Iraks demokrati (0544)
Kall, Mogens
---------------------------------------------------------
Islam spiller en stor rolle i Irak
AF ERIK BJERAGER, chefredaktør
Kun nogle få hundrede irakere er gået i hyldestdemonstrationer til fordel
for de amerikanske og britiske styrker og det demokrati, som de allierede
siger skal indføres i Irak. Men i den forgangne uge marcherede flere
hundrede tusinde irakiske muslimer fra den dominerende shiit-sekt på
pilgrimsmarch i den hellige by Kerbela.
Alt tyder på, at ikke mindst amerikanerne har undervurderet, islams
betydning i Irak. At den muslimske identitet nu udtrykker sig med eksplosiv
kraft, er ikke mindst en reaktion på, at shiiterne har været undertrykt af
Saddam Husseins styre i et kvart århundrede. I skyggen af det sekulære
Baath-partis forfølgelse er den religiøse identitet hos shiiterne vokset.
De udgør 60 procent af de 24 millioner irakere og viser sig at være
velorganiserede. Det vakuum, som kollapsen af det irakiske samfund efterlod,
er i de shiitiske dele af landet blevet udfyldt med lokale religiøse ledere
og et netværk af uniformerede og bevæbnede vagtværn til sikring af
vandforsyning, elektricitet og hospitaler.
Disse dages begivenheder i Irak sætter således lys på religionens og især
islarns betydning som kulturfaktor og identitetsskaber. Det sekulære Irak
har levet med islam ved at undertrykke religionen, ligesom stort set alle
andre muslimske lande gør. Islamisterne - de muslimer, der vil gøre islam
til politisk rettesnor - har med god grund udgjort en trussel for de
herskende diktatorer. Islam som tro og islam som politisk ideologi stikker
så dybt, at det paradoksale i ikke blot Irak, men størstedelen af
Mellemøsten er, at frie valg efter al sandsynlighed vil føre til
islamisternes sejr. Hvis Egypten således holdt frie valg i dag, ville
islamisterne formentlig sætte sig på magten, ligesom Den Islamiske Front
gjorde i Algeriet i 1991 for året efter at blive smidt ud ved et militærkup.
I Tyrkiet vandt det islamiske parti parlamentsvalget sidste år, og selv om
det hylder demokratiet, spår nogle analytikere, at demokratiet også her
først og fremmest er en station på den vej, der skal føre til oprettelsen af
en egentlig islamisk stat.
Det er tankevækkende, at myndighedeme i Tyrkiet, der er det mest
demokratiske land i den muslimske verden, som led i en sekularisering af
landet i 1920'eme satte sig kontrollerende på alle moskéer og hele det
muslimske præsteskab. Kun ved at statsansætte præsteskabet, eje
helligdommene og derved have godt fat i tøjret på det religiøse liv, har den
tyrkiske stat givet religionen et vist spillerum.
Hvorfor skal vi frygte islam som politisk faktor? Fordi islam i moderat
form traditionelt ikke har haft lang levetid. Moderat islam er en vestlig
drøm. De moderate muslimer i den muslimske verden, der forholder sig
åbenhjertigt og kritisk til politisk islam, har ofte måtte sande, at de
enten skulle tie eller rejse til Vesten, hvor det frie ord har lettere
vilkår.
Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik skrev for snart en måned
siden en artikel i Politiken under overskriften "De kulturløses felttog i
Irak", hvori han hudflettede USA for landets mangel på kulturel forståelse
og indføling. Kulturløsheden er, mente Pundik, en årsag til, at USA har
overvurderet irakernes længsel efter at blive befriet af amerikanske
soldater.
Om en tilsvarende mangel på kulturel indsigt har gjort de amerikanske
myndigheder blinde for religionens kraft, skal være usagt. Noget tyder dog
på, at amerikanerne i for høj grad har baseret deres vurdering af
situationen i landet på eksil-irakere, først og fremmest moderate muslimer
eller sekulariserede muslimen Selv om der formentlig foreligger
efterretningsrapporter om religionens indbyggede eksplosive kraft i Irak,
har den amerikanske regering hældet til mere optimistiske vurderinger af, at
religionens opblomstring kun ville blive kortvarig.
Vi ved endnu ikke, i hvilken retning udviklingen går. Stærke kræfter
blandt shiiterne ønsker Saddam Husseins diktatur afløst af et præstestyre
efter iransk model. Andre spår, at det aldrig vil ske.
Amerikanerne står imidlertid i et dilemma. De er nødt til at begrænse
islamisternes udfoldelse, hvis de ikke skal tage magten. Men samtidig kan
der ikke skabes et stabilt irakisk styre uden stærk deltagelse af shiitiske
islamister.
Iraks vej til demokratiet bliver lang, og undervejs vil det vise sig, om
islam kan forenes med demokratisk styreform. Sandsynligheden derfor er
lille. Kun langsigtet udvikling, forbedret økonomi og ikke mindst højere
uddannelser til befolkningen kan svække islamismens fremmarch. Projektet vil
tage årtier, og amerikanerne vil ikke være de bedste til at lede det. Et
solidt mandat til et kulturforstående FN er nok vejen frem, hvis Irak ikke
skal havne i en blindgyde af islamistisk modvilje mod udvikling,
modernisering og demokrati.
--- END of K.D. -------------------------------------------
Islam er (Sûra Al-Saff 60,10)- ligesom Kristendommen - monopol-"styret",
hvorfor hverken Islam eller Kristendommen er egnet som politisk "målestok"
(lovgivning) i et samfund.
Erfaringsmæssigt set har det jo vist sig, at praktiseringen af et teokrati
eller et islamisk styre, ALTID har medført misbrug af magt (fordi der altid
er nogle, som er "lidt" mere lige, end de andre - apropos Shirk - som
tilfældet også var under kommunismen. Vi har at gøre med en biologisk
skavank)!
- Vil du eksempelvis bryde dig om at blive tvangsdøbt ?
- Nej vel!
- Tror du anderledes tænkende mennesker (herunder fx ateister) bryder sig om
at få mundkurv på under en muslimsk lovgivning ?
- Det er muligt, at du er blevet enig med dig selv om, at det er det
rigtige, MEN DU ER IKKE BLEVET ENIG MED DE ANDRE.
Derfor - hvis du tvinger andre til at makke kæft, trit og retning under
din lovgivning (ligesom Saddam for øvrigt gjorde), da har du allerede begået
MAGTMISBRUG og bør stilles for Retten (International standart - JUMP The
Hague, http://www.icj-cij.org/ )
Ordene *Gensidig Rådslagning* (Sûra Al-Sjûrâ 42,39) betyder faktisk, at
du som muslim er FORPLIGTET til at anerkende de andres ret til at blive
taget med på råd (ANTI-mundkurv).
Enhver borger i et samfund har krav på frihed (herunder retten til at ytre
sig offentligt) og lighed (herunder retten til at opstille som kandidat til
Parlamentet samt Præsidentembedet m.m.)
Både folk med islamisk tro og folk med kristen tro må kunne tåle, at der
på denne jordklode findes anderledes tænkende mennesker (herunder ateister),
som IKKE er enig med dem i deres overbevisning! Forfølgelse af disse (som nu
tilfældet fx. var i Iran efter 1979-magtovertagelsen) er en FORBRYDELSE MOD
MENNESKEHEDEN og vil blive straffet !!!
DADDY-Break (2003-04-26, CET 11:50):
- "Sådan skal det være (dette indlæg)."
Thank You, DAD!
With love from
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Iraks demokrati (0544)
This file has been send to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-04-26, Saturday, CET 11:52