hvis de vælger danskeren hver gang, så har samfundet et problem som
politikerne må løse.
Hilsen
Jens
Uden at gætte: Morten vil i forvejen have langt større chance for at finde
et job på egen hånd. Dels er han givetvis bedre kvalificeret grundet bl.a.
bedre danskkundskaber, og dels har han givetvis et netværk, som gør det
lettere at finde job.
Men Morten skubbes altså bagud i køen, fordi Muhammed er kommet til udefra,
fordi sagsbehandlere/kommuner lader sig lokke af pæn/grim omtale og direkte
belønning for at skaffe Muhammed jobbet. Med mindre der er tale om et
nyskabt job, må man jo konkludere, at fremmedtilstrømningen har skabt et
problem, der nu får nogen til at føle sig presset/lokket til at diskriminere
i forvejen svage danskere til fordel for de fremmede. Glemte i min trådstart
at nævne den kontante belønning til kommuner, der følger denne linie.
Malene P
Det er jo en given ting at det er de ufaglærte og *de svage* som betaler for
en masseindvandring, også derfor det er så flot at "de kreative" er så
positive over for større indvandring. Men som tingene er, må vi i
ovenstående tilfælde foretrække at Muhammed kommer i arbejde, Morten kan nok
bedre klare sig som arbejdsløs, og under alle omstændigheder er det bedst
for 'os andre' at Muhammed kommer i arbejde, så den onde cirkel med: 'ingen
vil ansætte indvandrere, og derfor kan det ikke betale sig at uddanne sig',
kan blive brudt.
Nu er det jo et tænkt eksempel, og selve tankegangen har intet med
virkeligheden at gøre.
I øvrigt er det vel ikke nødvendigvis et problem at skubbe folk et par
pladser bagud i en kø, hvor de i forvejen står som nogen af det forreste...?
Har du læst artiklen om den moderne arbejdsløshed, i Information: "Mennesker
som moderne affald" "Der er ikke længere brug for de arbejdsløse, så nu
bliver de ifølge den polskfødte sociolog Zygmunt Bauman skubbet helt ud og
væk; de bliver til en belastning man foragter.
Den siger også noget om "dine" eksperters store ekspertise i løsningen af
globaliseringens problemer for de svageste.
Fra Information:
af Rune Lykkeberg
Det er altid nemt at gøre det til en psykologisk konflikt. Så er det jo kun
inde i folks hoveder, det sker. Og man kan snakke om det. Så da
franskmændene stemte nej, og endnu flere hollændere bagefter også stemte
nej, var mange kommentatorer kvikke til at sige, at det var 'folket' mod
'eliten'. Nu ville hr og fru Middelklasse over hele Europa ikke længere bare
tales ned til af eliter uden argumenter og uden sans for 'almindelige
mennesker*.
Det er nemt, og det er også helt rigtigt. Det forklarer bare ikke særlig
meget. For når folk ikke længere vil høre på eliter og tro på politikere, er
det jo ikke bare, fordi de er elite og politikere. Det er, fordi de ikke har
kvalificerede politiske svar. Det er, fordi de ikke kan tilbyde visioner for
veletablerede og velstand for de svageste. Ledigheden stiger på kontinentet,
angst for indvandring og frygt for udflytning betegner europæiske tilstande.
................
Og som den polskfødte og efterhånden 8o-årige sociolog Zygmunt Bauman
skriver i Forspildte liv, der i disse dage udkommer på dansk:
»Den centrale pointe er, at mens alt dette sker uden for vore vinduer, er vi
ikke i stand til at sige, hvad vi kan gøre for at afværge ulykken ved hjælp
af vores hjemmelavede redskaber og hjemmedyrkede ressourcer. Det er ikke
længere et spørgsmål om et forbigående problem, om en opbremsning i
kølvandet på en overophedning af økonomien og forud for et nyt boom, et
midlertidigt onde, der vil forsvinde og 'blive historie', når vi har banet
vejen for en ny 'forbrugerstyret genrejsning' ved at foretage småjusteringer
af skatterne, tilskuddene, bidrage og incitamenterne. Problemets rødder
synes at have flyttet sig uden for vores rækkevidde, og de steder, hvor
deres antal og tætheds-grad er størst, er ikke afmærket på nogen gængse
landkort.«
Vi producerer mennesker som affald. Der er simpelthen ikke længere plads til
os allesammen på arbejdsmarkedet. Velstanden stiger, forbruget fortsætter,
men det er ikke alle, der kan være med. Nogle bliver kriminaliserede, andre
isoleret i lukkede parallelsamfund, atter andre lever midlertidige statsløse
eksistenser i flygtningelejre over hele verden.
Som projekt kan det store moderne fremskridt ifølge Bauman resumeret i
løftet: 'Mere lykke til flere mennesker'. Men nu kræver det færre og færre
mennesker at holde væksten i gang og fart i hjulene. De andre er ikke bare
arbejdsløse. For betegnelsen arbejdsløs synes at implicere, at de
midlertidigt står uden job, men snart vil finde beskæftigelse. Det kan godt
være, det kan lykkes for den enkelte, men som kollektiv står de permanent
udenfor."
...................
Og vore ekspertpolitikere aner ikke deres levende råd, men taler om at jage
60.000 mennesker ud på et arbejdsmarked, som ikke findes, og ikke kommer til
at findes, medmindre vi fjerner de fleste sociale ydelser og sætter
"mindstelønnen" ned til 30 kr i timen.
Og et lille pip i samme emne, fra EB:
Af Rune Melchior Sjørvad - 9:25 - 20. jun. 2005
Tal fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Rockwool Fonden
tyder på, at halvdelen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande mangler
kvalifikationer til at bestride selv de lavest betalte job på det
organiserede danske arbejdsmarked. Det skriver Politiken.
- De nye tal tyder på, at op mod halvdelen af den gruppe vil have
problemer med at bestride et job, som modsvarer ufaglærtes mindsteløn, siger
forskningschef Torben Tranæs, der netop har fremlagt dele af undersøgelsen
på en konference hos Socialforskningsinstituttet.
Ifølge Vagn Ry Nielsen, der er formand for social- og
arbejdsmarkedsudvalget i kommunernes landsforening, harmonerer tallene godt
med erfaringerne ude i kommunerne.
Han fortæller til Politiken, at langt de fleste ikke vil have
kvalifikationer, der svarer til arbejdsmarkedets behov, hvilket er et
problem, da de er i konkurrence med 150.000 andre på kanten af
arbejdsmarkedet"
.....................................
Og samtidig med at de ufaglærte jobs bliver færre og færre, vi har
malet os ind i et hjørne, men det er vel på en eller anden måde alligevel
lyksaligt og skjønt at have nogle småproblemer at bakse med?
Hvis du besvarte spørsmålet bekreftende:
Er du sikker på at du forstod det?
Hvorfor ikke? Hvis der er 1 stk job og 2 stk kandidater, må den ene kandidat
blive forbigået. Hvis Morten får jobbet, er det OK. Hvis Muhammed får jobbet
via lokkemad og trusler om at sagsbehandlerens kommune eller den pågældende
virksomhed bliver hængt ud, er det IKKE OK!
> > I øvrigt er det vel ikke nødvendigvis et problem at skubbe folk et par
> pladser bagud i en kø, hvor de i forvejen står som nogen af det
forreste...?
Jo, hvis det er danskere, der skubbes bag i køen. Morten skal vælges først.
Dernæst Mikkel, Martin, Mads, Mette og Margrethe. Når alle danskere med de
fornødne kvalifikationer har fået arbejde og hvis arbejdsmarkedet stadig
råber på arbejdskraft, er der måske plads til Muhammed. I modsat fald er det
i mine øjne direkte diskrimination af etniske danskere. Al sniksnak om at
det hele løser sig ved at skaffe arbejde til de fremmede burde forstumme.
Malene P
Fordi virkeligheden er anderledes.
> Hvis der er 1 stk job og 2 stk kandidater, må den ene kandidat
> blive forbigået. Hvis Morten får jobbet, er det OK. Hvis Muhammed får
jobbet
> via lokkemad og trusler om at sagsbehandlerens kommune eller den
pågældende
> virksomhed bliver hængt ud, er det IKKE OK!
At du kan forestille dig en sådan tankegang, er ikke det samme som, at det
foregår sådan.
> > > I øvrigt er det vel ikke nødvendigvis et problem at skubbe folk et par
> > pladser bagud i en kø, hvor de i forvejen står som nogen af det
> forreste...?
>
> Jo, hvis det er danskere, der skubbes bag i køen.
Det er da ellers en model, vi bruger mange andre steder i det danske
samfund, at vi forskelsbehandler folk med forskellige forudsætninger.
Det er jo et eller andet sted præcis det samme som, at vi kun giver tilskud
til briller til de svagtseende.