Spildevandsrensning
Kaare Grodal
forudsætning af at den ikke bliver overbelastet, men et moderne
rensningsanlæg virker heller ikke effektivt, hvis det overbelastes.
Folketinget har for mange år siden vedtaget, at alle septiktanke fra boliger
i det åbne land, skal tømmes af en kommunal slamsuger en gang om året.
Septiktanken virker ofte ikke i flere måneder efter tømningen. En septiktank
er ellers et bedre biologisk rensningsanlæg end de store dyre kommunale, da
en septiktank, i modsætning til de kommunale rensningsanlæg, også virker i
en fimbulvinter.
Folketinget har også vedtaget, at vi snart skal rense vores spillevand lige
så godt som spildevandet fra byerne. Det er ikke urimeligt, at vi skal rense
vores spillevand bedre end vi gør i dag, men det er et stort spørgsmål, om
vi får miljøforbedring nok for den pris, det vil koste, at føre Folketingets
beslutning ud i praksis, da man har afvist, at bruge den bedste rensning for
den spredte bebyggelse, selv om den i virkeligheden kan kaldes økologisk.
Hvis spildevandsledningen, fra boliger ude i det åbne land, ledes gennem et
vandhul bevokset med siv og dunhammer, ville det betyde en næsten lige så
god rensning af spildevandet, som den der sker i et moderne kommunalt
rensningsanlæg, og naturen kan klare resten. Det ville ikke koste en mindre
formue lige som Folketingets krav vil. Det vil også være næsten gratis i
driftsomkostninger, medens Folketingets krav vil betyde, at der skal køre
mange store forurenende lastbiler rundt på de danske veje.
Hvem snakker om at begrænse lastbiltrafikken?
Jeg ved godt, at der er mange ingeniører og entreprenører, der får julelys i
øjnene, når der snakkes om kloakering af det åbne land, men de vil også
blive forgyldt, hvis vi ikke snart får standset vandviddet.
Hvis jeg havde tiltro til, at jeg kunne undgå en 5 cifret udgift for mig, og
måske en 6 cifret udgift for samfundet, havde jeg allerede etableret det
økologiske rensningsanlæg, men det er svært, altid at være miljøbevidst, når
man modarbejdes af Regeringen og Folketinget.
Ovenstående er kopieret fra den seneste opdatering af min hjemmeside
http://home9.inet.tele.dk/grodal .
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
ENN
skatter moms osv.??
Det plejer at være reglen når folketinget vedtager nye "miliø" regler.
Kaare Grodal skrev i meddelelsen <7bp2g8$2cs2$1...@news-inn.inet.tele.dk>...
Jens Vinther
> Fra: Kaare Grodal <gro...@post9.tele.dk>
> Nyhedsgrupper: dk.politik.miljoe
> Emne: Spildevandsrensning
> Dato: 5. marts 1999 17:56
>
> Naturen har en utrolig stor evne til at virke som et rensningsanlæg,
> under forudsætning af at den ikke bliver overbelastet, men et moderne
> rensningsanlæg virker heller ikke effektivt, hvis det overbelastes.
Rigtigt
> Folketinget har for mange år siden vedtaget, at alle septiktanke fra
> boliger
> i det åbne land, skal tømmes af en kommunal slamsuger en gang om året.
Forkert - det er kommunerne der bestemmer om din septictank/eller mere
rigtigt bundfældningstank, skal tømmes og hvor ofte.
> Septiktanken virker ofte ikke i flere måneder efter tømningen.
Forkert- en bundfældningstank der fyldes op med vand efter tømning
fungerer
i løbet af ganske kort tid.
> En septiktank
> er ellers et bedre biologisk rensningsanlæg end de store dyre kommunale,
da en septiktank, i modsætning til de kommunale rensningsanlæg, også
virker
> i en fimbulvinter.
Meget forkert- En septictank er først og fremmest en bundfældningstank,
den
biologiske omsætning er minimal. En velfungerende bundfældningstank kan
hvis den er lavet efter de nyeste principper (flere kamre) fjerne ca. 30 %
af nogle af de tilledte stoffer.
Et velfungerende kommunalt renseanlæg renser op til 99 % for nogle stoffer
(organiske) og ca. 90 % for fosfor og kvælstof. Ud over disse stoffer
omsættes spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer væsentlig bedre i
en bundfældningstank.
> Folketinget har også vedtaget, at vi snart skal rense vores spillevand
> lige så godt som spildevandet fra byerne. Det er ikke urimeligt, at vi
skal
> rense vores spillevand bedre end vi gør i dag,
>
> Nej vel !
>
> men det er et stort spørgsmål, om
> vi får miljøforbedring nok for den pris, det vil koste, at føre
> Folketingets beslutning ud i praksis, da man har afvist, at bruge den
bedste rensning for den spredte bebyggelse, selv om den i
virkeligheden kan kaldes økologisk.
Miljøforbedring får du- man kan altid diskutere om man får nok for
pengene,
men det er i sidste ende nok et holdningspørgsmål.
> Hvis spildevandsledningen, fra boliger ude i det åbne land, ledes gennem
> et vandhul bevokset med siv og dunhammer, ville det betyde en næsten lige
så
> god rensning af spildevandet, som den der sker i et moderne kommunalt
> rensningsanlæg, og naturen kan klare resten.
>
Endnu en gang forkert. Der vil ske en vis omsætning i vandhullet
(rodzoneanlægget), men aldrig på højde med et moderne renseanlæg. I øvrigt
vil dyrelivet i vandhullet få trange vilkår.
> Det ville ikke koste en mindre
> formue lige som Folketingets krav vil. Det vil også være næsten gratis i
> driftsomkostninger, medens Folketingets krav vil betyde, at der skal køre
> mange store forurenende lastbiler rundt på de danske veje.
Med mindre du har tænkt dig at lede spildevand til samtlige danske
vandhuller (som det i øvrigt også er meningen denne lov skal hjælpe) så er
du nød til at lave rodzoneanlæg (det er den anlægstype der kommer nærmest
dine "økologiske renseanlæg") De er faktisk noget dyre end f.eks
nedsivningsanlæg eller sandfilteranlæg.
> Hvem snakker om at begrænse lastbiltrafikken?
Udemærket ide
> Jeg ved godt, at der er mange ingeniører og entreprenører, der får
> julelys i øjnene, når der snakkes om kloakering af det åbne land, men de
vil også
> blive forgyldt, hvis vi ikke snart får standset vandviddet.
Ikke vanvid, men det er rigtigt at entreprenører m.m.går gylde tider i
møde.
> Hvis jeg havde tiltro til, at jeg kunne undgå en 5 cifret udgift for mig,
> og måske en 6 cifret udgift for samfundet, havde jeg allerede etableret
det
> økologiske rensningsanlæg, men det er svært, altid at være miljøbevidst,
> når man modarbejdes af Regeringen og Folketinget.
Du har altid mulighed for at blive en del af den kommunale kloakfond. Det
begrænser dine etableringsomkostninger til renseanlægget, og du skal kun
betale en spildevandsafgift svarende til byboernes.
Med venlig hilsen
Jens Vinther
Kaare Grodal
Jens Vinther skrev i meddelelsen
<01be6cca$18e35da0$c83beac2@Imagescandinavia>...
>
>> Fra: Kaare Grodal <gro...@post9.tele.dk>
>> Nyhedsgrupper: dk.politik.miljoe
>> Emne: Spildevandsrensning
>> Dato: 5. marts 1999 17:56
>>
>> Naturen har en utrolig stor evne til at virke som et rensningsanlæg,
>> under forudsætning af at den ikke bliver overbelastet, men et moderne
>> rensningsanlæg virker heller ikke effektivt, hvis det overbelastes.
>
> Rigtigt
>
>> Folketinget har for mange år siden vedtaget, at alle septiktanke fra
>> boliger
>> i det åbne land, skal tømmes af en kommunal slamsuger en gang om året.
>
> Forkert - det er kommunerne der bestemmer om din septictank/eller mere
> rigtigt bundfældningstank, skal tømmes og hvor ofte.
>
handlefrihed, end de har i virkeligheden!
Jeg snakker ikke om en bundfældningstank, men en septiktank, men du ved
måske ikke hvad en septiktank er?
En septiktank er normalt en meterbrønd på et par meters dybde, hvor både
tilløb og afløb er et lodretstående T-stykke. Der tilledes kun spildevand
fra et eller flere WCer til en velfungerende septiktank .
Jeg har levet med en velfungerende septiktank i et halvt århundrede, og hvis
der ikke var sket en biologisk nedbrydning, ville den ikke have kunnet
fungere i årtier uden at blive renset.
I virkeligheden bør alt det, der tilledes en septiktank kunne nedbrydes
til rene uorganiske næringsstoffer, som forsvinder med vandet.
Jeg har aldrig påstået, at en septiktank kan fjerne næringsstoffer, men det
kan et biologisk rensningsanlæg altså heller ikke.
Et moderne rensningsanlæg er en højteknologisk virksomhed, der bruger masser
af farlige kemikalier, for at nå målet i Vandmiløplanerne.
>> Septiktanken virker ofte ikke i flere måneder efter tømningen.
>
> Forkert- en bundfældningstank der fyldes op med vand efter tømning
>fungerer
> i løbet af ganske kort tid.
Jeg har ikke kendskab til bundfældningstanke, men jeg vil umiddelbart tro,
at en sådan tank på kun omkring 1 m3, ikke kan holde på det
faste i spildevand fra en normal familie, i et helt år .
>
>
>> Folketinget har også vedtaget, at vi snart skal rense vores spillevand
>> lige så godt som spildevandet fra byerne. Det er ikke urimeligt, at vi
>skal
>> rense vores spillevand bedre end vi gør i dag,
>>
>> Nej vel !
>>
>> men det er et stort spørgsmål, om
>> vi får miljøforbedring nok for den pris, det vil koste, at føre
>> Folketingets beslutning ud i praksis, da man har afvist, at bruge den
>bedste rensning for den spredte bebyggelse, selv om den i
>virkeligheden kan kaldes økologisk.
>
> Miljøforbedring får du- man kan altid diskutere om man får nok for
>pengene,
> men det er i sidste ende nok et holdningspørgsmål.
Det er nok mere et spørgsmål om viden, da jeg ikke tror, at der er den store
forskel på holdningen til resultatet af vore anstrengelser i de forskellige
befolkningsgrupper.
Der hvor holdningerne virkelig kommer ind i billedet, er holdningen til ikke
at bruge skattekroner på miljøet uden effekt.
>
>> Hvis spildevandsledningen, fra boliger ude i det åbne land, ledes gennem
>> et vandhul bevokset med siv og dunhammer, ville det betyde en næsten lige
>så
>> god rensning af spildevandet, som den der sker i et moderne kommunalt
>> rensningsanlæg, og naturen kan klare resten.
>>
>Endnu en gang forkert. Der vil ske en vis omsætning i vandhullet
>(rodzoneanlægget), men aldrig på højde med et moderne renseanlæg. I øvrigt
>vil dyrelivet i vandhullet få trange vilkår.
>
>> Det ville ikke koste en mindre
>> formue lige som Folketingets krav vil. Det vil også være næsten gratis i
>> driftsomkostninger, medens Folketingets krav vil betyde, at der skal køre
>> mange store forurenende lastbiler rundt på de danske veje.
>
>Med mindre du har tænkt dig at lede spildevand til samtlige danske
>vandhuller (som det i øvrigt også er meningen denne lov skal hjælpe) så er
>du nød til at lave rodzoneanlæg (det er den anlægstype der kommer nærmest
>dine "økologiske renseanlæg") De er faktisk noget dyre end f.eks
>nedsivningsanlæg eller sandfilteranlæg.
>
Jeg beklage, at jeg her har udtrykt mig så upræcist, at du med rimelighed
har kunnet misforstå min tankegang. Min hjemmeside er rettet.
Jeg vil naturligvis kun etablere kunstige rodzoneanlæg, hvor det ikke er
let at etablere nedsivningsanlæg. Der er det til gengæld let at etablere
rodzoneanlæg, da det ikke er nødvendigt at sikre bunden mod udsivning, og
det er det, som koster de mange penge.
Med min erfaring, er det væsentlig billigere at grave et nyt vandhul over en
eksisterende kloakledning end at flytte klolakledningen, så den går gennem
et eksisterende vandhul. Så din bekymring for naturen er grundløs, og
naturen skades jo ikke af, at der kommer mange flere små vandhuller.
>> Hvem snakker om at begrænse lastbiltrafikken?
>
> Udemærket ide
Hvorfor er du så tilhænger af unødig lastbilkørsel?????????????????
>
>> Jeg ved godt, at der er mange ingeniører og entreprenører, der får
>> julelys i øjnene, når der snakkes om kloakering af det åbne land, men de
>vil også
>> blive forgyldt, hvis vi ikke snart får standset vandviddet.
>
> Ikke vanvid, men det er rigtigt at entreprenører m.m.går gylde tider i
>møde.
Hører du til i den gruppe?
>
>
> Du har altid mulighed for at blive en del af den kommunale kloakfond. Det
> begrænser dine etableringsomkostninger til renseanlægget, og du skal kun
> betale en spildevandsafgift svarende til byboernes.
Undskyld, men forstår du ikke dansk? De tal jeg nævner er fra virkeligheden,
og under forudsætning af, at jeg ikke skal betale hele gildet selv, ellers
kunne samfundet jo ikke komme til at betale mere!!!!
Umiddelbart er det mit indtryk, at du har snabelen nede i kassen med
miljøkroner, og derfor ikke er interesseret i den for samfundet bedste
løsning, så vi ikke spilder så mange penge på miljøet til ingen verdens
nytte, at der ikke bliver skattekroner til overs, til et bedre liv for de
svageste grupper i samfundet. Deres livskvalitet er du åbenbart ligeglad
med!!!!
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Jens Vinther
Kaare Grodal <gro...@post9.tele.dk> skrev i artiklen
<7cfq2m$n32$1...@news-inn.inet.tele.dk>...
>
> Jens Vinther skrev i meddelelsen
> <01be6cca$18e35da0$c83beac2@Imagescandinavia>...
> >
> >> Fra: Kaare Grodal <gro...@post9.tele.dk>
> >> Nyhedsgrupper: dk.politik.miljoe
> >> Emne: Spildevandsrensning
> >> Dato: 5. marts 1999 17:56
> >>
> >> Folketinget har for mange år siden vedtaget, at alle septiktanke fra
> >> boliger
> >> i det åbne land, skal tømmes af en kommunal slamsuger en gang om året.
> >
> > Forkert - det er kommunerne der bestemmer om din septictank/eller mere
> > rigtigt bundfældningstank, skal tømmes og hvor ofte.
> >
> Nu skal vi passe på ikke at give landets kommuner større
> handlefrihed, end de har i virkeligheden!
>
Hvis man tager udgangspkt. i miljøbeskyttelsesloven og nok endnu bedre
spildevandsbekendtgørelsen, der bl.a. indeholder regler og kompetence for
Miljøministeren, amtsrådet og kommunalbestyrelsen, er der ikke nogen steder
nævnt at kommunen SKAL sørge for at Septictanke/bundfældningstanke tømmes.
Derimod
KAN kommunen indfører sådanne ordninger. Det er ikke alle kommuner der har
indført denne ordning (mange har). Tømningsordningen er ofte indført hvor
der ligger flere husstande med udledninger til vandløb.
> Jeg snakker ikke om en bundfældningstank, men en septiktank, men du ved
> måske ikke hvad en septiktank er?
>
> En septiktank er normalt en meterbrønd på et par meters dybde, hvor både
> tilløb og afløb er et lodretstående T-stykke. Der tilledes kun spildevand
> fra et eller flere WCer til en velfungerende septiktank .
>
Jeg ved at navnet septictank er en udbredt benævnelse for
bundfældningstanke, der i princippet har den udførelse du beskriver. Navnet
er gammelt og stammer fra den tid hvor, som du selv skriver, det var god
skik kun at tillede spildevand fra toiletter. Den gang var vaskemaskiner og
alt hvad der hører til den moderne husholdning af kemikalier ikke udbredt.
Man får ikke lov til at lede det såkaldte grå spildevand udenom nu om dage.
> Jeg har levet med en velfungerende septiktank i et halvt århundrede, og
hvis
> der ikke var sket en biologisk nedbrydning, ville den ikke have kunnet
> fungere i årtier uden at blive renset.
Det er desværre en udbredt misforståelse, at en bundfældningstank ikke skal
tømmes. Grunden til at du ikke har haft problemer (tilstoppelse) med din
tank
er sandsynligvis, at alt det slam der bundfældes i tanken samt det flydelag
der dannes i vandoverfladen, er blevet skyllet ud i vandløbet eller
vandhullet. Det sker når der opstår bundvendinger i tanken. Bundvendinger
opstår når gasser (H2S)m.m. i iltfrie forhold dannes i slammet og frigøres
samtidigt. Flydelaget vil normalt ikke blive skyllet ud, men efterhånden
som lagets tykkelse stiger vil den nederste del af det forsvinde ud under
T-røret. I ældre bundfældningstanke der ikke vedligeholdt er T-røret ofte
nedbrudt eller mangler.
>
> I virkeligheden bør alt det, der tilledes en septiktank kunne nedbrydes
> til rene uorganiske næringsstoffer, som forsvinder med vandet.
Nej desværre. Så havde vi været fri for den udgift nogle folk på landet får
i forbindelse med "spildevandsrensning på landet". Endnu engang -- tanken
(læg mærke til diplomatiet i ordet tanken) har en minimal biologisk
omsætning. Jeg har massevis af analyseresultater på det. D.v.s. Målt
indhold i indløb og målt indhold i afløb. Ikke engang det let omsættelige
(målt som BI5, Biologisk iltforbrug over 5 dage) sker der en nævneomsætning
af.
>
> Jeg har aldrig påstået, at en septiktank kan fjerne næringsstoffer, men
det
> kan et biologisk rensningsanlæg altså heller ikke.
Kan du forklare mig hvorfor markerne skal have tilført bl.a. fosfor og
kvælstof ?---
Planterne rodsystem var ilde stedt uden hjælp fra bakterier og svampe til
at omsætte
bl.a. kvælstof. Det hedder nitrificering NH3 --> NO3 og denitrificering NO3
-- N2. Det sidste er almindeligt kvælstof der damper lige op til de øvrige
80 % kvælstof der er i atmosfæren. På samme måde fungerer et biologisk
renseanlæg. Her er der blot en meget stor bakteriemasse der får optimale
levevilkår så de kan vokse og dele sig. Bakterierne laver de samme
processer som på marken, men indeholder desuden selv en del kvælstof og
fosfor. En stor del af det slam der tages fra renseanlæggene er bakterier
som ofte bringes ud på landbrugsjord som gødning, fordi det indeholder
næringstoffer.
> Et moderne rensningsanlæg er en højteknologisk virksomhed, der bruger
masser
> af farlige kemikalier, for at nå målet i Vandmiløplanerne.
På et moderne renseanlæg bruges der 1 fældningskemikalie (for at fjerne
fosfor og bedre bundfældningsegenskaber). Som regel enten jernclorid eller
jernsulfat. Begge er uskadelige i de koncentrationer de forekommer i (slam
og udledt renset vand). Man kan med god vilje kalde jernclorid farligt i
koncenteret form da det er ætsende, men det er eddikesyre der bruges til
afkalkning af kaffemaskiner også.
Ligeledes bruges der på nogle anlæg 1 kemikalie (ofte en såkaldt polymér)
til at afvande slammet.
>
> >> Septiktanken virker ofte ikke i flere måneder efter tømningen.
> >
> > Forkert- en bundfældningstank der fyldes op med vand efter tømning
> >fungerer i løbet af ganske kort tid.
>
> Jeg har ikke kendskab til bundfældningstanke, men jeg vil umiddelbart
tro,
> at en sådan tank på kun omkring 1 m3, ikke kan holde på det
> faste i spildevand fra en normal familie, i et helt år .
> >
Bundfældningstank = septictank, Rumfang på nye ca. 2 m3 til en familie.
Der skal hældes vand på tanken efter tømning, da man ellers kan risikere at
det flydelag der dannes vil stoppe T-rørene når vandspejlet når op i det
niveau. Yderligere sker vandpåfyldningen for at få bundfældningen til
fungere. Seperationen af de store partikler og det øvrige vand sker i
væskefasen.
> Jeg vil naturligvis kun etablere kunstige rodzoneanlæg, hvor det ikke er
> let at etablere nedsivningsanlæg. Der er det til gengæld let at etablere
> rodzoneanlæg, da det ikke er nødvendigt at sikre bunden mod udsivning, og
> det er det, som koster de mange penge.
>
Okay -- de priser jeg kender på de forskellige kompette anlæg er opgivet af
entreprenører og kloakmestre. Det kan sikkert gøres billigere. Desværre kan
du ikke bruge løsningen med rodzoneanlæg uden bund alle de steder hvor der
ligger en vandindvinding tæt på (vistnok 300 meter)
> Med min erfaring, er det væsentlig billigere at grave et nyt vandhul over
en
> eksisterende kloakledning end at flytte klolakledningen, så den går
gennem
> et eksisterende vandhul. Så din bekymring for naturen er grundløs, og
> naturen skades jo ikke af, at der kommer mange flere små vandhuller.
Jeg vil ikke just kalde det nye et vandhul (oven på kloakledningen),
nærmere en spildevandshul, nej det er nok lidt for groft-- men det bør ikke
placeres for tæt på din ejendom, for du kan risikere en sand myggeplage.
>
> >> Hvem snakker om at begrænse lastbiltrafikken?
> >
> > Udemærket ide
>
> Hvorfor er du så tilhænger af unødig lastbilkørsel?????????????????
>
Det er jeg ikke, så derfor en "udemærket idé" !
>
> >> Jeg ved godt, at der er mange ingeniører og entreprenører, der får
> >> julelys i øjnene, når der snakkes om kloakering af det åbne land, men
de
> >vil også blive forgyldt, hvis vi ikke snart får standset vandviddet.
> >
> > Ikke vanvid, men det er rigtigt at entreprenører m.m.går gylde tider i
> >møde.
>
> Hører du til i den gruppe?
>
Nej ! ! Jeg får ikke en krone ud af det. Mit indlæg er blot et forsøg på at
ændre nogle af de myter der er omkring septic-/bundfældningstanke og
kommunale renseanlæg.
> >
> > Du har altid mulighed for at blive en del af den kommunale kloakfond.
Det
> > begrænser dine etableringsomkostninger til renseanlægget, og du skal
kun
> > betale en spildevandsafgift svarende til byboernes.
>
> Undskyld, men forstår du ikke dansk? De tal jeg nævner er fra
virkeligheden,
> og under forudsætning af, at jeg ikke skal betale hele gildet selv,
ellers
> kunne samfundet jo ikke komme til at betale mere!!!!
Nej jeg må indrømme jeg har svært ved at forstå hvad du mener. "Tiltro til
jeg kunne undgå et 5 cifret udgift for mig...... 6 cifret udgift for
samfundet ?????? ......... modarbejdes af regeringen ...???????
Det 5 cifrede beløb er et godt bud hvad et nyt renseanlæg koster (20
-50.000,-)
> Umiddelbart er det mit indtryk, at du har snabelen nede i kassen med
> miljøkroner, og derfor ikke er interesseret i den for samfundet bedste
> løsning, så vi ikke spilder så mange penge på miljøet til ingen verdens
> nytte, at der ikke bliver skattekroner til overs, til et bedre liv for de
> svageste grupper i samfundet. Deres livskvalitet er du åbenbart ligeglad
> med!!!!
Landmænd er impulsive og umiddelbare. Jeg kan kun sige: " det er utroligt
hvad du
kan uddrage af min tekst, men det er måske den tone man benytter her i
gruppen"
På trods af ovenstående
stadig med venlig hilsen
jens
Jørn Rasmussen
Jens Vinther skrev i meddelelsen <01be6cca$18e35da0$c83beac2@Imagescandinavia>...
>
> Meget forkert- En septictank er først og fremmest en bundfældningstank,
>den
> biologiske omsætning er minimal. En velfungerende bundfældningstank kan
> hvis den er lavet efter de nyeste principper (flere kamre) fjerne ca. 30 %
> af nogle af de tilledte stoffer.
Hvor stammer dine oplysninger fra. Kan du henvise til nogle uvildige undersøgelser ?
Med venlig hilsen
Jørn Rasmussen
http://www.farman.dk
Per Abrahamsen
> Endnu en gang forkert. Der vil ske en vis omsætning i vandhullet
> (rodzoneanlægget), men aldrig på højde med et moderne renseanlæg. I øvrigt
> vil dyrelivet i vandhullet få trange vilkår.
Har du tal på de relative effektiviteter? Gerne med kilder.
Jens Vinther
Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> skrev i artiklen
<rjiuc33...@my.dina.kvl.dk>...
Hvis vi taler om rodzoneanlæg, altså et egentlig renseanlæg anlagt med en
bundfældningstank som forfældning og en dernæst et areal hvor spildevandet
ledes gennem planters rodzone, er det typiske billede af afløbskvaliteten
som følger :
De første år - en god omsætning af organisk stof, binding af fosfor til
jordpartikler og en varierende omsætning af kvælstof. Afløbsvandet er
som regel iltfattigt, ofte med svovludfældning i afløbsbygværket som følge
svovlreducerende bakterier.
Senere - afhængig af spildevandsbelastning og rodzoneanlæggets fysiske
tilstand, vil den organiske omsætning som regel være uforandret, - måske
mindre. Jordens evne til at binde fosfor vil være mættet, så
koncentrationen af næringssaltet i afløbet vil stige og i værste tilfælde
(især om vinteren) være lige så stor som i indløbet. Dette skyldes især at
spildevandet ikke kommer ned i rodzonen, men løber ovenpå jorden.
Kvælstofomsætning vil stadig variere bl.a. afhængig af temperatur og
rodzonens beskaffenhed, nogle gange god andre gange ringe.
Undersøgelser viser at renseeffekten egentlig ikke skulle påvirkes negativt
om vinteren, men det er min erfaring at det sker for nogle anlæg.
mht. kilder - så kan evt. jeg henvise til Folketingets lov om
spildevandsrensning for det åbne land nr. 325 af 14. maj 1997, og den
betækning der gik forud for loven, hvor rodzoneanlæg hører under typen
af renseanlæg der er godkendt til at fjerne organisk stof, men ikke fosfor
og kvælstof. Renseanlægstyper der går for at opnå fjernelse af kvælstof og
fosfor er minibiologisk anlæg ( i princippet renseprocesser der er kopier
af
de kommunale renseanlæg) eller nedsivningsanlæg. Det sidste er billigere og
kræver mindre vedligeholdelse og strøm.
Mine observationer bygger på analyserresultater gennem en række år samt
tilsyn.
Relative tal ---- som sagt varierer det meget alt efter årstid og anlæg,
men et slag på tasken for middelrensningen over et år (hæng mig ikke op på
det)
Organisk stof (målt som biologisk iltforbrug) . .70-90 %
Fosfor 70- 90 % først .. 30-50 %
Kvælstof 20-40 %
Det skal siges til rodzoneanlæggenes forsvar at der kører forsøg (mangler
udredningsarbejde) med nye anlægsformer hvor man forventer at fjernelse af
fosfor og nitrifikation kan opnås. Kilde : Spildevandsrensning i det åbne
land. Udgivet af "De Grønne Kloakentreprenører" 1999. Folderen kan
anbefales, den giver et hurtigt overblik over forskellige såkaldte
"lavteknologiske anlæg" med priser mm. (tror den er gratis tlf.nr. 33 86 08
60)
Henvisninger til litteratur: -Håndbog i drift af renseanlæg, Teknik,
udgivet af den kommunale Højskole s. 237 m.m
- Spildevandsforskning nr. 7 og 8 begge 1990 om rodzoneanlæg
Jens Vinther
Jørn Rasmussen <po...@farman.dk> skrev i artiklen
<gs1H2.2143$L8....@news030.image.dk>...
Jens Vinther skrev i meddelelsen
<01be6cca$18e35da0$c83beac2@Imagescandinavia>...
>
> Meget forkert- En septictank er først og fremmest en bundfældningstank,
>den
> biologiske omsætning er minimal. En velfungerende bundfældningstank kan
> hvis den er lavet efter de nyeste principper (flere kamre) fjerne ca. 30
%
> af nogle af de tilledte stoffer.
Hvor stammer dine oplysninger fra. Kan du henvise til nogle uvildige
undersøgelser ?
Bundfældningstankens biologiske omsætning sker først og fremmest i det
bundfældede slam. Det er en omsætningen der sker under iltfrie forhold så
den tager længere tid en ved tilstedeværelsen af ilt. Slammet bliver i stor
omfang omsat, (mineraliseret), men alt det andet passerer mere eller mindre
uomsat videre. Nu kan man måske få det indtryk af jeg mener at man ikke
skal have en bundfældningstank -- det er ikke tilfældet-- for den er
bydende nødvendig, hvis ikke man skal ødelægge sit evt. nedsivningsanlæg,
sandfilter eller rodzoneanlæg.
Henvisninger : - Spildevandsforskning nr. 16, 1990, "Septictanke"
- Spildevandsteknik, Polyteknisk Forlag 1998, s. 247
(renseeffekter)
Kaare Grodal
Hr Jens Vinther
Tonen her i gruppen kan være barsk, normalt er det kritikere af landbruget,
som er mest ubehøvlet, men da jeg ikke har noget at skamme mig over, bruger
jeg samme tone, når jeg føler, at jeg står over for folk, som jeg fornemmer
ikke er realistiske i deres argumentation.
Normalt bliver vi bønder beskyldt for at være det modsatte af impulsive,
nemlig konservative, men det skyldes nok, at vi er vant til at gennemskue
reklamer, hvor et firma kommer med en sammenligning af dets produkt over for
andre produkter, men i sammenligningen er der aldrig produkter som er bedre,
selv om de findes og er kendte.
I miljødebatten har vi ofte mødt den samme form for argumentation, og derfor
har du ikke meget troværdighed i mine øjne, med minder du tager afstand fra
nogle af de åbentlys uvederhæftige påstande, der ofte fremføres i debatten.
Det er muligt jeg har misforstået dig, men jeg er overbevist om, at du får
din løn fra "Det miljøindustrielle Kartel", og derfor tænker mere på
kartellets ve og vel, end på de svageste gruppers ve og vel.
Vi hører altid, at det står skidt til med vandkvaliteten i de danske
vandløb, selv om vi kan se, at de er blevet meget renere i de seneste år.
Det er lige som om, at I miljøfolk kun kan få øje på de negative ting.
Det ville f. eks. også være rart, at få seriøse tal om nitrat/fosfor
forholdet,
når der er iltsvind. De år, hvor biologerne har advaret om iltsvind pga.
stor nitratudvaskning, har der ikke været meget iltsvind, men i år med lille
nitratudvaskning, som i 1997, har der været kraftigt iltsvind.
Hvorfor får vi ikke alle tallene på bordet, også dem der tæller den forkerte
vej????? Det er trods alt dem der giver troværdighed!
Hvis du har været inde på min hjemmeside på adressen
http://home9.inet.tele.dk/grodal vil du vide, at jeg bor på Lammefjorden,
som ligger i Vestsjællands Amt.
Ifølge Vandmiljøplan II skal amterne udpege områder, hvor man kan etablere
våde enge. I dag onsdag den 17. marts 1999, er jeg blevet konfronteret med
en fotokopi af de områder, Vestsjællands Amt foreslår udpeget på og omkring
Lammefjorden.
Med mit kendskab til virkeligheden på og omkring Lammefjorden, kræver en
realisation af amtets forslag enten en ophævelse af tyngdeloven, eller at
der bygges to nye dæmninger og reelt tre nye pumpestationer, da den
eksisterende pumpestation ikke ville kunne bruges. Man har under udpegningen
af eventuelle vådområder ikke taget hensyn til højdekurverne.
Hr Jens Vinter, vil du ikke nok forklare mig, hvorfor jeg skal have tillid
til folk, som tilsyneladende ikke ved, at vand altid løber fra et sted med
større tryk, til et sted med mindre tryk. Da trykket i en åben kanal er
altid det samme, så det er højden der bestemmer hvilken vej vandet løber!
Jens Vinther
Jeg har med vilje ikke taget hele miljødebatten op. Den er efter min mening
meget
følelsesbetonet. Jeg medgiver dig at landbruget som sådan er meget i fokus.
Min indgang til emnet er meget praktisk anlagt og forgår i en god dialog
med de mennesker som jeg møder gennem mit arbejde. Med praktisk mener jeg,
at det er lettere at diskutere når man står over for hinanden, og hvis for
eksempel et vandløb efter min mening har det skidt p.g.a. af en
udledning,-- ja så er det simpelt at gå ned til vandløbet sammen og få syn
for sagen, og snakket tingene igennem.
Du har ret i at jeg får mit udkomme gennem miljøarbejde (hvis det det du
mener med miljøkartel), det er et arbejde som så meget andet. Man er ansat
til at få lavet et stykke arbejde og i mit tilfælde er det at få renere og
bedre vandløb og passe alle dem som er gode.
Som sagt før, var intentionen med mine indlæg blot et forsøg på at aflive
nogle myter omkring septictanke m.m. FOR DET VAR JO DET VI HAR DISKUTERET.
Hvis hverken mine argumenter eller jeg virker troværdig på dig så har jeg
fejlet, men det må jeg leve med. Men umiddelbart synes jeg ikke at det er
rimeligt at jeg skal stå for skud fordi du har et problem med dit amt. Du
vil vel heller stå til ansvar for de af dine kolleger, som placerer
saftgivende ensilagestakke klods op af et vandløb.
Med venlig hilsen
Jens Vinther
Kaare Grodal <gro...@post9.tele.dk> skrev i artiklen
<7cp63l$rf6$1...@news.inet.tele.dk>...
>
>
>
>
>
Per Abrahamsen
"Kaare Grodal" <gro...@post9.tele.dk> writes:
> Det er muligt jeg har misforstået dig, men jeg er overbevist om, at du får
> din løn fra "Det miljøindustrielle Kartel", og derfor tænker mere på
> kartellets ve og vel, end på de svageste gruppers ve og vel.
Dejlig måde at argumentere på. Hvis man er uenig med dig, og viser
tegn på at vide hvad man taler om, så må det være fordi man bliver
betalt for det.
Per A. Hansen
Jens Vinther skrev i meddelelsen
>
-klip-
>Jeg ved at navnet septictank er en udbredt benævnelse for
>bundfældningstanke, der i princippet har den udførelse du beskriver. Navnet
>er gammelt og stammer fra den tid hvor, som du selv skriver, det var god
>skik kun at tillede spildevand fra toiletter. Den gang var vaskemaskiner og
>alt hvad der hører til den moderne husholdning af kemikalier ikke udbredt.
....
Enig.
Septictanke afgik ved døden med de moderne vaskemidlers fremkomst.
Her må de bakteriedræbende stoffer i skyllemidlerne ( kvartænære ammonium-
forbindelse som i Rodalon ) vel nok bære hovedskylden.
Mange biologiske rensningsanlæg fungerer efter sigende for dårligt, det
kunne
måske skyldes samme skyllemidler?
Og har man mulighed for at neutralisere virkningen af disse midler så de
ikke
forringer den biologiske rensningsproces?
Iøvrigt en meget klar fremstilling på problemet, som jeg har læst med
stor interesse.
Mvh
Per A. Hansen.
Jørn Rasmussen
Jens Vinther skrev i meddelelsen <01be70ce$130940e0$1f4336d4@Imagescandinavia>...
>
>Du har ret i at jeg får mit udkomme gennem miljøarbejde (hvis det det du
>mener med miljøkartel), det er et arbejde som så meget andet. Man er ansat
>til at få lavet et stykke arbejde og i mit tilfælde er det at få renere og
>bedre vandløb og passe alle dem som er gode.
>Som sagt før, var intentionen med mine indlæg blot et forsøg på at aflive
>nogle myter omkring septictanke m.m. FOR DET VAR JO DET VI HAR DISKUTERET.
At du udtaler dig om noget som du efter udsagnene på væsentlige områder har misforstået er en ting, men at du er ansat i miljømæssig sammenhæng for at vejlede andre om disse forhold er foruroligende.
Du skriver at en bundfældningstank der fyldes op med vand efter tømning
fungerer i løbet af ganske kort tid.
For det første er det forkert at tømme en bundfældningstank helt for indhold.
"Ved Oprensningen bør det paases, at kun den udraanende Slam optages ... hvorimod den ikke udraadende Slam maa forblive i Tanken, saaledes at den ikke udraadende Slam maa forblive i Tanken"
se Spildevandsforskning nr. 16, 1990 side 21
Franske erfaringer (Phillip et al.) påpeger, at slamvolumemængderne stiger kraftigt, hvis tømningsintervallet er kortere end et år, idet der ikke opnås en udrådning/opkoncentrering af slammet. Der opnås således først en stabil drift efter ca. 1 år."
Du skriver andet sted følgende:
>Det er desværre en udbredt misforståelse, at en bundfældningstank ikke skal
>tømmes. Grunden til at du ikke har haft problemer (tilstoppelse) med din tank
>er sandsynligvis, at alt det slam der bundfældes i tanken samt det flydelag
>der dannes i vandoverfladen, er blevet skyllet ud i vandløbet eller
>vandhullet. Det sker når der opstår bundvendinger i tanken. Bundvendinger
>opstår når gasser (H2S)m.m. i iltfrie forhold dannes i slammet og frigøres
>samtidigt. Flydelaget vil normalt ikke blive skyllet ud, men efterhånden
>som lagets tykkelse stiger vil den nederste del af det forsvinde ud under
>T-røret. I ældre bundfældningstanke der ikke vedligeholdt er T-røret ofte
>nedbrudt eller mangler.
Man må tage sig til hovedet over sådanne udsagn.
I underkanten af en normalt fungerende bundfælningstank er der en stor bakterievirksomhed med iltforbrugende bakterier, længere nede arbejder bakterier uden iltbehov.
Ved tilsyn af min tank har overfladen en humuslignende udseende der lugter som friskopgravet jord.
Der skal her bemærkes, at tanken har været forskånet for offentlig miljøomsorg i tre år. (tømning).
En bundfælningstank er en levende organisme man helst ikke unødigt skal forstyrre. Man stikker jo heller ikke fingeren i halsen for at brække sig, hvis man kan undgå det.
Skal en tank da aldrig tømmes?
I "Teknisk vejledning i kloakmesterarbejde" af Knud Erichsen, 1964 står på side 158, "at selv ved de bedste virkende tanke vil der mindst blive 1/5 tilbage af den tilførte slammængde".
Ved litteratursøgning er fundet 5 kilder, at der i gns. fra køkken, baderum, vaskerum (10 kg) og toilet (20kg) bliver "produceret" ialt 30 kg pr person om året. Altså 6 kg slam efter udrådning.
Ved en gns. normalhusstand på 2.5 PE ialt _15 kg_.
Med et slamlager på 500 l kan du selv regne behovet ud. (Selv med et vist vandindhold i det bundfældne slam).
se yderligere www.farman.dk/miljoe/trixtank.html
Inden du fortsætter din "snak og vejledning" i arbejdsmæssig sammenhæng forlang da dokumentation fra de centrale miljømyndigheder, hvori det gavnlige i en årlig tømning ligger.
Indtil ordentlig dokumentation foreligger, må den årlige tvangstømning ophøre. Fx har min sag afledt at Vordingborg springer tømningen for alle 1135 tanke i kommunen i 1999 over.
I år 2000 skal situationen vurderes, men først efter at tvangstømningen er foretaget. (politiker- og forvaltningslogik)
Din viden om rodzoneanlæg, ser foreløbig ud til at være på niveau med bundfældningstanke, men det må vente til en anden gang.
Men du kan tage et kik på min hjemmeside under Miljø. Lad mig det vide hvis du er uenig i fremstillingen.
Med venlig hilsen
Jørn Rasmussen
http://www.farman.dk
og b
den t er lykkedes mig at a
er der i øjeblikket på overfladen en af flydelaget opstår der
En ting
>Hvis hverken mine argumenter eller jeg virker troværdig på dig så har jeg
>fejlet, men det må jeg leve med. Men umiddelbart synes jeg ikke at det er
>rimeligt at jeg skal stå for skud fordi du har et problem med dit amt. Du
>vil vel heller stå til ansvar for de af dine kolleger, som placerer
>saftgivende ensilagestakke klods op af et vandløb.
>
>Med venlig hilsen
>
>Jens Vinther
>
>Kaare Grodal <gro...@post9.tele.dk> skrev i artiklen
><7cp63l$rf6$1...@news.inet.tele.dk>...
>>
>>
>>
>>
>>
Jørn Rasmussen
>Enig.
>Septictanke afgik ved døden med de moderne vaskemidlers fremkomst.
>Her må de bakteriedræbende stoffer i skyllemidlerne ( kvartænære ammonium-
>forbindelse som i Rodalon ) vel nok bære hovedskylden.
Jeg kan ikke genkende problemet med at rengøringsmidler skulle skade virkningen i bundfældningstanke. I givet fald ville det også medføre store ændringer af kloakføring omkring disse tanke. Det er almindelig kendt at det varme vand der bliver tilført fra køkken og bad fremmer omsætningen.
Personlig tror at bakterier har en fantastisk evne til at tilpasse de miljøfremmede stoffer vi mennesker kan finde på at udlede til naturen, blot udledningen er stabil uden pludselig ændringer.
>Iøvrigt en meget klar fremstilling på problemet, som jeg har læst med
>stor interesse.
Er du så nem at binde noget på ærmet::-)
Kaare Grodal
Jens Vinther
Hvis du mener at en følelsesladet debat er useriøs, så er vi ikke særligt
uenig. Jeg har også flere gange givet udtryk for at vi formodentlig har en
fælles interesse i et bedre miljø. Derfor undrer det mig, at du
tilsyneladende ikke vil bruge naturens selvrensende effekt, selv om du i dit
første indlæg accepterede den, og den er billig både i anlæg og drift?
Den måde du argumenterer på påvirker hverken mig eller mine kollegaer
særligt meget. Du ville nå væsentlig længere, hvis du ville tage klokkerrent
afstand til de åbentbare urimeligheder i debatten, men det tør du måske
ikke?
Kaare Grodal
Per Abrahamsen skrev i meddelelsen ...
>
>Dejlig måde at argumentere på. Hvis man er uenig med dig, og viser
>tegn på at vide hvad man taler om, så må det være fordi man bliver
>betalt for det.
Hr. Per Abrahamsen, argumentet er ofte brugt mod os bønder.
Vi der ikke arbejder på en beskyttet arbejdsplads som
f.eks. Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole ved, at ens holdning til
mange problemer er afhængig af ens arbejdsplads's interesser.
Vi, der arbejder ude i det virkelige liv med b.l.a. naturen, ved også, at
naturen er uanfægtet, uanset hvor mange akademikere, der støtter en
naturstridig teori.
Hr. Abrahamsen som jeg også skrev, har vi bønder stor erfaring i at
gennemskue jer akademikere. I dag skal der mindst to konsulenter uddannet på
KVL for at modsvare en bonde. Modeordet for dine Landbrugskandidater hedder
for tiden tværfaglig rådgivning, det betyder reelt, at der skal mindst 2
konsulenter til at modsvare 1 bonde intelektuelt. Hvis du har fulgt med i
fagpressen på et kvalificeret niveau, ville du også se, at der er mange
reklamer for produkter, hvor man har valgt sammenligningsgrundlaget meget
omhyggeligt.
Kaare Grodal
Jørn Rasmussen
I underkanten _af flydelaget_ på en normalt fungerende bundfældningstank er der en stor bakterievirksomhed med iltforbrugende bakterier, længere nede _i tanken_ arbejder bakterier uden iltbehov.
/JR
Per Abrahamsen
"Kaare Grodal" <gro...@post9.tele.dk> writes:
> Hr. Per Abrahamsen, argumentet er ofte brugt mod os bønder.
Sikkert. Det gør det ikke mindre forkert.
> Vi der ikke arbejder på en beskyttet arbejdsplads som
> f.eks. Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole ved, at ens holdning til
> mange problemer er afhængig af ens arbejdsplads's interesser.
Sikkert. Det gør det ikke mindre forkert at diskutere _hvem_ der
siger tingene, i stedet for _hvad_ der bliver sagt.
Din holdning bliver ikke mere korrekt af at du er en af "de stakkels,
stakkels bønder", og Jens Vinters holdning bliver ikke mere forkert af
at han er en af "de onde, onde miljøfolk". Hvad der giver
holdningerne vægt, er kvaliteten af de _argumenter_ som underbygger
dem. Det gælder for begge sider.
> [ snip -- bønder er smartere end agronomer -- snip ]
Sikkert. Men stadig irrelevant. Det er stadig _argumenterne_ der
tæller, ikke folkene der fremsiger dem.
Per A. Hansen
Jørn Rasmussen skrev i meddelelsen ...
Per A. Hansen skrev i meddelelsen ...
>Enig.
>>Septictanke afgik ved døden med de moderne vaskemidlers fremkomst.
>>Her må de bakteriedræbende stoffer i skyllemidlerne ( kvartænære ammonium-
>>forbindelse som i Rodalon ) vel nok bære hovedskylden.
>Jeg kan ikke genkende problemet med at rengøringsmidler skulle skade
virkningen i bundfældningstanke. ( Det kan vor kommunes tekniske forvaltning
heller ikke)
>I givet fald ville det også medføre store ændringer af
kloakføring omkring disse
>tanke. Det er almindelig kendt at det varme vand der bliver tilført fra
køkken og bad fremmer >omsætningen.
Min septictank fungerede fint i ca. 10 år på samme måde som Kaare nævnte.
Med brug af vaskemidler.
Derefter skulle den slamsuges hvert år ved juletid.
Det samme skulle min nabo - selv om han anvendte det gamle husråd med
at putte en død høne ned i den for at starte den mikrobielle omsætning.
Det skete efter vi begyndte at bruge Topping - det er et skyllemiddel til at
gøre tøjet antistatisk - ikke et rengøringsmiddel som du nævner.
Enhver kan se på deklarationen, at det indeholder samme stof som der er
i Rodalon, der er stærk bakteriedræbende.
Nu er vore septivtanke iøvrigt sløjfede - spildevandet løber direkte til
renseanlægget.
>Personlig tror at bakterier har en fantastisk evne til at tilpasse de
miljøfremmede stoffer vi mennesker
>kan finde på at udlede til naturen, blot udledningen er stabil uden
pludselig ændringer.
Rodalon og andre bakteriegifte har været anvendt i mange år uden det har
medført nogen form for tilpasninger af mikroorganismer.
Så midlet er stadig giftigt og skader uden tvivl omsætningen i de
biologiske rensningsanlæg.
>Iøvrigt en meget klar fremstilling på problemet, som jeg har læst med
>stor interesse.
Er du så nem at binde noget på ærmet::-)
Nej - jeg vil gerne høre argumenter fra flere sider inden jeg tager
stilling.
Og en del af det du har nævnt stemmer godt med nogle artikler, jeg har
læst fra anden side.
Der gøres et godt og solidt arbejde med forskning i rensning af spildevand.
I biologiske anlæg er der ofte problemer ifølge pressen.
Det største miljøproblem er nok ikke næringsstoffer, som tråden her har
behandlet - men snarere organiske stoffer.
Hobro kommune har f.eks. i mange år udledt alt for store mængder til
Mariager Fjord - hvilket har været en medvirkende årsag til det meget
omtalte iltsvind i 1997.
Men det er en helt anden diskussion.
Mvh
Per A. Hansen
Jørn Rasmussen
Per A. Hansen skrev i meddelelsen ...
>
>at putte en død høne ned i den for at starte den mikrobielle omsætning.
>Det skete efter vi begyndte at bruge Topping - det er et skyllemiddel til at
>gøre tøjet antistatisk - ikke et rengøringsmiddel som du nævner.
>Enhver kan se på deklarationen, at det indeholder samme stof som der er
>i Rodalon, der er stærk bakteriedræbende.
Et interessant synspunkt. Jeg benytter nemlig ikke selv skyllemiddel ved tøjvask.
Er du bekendt med om der er uarbejdet en oversigt over vaske/husholdningsrengørings/midler med bakteriedræbende stoffer.
/JR
Jens Vinther
Der er kommet en del indlæg i vores lille interne diskussionsgrp. Jeg har
desværre haft mulighed for at deltage igen før nu.
Jørn Rasmussen <po...@farman.dk> skrev i artiklen
<dJnI2.1364$o5....@news020.image.dk>...
<At du udtaler dig om noget som du efter udsagnene på væsentlige områder
har <misforstået er en ting, men at du er ansat i miljømæssig sammenhæng
for at <vejlede andre om disse forhold er foruroligende.
Bare rolig, jeg vejleder ikke folk til daglig vedrørende
bundfældningstanke. Men efter at have læst dit indlæg kan det være det at
det bliver nødvendigt, altså hvis din opfattelse af tingende er almindelig.
<Du skriver at en bundfældningstank der fyldes op med vand efter tømning
<fungerer i løbet af ganske kort tid.
<For det første er det forkert at tømme en bundfældningstank helt for
indhold.
<"Ved Oprensningen bør det paases, at kun den udraanende Slam optages ...
<hvorimod den ikke udraadende Slam maa forblive i Tanken, saaledes at den
ikke <udraadende Slam maa forblive i Tanken"
<se Spildevandsforskning nr. 16, 1990 side 21
Som det fremgår af skriften (store begyndelses bogstaver) er den tekst du
benytter i din argumentation gammel, helt præcis 52 år (1947). Jeg regner
med at
teksten er taget med Spildevandsforskning for, at man kan se hvordan man
gjorde dengang. Hvis du vender 3 sider mere finder du en nyere nye norm for
bundfældningstanke DS 440 fra 1983. Her står der tømning 1 gang om året.
Med hensyn til at tanken virker hurtigt efter tømning mener jeg
bundfældningen.
For det er tankens primære formål.
<Franske erfaringer (Phillip et al.) påpeger, at slamvolumemængderne stiger
kraftigt, <hvis tømningsintervallet er kortere end et år, idet der ikke
opnås en <udrådning/opkoncentrering af slammet. Der opnås således først en
stabil drift efter <ca. 1 år."
De franske erfaringer fra 1987siger ganske rigtigt slamvolumenmængden
stiger kraftigt efter tømning, og at methanproducerende bakterier som er
ansvarlig for slamomsætningen først fungerer stabilt efter ca. 4 måneder.
Det konkluderes også i danske undersøgelser at slamreduktionen som følge af
ovennævnte er ubetydelig.
Men - der er selvfølgelig nogle men´er .
Alt for mange danske bundfældningstanke lever ikke op til den gældende norm
om at en tank skal være ca. 2 m3 (til en familie). Undersøgelser foretaget
danske kommuner (se i nr. 16) viser at op mod 50 % af tankene er under 1,2
m3 nogle endda mindre end 0,7 m3. Tanke på den størrelse og med kun et
kammer er ikke særlig gode til at holde på det bundfældede slam, især ikke
når der
opstår stødbelastninger i tilledningen af spildevand. Jeg er desværre ikke
den eneste der ved selvsyn finder organiske slambanker fra
bundfældningstanke i
vandløb. Der hører de ikke hjemme. Vejen Kommune indførte i 1988/89 en
tømningsordning for 1300 tanke. Efter indførelsen af denne har Ribe amt
konstateret at halvdelen af de vandløb der ikke før overholdt målsætningen,
nu opfylder målsætningen. (Rapport fra Ribe amt 1992 )
Jeg vil give dig ret i at tømningshyppigheden ikke nødvendigvis skal være
et år, en tank på 2 m3 som er lavt belastet (2 Pe) vil kunne holde længere,
ca. 2
år ifølge litteraturen. Omvendt vil jeg sige at mindre tanke, <1,2 m3, med
større belastning nok bør tømmes oftere. Så der er noget der taler for mere
fleksible
tømningsordninger. Justeringerne kunne gøres ved bl.a. at kende størrelsen
af tanken, antal person der levere spildevand, foretage pejlinger af
slamspejlet ved sidste tømning. Derefter er det muligt at lave et edb -
program der udregner behovet for tømninger.
Du skriver andet sted følgende:
>Det er desværre en udbredt misforståelse, at en bundfældningstank ikke
skal
>tømmes. Grunden ...........
<Man må tage sig til hovedet over sådanne udsagn.
<I underkanten af en normalt fungerende bundfælningstank er der en stor
<bakterievirksomhed med iltforbrugende bakterier, længere nede arbejder
bakterier <uden iltbehov.
Omsætningen af flydelaget er minimal. Flydelaget består af fedt + (bla.
papir og hår)
Fedtlaget lukker effektivt af for ilttilførslen fra overfladen. Det eneste
ilt der tilføres kommer den "friske" spildevandsforsyning-- og den er
hurtig opbrugt. En god måde at vurdere iltindholdet i spildevand er ved at
kigge på farven. Sort betyder minus ilt, gråt betyder stadig lidt ilt.
<Ved tilsyn af min tank har overfladen en humuslignende udseende der lugter
som <friskopgravet jord.
<Der skal her bemærkes, at tanken har været forskånet for offentlig
miljøomsorg i tre <år. (tømning).
Praktisk erfaring skal man ikke kimse af. Her er et lille hjemmeforsøg som
kan afgøre om dit flydelag er omsat. - Tag to store urtepotter, fyld den
ene med almindelig jord og den anden med dit "humuslignende" flydelag. Sæt
potterne i vindueskarmen i forskellige rum, plant evt. en lille plante i
hver. Registrer venligst i et par uger,- lugt, plantens udseende og
antallet af fluer.
<En bundfælningstank er en levende organisme man helst ikke unødigt skal
<forstyrre. Man stikker jo heller ikke fingeren i halsen for at brække sig,
hvis man <kan undgå det.
Ja der er meget liv i den, men bare roligt hvis du en dag tømmer den, så er
du selv storleverandør af nyt liv, når du tilleder dit spildevand. Men der
er mulighed for at sit eget vand tilbage ved at benytte den såkaldte
hamster metode, der kun afvander slammet.
<Skal en tank da aldrig tømmes?
<I "Teknisk vejledning i kloakmesterarbejde" af Knud Erichsen, 1964 står på
side <158, "at selv ved de bedste virkende tanke vil der mindst blive 1/5
tilbage af den <tilførte slammængde".
<Ved litteratursøgning er fundet 5 kilder, at der i gns. fra køkken,
baderum, vaskerum <(10 kg) og toilet (20kg) bliver "produceret" ialt 30 kg
pr person om året. Altså 6 kg <slam efter udrådning.
<Ved en gns. normalhusstand på 2.5 PE ialt _15 kg_.
<Med et slamlager på 500 l kan du selv regne behovet ud. (Selv med et vist
<vandindhold i det bundfældne slam).
Det er meget besværligt at regne i kg, i særdeleshed når tørstofindholdet
varierer fra 1-5%. Men lad os gå ud fra at de 15 kg er i bedste kvalitet,--
så vil de 15 kg (som jeg ikke har kontrolleret) svare til (15/5)*100 = 300
liter slam. Det værste tilfælde vil være
1500 liter slam. Altså endnu en grund til at tømme tanken. Normal siger man
at hver person levere 200 liter slam pr. år (jeg kan godt finde
henvisningen, men det er forhåbentlig ikke nødvendigt), hvilket for den
omtalte normalhustand er 500 liter.
<Inden du fortsætter din "snak og vejledning" i arbejdsmæssig sammenhæng
<forlang da dokumentation fra de centrale miljømyndigheder, hvori det
<gavnlige i en årlig tømning ligger.
<Indtil ordentlig dokumentation foreligger, må den årlige tvangstømning
<ophøre. Fx har min sag afledt at Vordingborg springer tømningen for alle
<1135 tanke i kommunen i 1999 over.
<I år 2000 skal situationen vurderes, men først efter at tvangstømningen er
<foretaget. (politiker- og forvaltningslogik)
Det var vist en politiker der engang sagde :" Vi har sejret af helvede
til".
Jeg synes det er uforsvarligt, hvis manglende tømning skal medføre unødige
udgifter for folk der bor på landet. I disse tider sker der en udpegning af
områder, hvor vandløbene p.g.a. spildevand fra enkeltejendomme ikke kan
overholde målsætningerne. I de områder der udpeges skal der laves bedre
rensning af spildevandet, det betyder invisteringer fra 20 - 50.000 kr. Jeg
håber sandelig ikke at det sker hos jer.
<Din viden om rodzoneanlæg, ser foreløbig ud til at være på niveau med
<bundfældningstanke, men det må vente til en anden gang.
<Men du kan tage et kik på min hjemmeside under Miljø. Lad mig det vide
hvis
<du er uenig i fremstillingen.
Som du ser er jeg uenig. Men lad det med rodzoneanlæg ligge. For mig ser
det mere ud til at være en trossag for dig, end baseret på de kilder du
endda selv har med på din hjemmesidetaget under trix2.
Jeg må indrømme jeg har ikke læst hele din hjemmeside, men den er flot sat
op. Det kunne jeg godt tænke mig at lære engang, men det kommer nok.
Jens Vinther
Kaare Grodal <gro...@post9.tele.dk> skrev i artiklen
<7cuijk$p0p$1...@news.inet.tele.dk>...
Vi er stadig ikke uenig i at naturen har en stor evne til at klare en del
selv. Problemet er blot at vi ikke giver naturen mulighed for klare det
selv. Både fordi der sker en overbelastning, men også fordi vi udnytter den
for hårdt. Her tænker jeg på bl.a. opdyrkning af de våde enge, udretning
af vandløb så de bliver kanaler med langsomtflydende vand (dårlig iltning
af vandet). Dette skal ikke opfattes som starten på en ny og måske meget
længere diskussion om miljødebatten i almindelighed. Jeg ved al for lidt
landbrug og jordbrug til at kunne deltage med fakta. Jeg har udtalt mig om
noget som jeg mener at have forstand på,- nemlig spildevandsrensning. Mine
argumenter ændrer ikke din opfattelse af problemstillingen, - så jeg synes
vi skal lade det blive ved det.
Jens Vinther
Per A. Hansen <per.h...@get2net.dk> skrev i artiklen
<BpbI2.284$rv2...@news.get2net.dk>...
>
> Jens Vinther skrev i meddelelsen
> <01be6e54$2f9bcb00$LocalHost@Imagescandinavia>...
> >
....
> Enig.
> Septictanke afgik ved døden med de moderne vaskemidlers fremkomst.
> Her må de bakteriedræbende stoffer i skyllemidlerne ( kvartænære
ammonium-
> forbindelse som i Rodalon ) vel nok bære hovedskylden.
> Mange biologiske rensningsanlæg fungerer efter sigende for dårligt, det
> kunne
> måske skyldes samme skyllemidler?
> Og har man mulighed for at neutralisere virkningen af disse midler så de
> ikke
> forringer den biologiske rensningsproces?
>
> Iøvrigt en meget klar fremstilling på problemet, som jeg har læst med
> stor interesse.
>
Tak for de venlige ord, det er rart at høre lidt positiv kritik.
M.h.t. Rodalon så har du ret i at det er noget skidt de forkerte steder.
Jeg har selv brugt stoffet i min ungdom på laboratoriet (bakteriologisk
afd.) - for som du siger er det et effektivt bakteriedræbende middel. På et
kursus har jeg hørt om undersøgelser hvor man snakker om en generel
hæmning af de biologiske processer på renseanlæggene. Det skyldes nok
først om fremmest den coktail af bakteriehæmmende stoffer vi bruger i
husholdningen og industrien. Hæmningen skulle nogle steder være helt op
30 %. Omsat til rent dansk betyder det i princippet at renseanlæggets
biologiske del skal bygges 30 % større (det er mange penge).
Skyllemidlet med indhold af kvarternære ammoniumforbindelser og parfume
giver dejligt blødt duftende tøj. Jeg havde et hyr med, at overbevise min
kone om at skidtet er meget giftigt for vandlevende dyr og faktisk mindsker
viskestykker og håndklæders vandsugene evne (skaber en hinde på overfladen
af tekstilet). Heldigvis lod hun sig overbevise ved en praktisk afprøvning
af to forskellige behandlede viskestykker.
Jeg ved ikke om man kan neutralisere stoffet, - men der vil nok ske en vis
neutralisering i kloakken på vej til renseanlægget. I den nære fremtid 5-10
år vil mange folk på landet blive ejere af små biologiske renseanlæg
(sandfilteranlæg m.m.),- de vil være meget mere følsomme overfor de giftige
stoffer, end de kommunale reneanlæg. Det skyldes, at de store anlæg får
tilledt noget af de giftige stoffer hele tiden (mange husstande), hvorved
der sker en hvis tilvænning, hvorimod brugen af forskellige
rengøringsmidler/kemikalier varierer forholdsmæssigt meget mere i enkelt
ejndomme. F.eks brugen af maling, klorin og desinficerende væsker.
Den bedste måde er helt klart at undgå de stoffer som har en uheldig
virkning.
Det er desværre end jungle at holde styr på, så vi må håbe at man fra
centralt hold hjælper os, og får fjernet de værste stoffer.
Jeg vil ikke sige, at de store biologiske anlæg fungerer dårligt, for de
fleste
anlæg er heldigvis overdimensioneret så der plads til en vis variation i
belastningen og nye spildevandstilførsler, og dertil kommer at hæmningen
forhåbentlig ikke alle steder er 30 %.
Men det sker at afløbskvaliten af "uforklarlige" grunde forringes (i følge
anlægs-passerne pga. forgiftning) så udlederkravene ikke kan overholdes.
Her er det oftest de bakterier der omsætter kvælstof der er følsomme. De
bakterier der fjerner de organiske stoffer er knap så følsomme, eller mere
korrekt så er der mange flere bakterietyper der fjerner organisk stof, så
hvis nogle typer hæmmes, så er der andre der tager over.
Jens Vinther
I mit foregående indlæg kunne man (med rette ) forstå at jeg ønsker maling
m.m. forbudt. Det ønsker jeg selvfølgelig ikke. De midler jeg tænker på er
f.eks. som Per A. Hansen skrev, skyllemidler med kvarternære
ammoniumforbindelser, optisk hvidt, parfume m.m.
med venlig hilsen
Jens Vinther
Per A. Hansen
Jørn Rasmussen skrev i meddelelsen <4lpJ2.2001$74....@news030.image.dk>...
Per A. Hansen skrev i meddelelsen ...
>
-klip-
>Et interessant synspunkt. Jeg benytter nemlig ikke selv skyllemiddel ved
tøjvask.
>Er du bekendt med om der er uarbejdet en oversigt over
vaske/husholdningsrengørings/midler med >bakteriedræbende stoffer.
Desværre ikke, men det skulle være ret let at få oplyst hos fabrikanterne.
Måske er der ændret i skyllemidlerne siden jeg blev bekendt med forholdet.
Det skete ved en konference vedrørende vækstinspektion af læggekartoffler,
hvor det blev påbudt at sprøjte sig med Rodalon a.h.t. risikoen for at
overføre
Ringbakteriose.
På mødet gjorde enkelte opmærksom på at aktive stof i midlet i en septictank
ville
svare til af blande Penicillin i mælk til osteproduktion.
Mvh
Per A. Hansen
Jørn Rasmussen
Jens Vinther skrev i meddelelsen <01be74a1$a4e23f40$LocalHost@Imagescandinavia>...
><"Ved Oprensningen bør det paases, at kun den udraanende Slam optages ...
><hvorimod den ikke udraadende Slam maa forblive i Tanken, saaledes at den
>ikke <udraadende Slam maa forblive i Tanken"
><se Spildevandsforskning nr. 16, 1990 side 21
>
>Som det fremgår af skriften (store begyndelses bogstaver) er den tekst du
>benytter i din argumentation gammel, helt præcis 52 år (1947). Jeg regner
>med at
>teksten er taget med Spildevandsforskning for, at man kan se hvordan man
>gjorde dengang.
En boglig uddannelse er i dag blevet en afgud, og giver adgang til de gode embeder og de mange penge
I miljømæssig sammenhæng er der meget der tyder på at den saglige og videnskabelige substans er forringet.
Ældre viden er ofte et bedre fundament for fornuftige dispositioner.
I 1990 (I bogen Vandmiljøplanen - en grov misforståelse af kvælstoffets rolle i
verden skriver forstkandidat Flemming Juncker i 1990.
"Vor vandmiljøplan er i sine kvælstofrelationer baseret på det i 1971 ved
miljøkonferencen i Stockholm fremsatte, men allerede da, videnskabeligt
højst tvivlsomme dogme, at det var kvælstoffet frem for fosforet, der var
ansvarlig for havenes atrofiering af voksende iltmangel. Tidligere havde man
anset fosforet som havenes minimumsfaktor, ligesom den erfaringsmæssigt
havde været det i størsteparten af verdens tættere befolkede gradvist
udpinte landbrugsegne.
Som i så mange andre tilfælde var dette en sejr for de yngre videnskabsmænd,
der omkring 1968 bl.a. med computermisbrugets hjælp og efter fordoblingen af
universiteternes studenterantal og den dermed skete fortynding af den
akademiske verdens kvalitet bragte al ældre viden i tvivl, skadede vor
videnskabelige kontinuitet og åbnede en fager ny verden med overdreven
foragt for den ældre og ofte mere naturnære viden. Urbanbiologerne tog
overhånd og sorterede ofte den ældre viden fra."
>Hvis du vender 3 sider mere finder du en nyere nye norm for
>bundfældningstanke DS 440 fra 1983. Her står der tømning 1 gang om året.
Efter miljøloven blev opstrammet 1. januar 1992 (specielt §3 hensyn til ressourceforbrug, stoffers kredsløb etc.) medfører det at en begrundelse på det ene år skal eksistere.
>Med hensyn til at tanken virker hurtigt efter tømning mener jeg
>bundfældningen.
>For det er tankens primære formål.
Du har nøjagtig samme holdning som miljøforvaltningerne. De forholder sig overhovedet ikke til at der findes bakterier i en bundfældningstank. Det er uden for deres begrebsverden.
>Alt for mange danske bundfældningstanke lever ikke op til den gældende norm
>om at en tank skal være ca. 2 m3 (til en familie). Undersøgelser foretaget
>danske kommuner (se i nr. 16) viser at op mod 50 % af tankene er under 1,2
>m3 nogle endda mindre end 0,7 m3. Tanke på den størrelse og med kun et
>kammer er ikke særlig gode til at holde på det bundfældede slam, især ikke
>når der
>opstår stødbelastninger i tilledningen af spildevand. Jeg er desværre ikke
>den eneste der ved selvsyn finder organiske slambanker fra
>bundfældningstanke i
>vandløb. Der hører de ikke hjemme. Vejen Kommune indførte i 1988/89 en
>tømningsordning for 1300 tanke. Efter indførelsen af denne har Ribe amt
>konstateret at halvdelen af de vandløb der ikke før overholdt målsætningen,
>nu opfylder målsætningen. (Rapport fra Ribe amt 1992 )
Kan man kalde det en uvildig rapport?
Hvis en bundfældningstank er underdimensioneret, er det vel den tilsynsførende myndighed der har svigtet og ikke princippet i tankens evne til at rense det tilførte materiale.
>
>Omsætningen af flydelaget er minimal. Flydelaget består af fedt + (bla.
>papir og hår)
>Fedtlaget lukker effektivt af for ilttilførslen fra overfladen. Det eneste
>ilt der tilføres kommer den "friske" spildevandsforsyning-- og den er
>hurtig opbrugt. En god måde at vurdere iltindholdet i spildevand er ved at
>kigge på farven. Sort betyder minus ilt, gråt betyder stadig lidt ilt.
Du har nok ret i, at det primært er bakterier uden iltbehov der har betydning.
><Ved tilsyn af min tank har overfladen en humuslignende udseende der lugter
>som <friskopgravet jord.
><Der skal her bemærkes, at tanken har været forskånet for offentlig
>miljøomsorg i tre <år. (tømning).
>
>Praktisk erfaring skal man ikke kimse af. Her er et lille hjemmeforsøg som
>kan afgøre om dit flydelag er omsat. - Tag to store urtepotter, fyld den
>ene med almindelig jord og den anden med dit "humuslignende" flydelag. Sæt
>potterne i vindueskarmen i forskellige rum, plant evt. en lille plante i
>hver. Registrer venligst i et par uger,- lugt, plantens udseende og
>antallet af fluer.
Fra mine erfaringer fra underskriftsindsamlingerne, fik jeg flere fortællinger om hvordan, at det formuldede restmateriale fra septiktanke blev spredt direkte ud på havejorden inden det miljøindustrielle kartel blev etableret. En periode på min. 20 år imellem behov for tømning, var også en bemærkning der ofte blev nævnt.
><En bundfælningstank er en levende organisme man helst ikke unødigt skal
><forstyrre. Man stikker jo heller ikke fingeren i halsen for at brække sig,
>hvis man <kan undgå det.
>
>Ja der er meget liv i den, men bare roligt hvis du en dag tømmer den, så er
>du selv storleverandør af nyt liv, når du tilleder dit spildevand. Men der
>er mulighed for at sit eget vand tilbage ved at benytte den såkaldte
>hamster metode, der kun afvander slammet.
Man kan få sit eget vand tilbage, der har været igennem en hamster der har restprodukter og smittekim fra andre tømninger.
Dette vil jeg gerne have mig frabedt.
>
><Skal en tank da aldrig tømmes?
><I "Teknisk vejledning i kloakmesterarbejde" af Knud Erichsen, 1964 står på
>side <158, "at selv ved de bedste virkende tanke vil der mindst blive 1/5
>tilbage af den <tilførte slammængde".
>
><Ved litteratursøgning er fundet 5 kilder, at der i gns. fra køkken,
>baderum, vaskerum <(10 kg) og toilet (20kg) bliver "produceret" ialt 30 kg
>pr person om året. Altså 6 kg <slam efter udrådning.
>
><Ved en gns. normalhusstand på 2.5 PE ialt _15 kg_.
>
><Med et slamlager på 500 l kan du selv regne behovet ud. (Selv med et vist
><vandindhold i det bundfældne slam).
>
>Det er meget besværligt at regne i kg, i særdeleshed når tørstofindholdet
>varierer fra 1-5%. Men lad os gå ud fra at de 15 kg er i bedste kvalitet,--
>så vil de 15 kg (som jeg ikke har kontrolleret) svare til (15/5)*100 = 300
>liter slam. Det værste tilfælde vil være
>1500 liter slam. Altså endnu en grund til at tømme tanken. Normal siger man
>at hver person levere 200 liter slam pr. år (jeg kan godt finde
>henvisningen, men det er forhåbentlig ikke nødvendigt)
Henvisningen du efterlyser står på side 34 i rapport 16.
Men nederst står også at "Den slammængde, som vi regner med i Danmark nemlig 200 l/p år, synes således at være i overkanten. (Andre lande regner i gns. med 100 l)
Hvordan kommer du frem til at der er en tørstofprocent på 1- 5% i formuldet materiale og bundfældet slam.
>Det var vist en politiker der engang sagde :" Vi har sejret af helvede
>til".
>Jeg synes det er uforsvarligt, hvis manglende tømning skal medføre unødige
>udgifter for folk der bor på landet. I disse tider sker der en udpegning af
>områder, hvor vandløbene p.g.a. spildevand fra enkeltejendomme ikke kan
>overholde målsætningerne. I de områder der udpeges skal der laves bedre
>rensning af spildevandet, det betyder investeringer fra 20 - 50.000 kr. Jeg
>håber sandelig ikke at det sker hos jer.
Typisk politikeraspirant. Vil man ikke makke ret er alternativet en meget dyrere løsning.
I øvrigt tak for din bemærkning om min hjemmeside. Men efter besøgsantal er der få der mener det samme som dig.
Eller også er det fordi, at tant og fjas har større opmærksomhed i disse, på mange måder, fattige tider.
Kaare Grodal
Jens Vinther skrev i meddelelsen
>Kære Kaare Grodahl
Hr. Jens Winter
Du har ret i, at jeg ikke er blevet klogere af din argumentation. Derimod
har jeg skiftet holdning til, om man bør lede resten af husstandens
spildevand til septiktanken/"bundfældningstanken", pga. debatten mellem Per
A. Hansen og Jørn Rasmussen, naturligvis under forudsætning at man ikke
bruger kemikalier, der er skadelig for septiktanken, i husholdningen.
Når vi ikke er uenig om, at naturens selvrensende effekt er overbelastet,
forstår jeg ikke, at du ikke vil være med til at finde den billigste måde at
reducere belastningen på, med minder du kan tjene på den dyreste løsning.
Hvis du tror jeg er modstander af våde enge tager du fejl. Det jeg er
modstander af, er miljøfolk, som ikke VIL forklare deres holdninge eller
beslutninger på en måde, så bønder uden en studentereksamen kan forstå det!
Jeg har i eftermiddag brugt meget tid med at tale med sagsbehandleren i
Vestsjællands Amt om de våde enge på og omkring Lammefjorden. Selv om
sagsbehandleren påstod, at han var bonde, mente han ikke, at det var hans
opgave, generelt at forklare konsekvenserne for udpegningen af potientielle
våde enge på en sådan måde, at det kan forstås af almindelige bønder.
Det er mit indtryk, at der findes mange af den slags folk i miljøsektoren,
og det er en skam, for de blokerer for den bedre forståelse mellem land og
by, som virkelig ville kunne gavne miljøet.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
>Vi er stadig ikke uenig i at naturen har en stor evne til at klare en del
>selv. Problemet er blot at vi ikke giver naturen mulighed for klare det
>selv. Både fordi der sker en overbelastning, men også fordi vi udnytter den
>for hårdt. Her tænker jeg på bl.a. opdyrkning af de våde enge, udretning
>af vandløb så de bliver kanaler med langsomtflydende vand (dårlig iltning
>af vandet). Dette skal ikke opfattes som starten på en ny og måske meget
>længere diskussion om miljødebatten i almindelighed. Jeg ved al for lidt
>landbrug og jordbrug til at kunne deltage med fakta. Jeg har udtalt mig om
>noget som jeg mener at have forstand på,- nemlig spildevandsrensning. Mine
>argumenter ændrer ikke din opfattelse af problemstillingen, - så jeg synes
>vi skal lade det blive ved det.
>
Jørn Rasmussen
>
>
>Du har ret i, at jeg ikke er blevet klogere af din argumentation. Derimod
>har jeg skiftet holdning til, om man bør lede resten af husstandens
>spildevand til septiktanken/"bundfældningstanken", pga. debatten mellem Per
>A. Hansen og Jørn Rasmussen, naturligvis under forudsætning at man ikke
>bruger kemikalier, der er skadelig for septiktanken, i husholdningen.
>
Hvad er din holdning skiftet (fra) til.
/JR
ander...@gmail.com
Jeg har også oprettet et Google+ forum om emnet hvis nogen skull have lyst til at være med der. https://plus.google.com/communities/100931095352724040705
Venlig hilsen Anders Bo Poulsen