En vej til arabisk demokrati (0604)
Kall, Mogens
---------------------------------------------------
En vej til arabisk demokrati
Globalt set: Det er på tide, at den arabiske verden påtager sig en lokalt
forankret, velordnet og udviklingsorienteret demokratiseringsproces, skriver
den jordanske udenrigsminister Marwan Muasher.
AF MARWAN MUASMER
Man kan vanskeligt forestille sig en mere uholdbar - eller mere lovende -
tid for Mellemøsten. Et stort spørgsmål er, om Irak bliver et verdsligt
demokrati eller et nyt præstestyre. Et andet spørgsniål er, om ændringerne
i den palæstinensiske ledelse indvarsler den nødvendige reform og en
forandring, der kan føre til statsanerkendelse og fred med Israel, eller om
volden og fjendtlighederne vil fortsætte i en endeløs spiral.
Regionen balancerer med andre ord på en, knivsæg.
Hvilken vej den tipper afhænger af, hvilke valg den arabiske verden,
Israel og USA nu træffer. Alle må påtage sig et ansvar. Det står efterhånden
klart, at den arabiske verden er nødt til at tage initiativ til at gøre sine
politiske og økonomiske systemer mere demokratiske. Den frustration, som
mange arabere føler i dag, og som er fremkaldt af en langsommelig indførelse
af demokratiske reformer, stagnerende økonomi og politisk ustabilitet, truer
hele regionens fremtid.
Det er på tide, at den arabiske verden påtager sig en lokalt forankret,
velordnet og udviklingsorienteret demokratiseringsproces. En proces som
respekterer den arabiske kultur og samtidig giver borgerne magt til at
deltage i den politiske proces.
Men det er samtidig vigtigt at erkende, at forventninger om, at et
spirende demokirati vil vokse op og blomstre fra den ene dag til den anden i
bedste fald er en forsimpling og i værste fald en farlig antagelse. Et
påtvunget demokrati vil ikke føre til reformer men til radikalisering. En
mere fornuftig tilgang ville være at respektere de arabiske landes evne til
at tage sagen i egen hånd.
Den arabiske verden er klar til at gøre det. FN's arabiske
udviklingsrapport (Arab Human Development Report), som er skrevet af arabere
og som udkom i fjor, er en ligefrem vurdering af nogle af de vigtigste
udfordringer, vi står over for i den arabiske verden. Den diskuterer
udvidelse af den politiske frihed, kvindernes rolle og videnskløften som de
nøgleområder, de arabiske lande må forholde sig til. Regionen bør tage
rapporten alvorligt og ikke gå i forsvarsposition over for den. I Jordan har
vi taget den alvorligt. Både kong Abdullah II og dronning Rania har
godkendt rapporten som en model for udvikling.
Den arabiske verden bliver også nødt til selv at påtage sig en mere aktiv
rolle i at mægle i den arabisk-israelske konflikt. Arabiske ledere er nødt
til at stå offentligt frem og tage stilling mod selvmordsbomberne. Der er
behov for, at sandheden bliver meldt klart ud om, at selvmordsbomber kun har
skadet den palæstinensiske sag.
USA har også sit ansvar.De kan ikke opføre sig som besættelsesmagt i
Irak, hvis de ønsker at sende de rigtige signaler til den irakiske
befolkning om, at de frit kan styre deres eget land. Amerikanske og
britiske styrker bør kun forblive i landet i kort tid. En troværdig og
repræsentativ irakisk regering bør tage over så hurtigt som muligt. Desuden
ville de personer i USA, som opfordrer til en "oprydning" eller
"ommøblering" i regionen, gøre bedst i at stoppe den snak. De støder
araberne fra sig og sætter de virkelige reformvenliges arbejde på spil. Nu
kan de nemlig vanskeligt tale for demokrati uden at blive beskyldt for at gå
USAs ærinde.
USA er også nødt til at øge dets anstrengelser for at hjælpe med at løse
den arabisk-israelske konflikt. Selv om alt skulle blive gjort korrekt i
Irak, er der ingen aktion, som bedre vil kunne genskabe en fornemmelse af
balance i folks sind, end hvis USA viser, at det har forståelse over for
alle regionens problemer.
USA har ikke råd til at give det indtryk, at man ikke kan tolerere
Palæstinas passivitet, mens man har masser af tolerance til overs for, at
Israel fortsætter udvidelsen af bosættelserne og forlænger de inhumane
vilkår, som palæstinenserne lever under.
Det løfte, som ligger i "det nye landkort" - nemlig en afslutning på
konflikten, en aftale som løser flygtningeproblemet, fælles
sikkerhedsgarantier, en fredstraktat mellem de arabiske lande og Israel,
oprettelsen af en palæstinensisk stat, og israelsk tilbagetrækning fra
palæstinensiske, syriske og libanesiske territorier besat i 1967 - er et
hæderligt mål, som ikke er og ikke bør ses som kontroversielt.
Arabere og israelere burde holde op med at diskutere detaljerne og i
stedet fokusere på den klare målsætning: en to-statsløsning og en fremtid
med fred og sikkerhed for alle. Det er elementerne i den vej, det er værd
at følge, og som bebuder håb for alle mennesker i Mellemøsten.
Hen ad vejen må araberne så finde sig til rette med deres egne politiske
og økonomiske udfordringer. Israel er nødt til at erkende, at det ikke kan
fortsætte med at besætte et land mod dets vilje. USA må hjælpe til med at
fremme demokratiet og gøre en ende på den arabisk-israelske konflikt,
samtidig med at de ignorerer de stemmer, der taler om at omdanne regionen,
som om araberne blot var en brik i et stort spil.
NEW YORK TIMES SYNDICATE
Oversat af Finn Juhl Pedersen
blå bog:
Marwan Muasher, født 1956, udenrigsminister i Jordan, uddannet ingeniør og
ph.d. i computervidenskab. Har tidligere blandt andet været
informationsminister, jordansk ambassader i USA og blev i 1995 udnævnt som
sit lands første ambassader i Israel.
--- END of KD 2003-05-02 ----------------------------------
Så langt, så godt.
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
En vej til arabisk demokrati (0604)
This file has been sent to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-05-05, Monday, CET 01:34, 58 years since the war
Peter Ole Kvint
> Kristeligt Dagblad skrev fredah den 2. maj 2003:
> ---------------------------------------------------
>
> En vej til arabisk demokrati
>
> Globalt set: Det er på tide, at den arabiske verden påtager sig en lokalt
> forankret, velordnet og udviklingsorienteret demokratiseringsproces, skriver
> den jordanske udenrigsminister Marwan Muasher.
>
> AF MARWAN MUASMER
>
> Man kan vanskeligt forestille sig en mere uholdbar - eller mere lovende -
> tid for Mellemøsten. Et stort spørgsmål er, om Irak bliver et verdsligt
> demokrati eller et nyt præstestyre. Et andet spørgsniål er, om ændringerne
> i den palæstinensiske ledelse indvarsler den nødvendige reform og en
> forandring, der kan føre til statsanerkendelse og fred med Israel, eller om
> volden og fjendtlighederne vil fortsætte i en endeløs spiral.
En begyndelse kunne være at USA afskaffede Apartheid i Israel.
I stedet for at kun at se på de besatte områder.
Kall, Mogens
> En begyndelse kunne være at USA afskaffede Apartheid i Israel.
> I stedet for at kun at se på de besatte områder.
Jeg vedkender mig klart at være pro-israelsk, men - som en engang har sagt -
"fordi man er pro-israelsk, behøver man ikke at være anti-palæstinensisk."
Bevares! Du kan have ret i, at den israelske regering fører en art
Apartheid-politik i Judæa og Samaria - men dét er jo kun dem halve sandhed!
Palæstinensere har også gjort sig skyldige bl.a. nu her senest ved
selvmordsterrorbomberne under Oslo-fredsprocessen.
Israel var nær blevet udslettet i 1967, dengang de arabiske lande truede
landet fra alle sider, bl.a. med de jordanske militærstyrker på Vestbredden.
6-dagskrigen blev herefter iværksat mhp. at overleve. Israel kan ikke
forlade Vestbredden, førend de får en reel sikkerhedsgaranti. Vor
løsningsmodel er, at Israel bliver optaget i NATO.
Og sådan kan vi blive ved-og-ved-og-ved.
På et tidspunkt må der være en-eller-anden gæv gut, som siger:
"Hør! sig mig: Var det ikke på tide at komme ud af denne suppedas!"
Dét, som vi søger, er at opnå nogle resultater, som alle partnere kan leve
med, úanset om du er ... (osv).
Dyb råber til dyb (Salme 42,8).
Afgrund råber til Afgrund.
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Re: En vej til arabisk demokrati (0604)
0606
This file has been sent to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-05-05, Monday, CET 11:23, 58 years since the war
Svend Pedersen
news:C6qta.52423$y3.34...@news010.worldonline.dk...
> "Peter Ole Kvint" skrev:
>
> > En begyndelse kunne være at USA afskaffede Apartheid i Israel.
> > I stedet for at kun at se på de besatte områder.
>
> Jeg vedkender mig klart at være pro-israelsk, men - som en engang har
sagt -
> "fordi man er pro-israelsk, behøver man ikke at være anti-palæstinensisk."
Det var egentligt godt sagt. Det vækker lige en tanke: kan det modsatte lade
sig gøre? Altså:
Kan man være pro-palæstinensisk uden at være anti-israelsk?
Det lader ikke til at være tilfældet at dømme efter den offentlige debat.
Tankevækkende.
Kall, Mogens
> Det var egentligt godt sagt. Det vækker lige en tanke: kan det modsatte
lade
> sig gøre? Altså:
>
> Kan man være pro-palæstinensisk uden at være anti-israelsk?
Ja - SELVFØLGELIG !!!
>
> Det lader ikke til at være tilfældet at dømme efter den offentlige debat.
> Tankevækkende.
Hør! - Det minder mig forresten om ...
Input memory from file 0559
Re: Atom-krigen kan muligvis afværges dersom ... (0556)
0559
dk.politik
2003-04-28, Monday, CET 09:34
--------------------------------------------------------------------------
- Er jeg nu også så stensikker i min tro ?
- Kunne det være, at jeg har misforstået et-eller-andet ?
- Sæt nu jeg var hjernevasket (uden at jeg vidste af det) ?
- Ville det da ikke være regulær vanvid at sætte verden i brand ?
--- END of memory from file 0556 ---------------------------------------
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Re: En vej til arabisk demokrati (0604)
0609
This file has been sent to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-05-05, Monday, CET 14:28, 58 years since the war
Peter Ole Kvint
"Kall, Mogens" wrote:
> "Peter Ole Kvint" skrev:
>
> > En begyndelse kunne være at USA afskaffede Apartheid i Israel.
> > I stedet for at kun at se på de besatte områder.
>
> Jeg vedkender mig klart at være pro-israelsk, men - som en engang har sagt -
> "fordi man er pro-israelsk, behøver man ikke at være anti-palæstinensisk."
>
> Bevares! Du kan have ret i, at den israelske regering fører en art
> Apartheid-politik i Judæa og Samaria - men dét er jo kun dem halve sandhed!
Er Judæa og Samaria ikke forsvundet?
> Palæstinensere har også gjort sig skyldige bl.a. nu her senest ved
> selvmordsterrorbomberne under Oslo-fredsprocessen.
Er det rigtigt at undskylde nogens overgreb med andres overgreb?
> Israel var nær blevet udslettet i 1967, dengang de arabiske lande truede
> landet fra alle sider, bl.a. med de jordanske militærstyrker på Vestbredden.
> 6-dagskrigen blev herefter iværksat mhp. at overleve.
Men de var jo de stærkeste. Hvad er de kede af
> Israel kan ikke
> forlade Vestbredden, førend de får en reel sikkerhedsgaranti.
Hvorfor ikke? De har da fred med Jordan, det må da være godtnok.
> Vor
> løsningsmodel er, at Israel bliver optaget i NATO.
Det kræver nogen omvæltninger, blandt andet religions frihed.
Kall, Mogens
> Er Judæa og Samaria ikke forsvundet?
Ordbegrebet *Vestbredden* er af forholdsvis ny dato.
Ordbegrebet *Palæstina* blev opfundet af Romerriget i det første århundrede
(efter angrebet og udslettelsen af Jerusalem). Verdensdagsordenen blev
dengang sat af psykopater!
> > Palæstinensere har også gjort sig skyldige bl.a. nu her senest ved
> > selvmordsterrorbomberne under Oslo-fredsprocessen.
>
> Er det rigtigt at undskylde nogens overgreb med andres overgreb?
Nej, på INGEN måde. Dét, jeg forsøger på at fortælle, er, at tingene ikke er
sort-i-hvidt. Så godt som alle har blod på hænderne. Selv jeg har blod på
hænderne i den forstand, at jeg tillod mig at opmuntre israelerne og
palæstinenserne under bl.a. OLSO-fredsprocessen til at våge freden.
Resultater blev bl.a., at det palæstinensiske selvstyre fik udleveret
håndvåben til at håndhæve lov-og-orden. Bl.a. disse våben blev anvendt til
at dræbe israelere. Jeg (og andre) satte israelernes vital-interesser over
styr! - Dét bliver jeg en dag krævet til regnskab for!
> > Israel var nær blevet udslettet i 1967, dengang de arabiske lande truede
> > landet fra alle sider, bl.a. med de jordanske militærstyrker på
> > Vestbredden.
> > 6-dagskrigen blev herefter iværksat mhp. at overleve.
>
> Men de var jo de stærkeste. Hvad er de kede af
Mig bekendt var de arabiske hære israelerne langt større. Israelerne havde
MEGET STORE TAB under 6-dagskrigen. Men de havde ikke noget alternativ til
krigen. Tabte de, betød det landets udslettelse. De havde viljen til at
overleve og muligvis derfor, sejrede de.
> > Israel kan ikke
> > forlade Vestbredden, førend de får en reel sikkerhedsgaranti.
>
> Hvorfor ikke? De har da fred med Jordan, det må da være godtnok.
NEJ! Israels befolkning er på ca. 5-6 millioner. Landet er på størrelse med
Jylland (og grænsen fra Vestbredden ud til Middelhavet er kun på henved 15
km). Det er et meget lille land sammenlignet med de arabiske landes
størrelse og deres befolkninger.
> > Vor
> > løsningsmodel er, at Israel bliver optaget i NATO.
>
> Det kræver nogen omvæltninger, blandt andet religions frihed.
Israel har for så vidt religionsfrihed, men nogle ortodokse jøder forlanger,
at ikke-ortodokse skal overholde de jødiske regler. Flertallet er godt
trætte af disse úrimelige krav. En zone-opdeling vil her være en
hensigtsmæssig løsning. Befinder du dig indenfor zonen (fx. en bydel i
Jerusalem) må du ikke provokere de ortodokse jøder dér ved at overtræde fx.
Sabbatslovene. Noget tilsvarende mht. pornografi osv. Frihed under ansvar!
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Re: En vej til arabisk demokrati (0604)
0614
This file has been sent to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-05-06, Tuesday, CET 23:53