Handlingen kort fortalt
Cool It er klippet hårdt, med små hurtige klip, som ikke levner meget
tid til refleksion.
Filmen begynder med børn, som fortæller om deres frygt for den globale
opvarmning og hvad det vil gøre ved jorden. De er bange for at jorden
vil gå under i morgen og kan ikke sove om natten. Budskabet er klart.
Lomborgs modstandere præsenterer et helt unødvendigt skræmmebillede af
klimaforandringerne.
Herefter kommer et portræt af Bjørn Lomborg. Hvordan han som barn var
bekymret over miljøet og gravede haven op for at lave en vindmølle.
Hvordan han som ung bekymrede sig for miljøet og var med i Greenpeace.
Så er der fortællingen om hvordan han som voksen professor var
bekymret over miljøet, men finder en bog, som modsiger alle
dommedagsprofetierne. Han prøver at modbevise bogen, men opdager, at
meget af det er rigtigt. Jorden er blevet et bedre sted at bo og
naturen har fået det bedre, ikke værre. Portrættet af lomborg er
krydret med hurtige klip af Lomborg, der bliver præsenteret af andre,
både som djævlen selv og som jordens frelser. Der er ingen tvivl om,
at budskabet er, at Lomborg er den, der har svarerne og at hans
modstandere uretmæssig angriber ham, som f.eks. anklagen om
videnskabelig uredelighed. Portrættet af personen Lomborg slutter af
med at vise hvordan han besøger sin Alzheimer-ramte mor på
plejehjemmet, tager hende en tur i byen, holder hende i hånden,
krammer hende. Det gode menneske, som uretfærdigt er blevet anklaget.
Så går filmen over i nogle påstande. Den første påstand er, at
problemet med den globale opvarmning nok er menneskeskabt, men at
problemet er til at overse. En vandstandsstigning på små 40 cm. er set
før i historien og det har ikke givet de store problemer. Hans
modstandere danner skræmmebilleder, som f.eks. isbjørnenes
tilbagegang. De kommer med dommedagsprofetier, som ikke holder og
derfor medfører forkerte beslutninger og prioriteringer. Der bruges
milliarder af kroner på noget som ikke virker, pga. dårlig
prioriteringer. Alternativet er naturligvis Lomborg selv: Lomborg kan
prioritere verdens resurser og har fået nogle er verdens førende
økonomer til at hjælpe sig. Til sidst slutter Cool It af med en
præsentation af løsninger til Geo-manipolation fra kunstige vulkaner
til fortætning af skyerne. Billige nemme løsninger, der kan komme i
anvendelse, skulle dommedagsprofeterne alligevel have ret i noget af
det de siger.
Er Lomborg verdens frelser?
Holder billedet af Bjørn Lomborg, som det gode menneske, der har alle
svarerne? Videnskabsmanden som bliver uretmæssigt anklaget?
Bjørn Lomborg sælger sig selv som videnskabsmand, det er der ingen
tvivl om. I filmen bliver det flere gange nævnt at han er professor
(det vist en Ondi Timoner misforståelse af titlen lektor /Associate
Professor?), har været ansat ved universiteter i USA og Danmark, er
leder af et forskningsinstitut osv. Han er bare ikke videnskabsmand og
slet ikke naturvidenskabsmand. Lomborg er uddannet politolog. Han ved
noget om politik, forvaltning og samfundsforhold, men meget lidt om
miljø og naturvidenskab. Hans eget forsvar i filmen af, at han blev
erklæret objektiv videnskabelig uredelig, er mildt samt lidt søgt.
Grunden til at Bjørn Lomborg blev frikendt den noget værre dom
"videnskabelig uredelighed" er, at han er debattør ikke
videnskabsmand. Det var en debatbog han skrev og blev kendt på, ikke
en videnskabelig afhandling. Fordi det ikke er videnskab må den gerne
være fyldt med fejl, være ensidig, fejlangive kilder osv. osv.
Bjørn Lomborg sælger sig selv som videnskabsmand, ikke som
samfundsdebattør. Han leverer en bekvem dagsorden, som
beslutningstagere kan bruge som argumentation, for ikke at gøre noget
ved klimaproblemerne.
Bjørn Lomborg har nu accepteret at klimaforandringerne er
menneskeskabt, men han er stadig klimafornægter. De såkaldte
videnskabelige fakta som Bjørn Lomborg præsenterer i filmen, og i
bogen af samme navn, bygger på gamle data og de får lov til at stå
uimodsagt. Han bagatelliserer klimaforandringerne ved at henvise til
FNs klimapanels (IPCCs) forudsigelser fra 2007 om at vandstanden kun
vil stige 18-59 centimeter frem til 2100 (Lomborg siger 40 cm) og at
vandet er steget tilsvarende i nyere tid, uden det har haft væsentlige
konsekvenser for menneskenes hverdag.
Allerede året efter IPCCs klimarapport vurderede NASA, på baggrund af
nye satellitbilleder fra aneaktis, at havet vil stige 2,5 meter frem
til år 2100. En af hovedkræfternes til IPCCs rapport, Stefan
Rahmstorf, vurderede i 2009, på baggrund af den nyeste forskning, at
der vil komme vandstigning på mellem 75 og 190 centimeter frem til
2100. Nye tal fra Arktisk Råds ekspertpanel peger på, at havet i 2100
kan være steget med 1,6 meter. En forsker ville præsentere de
forskellige bud over for hinanden og argumentere for hvorfor han
vælger at tro på en flere år gammel rapport, frem for de nyeste
vurderinger og forskningsresultater, men ikke Lomborg. Lomborg er ikke
forsker og præsenterer kun de data, der passer ind i hans eget
verdensbillde, om at der ikke er noget væsentligt problem og at
resurserne derfor kan bruges bedre på noget andet end at begrænse
udledningen af CO2.
Bjørn Lomborg er ikke verdens frelser. Han er tværtimod den mand, som
har skadet muligheden for at rette op på klodens miljøproblemer mest,
ganske sikkert af en god mening. Lomborg minder umådelig meget om
degnen fra Holbergs stykke Erasmus Montanus, som lader som om han kan
tale latin. Da den unge belæste Erasmus Montanus kommer tilbage til
sin fødeby og afslører præstens bedrag, er der ikke nogen som vil tror
på ham, da han er den eneste som kan tale latin. Erasmus Montanus
ender med at offentligt at måtte sige at jorden er flad. Lægfolk
opfatter Lomborg som klimaforsker og videnskabsmand (den "klog" degn),
sandheden er bare, at Bjørn Lomborg ikke kan tale latin, han kan kun
råbe op om jorden er flad, om at der ikke er nogen klimaproblemer. Han
kommer med en bekvem dagsorden, der kan bruges, som argument for at
gøre ingenting ved klimaproblemerne.
Med venlig hilsen
Carsten Cederholm
http://blog.tv2.dk/en_bedre_verden/
"Stigningen bliver helt sikkert langt større, end IPCC forudsagde. Men
ikke nok med det. Havene reagerer meget langsomt, derfor vil vandet i
verdenshavene fortsætte med at stige i flere hundrede år", Stefan
Rahmstorf