Re: Økologi kan sætte mad på bordet i 3.-verdens lande
mr
"Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:6qme14trvu6uv26p2...@4ax.com...
>
>
> "Økologisk landbrug vil kunne fordoble og i nogle tilfælde tredoble
> høstudbytterne i nogle af verdens fattigste lande. Det viser nyere
> både dansk og udenlandsk forskning på området. Derfor er det helt
> forkert, når seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på
> Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, i en artikel i
> Nyhedsavisen, kalder økologisk landbrug for asocialt."
>
> http://www.okologi.dk/Nyheder/search-nyhed-detail.asp?Id1=1996
>
>
Fældning af regnskov i f.eks Brasilien blev stærkt reduceret da man begyndte
at bruge kunstgødning.
Poul Evald Hansen
> brænder et nyt stykke af kan vist heller ikke kaldes økologisk
> dyrkning.
>
Hovedparten af den danske landbrugsproduktion anvendes til svinefoder, så
alene af den grund er hykleriet til at tage og føle på. - Der kommer tit
pudsige resultater ud af det, når økonomer forsøger at sige noget klogt om
okologiske problemstillinger. Netop her er problemet jo, at den
traditionelle produktion udpiner jorden og dermed undergraver
naturgrundlaget, i modsætning til de økologiske produktionsmetoder, der
altså på lidt længere sigt fører til den største og mest stabile
fødevareproduktion. Det er jo selve idéen bag økologisk produktion, som er
gået hen over hovedet på "kong Smart". - Så det nævnte "indspark" mht.
økologisk/traditonel produktion falder for tåbeparagraffen, alt i mens "kong
Smart" fortsætter med at hæve sin fede løn på den læreanstalt eller det
institut, hvor han/hun arbejder.
Poul Vald
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@poulevaldhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:7dTRj.1$EO...@news.get2net.dk...
>
> "Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:c16f149m57jddvm2d...@4ax.com...
>> On Tue, 29 Apr 2008 21:48:01 +0200, "mr" <mr@_.dk> wrote:
>>
>>>
> Hovedparten af den danske landbrugsproduktion anvendes til svinefoder, så
> alene af den grund er hykleriet til at tage og føle på. -
Kan du dokumentere denne påstand?
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
Per A. Hansen
>
>
> "Økologisk landbrug vil kunne fordoble og i nogle tilfælde tredoble
> høstudbytterne i nogle af verdens fattigste lande. Det viser nyere
> både dansk og udenlandsk forskning på området. Derfor er det helt
> forkert, når seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på
> Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, i en artikel i
> Nyhedsavisen, kalder økologisk landbrug for asocialt."
>
> http://www.okologi.dk/Nyheder/search-nyhed-detail.asp?Id1=1996
I danmark kan man åbenbart blive landbrugsekspert ved at køre omkring
gavlen på en kostald.
Det omtalte link er uden videnskabelig baggrund, men det viser, hvad
økologer kan blive enige om. De har aldrig villet være med til rene
udbytteforsøg under landbrugets forsøgdvirksomhed, men vil lave deres egne
forsøg, der ikke er forsøg, men snarere det man kalder iagttagelser.
Derfor findes ingen sammenlignelige udbytteforsøg for diverse driftsformer.
Påstanden om økologien kan tilbagevises uden større vanskelighed.
Når man sælger fødemidler så fjernes en masse forskellige næringsstoffer
fra jorden, f.eks. fosfor, kalium, calcium etc. etc. Desuden tabes en del
næringsstoffer ved udvaskning og binding i jorden.
Der står stort set intet om næringsstoffer og planternes behov for samme i
diverse
økologiske skrifter og hjemmesider. Det eneste man omtaler er kvælstof, som
man
gør meget ud af at økologer skaffer sig via bælgplanter - men man glemmer så
at
fortælle, at bælgplanter giver den største udvaskning af kvælstof
sammenlignet med
andre afgrøder, der er gødet traditionelt.
Traditionel landbrug erstatter de tabte næringsstoffer med evt.
husdyrgødning
og supplerer op med mineralgødninger, så der er balance mellem bortførsel
og tilførsel.
Det gør man ikke i økologisk landberug, hvor man gøder med det
forhåndenværende organiske affald og gødning.
Økologisk landbrug uden husdyr har intet at gøre godt med - derfor er det
meget sjældent
at se rene økologiske bedrifter uden husdyr.
Det går bedre med næringsforsyningen, når der er husdyr med, idet man så får
tilført næringsstoffer fra udlandet
via indkøbte foderstoffer. 100 % globalt økologisk landbrug fører hurtigt
til udpining af jorden - det
er ikke "bæredygtigt" for at bruge deres egne fortærskede udtryk.
Med de 4-5% dækning her i landet er næringsstofferne ingen større problem
for de økologiske brug,
hvor meget dygtige fagfolk driver bruget.
Undladelse af kemisk planteværn på global plan er meget nøje undersøgt.
Der sker en nedgang på ca. 1/3 af produktionen, hvilket modsvarer
brødfødning af 1-2 milliarder mennesker.
Man kan læse nærmere herom i Bichelrapporten (kan hentes på nettet).
I økologernes osteklokke er denne rapport og andre
ikke-eksisterendebandlyst, hvis nogen kan finde den som reference her vil
jeg gerne have det at vide. Jeg kan ikke
finde andre henvisninger end til andre økologiske sites. Ingen steder står
der noget om, hvorledes man havde tænkt
at forsyne sine afgrøder med de nødvendige næringsstoffer.
I dag lukrerer økologisk landbrug på det traditionelle landbrug, hvis kemisk
planteværn sikrer mod et højt smittetryk af sygdomme og skadedyr.
Selv om økologiske landmænd er dygtige håndværkere, kan de ikke omgå
naturlovene.
Jeg har tidligere nævnt Bichelrapporten for Rado, men som andre græsrødder
læser
har kun det, han på forhånd er enig i - eller tager jeg fejl?
Rado, har du læst Bichelrapporten?
http://hjem.get2net.dk/per.hansen/bichelrap_2.pdf
Poul Evald Hansen
"Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:JvyTj.1$Ff...@news.get2net.dk...
Ja, se f.eks.
http://www.dst.dk/asp2xml/puk/udgivelser/get_file.asp?id=10670&sid=land
Men der er såmænd bare en faktuel oplysninger du selv tidligere har opereret
med. Så hvorfor bruge tid på at benægte fakta. Hvis du kan dokumentere
alternative oplysninger, kan du jo forsøge at gøre dette!
Poul Evald
P. A. Hansen
Det er fint at du læser de link jeg porster, men du blander det lidt sammen.
Tager du ikke fejl af landbrugsproduktionen og kornproduktionen?
Hvis du ser tabellerne igennem vil du kunne se, at der produceres en masse
foderenheder i græs, grovfoder, korn til eksport, mel, maltning, såsæd,
bioenergi etc. etc
Svin æder hverken græs, hø, raps, roer eller majs.
Mvh
Per A. Hansen
P. A. Hansen
> On Mon, 5 May 2008 09:20:41 +0200, "Per A. Hansen"
> <xper....@get2net.dk> wrote:
>
>>
>>"Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>news:6qme14trvu6uv26p2...@4ax.com...
>>>
computeren p.g.a. infektioner.
Jeg har forlængst kigget på den kilde, som kun meget få mennesker
tager alvorligt. Der er ingen fra landbrugsforskningen, der bruger tid på
ham, jeg har tidligere sat ham i bås med fortidens alkymister, der også
kunne
tranformere et grundstof til et andet.
Skulle man gøde planterne efter Kervans forskrifter, ville en stor del af
klodens
befolkning dø af sult. En afgrødes K-behov er på 20-150 kg K/ha årligt -
det ligger milevidt fra det, din kilde mener man har målt.
Landbrugets gødskning bygger på mange hundred tusind gødningsforsøg
( undtaget økologisk drift, hvor man ikke udfører forsøg).
Mvh
Per A. Hansen
mr
> On Mon, 5 May 2008 09:20:41 +0200, "Per A. Hansen"
> <xper....@get2net.dk> wrote:
>
>>
>>news:6qme14trvu6uv26p2...@4ax.com...
>>>
>>>
>>> "Økologisk landbrug vil kunne fordoble og i nogle tilfælde tredoble
>>> høstudbytterne i nogle af verdens fattigste lande. Det viser nyere
>>> både dansk og udenlandsk forskning på området. Derfor er det helt
>>> forkert, når seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på
>>> Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, i en artikel i
>>> Nyhedsavisen, kalder økologisk landbrug for asocialt."
>>>
>>> http://www.okologi.dk/Nyheder/search-nyhed-detail.asp?Id1=1996
>>
>>I danmark kan man åbenbart blive landbrugsekspert ved at køre omkring
>> gavlen på en kostald.
>>Det omtalte link er uden videnskabelig baggrund, men det viser, hvad
>>økologer kan blive enige om. De har aldrig villet være med til rene
>>udbytteforsøg under landbrugets forsøgdvirksomhed, men vil lave deres egne
>>forsøg, der ikke er forsøg, men snarere det man kalder iagttagelser.
>>Derfor findes ingen sammenlignelige udbytteforsøg for diverse
>>driftsformer.
>>
>>Påstanden om økologien kan tilbagevises uden større vanskelighed.
>>Når man sælger fødemidler så fjernes en masse forskellige næringsstoffer
>>fra jorden, f.eks. fosfor, kalium, calcium etc. etc. Desuden tabes en del
>>næringsstoffer ved udvaskning og binding i jorden.
>
> han fremlægger solid eksperimentel evidens for at naturen selv kan
> nyskabe manglende stoffer i jorden gennem biologisk transmutation af
> grundstoffer. Citat:
>
> "This research work was carried out mostly on plants because numerous
> observations made in agriculture could not be explained by
> chemistry.
> This is why in all ages farmers have practised the fallow: when land
> is exhausted, it is given a rest ... and whatever is lacking comes
> back on its own in a few years.
> Pfeiffer, in Switzerland, and then in America, has cited many facts
> which do not tally with orthodox views. He has given these in his
> book Fecondité de la Terre (1935). For example, he has noted that the
> English lawn is good provided it contains calcium. But when
> the calcium is exhausted, then daisies appear. He has analysed the
> ashes of these daisies and they are rich in calcium. This led him to
> ask whence comes this calcium, since there isn't any in the soil? The
> question remained at that time unanswered."
>
> Sagen er at disse bellis selv har dannet denne calcium af andre
> grundstoffer der er til rådighed, gennem biologisk transmutation.
> Hvorfor dukker de op netop når jorden mangler calcium? Kunne det være
> fordi de kan producere og (når de visner og dør) levere den calcium
> der er brug for i jorden?
>
>>
>>Undladelse af kemisk planteværn på global plan er meget nøje undersøgt.
>>Der sker en nedgang på ca. 1/3 af produktionen, hvilket modsvarer
>>brødfødning af 1-2 milliarder mennesker.
>
> som bekendt op imod 10 kg korn til at producere 1 kg kød.
>
>
>>Man kan læse nærmere herom i Bichelrapporten (kan hentes på nettet).
>>I økologernes osteklokke er denne rapport og andre
>>ikke-eksisterendebandlyst, hvis nogen kan finde den som reference her vil
>>jeg gerne have det at vide. Jeg kan ikke
>>finde andre henvisninger end til andre økologiske sites. Ingen steder står
>>der noget om, hvorledes man havde tænkt
>>at forsyne sine afgrøder med de nødvendige næringsstoffer.
>>
>>I dag lukrerer økologisk landbrug på det traditionelle landbrug, hvis
>>kemisk
>>planteværn sikrer mod et højt smittetryk af sygdomme og skadedyr.
>>Selv om økologiske landmænd er dygtige håndværkere, kan de ikke omgå
>>naturlovene.
>>
>>Jeg har tidligere nævnt Bichelrapporten for Rado, men som andre græsrødder
>>læser
>>har kun det, han på forhånd er enig i - eller tager jeg fejl?
>>Rado, har du læst Bichelrapporten?
>>
>>http://hjem.get2net.dk/per.hansen/bichelrap_2.pdf
>
> på den traditionelle opfattelse af tingene da naturen efter min
> opfattelse fungerer på nogle andre præmisser end dem der ligger til
> grund for de her konklusioner. F.ex. tager man slet ikke højde for det
> nævnte biologiske transmutations fænomen der kan rokere totalt rundt
> på de kemiske stoffer efter helt andre regler end dem den
> traditionelle kemi opererer med. Det er der eksperimentel evidens for
> gennem masser af dobbeltkontrollerede laboratorieforsøg med planter,
> svampe og mikroorganismer. Desuden forklarer denne
> transmutationsproces en masse anormale fænomener i både naturen og
> landbruget som man hidtil ikke har kunnet forklare gennem traditionel
> kemi.
>
> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
>
>
> Den store succes med EM (Effective Microorganisms) præparaterne er
> iøvrigt også baseret på biologisk transmutation. Naturen er mere
> kompleks end man hidtil har troet. Her er et link til nogle
> beskrivelser af forsøg der påviser biologisk transmutation. Citat:
>
> "Another experiment, this with fungi of the genus Lepiota. Cultivation
> on sand containing a small amount of clay; in 100 g of
> sand there is 0.006 g K2O. The harvested fungi yield 36 g of dry
> matter, containing 1.570 g K2O, which represents almost 300
> times more K2O than in the original sand."
>
> Svampene har altså dannet over 1.5 g Ca gennem biologisk transmutation
> af andre grundstoffer. Der er ingen anden mulig forklaring på hvor
> dette Ca kommer fra.
>
> "Another species of Lepiota, on the same sand, has yielded 16 g of dry
> matter and 1.210 g or 7.5% K2O, or 200 times more
> K2O than the 100 g sand.
> Therefore these fungi which only proliferate for a few days, produce
> 200 to 300 times more potash than is contained in the
> growth medium.
>
> H. Komaki has demonstrated that starting with 0.01 mg of potassium, in
> the case of yeasts it is possible to obtain a K average
> of 1.5 mg (or 1.8 mg of K2O), or an 150-fold increase in three days.
> Rates of potassium increase by fungi of either simple or
> advanced biological structure are comparable. In the experiments
> outlined, controls ensured that no potassium arrived by
> migration."
>
> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch5.pdf
>
>
>
>
> --
> Rado
>
Ren alkymi
Din påstand om der går 10 kg korn til 1 kg kød er fri fantasi. Jeg kender
svaret, men for at træne dig i at argumentere, vil jeg bede dig selv om at
finde dokumentation.
martin j
Poul Evald Hansen
"P. A. Hansen" <@per.h...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:kOdYj.4$ck...@news.get2net.dk...
bruges til andet end brødkorn: husdyrfoder og dernæst ølproduktion. Når jeg
har spurgt landmænd, har jeg fået at vide, at det danske brødkorn ikke har
højt nok proteinindhold til at have topkvalitet som brødkorn.
Men altså: det virker hyklerisk på mig, når dansk landbrug skal bruge en
begyndende (?) international fødevarekrise som argument for inddragelse af
brakjord og marginaljorder til opdyrkning på denne baggrund.
Mvh
Poul Evald
mr
> On Tue, 20 May 2008 11:10:10 +0200, "mr" <mr@_.dk> wrote:
>
>
>>> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch5.pdf
>>>
>>Ren alkymi
>
> Ja. Som du kan (hvis du læser det materiale jeg har linket til) se er
> der masser af eksperimentel evidens for alkymi fra mange forskellige
> kilder (også mange ikke nævnt her), eller hvad man nu vil kalde
> fænomenet.
>
>
>>Din påstand om der går 10 kg korn til 1 kg kød er fri fantasi. Jeg kender
>>svaret, men for at træne dig i at argumentere,
>
> argumenter...
>
>>vil jeg bede dig selv om at
>>finde dokumentation.
>
> (kalorieindholdet) i korn hhv. kød, for det er i den sidste ende det
> der er relevant når vi taler ernæringsøkonomi. Korn indeholder nemlig
> gennemsnitligt dobbelt så megen energi (kalorier) pr kg som kød.
>
> Men selvom vi tager udgangspunkt i vægt alene, så er tallet stadig
> temmelig højt:
>
> Cattle, for example, require 7 kg of grain
> to produce 1 kg of beef, whereas pigs require 4 kg of grain
> to produce 1 kg of pork, and poultry require only 2 kg of
> grain to produce 1 kg of poultry. In addition, the
> amount of water required to produce protein by IAP
> includes both that which is consumed directly by the
> animals and the approximately 1000 tons of water needed
> to grow 1 ton of grain for feed.
> http://journals.cambridge.org/download.php?file=%2FPHN%2FPHN8_04%2FS1368980005000492a.pdf&code=ec13885a2b576cfcbb451e4f5abcf862
>
> ...the data we had indicated that a beef animal consumed 100 kg of hay
> and 4 kg of grain per 1 kg of beef produced. Using the basic rule that
> it takes about 1,000 liters of water to produce 1 kg of hay and grain,
> thus about 100,000 liters were required to produce the 1 kg of beef.
> http://en.wikipedia.org/wiki/Environmental_effects_of_meat_production
>
> The 4.8 pounds of grain fed to cattle to produce one pound of beef for
> human beings represents a colossal waste of resources in a world still
> teeming with people who suffer from profound hunger and malnutrition.
> http://www.emagazine.com/view/?142
>
> Farm animals are extremely inefficient converters of plants to edible
> flesh. To produce 31.2 million t of carcass meat in 1993, US farm
> animals were fed 192.7 million t of feed concentrates, mostly corn.
> Additional feed took the form of roughage and pasture (FAO 1997; USDA
> 1997). Broiler chickens are the most efficient, requiring only 3.4 kg
> of feed (expressed in equivalent feeding value of corn) to produce 1
> kg of ready-to-cook chicken. Pigs are the least efficient. For pig
> meat, the feed-produce ratio is 8.4 : 1; for eggs, by weight, 3.8 : 1;
> and for cheese, 7.9 : 1 (USDA 1997).
> http://www.idrc.ca/en/ev-30610-201-1-DO_TOPIC.html
>
> ...about two to five times more grain is required to produce the same
> amount of calories through livestock as through direct grain
> consumption, according to Rosamond Naylor, an associate professor of
> economics at Stanford University. It is as much as 10 times more in
> the case of grain-fed beef in the United States.
> http://www.nytimes.com/2008/01/27/weekinreview/27bittman.html
>
>
>
>
> --
Det kniber lidt med at finde noget der minder om forholdet 1:10.
De rigtige tal fra virkelighedens verden er:
Fisk: 1:1
Kylling: 2:1
Gris: 3:1
Kvæg 4:1
Find selv tallene i Danmarks Statistik.
Ok, hvis du skal regtne på ost eller smør blir det nogle helt vilde tal, men
der er ikke ost det her handler om.
Husk at oksekød produceres hovedsaglig af grovfoder (græs, lucerne m.m.).
Korn betyder meget lidt her. Arealer udlagt til græs, ville blive brugt til
korn hvis der var egnede dertil naturligvis.
Mener du at korn brugt til menneskeføde udnyttes 100%?
mr
> On Mon, 19 May 2008 13:54:15 +0200, "P. A. Hansen"
> <@per.h...@get2net.dk> wrote:
>
>>
>>"Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>news:cup324tij87c8lmeh...@4ax.com...
>>> On Mon, 5 May 2008 09:20:41 +0200, "Per A. Hansen"
>>> <xper....@get2net.dk> wrote:
>>>
>>>>
>>>>"Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>>>news:6qme14trvu6uv26p2...@4ax.com...
>>>>>
>>Undskyld hvis jeg har postet forkert - der er problemer med
>>computeren p.g.a. infektioner.
>>
>>Jeg har forlængst kigget på den kilde, som kun meget få mennesker
>>tager alvorligt.
>
> dokumentation der er for de her ting.
>
> Men sådan er det som regel med alle kontroversielle ting der udfordrer
> de eksisterende ideer, det tager tid før de bliver anerkendt.
>
>
>>Der er ingen fra landbrugsforskningen, der bruger tid på
>>ham, jeg har tidligere sat ham i bås med fortidens alkymister, der også
>>kunne tranformere et grundstof til et andet.
>
> eksperimentelt allerede i 1927, hans eksperiment blev siden gentaget
> med succes af amerikanske forskere i 1992-93. Ohsawa demonsterede det
> også gennem en serie eksperimenter i 1964. Mange af de seneste
> eksperimenter inden for cold fusion har også utvetydigt bekræftet at
> lavenergi transmutation finder sted under de rigtige betingelser.
>
> Det er naturvidenskaben der trænger til at få revideret sin opfattelse
> af tingene, og det sker nok inden for en overskuelig fremtid.
>
>
>>Skulle man gøde planterne efter Kervans forskrifter, ville en stor del af
>>klodens befolkning dø af sult. En afgrødes K-behov er på 20-150 kg K/ha
>>årligt -
>>det ligger milevidt fra det, din kilde mener man har målt.
>
> den vej her, end med de nuværende metoder.
>
>
>
Hvor meget hjælper det at det er billigt, når det ikke er i nærheden af at
være nok?
mr
>>>
>>> --
>>Det kniber lidt med at finde noget der minder om forholdet 1:10.
>
> the case of grain-fed beef in the United States." Dette tal er - som
> mit tal - baseret på kalorieværdien.
>
> Og diskussionen handler altså alene om det korn der bruges til
> produktion af kød, ikke om kød produceret af græs og andet der ikke
> egner sig til menneskeføde (selvom en del af dette foder faktisk
> dyrkes på jord der kunne bruges til kornproduktion i stedet).
>
>>De rigtige tal fra virkelighedens verden er:
>>
>>Fisk: 1:1
>
> noget som mennesker normalt konsumerer. Tallet er en hel del højere
> for opdrættede fisk - jeg så det for nylig men kan ikke lige huske
> det.
Naturligvis refererede jeg ikke til vildt. Tallet er for opdrættede fisk.
Man kan komme ned på 0,8.
>
>>Kylling: 2:1
>>Gris: 3:1
>>Kvæg 4:1
>>
>>Find selv tallene i Danmarks Statistik.
>
> Tallene varierer som man kan se en hel del fra kilde til kilde, så jeg
> regner med gennemsnittet. Jeg kunne iøvrigt henvise til kilder med
> langt højere tal end dem jeg har henvist til, men ekstreme tal både
> til den ene og den anden side har jeg ikke så megen tiltro til.
>
> Og igen - man skal se på kalorieværdien og ikke på vægten.
>
Og jeg regner med tal fra virkeligheden, kg til kg. Der er flere kalorier i
kød end der er i korn - pr kg.
>
>>Ok, hvis du skal regtne på ost eller smør blir det nogle helt vilde tal,
>>men
>>der er ikke ost det her handler om.
>>Husk at oksekød produceres hovedsaglig af grovfoder (græs, lucerne m.m.).
>
> Ofte på jord der kunne bruges til korn til menneskeføde.
Sjæældent på jord der kan opdyrkes.
>
>
>>Korn betyder meget lidt her. Arealer udlagt til græs, ville blive brugt
>>til
>>korn hvis der var egnede dertil naturligvis.
>
> Tallene fra min anden post viser altså noget andet:
>
> Animals fed on grain or primarily graze need more water than grain
> crops.According to the USDA, growing crops for farm animals requires
> nearly half of the U.S. water supply and 80% of its agricultural land.
> Animals raised for food in the U.S. consume 90% of the soy crop, 80%
> of the corn crop, and 70% of its grain.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Environmental_effects_of_meat_production
>
>
>>Mener du at korn brugt til menneskeføde udnyttes 100%?
>
> Det kan det sagtens. Jeg bruger selv 100% fuldkornsprodukter, og min
> kost består iøvrigt af ca. 90% fuldkorn (primært ris, hvede, hirse,
> boghvede) hvilket den har gjort i mange år. Boghvede kræver iøvrigt
> meget lidt gødning, og har - ligesom hirse - meget høj proteinværdi,
> dvs. højt indhold af essentielle aminosyrer.
>
> Korn består af ca 70 kulhydrat, som assimileres meget let. Mennesket
> er iøvrigt et af de pattedyr der udnytter føden mest optimalt, det er
> en af grundene til at man fraråder brug af menneskegødning inden for
> økologien da der ikke er ret meget tilbage i den der har værdi som
> plantenæring.
Du forstår ikke spørgsmålet.
Jeg mener bliver 100% af kornet ab mark udnyttet. Der er naturligvis et
enormt spild undervejs til forbrugeren. Langt større end ved brug af foder
til dyr.
Mennesker er bestemt ikke bedre til at udnytte energi og protein. Der er
masser af næringsstoffer i. Grunden til at man ikke bruger menneskegødning
er en hel anden.
>
Per A. Hansen
> On Mon, 19 May 2008 13:54:15 +0200, "P. A. Hansen"
>
>>
>>"Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>news:cup324tij87c8lmeh...@4ax.com...
>>> On Mon, 5 May 2008 09:20:41 +0200, "Per A. Hansen"
>>> <xper....@get2net.dk> wrote:
>>>
>>>>
>>>>"Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>>>news:6qme14trvu6uv26p2...@4ax.com...
>>>>>
>>Undskyld hvis jeg har postet forkert - der er problemer med
>>computeren p.g.a. infektioner.
>>
>>Jeg har forlængst kigget på den kilde, som kun meget få mennesker
>>tager alvorligt.
>
> dokumentation der er for de her ting.
Jeg finder dokumentationen svag og ensidig. Der er ingen seriøse
landbrugsforskere,
der har fundet det var ulejligheden værd at bruge tid på denne teori.
> Men sådan er det som regel med alle kontroversielle ting der udfordrer
> de eksisterende ideer, det tager tid før de bliver anerkendt.
Ikke hvis man kunne henvise til et kontrolleret pilotanlæg, der kunne levere
data. Jeg efterlyser stadig, hvordan man f.eks. vil kunne levere 20-100 kg
K/ha/år
til en kløvermark uden at anvende mineralgødning.
Det eneste jeg har set er nogle meget små tal, hvor der ikke er foretaget
en
usikkerhedsanalyse.
>>Der er ingen fra landbrugsforskningen, der bruger tid på
>>ham, jeg har tidligere sat ham i bås med fortidens alkymister, der også
>>kunne tranformere et grundstof til et andet.
>
> Walter Russell, der havde en doktorgrad i videnskab, demonstrerede det
> eksperimentelt allerede i 1927, hans eksperiment blev siden gentaget
> med succes af amerikanske forskere i 1992-93. Ohsawa demonsterede det
> også gennem en serie eksperimenter i 1964. Mange af de seneste
> eksperimenter inden for cold fusion har også utvetydigt bekræftet at
> lavenergi transmutation finder sted under de rigtige betingelser.
Nej - det er en and. Alle seriøse forskere har forlængst stået af denne
teori.
Kun ganske enkelte prøver forgæves at finde lidt frem, så forskningsmidlerne
ikke tørrer ud.
Sonoluminicens var et varmt enme - men det har man forlængst opgivet.
> Det er naturvidenskaben der trænger til at få revideret sin opfattelse
> af tingene, og det sker nok inden for en overskuelig fremtid.
>
>
>>Skulle man gøde planterne efter Kervans forskrifter, ville en stor del af
>>klodens befolkning dø af sult. En afgrødes K-behov er på 20-150 kg K/ha
>>årligt -
>>det ligger milevidt fra det, din kilde mener man har målt.
>
> Til gengæld kan man fremstille f.ex. K og N mange gange billigere ad
> den vej her, end med de nuværende metoder.
Der mangler dokumentation - hvor finder vi et pilotanlæg?
Endnu har jeg ikke set skyggen af en teknik, hvor man kan forsyne en
almindelig
voksende afgrøde med næringsstoffer nok til normal vækst.
Vi har medansvar for at sikre tilstrækkelig ernæring til en boksende
befolkning, det
gør man bl.a. ved at sørge for at planterne får erstattet de næringsstoffer,
der
forsvinder ved dyrkningen. Hvis man lærte folk i u-lande at gødske, ville
der ikke være
grund til at tære på tropisk skov og regnskoven.
Mvh
Per A. Hansen
Per A. Hansen
>>Det er fint at du læser de link jeg porster, men du blander det lidt
>>sammen.
>>Tager du ikke fejl af landbrugsproduktionen og kornproduktionen?
>
> Her er i alt fald nogle tal fra USA:
>
> Animals fed on grain or primarily graze need more water than grain
> crops.According to the USDA, growing crops for farm animals requires
> nearly half of the U.S. water supply and 80% of its agricultural land.
> Animals raised for food in the U.S. consume 90% of the soy crop, 80%
> of the corn crop, and 70% of its grain.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Environmental_effects_of_meat_production
De tal er v ist lidt gamle, der anvendes nu en masse majs til biobrændsel,
hvilket har
fået fødevarepriserne til at stige.
Men jeg kan ikke rigtig se pointen - hvad er problemet?
Det er vel ikke noget galt i at fodre husdyrene, så der kan produceres kød
og
mælkeprodukter?
Mvh
Per A. Hansen
Per A. Hansen
"mr" <mr@_.dk> skrev i en meddelelse
news:48329558$0$56769$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Rado" <ra...@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:cup324tij87c8lmeh...@4ax.com...
>> On Mon, 5 May 2008 09:20:41 +0200, "Per A. Hansen"
>> <xper....@get2net.dk> wrote:
>>
>> Nej, men jeg har ikke den store tillid til den slags rapporter baseret
>> på den traditionelle opfattelse af tingene da naturen efter min
>> opfattelse fungerer på nogle andre præmisser end dem der ligger til
>> grund for de her konklusioner. F.ex. tager man slet ikke højde for det
>> nævnte biologiske transmutations fænomen der kan rokere totalt rundt
>> på de kemiske stoffer efter helt andre regler end dem den
>> traditionelle kemi opererer med. Det er der eksperimentel evidens for
>> gennem masser af dobbeltkontrollerede laboratorieforsøg med planter,
>> svampe og mikroorganismer. Desuden forklarer denne
>> transmutationsproces en masse anormale fænomener i både naturen og
>> landbruget som man hidtil ikke har kunnet forklare gennem traditionel
>> kemi.
>>
>> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
Hvad skal vi så med uddannelse og forskning?
Du tror ikke på den videnskabelig forskning, men derimod på en fantast!
>> "Another experiment, this with fungi of the genus Lepiota. Cultivation
>> on sand containing a small amount of clay; in 100 g of
>> sand there is 0.006 g K2O. The harvested fungi yield 36 g of dry
>> matter, containing 1.570 g K2O, which represents almost 300
>> times more K2O than in the original sand."
>> Svampene har altså dannet over 1.5 g Ca gennem biologisk transmutation
>> af andre grundstoffer. Der er ingen anden mulig forklaring på hvor
>> dette Ca kommer fra.
Det er en kendt sag, at visse svampe kan øge tilgængeligheden af f.eks.
fosfor.
Det gælder f.eks. for porrer. Til gengæld har de et svagere rodsystem.
Intet kommer af intet. Der er ikke sket en biologisk transformation. Hvis du
slår op i en isotoptabel, så finder man nogle enorme energimængder, der skal
til
for at ændre på grundstofferne. Det kan den biologiske verden slet ikke
hamle op med.
Jeg stoler ikke på de opgivne tal - fejl i analysemetoden og usikkerheder
kan
forklare de ret små talværdier.
Mvh
Per A. Hansen
Per A. Hansen
>
Undskyld det varede lidt ingen respons - der er svigt i get2nets server.
>>>> Kan du dokumentere denne påstand?
>>> Ja, se f.eks.
>>> http://www.dst.dk/asp2xml/puk/udgivelser/get_file.asp?id=10670&sid=land
>>>
>>>
>>> Men der er såmænd bare en faktuel oplysninger du selv tidligere har
>>> opereret med. Så hvorfor bruge tid på at benægte fakta. Hvis du kan
>>> dokumentere alternative oplysninger, kan du jo forsøge at gøre dette!
>>
>> Det er fint at du læser de link jeg porster, men du blander det lidt
>> sammen.
>> Tager du ikke fejl af landbrugsproduktionen og kornproduktionen?
>> Hvis du ser tabellerne igennem vil du kunne se, at der produceres en
>> masse
>> foderenheder i græs, grovfoder, korn til eksport, mel, maltning, såsæd,
>> bioenergi etc. etc
>> Svin æder hverken græs, hø, raps, roer eller majs.
>>
> Den afgørende pointe er her, at det meste korn, som avles på danske
> marker, bruges til andet end brødkorn: husdyrfoder og dernæst
> ølproduktion. Når jeg har spurgt landmænd, har jeg fået at vide, at det
> danske brødkorn ikke har højt nok proteinindhold til at have topkvalitet
> som brødkorn.
Det afgørende er, hvordan oplysninger fortolkes.
Du nævnte udtrykkeligt svinene æder det meste af det danske korn - og
foreslog mig
ikke at benægte fakta!
Det var ikke fakta, men fup Poul, hvorfor ikke acceptere det.
Problemet med det danske brødkorn er, at de danske møllere hellere vil købe
importeret
hvede - og kun vil give en symbolsk merpris for brødhvede.
Jeg kan ikke se problemet i at bruge byg til husdyrfoder, det indbringer da
en masse valuta
som man bl.a. bruger til at importere stål til industrien, biler etc. eetc.
Du henviste til et af mine link, som ikke underbygger din fejlagtige
konklusion, hvorfor
ikke fortælle, hvor du har dine informationer fra?
Når jeg er interesseret i at få opsporet, hvor denne and kommer fra, skyldes
det at jeg har set den andet sted, hvor en
tidligere KVL ansat faktisk kom med den samme historie - og ikke reagerede
på min opfordring til at
dokumentere påstanden.
Altså - er det Greenpeace, NOAH eller DN, der har leveret de forkerte
oplysninger?
> Men altså: det virker hyklerisk på mig, når dansk landbrug skal bruge en
> begyndende (?) international fødevarekrise som argument for inddragelse af
> brakjord og marginaljorder til opdyrkning på denne baggrund.
Hvorfor? Er du ikke interesseret i at løse en begyndende krise i
fødevareforsyningen?
Synes du ikke vi som eksportland skal bidrage lidt til at løse
sultproblemerne?
Det hykleriske finder du hos miljøorganisationer, der gennem mange år har
stillet sig i vejen for
optimale løsninger.
Poul Evald Hansen
"Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:4843ffd6$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
>
>> Men altså: det virker hyklerisk på mig, når dansk landbrug skal bruge en
>> begyndende (?) international fødevarekrise som argument for inddragelse
>> af brakjord og marginaljorder til opdyrkning på denne baggrund.
>
> Hvorfor? Er du ikke interesseret i at løse en begyndende krise i
> fødevareforsyningen?
> Synes du ikke vi som eksportland skal bidrage lidt til at løse
> sultproblemerne?
> Det hykleriske finder du hos miljøorganisationer, der gennem mange år har
> stillet sig i vejen for
> optimale løsninger.
>
udenomssnak og ubefæstet påståelighed a´la Erasmus Montanus.
Det danske korn bliver stort set ikke brugt direkte til menneskeføde (måske
bortset fra økologisk havregryn). De fattige landes presserende
fødevarerproblemer ligger primært i mangel på og prisstigninger på
vegetabilske landbrugsprodukter. Og det ved du udmærket godt! Vi har nok
forskellige syn på den økologiske produktions muligheder for at brødføde
befolkningerne, men det er ikke en gang det vi diskuterer her. - Det vi
diskuterer er dansk landbrugs mulighed for at score nogle økonomiske
gevinster ved opdyrkning af brakjord og marginaljord, det er aldeles ikke
hensynet til 3.verdensbefolkningerne. Det er ulækkert og hyklerisk, når
landbruget inddrager hensynet til 3. verdensbefolkningerne som argument for
udvidet opdyrkning. - Man ved jo, at det er svært at skabe folkelig
forståelse for øget opdyrkning på naturens bekostning, når der ikke indgår
humanitære begrundelser. Så man opfinder nogle. Og lyver groft!
Poul Evald
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@poulevaldhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:Bj61k.1$K0...@news.get2net.dk...
>
> "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:4843ffd6$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
>>
>>> Men altså: det virker hyklerisk på mig, når dansk landbrug skal bruge en
>>> begyndende (?) international fødevarekrise som argument for inddragelse
>>> af brakjord og marginaljorder til opdyrkning på denne baggrund.
>>
>> Hvorfor? Er du ikke interesseret i at løse en begyndende krise i
>> fødevareforsyningen?
>> Synes du ikke vi som eksportland skal bidrage lidt til at løse
>> sultproblemerne?
>> Det hykleriske finder du hos miljøorganisationer, der gennem mange år har
>> stillet sig i vejen for
>> optimale løsninger.
>>
> Hvis vi skal have en ordentlig diskussion bør du ikke forfalde til
> oratorisk udenomssnak og ubefæstet påståelighed a´la Erasmus Montanus.
Hvis vi skal have en ordentlig diskussion må du undlade udenomssnak -
du skrev:
[citat]
Hovedparten af den danske landbrugsproduktion anvendes til svinefoder, så
alene af den grund er hykleriet til at tage og føle på.[/citat]
Det er en brøler, som du ikke vil erkende, men i stedet angriber du mig med
en
del irrelevante ting.
Som man kan se nævnte du udtrykkeligt svineprioduktionen - hvad med køerne?
Økologisk landbrug har forresten flere husdyr pr ha end gennemsnittet af
dansk landbrug.
Du ser ud til at mene at landbrugsproduktion er lig med kornproduktion!
Se på mit tidligere link på tabellen over eksport af landbrugsvarer, her
kunne du have set at
dit udgangspunkt var forkert..
> Det danske korn bliver stort set ikke brugt direkte til menneskeføde
> (måske bortset fra økologisk havregryn).
I dit univers findes der åbenbart ikke almindelige havregryn, men kun
økologiske havdregryn?
Økologiske bedrifter er afhængige af en stor husdyrbestand, hvor mener du
ellers at
afgrøderne skal få deres næringsstoffer fra?
Hvis man vil drive økologisk landbrug uden husdyr - f.eks. for at dyrke
økologiske hvede
og havremarker, så falder udbytterne til ca 40% af mineralgødede marker.
> Vi har nok forskellige syn på den økologiske produktions muligheder for at
> brødføde befolkningerne, men det er ikke en gang det vi diskuterer her.
Hvorfor ikke?
Jeg har tallene for, hvad man kan dyrke ved 100% økologisk drift, det viser
mere end
100 års forsøg fra Askov Forsøgsstation.
Uden husdyr til at forsyne afgrøderne med importerede næringsstoffer fra
u-landene vil der
ske en udpining af jorden.
Hvordan miljøbevægelser kan mene, at planter kan vedblive at gro normalt ved
at fjerne
flere næringsstoffer, end der tilføres, er en gåde for mig - derfor er jeg
interesseret i at
få at vide, hvor dine misinformationer vedrørende at svinene æder
hovedparten af den danske
landbrugsproduktion stammer fra - DN, NOAH, Greenpeace?
> diskuterer er dansk landbrugs mulighed for at score nogle økonomiske
> gevinster ved opdyrkning af brakjord og marginaljord, det er aldeles ikke
> hensynet til 3.verdensbefolkningerne. Det er ulækkert og hyklerisk, når
> landbruget inddrager hensynet til 3. verdensbefolkningerne som argument
> for udvidet opdyrkning. - Man ved jo, at det er svært at skabe folkelig
> forståelse for øget opdyrkning på naturens bekostning, når der ikke indgår
> humanitære begrundelser. Så man opfinder nogle. Og lyver groft!
Selvfølgeligt er det ulækkert, at "bønder" skal have mulighed for at tjene
penge ved
at dyrke jorden - medens det øvrige samfund bevilger sig selv 12-15% mere i
løn.
Selvfølgelig skal bønder stille deres jord til rådighed til vor tids
herremænd.
Selvfølgelig skal bønderne gratis (uden kompensation) - stille deres jord
til rådighed
som naturarealer. Selvfølgelig skal bønderne kende deres plads i hierakiet.
Selvfølgelig skal bønderne bøje hovedet, når Poul E. Hansen tordner mod
de svind, der æder hovedparten af den danske landbrugsproduktion.
Dansk eksport er med til at mindske fødevarerproblemerne. Så er det
ligegyldigt
om der er tale om produkter til direkte komsum - eller om produkter, der
erstatter andre fødevarer.
Imens vælter det ind med beretninger om udsigterne til mere sult og
hungersnød -
læs f.eks. JyllandsPosten fra i dag - 4.6.2008.
En af årsagerne er miljøbevægelsernes iver efter at bruge fødevarer til
brændstof.
Selv udsigterne til en rekordavl af korn ændrer ikke på dette forhold.
Som jeg tidligere har påpeget, så stiller mætte miljøbevægelser med deres
egoistiske indstilling
sig i vejen for rationelle løsninger på klodens energi- og
fødevareproblemer.
Hvor mange døde af sult i Zimbabwe p.g.a. Greenpeaces indgriben i USAs
tilbud
om at levere majs - der var risiko for at der var GMO-majs blandet i.
Morsomt at høre ordet "hykleri" i denne diskussion.
Hvert år øges jordens befolkning med et antal svarende til Frankrigs
befolkning.
Jeg er enig i, at hvis der indføres 100% økologi på global plan, så løses
dette
problem. Så er der kun plads til 2-3 mia. mennesker på kloden.
Min løsning er at lære u-lande at gøde med mineralgødninger. Så behøver man
ikke at
fælde regnskov eller tropisk skov for at leve af landbruget.
I stedet for at bruge fødevarer til brændstof, kumme man i stedet udbygge
klodens
energiforsyning med atomenergi i større udstrækning - her har især
miljøbevægelserne
bremset udviklingen de seneste 30 år, hvilket afspejles i oliepriserne.
Mvh
Per A. Hansen
Poul Evald Hansen
Du vil ikke diskutere sagens kerne, og jeg kan jo ikke tvinge dig til det.
Men følgende står ved magt og benægtes heller ikke af det konventionelle
landbrug og dets organisationer som sådan.
1. For dansk vegetabilsk produktion (korn, roer, raps o.s.v.) bruges målt i
både ernæringsenheder og kalorier hovedparten ikke direkte til menneskeføde,
men går omvejen af den animalske produktion som husdyrfoder. Herved sker der
alt andet lige et energitab i forhold til den direkte anvendelse til
menneskeføde. Der anføres forskellige grunde til at f.eks. dansk hvede i
reglen ikke anvendes som brødkorn, men det er ikke det det vi diskuterer
her, det er hovedanvendelsen til husdyrfoder.
2. Fødevarekrisen i udviklingslandene består i hovedsagen i mangel på
vegetabilske kalorier, d.v.s. i mangel på, hvede, ris, mel, brød o.a.
kornprodukter.
Det danske landbrug ønsker at udvide opdyrkningen af brak- og marginaljorde
med henvisning til fødevarekrisen i udviklingslandene, men glemmer at
fortælle, at Danmark stort set ikke producerer brødkorn. Men det ser da
"kønnere" ud, når man henviser til humanitære hensyn, som dog her ikke har
deres gang på jorden, fordi dansk vegetabilsk produktion primært anvendes
til andet end direkte menneskeføde. Og de fattige befolkningsklasser i de
udviklingslande, hvor der er begyndende mangel på kornprodukter til
menneskeføde, er kun i yderst ringe omfang aftagere af den danske animalske
produktion.
Jeg fastholder, at du er en hykler!
Poul Evald
ASKF
dette:
Det kan godt være de bruger fødevarekrisen som begrundelse, men den
reelle grund er at det nu igen kan betale sig at opdyrke de marker, på
grund af de højere priser på kornet, samt at de vil undgå at støtten til
brakmarkerne forsvinder.
Citat fra ing.dk
<http://ing.dk/artikel/88713>
"Trods advarsler: DMU-forskere fastholdt grov undervurdering af
brakmarker"
[...]
Danmarks Miljøundersøgelse skød helt forbi, da forskerne i oktober
sidste år skulle vurdere konsekvensen af at ophæve påbuddet om, at
danske landbrugsmarker skal lægge brak.
I to notater til Fødevareministeriet og Miljøministeriet fra oktober
2007 vurderede Danmarks Miljøundersøgelser, at 25.000 til 50.000 hektar
brakmarker vil blive genopdyrket i høståret 2008.
Det har nu vist sig at 82.000 hektar - eller cirka halvdelen – af de
arealer, som tidligere var udlagt til brakmarker, allerede er pløjet op.
Hermed belastes vandmiljø og klima også langt mere end forudsagt i de
notater, der skulle rådgive ministrene om sagen.
Danmarks miljøundersøgelser har afvist at ændre sine skøn, selv om en af
Danmarks mest kendte miljøjournalister, fritidslandmanden Kjeld Hansen,
advarede om, at skønnet var groft undervurderet.
»Jeg følger selv med i kornpriserne. Hvedepriserne er tre gange højere i
år, så jeg kender mig selv og mine naboer godt nok til at vide, at så
skal der pløjes hvede. Dertil kommer, at man ikke bare kan lade
brakmarkerne stå i en evighed, hvis man vil have støtte til dem. Det
advarede jurister for nylig om i landbrugets medlemsblad, og de
fremhævede også risikoen for, at brakmarkerne kan ende som
naturbeskyttede paragraf tre-områder, hvis ikke man handler hurtigt,«
Kjeld Hansen.
[...]
Citat slut
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@poulevaldhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:gKR1k.5$xT...@news.get2net.dk...
>
> "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:48465c62$0$90263$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Du vil ikke diskutere sagens kerne, og jeg kan jo ikke tvinge dig til det.
> Men følgende står ved magt og benægtes heller ikke af det konventionelle
> landbrug og dets organisationer som sådan.
> 1. For dansk vegetabilsk produktion (korn, roer, raps o.s.v.) bruges målt
> i både ernæringsenheder og kalorier hovedparten ikke direkte til
> menneskeføde, men går omvejen af den animalske produktion som husdyrfoder.
> Herved sker der alt andet lige et energitab i forhold til den direkte
> anvendelse til menneskeføde. Der anføres forskellige grunde til at f.eks.
> dansk hvede i reglen ikke anvendes som brødkorn, men det er ikke det det
> vi diskuterer her, det er hovedanvendelsen til husdyrfoder.
God dag mand - økseskaft.
Sagens kerne er den, at du påstod at 80% af den danske landbrugsproduktion
blev ædt af svineholdet. Du brugte endda et af mine link som bevis.
Du vil ikke svare på det enkelte spørgsmål, hvem har leveret disse
misinformationer?
Kom nu ud af busken!
Det var den påstand jeg reagerede på, og du undlader helt at tage stilling
til denne
ganske enkelte ting.
Når svine tager sig af de 80% af landbrugets produktion, hvad bliver der så
tilbage til kvæg,
får o.a. husdyr? Svinene må efter din måde at regne på æde en stor del af
det danske
græs, idet kornet kun leverer en mindre del af de 80%.
Der medgår en del dansk korn til rug, byg- og hvedemel. Der medgår en del
dansk
korn til havregryn, rugbrød. Du tager kun højde for franskbrød?
> 2. Fødevarekrisen i udviklingslandene består i hovedsagen i mangel på
> vegetabilske kalorier, d.v.s. i mangel på, hvede, ris, mel, brød o.a.
> kornprodukter.
> Det danske landbrug ønsker at udvide opdyrkningen af brak- og
> marginaljorde med henvisning til fødevarekrisen i udviklingslandene, men
> glemmer at fortælle, at Danmark stort set ikke producerer brødkorn.
Du fører din egen diskussion og læser ikke, hvad jeg skrev.
Brakordingen blev for det første ikke etableret for at støtte naturen, det
var ganske
enkelt for at der skulle produceres mindre og på den måde spare penge.
At miljøorganisationer prøver at bilde sig selv og andre ind, at denne
ordning havde noget
med natur at gøre, viser blot de er ude af trit med virkeligheden.
Du sidder inde ved et skrivebord og laver nogle uholdbare regnestykker,
langt fra realiteterne.
Vi eksporterer animalske produkter i stort omfang - til ca. 15 mio
mennesker.
De, der spiser animalske produkter, vil spise tilsvarende mindre af
kornprodukter, det må være
logik for perlehøns. At tro at mennesker kun spiser brød er for naivt.
> "kønnere" ud, når man henviser til humanitære hensyn, som dog her ikke har
> deres gang på jorden, fordi dansk vegetabilsk produktion primært anvendes
> til andet end direkte menneskeføde. Og de fattige befolkningsklasser i de
> udviklingslande, hvor der er begyndende mangel på kornprodukter til
> menneskeføde, er kun i yderst ringe omfang aftagere af den danske
> animalske produktion.
> Jeg fastholder, at du er en hykler!
fasthold du bare - jeg har foreløbig kun peget på en fatal fejltagelse
grundet manglende kendskab til
landbrugsdrift. Man bliver ikke landbrugsekspert ved at køre forbi en
kostald.
Jeg ser dine lidt anstrengte forsøg henne ved håndvasken, som et alt for
sent erkendelse af, at
landbruget har fået ret.
Vi har til gode at du kommer med et bidrag til at løse fødevarekrisen. Dine
tidligere forslag vil
forværre tilstanden.
Med global økologi er der kun plads til halvdelen af den nuværende
befolkning.
Husk spørgsmålet med de de 80% af produktionen, der ædes af svinene - hvor
har du det fra?
Poul Evald Hansen
Om procentdelen til svinefoder er 80 eller 75 pct. har ikke noget med
forståelsen at gøre, og procentdelen varierer også lidt fra år til år. På
minussiden og til støtte for min argumentation tæller så i øvrigt også
importen af vegetabilsk kulhydrat og protein til husdyr- især svine- foder
til danske husdyr.
Det jeg prøver at diskutere med dig - og som du tilsyneladende for enhver
pris vil undgå at diskutere - er modsætningen mellem, at dansk landbrug
fører hensynet til 3. verdenslandene og en begyndende fødevarekrise der i
marken for udvidelsen af den danske landbrugsproduktion i form af opdyrkning
af brak- og marginaljorder - og så det faktum at langt hovedparten af den
danske vegetabilske landbrugsproduktion anvendes til husdyrfoder.
Procentfordelingen mellem foder til grise, køer og høns, ænder, kalkuner
osv. er fuldkommen ligegyldig for problemstillingen.
Hvis du/dansk landbrug havde nøjedes med at sige, at man ønskede at øge
indtjeningen, så var det da ærlig snak. Så havde vi kunnet diskutere om
landbrugets øgede indtjening berettigede den øgede belastning og forringelse
af natur og miljø som medfølger i den aktuelle sammenhæng.
I min studietid blev vi bombarderet med en masse tåbelig og underlødig
propaganda fra DKP og smågrupper på venstrefløjen. Deres tåbelighed til
trods, så var de dog ofte i stand til at argumentere nogenlunde konsistent
og sammenhængende. - Dit niveau ligger klart under det, vi sædvanligvis
mødte den gang. - Det må virkelig stå skralt til, hvis dansk landbrug ikke
ligger inde med bedre propagandister end dig.
Mvh.
Poul Evald
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@poulevaldhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:6vp2k.1$uG...@news.get2net.dk...
>
> "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:48494cd8$0$90273$1472...@news.sunsite.dk...
> Om procentdelen til svinefoder er 80 eller 75 pct. har ikke noget med
> forståelsen at gøre, og procentdelen varierer også lidt fra år til år. På
> minussiden og til støtte for min argumentation tæller så i øvrigt også
> importen af vegetabilsk kulhydrat og protein til husdyr- især svine- foder
> til danske husdyr.
Det har du ret i, men problemet er, at også de 75% er helt i skoven. Mon
ikke du tager fejl
af landbrugsproduktionen og bygproduktionen? Skal vi tage dine tal seriøst
vil det betyde, at
du fortæller at svinene også fortærer en stor del af den danske produktion
af græs - alt
sammen for at du kan forsvare miljøbevægelsernes krampagtige argumenter for
at beholde
brakarealerne i den tro, at der er tale om naturinteresser, der ikke har
nogen relation til
fødevaresituationen?
Du nævnte fejlagtigt, at der måske bruges lidt økologisk havre til
havregryn. Der anvendes
faktuelt langt mere havre til alm. havregryn, idet økologiske brug ikke har
ret store kornarelaer -
økologisk landbrug er baseret på husdyrhold.
Du mangler at svare på, hvem der har forsynet dig med disse helt fejlagtige
tal - hvorfor
skal det være en hemmelighed?
Jeg kalder det enetale - ikke diskussion - når du fastholder det tåbeligt
forkerte påstand,
af svineproduktionen æder hovedparten af landbrugsproduktionen - det er
øjensynligt
håbløst at få dig til at forstå, at hovedparten af landbrugsproduktionen
målt i næringsværdi
avles på industri, græs- og grovfoderarealer, som svinene ikke æder.
> Det jeg prøver at diskutere med dig - og som du tilsyneladende for enhver
> pris vil undgå at diskutere - er modsætningen mellem, at dansk landbrug
> fører hensynet til 3. verdenslandene og en begyndende fødevarekrise der i
> marken for udvidelsen af den danske landbrugsproduktion i form af
> opdyrkning af brak- og marginaljorder - og så det faktum at langt
> hovedparten af den danske vegetabilske landbrugsproduktion anvendes til
> husdyrfoder. Procentfordelingen mellem foder til grise, køer og høns,
> ænder, kalkuner osv. er fuldkommen ligegyldig for problemstillingen.
Jeg opfatter ikke at du prøver at diskutere - f.eks. vil du ikke svare på,
hvor du har dine
fejlagtige oplysninger fra.
Du mener ikke ar dansk korn bruges til brød - det er forkert. Bl.a. anvendes
der meget dansk
korn til rugbrød. Dine argumenter om sultproblemet contra danskavlet korn er
ude i hampen,
hvis vi eksporterer dansk avlet korn til de steder, hvor der er sult skal
man nok her finde
ud af at bruge det.
Du har ikke kommenteret mine pointer, det bør man gøre, hvis man mener at
deltage i en
diskussion. Eks.: Hvis vi eksporterer animalske produkter til f.eks. Japan,
Kina eller Afrika, så
vil de personer, der spiser disse produkter, spise mindre af andre ting.
Det burde være logik for perlehøns.
En stor del af kvægfoderet er græs o.a. grovfoder, som du måske mener man
kan eksportere
til sultområderne, men det skal altså først gennem køerne før det kan bruges
i form af kød
og mælkeprodukter, som du ikke mener kan bruges som hjælp for sultproblemet.
> Hvis du/dansk landbrug havde nøjedes med at sige, at man ønskede at øge
> indtjeningen, så var det da ærlig snak. Så havde vi kunnet diskutere om
> landbrugets øgede indtjening berettigede den øgede belastning og
> forringelse af natur og miljø som medfølger i den aktuelle sammenhæng.
> I min studietid blev vi bombarderet med en masse tåbelig og underlødig
> propaganda fra DKP og smågrupper på venstrefløjen. Deres tåbelighed til
> trods, så var de dog ofte i stand til at argumentere nogenlunde konsistent
> og sammenhængende. - Dit niveau ligger klart under det, vi sædvanligvis
> mødte den gang. - Det må virkelig stå skralt til, hvis dansk landbrug ikke
> ligger inde med bedre propagandister end dig.
Dine uartigheder dækker over en så ringe viden om landbrugsproduktion. Den
er ringere end DKPerne - og siger mig, at du må have frekventeret RUC, det
er
nogenlunde samme synspunkter man ofte hører herfra.
Dansk landbrug er sit ansvar bevidt som leverandør af sunde
landbrugsprodukter - herunder
at løse sin del af et stigende sultproblem. Desværre må man konstatere, at
diverse miljøbevægelser ikke
vil bidrage med noget som helst i den retning, man ser ikke længere end til
egne lokale interesser.
Den tåbelige tese med 100 % økologisk drift, som landbrugseksperten Mette
Frederiksen (S)
udtænkte, indeholdt ikke noget om, hvor næringsstofferne til planterne skal
komme fra, når man tilfører færre
end man fjerner med afgrøden.
Du har heller ikke med en lyd nævnt, hvordan man skal brødføde en voksende
befolkning ved
at omlægge landbruget globalt til økologisk drift, hvorved udbytterne
falder med 30-40%
Det er en kendsgerning, som du ikke rigtig fatter. Klodens befolkning kan
ikke brødfødes uden
man anvender gødskning, forædling of kemisk planteværn.
Klodens befolkning forøges et antal, svarende til Frankrigs indbyggertal.
Millioner af mennesker sulter. Og så bekymrer du dig om brakarealer!
Bon apetite.
Mvh
Per A. Hansen.
Poul Evald Hansen
Da du helt åbenlyst ikke ønsker interessere i at diskutere det, der gav
anledning til diskussionen: Dansk landbrugs anvendelse af fødevarekrisen i
udviklingslandene som begrundelse for at opdyrke brak- og marginaljorder i
Danmark - så slutter diskussionen i denne omgang for mit vedkommende.
Poul Evald
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@poulevaldhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:uD33k.1$xE...@news.get2net.dk...
Foreløbig har du ikke deltaget i en diskussion - det hele er en gang
udenomssnak i et emne,
du ikke er hjemme i - en slags god dag mand - økseskaft.
Du har fejlagtigt nævnt, at et af mine links bekræftede dine påstande - det
er forkert.
Du par postuleret, at svinene år 80% af Danmarks landbrugsproduktion - og
vil ikke /kan ikke se,
at det er håbløst forkert. Du vil ikke svare på, hvor du dog har fundet
sådan noget bras henne,
jeg gætter på det stammer fra den politiske front, heldigvis for politikere
behøver de ikke nogen eksamen
for at blive valgt.
Du har postuleret at dansk korn ikke anvendes til brødkorn.
Det er også forkert - ca 25% af brødkornet her i landet er dansk avlet.
Herunder den rug, der
anvendes til brødkorn - inklusive den mel, der produceres. Man laver brød
o.a. af mel - spørg
bare din kone. Eller kig på nedenstående links - flere kan skaffes.
Når tallet for danskavlet brødkorn er faldende skyldes det indgriben fra
dine meningsfæller i
landbrugsspørgsmål. P.g.a. restriktioner overfor gødning er dansk korn
underforsynet med
kvælstof, det giver en dårligere kvalitet. Det bekræfter min tidligere
påstand, at miljørorganisationerne
stiller sig i vejen for rationelle løsninger indenfor energi, natur og
fødevareforsyning.
De uden tvivl velmenende mennesker ser snævert og selvisk på problemerne i
verden - det giver du
selv et fint eksempel på.
Med dit forvredne natursyn vil du ikke bidrage til løsning af det stigende
problem med
at forsyne kloden med tilstrækkelige mængder fødevarer - håber du selv er
mæt.
Nogle få links:
http://www.raadhus-conditoriet.dk/Brodsundhed.htm
http://64.233.183.104/search?q=cache:wAEUqKE5NC8J:billed.di.dk/wimpfiles/lores/image.asp%3Fobjno%3D/809361.doc+dansk+korn+%2Bbr%C3%B8d&hl=da&ct=clnk&cd=38&lr=lang_da
http://www.dansklandbrug.dk/Presse/Nyheder/Nyheder2003/Landbruget+foreslaar+kontraktproduktion+af+korn+dyrket+uden+straaforkortere.htm
http://www.schulstad.dk/sgweb/webbuilder.nsf/0/906e50f55c758b71c1256d8600444ad3?OpenDocument&AutoFramed
Per A. Hansen
> On Sun, 25 May 2008 18:33:20 +0200, "mr" <mr@_.dk> wrote:
>
> Det er den ensidige brug af mineralsk gødning samt sprøjtegifte der er
> et problem, bl.a. fordi de bakterier der gennem biologisk
> transmutation kunne producere nogle af de stoffer det måtte være brug
> for for en stor del forsvinder. Naturgødning er rig på disse
> bakterier, og de gode resultater med EM på dårlig jord skyldes også de
> bakterier man tilfører.
Der er så mange jordbakterier, at det ikke gør nogen forskel om der gødes
med mineralgødning eller naturgødning - rent bortset fra, at der ikke er
nok naturgødning til at erstatte de næringsstoffer, der forsvinder med
afgrøden.
Der er udført mange undersøgelser over mikroorganismernes agtivitet i
jorden,
den fremmes af varme, ilt og vand. En stor afgrøde er den bedste forfrugt -
uanset hvad den er gødet med.
Der er intet i den gængse undersøgelser, der støtter din påstand.