Iraks populære ayatollah (0469)

0 views
Skip to first unread message

Kall, Mogens

unread,
Mar 27, 2003, 9:43:21 AM3/27/03
to
Kristeligt Dagblad skriver Torsdag den 27. marts 2003:
--------------------------------------------------------

Iraks populære ayatollah

AF ALLAN SØRENSEN

Korrespondent i Mellemøsten


Tanken om, at USA og dets allieredes krig mod Saddam Hussein vil forvandle
Irak fra et sekulært diktatur til et shia-muslimsk teokrati med Iran som
forbillede, er ikke en del af den amerikanske plan. Men i Øjeblikket er det
svært for amerikanerne at se bort fra, at den mest indflydelsesrige irakiske
oppositionsskikkelse, 63-årige ayatollah Sayed Muhammad al Bakr al Hakim,
allerede har sat sin kamp for at få indflydelse i fremtidens Irak i gang.
Ayatollah Sayed Muhammad al Bakr al Hakim, der opererer fra sit eksil i
Irans hovedstad, Teheran, er i dag den irakiske oppositions mest
fremtrædende religiøse skikkelse. Han er leder af den irakiske
oppositionsgruppe Det Øverste Råd for Islamisk Revolution i Irak, SCIRI, som
fortrinsvis repræsenterer lraks shiamuslimer, der udgør godt 60 procent af
Iraks anslået 24 millioner store befolkning.
Som søn af en af den nyere tids største shiatnuslimske ayatollaher,
Muhsen al Hakim, der blandt andet udstedte en fatwa mod Saddam Husseins
Baath-parti, valgte al Bakr al Hakim også at uddanne sig til ayatollah.
Siden Saddam Hussein tvang ham i eksil i 1980, har han opholdt sig i
nabolandet Iran.
USA's forhold til al Hakim er anstrengt og præget af mistro på grund af
den irakiske ayatollahs nære forbindelser til Iran, som USA regner for en
del af "ondskabens akse" sammen med Irak og Nordkorea. Ingen ved dog
præcist, hvor stor hans støtte blandt Iraks shia-muslimer er, eller i
hvilken udstrækning han får ordrer fra yderligtgående kredse i det iranske
præstestyre.
Al Hakims bror er hærchef for al Badr-militsen, der støttes af Iran og
består af omking 10.000 soldater.
- Al Hakirn er en af ayatollah Khomeinis trosfæller, og han er i vidt
omfang en iransk marionetdukke, siger Irak-eksperten Ronen Zeidel fra Haifa
Universitet.
Mistroen er gensidig. Al Hakim ved, at den amerikanske administration
har tænkt sig at etablere et midlertidigt militært styre efter Saddam
Husseins fald og har i den sammenhæng flere gange sagt, at Bakr al Hakim han
ikke vil finde sig i at arbejde under amerikansk kontrol. Al Hakim stoler
ikke på USA's præsident George W. Bushs hensigter med krigen mod Irak.
- Hvis amerikanerne invaderer Irak for at redde vort folk fra det onde
regime og derefter overlader sagerne til det irakiske folk, vil alle være
tilfredse, sagde al Hakim for nylig i et interview.
- Men hvis amerikanerne kommer for at tage kontrollen over Irak, dets
velstand og ressourcer, så kommer de til at møde hård modstand fra hele det
irakiske folk.
Reelt set kan det betyde, at al Hakim i samarbejde med de mere
yderligtgående kredse omkring Irans, åndelige leder, ayatollah Ali Khamenai,
vil mobilisere al Badr militsen mod de amerikanske styrker, når Saddam
Husseins styre er væltet.
For nylig gjorde Irans tidligere udenrigsminister Ali Akbar Velayati rede
for ønsket om en strategi, hvor Irak skal fungere som en af Irans fronter
mod "den store satan" USA. Til det formål skal al Badr militsen sættes ind
for at udmatte USA, der vil se sig selv fanget i en sump af problemer. På
denne måde vil Iran svække USA uden at risikere direkte konfrontation med
supermagten.
Spændingerne mellem den shiamuslimske opposition til Saddam Hussein og
USA har dog fået al Hakim til at udtrykke sig i mildere vendinger den senere
tid.
For nylig sagde hans talsmand, at al Hakim ikke vil vende tilbage til
Irak som politiker, men som religiøs leder.
- Vi bliver nødt til at tage del i en koalitionsregering, og vi forventer
ikke at skabe en islamisk stat, sagde talsmanden.
Denne udtalelse opfattes af iagttagere mere som et pragmatisk udsagn end
som et udtryk for al Hakims oprigtige hensigter. For selv om al Hakim
repræsenterer størstedelen af det shiamuslimske flertal, er hans støtte
blandt Iraks sunni-muslimer og kurdere minimal. Blandt dem opfattes han som
en iransk marionet og ikke som en repræsentant for hele den irakiske
befolkning.


Blå bog:
Ayatollah Sayed Muhammad al Bakr al Hakim blev født i Irak i 1939. Al Hakim
studerede i Najaf i Irak, som er en af shiaislams herligste byer. Han
grundlagde i 1982 Det Øverste Råd for Islamisk Revolution i Irak, efter at
Saddam Husseins styre havde drevet ham i eksil. l 1983 blev 18 af al Hakims
familiemedlemmer myrdet af Saddam Husseins håndlangere som straf for hans
politiske aktivitet. Al Hakim ynder at sammenligne sin egen families skæbne
med grundlæggeren af shiaislam, Imam Ali's familieskæbne. Ali, der var
profeten Muhammeds svigersøn, blev myrdet i den irakiske by Kufa, og senere
blev hans søn Hussein dræbt i slaget ved Kerbala i 681. Dette slag er en af
de væsentligste årsager til spliden mellem shiamuslimer og sunnimuslimer.
--- END of News -------------------------------------


Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:

File-name:
Iraks populære ayatollah (0469)

This file has been send to
dk.politik

Time for OUTPUT:
2003-03-27, Thursday, CET 15:43


Torup & Bachmann

unread,
Mar 27, 2003, 11:13:00 AM3/27/03
to
Absolut interessant
vagn
Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages