Hvad er Urskov?
Peter Ole Kvint
http://www.skovskolen.dk/elevprojekter/eud/Skoleperiode_4/Hold_24_model_2/Kristian_Krogh/kk.html
http://www.sns.dk/wilhjelm/naturkvalitet/moede1/moede141.htm
Definitionen er:
Urskov er naturskov, som siden oldtiden har været helt urørt,
Det mystiske ved denne definition er at skoven i hele oldtiden har været
præet af mennesker,
og at denne påvirkning forsatte i historisk tid, indtil 1805.
De første kultur planter er lind, pil og hassel. og først senere korn.
Hvad er endnu mere problematisk,
er at mange plante og dyre arter er afhængige af
en kulturpåvirkning,
fordi Skovelefanten og Uroksen er uddøde.
De fleste arter trives bedst hvis menneske adfærd
udligner sig selv. Ved at menneske fælder træer ligesom elefanter
og bævere og ved at man holder husdyr i skoven.
Ligesom de oprindelige vilde skovdyr.
Poul Evald Hansen
"Peter Ole Kvint" <haa...@danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:3AABCCF9...@danbbs.dk...
> Der findes en officiel definition på urskov:
>
>
http://www.skovskolen.dk/elevprojekter/eud/Skoleperiode_4/Hold_24_model_2/Kr
istian_Krogh/kk.html
>
> http://www.sns.dk/wilhjelm/naturkvalitet/moede1/moede141.htm
>
> Definitionen er:
> Urskov er naturskov, som siden oldtiden har været helt urørt,
>
> Det mystiske ved denne definition er at skoven i hele oldtiden har været
> præet af mennesker,
> og at denne påvirkning forsatte i historisk tid, indtil 1805.
> De første kultur planter er lind, pil og hassel. og først senere korn.
Definitionen på urskov er nok lidt for snæver. Og hvornår er "oldtiden".
Jeg vil foreslå:
Urskov er skov, der er vokset op uden væsentlige menneskelige indgreb i form
af skovning, såning, opdyrkning eller terrænændringer.
Herved kommer også skoven på Vorsø med, samt evt. bl.a. Suserup Skov og
Draved Skov og nogle partier i Jægerspris Nordskov (lidt på kanten),
ligesom nogle områder med "naturskov" ad åre kan gro ind i kategorien
Urskov. Heller ikke den bekendte polske urskov har henligget eller henligger
helt uden menneskelige indgreb. Bl.a. samler lokale folk honning, brænde
m.v. i dele af den.
------------------------------------------------------
>
Hvad er endnu mere problematisk,
> er at mange plante og dyre arter er afhængige af
> en kulturpåvirkning,
> fordi Skovelefanten og Uroksen er uddøde.
>
> De fleste arter trives bedst hvis menneske adfærd
> udligner sig selv. Ved at menneske fælder træer ligesom elefanter
> og bævere og ved at man holder husdyr i skoven.
> Ligesom de oprindelige vilde skovdyr.
>-------------------------klip----------------------
Hør nu her!
Vi vader jo ikke i urskov. Det handler om at bevare de små stumper af noget,
der minder om urskov, som findes rundt omkring. Og gerne behande
naturskovene sådan, at de m.h.t. flora og fauna nærmer sig urskov mere og
mere.
Urskove og urskovsagtige naturskove har et helt specielt dyre- plante- og
svampeliv med mange sjældne og enestående arter..
Det er da rigtigt, at dynamikken fra de store græsædere og rovdyr til dels
er væk; men det skal da ikke gøres til at argument for at de sidste
naturperler, skal omdannes til kedelig produktionsskov.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
Peter Ole Kvint
> "Peter Ole Kvint" <haa...@danbbs.dk> skrev i en meddelelse
> > Definitionen er:
> > Urskov er naturskov, som siden oldtiden har været helt urørt,
>
> Definitionen på urskov er nok lidt for snæver. Og hvornår er "oldtiden".
> Jeg vil foreslå:
>
> Urskov er skov, der er vokset op uden væsentlige menneskelige indgreb i form
> af skovning, såning, opdyrkning eller terrænændringer.
>
> Herved kommer også skoven på Vorsø med, samt evt. bl.a. Suserup Skov og
> Draved Skov og nogle partier i Jægerspris Nordskov (lidt på kanten),
> ligesom nogle områder med "naturskov" ad åre kan gro ind i kategorien
> Urskov. Heller ikke den bekendte polske urskov har henligget eller henligger
> helt uden menneskelige indgreb. Bl.a. samler lokale folk honning, brænde
> m.v. i dele af den.
Efter Miljøministerens mening er der ingen urskov at bevare i Danmark.
selv i helt utilgængelige sprækkedale på Bornholm, med lindetræer er ikke
urskov.
Ikke havtornen eller grårisen er Urskov selv om de er de første og eneste skov
på stedet.
>
> ------------------------------------------------------
> >
> Hvad er endnu mere problematisk,
> > er at mange plante og dyre arter er afhængige af
> > en kulturpåvirkning,
> > fordi Skovelefanten og Uroksen er uddøde.
> >
> > De fleste arter trives bedst hvis menneske adfærd
> > udligner sig selv. Ved at menneske fælder træer ligesom elefanter
> > og bævere og ved at man holder husdyr i skoven.
> > Ligesom de oprindelige vilde skovdyr.
> >-------------------------klip----------------------
> Hør nu her!
> Vi vader jo ikke i urskov. Det handler om at bevare de små stumper af noget,
> der minder om urskov, som findes rundt omkring. Og gerne behande
> naturskovene sådan, at de m.h.t. flora og fauna nærmer sig urskov mere og
> mere.
> Urskove og urskovsagtige naturskove har et helt specielt dyre- plante- og
> svampeliv med mange sjældne og enestående arter..
Det kommer lidt an på hvad urskov er?!
>
> Det er da rigtigt, at dynamikken fra de store græsædere og rovdyr til dels
> er væk; men det skal da ikke gøres til at argument for at de sidste
> naturperler, skal omdannes til kedelig produktionsskov.
Jo det er Miljøministerens mening, men der udover er det græsningsskovene,
som har den største arts rigdom.
Ingen art i nutidens skove har ikke tidligere levet i en græsnings skov. indtil
for kun 200 årsiden.
Den mørke urørte skov ender meget arts fattig,
med takst og lind og måske Suga (et nåletræ).
Morten DD Hansen
Det er korrekt, at græsningsskov har langt den største artsrigdom, idet
mosaikstrukturen er ekstremt veludviklet.
Om der er urskov eller ej - det handler for mig at se mere om processer end
historie. Et egekrat kan være ligeså meget urskov som de mange væltede bøgetræer
i Suseup (som er for federen, som de ligger der med rødderne og 3 kvadratmeter
ler i vejret). Folk skal til at forstå, at natur er en proces - ikke et
fastfrosset billede. Dem har vi sgu så mange af, jf. nutidens statiske
landskabspleje.
mange hilsner
DD
--
-------------------------------------------
homepage on migrating birds and butterflies
http://www.atalanta.dk
e-mail: d...@atalanta.dk
Mobile phone: +45 26832708
-------------------------------------------
Poul Evald Hansen
"Morten DD Hansen" <d...@atalanta.dk> skrev i en meddelelse
news:3AAD1747...@atalanta.dk...
> Hej
>
> Det er korrekt, at græsningsskov har langt den største artsrigdom, idet
> mosaikstrukturen er ekstremt veludviklet.
>
> Om der er urskov eller ej - det handler for mig at se mere om processer
end
> historie. Et egekrat kan være ligeså meget urskov som de mange væltede
bøgetræer
> i Suseup (som er for federen, som de ligger der med rødderne og 3
kvadratmeter
> ler i vejret). Folk skal til at forstå, at natur er en proces - ikke et
> fastfrosset billede. Dem har vi sgu så mange af, jf. nutidens statiske
> landskabspleje.
Urskov, naturskov, naturskovagtig urskov, gammel naturskov, ny
naturskov ----
Det er jo bare en strid om ord. Det drejer sig om den biotop, der hedder
uplejet (gennem lang tid) skov, hvor væltede træer for lov at blive liggende
og gå naturens gang, hvor der ikke drænes, er andre væsentlige menneskelige
indgreb etc.
Denne naturtype er særdeles værdifuld, og rumme en række arter af insekter,
svampe o.s.v. , som man ikke finder andre steder. Nogle er på rødlisten og
kanten af forsvinden fra jordens flora og fauna.
Det er meget vigtigt at hæge om disse "urskovsagtige" områder og gerne skabe
betingelser for at flere kan opstå. Det udelukker jo ikke, at vi også skal
have græsningsskov, som er en meget smuk naturtype.
P.t., mener jeg, kræver det dispensation fra skovloven at have græsning i
skove. Jeg har set et lille forsøg i Vestskoven i Albertslund, hvor
skovvæsenet prøvede at bruge fåregræsning til at fjerne rodskud af hybridask
etc.; det faldt meget heldigt ud og gav et fantastisk smukt skovbillede. Af
ukendte grunde blev forsøget dersværre indstillet.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
pe...@vip.cybercity.dk
Peter Ole Kvint
> Peter Ole Kvint <haa...@danbbs.dk> skrev...
> > Jo det er Miljøministerens mening, men der udover er det græsningsskovene,
> > som har den største arts rigdom.
> >
> Har du en kilde til Aukens udtalelse omkring dette?
Jeg, har været til et møde
hvor han udtalte at der ikke er urskov i Danmark.
"Urskoven er for længst tabt i Danmark"
Det står der på denne side.
http://www.sns.dk/wilhjelm/naturkvalitet/moede1/moede141.htm
Men der udover står der i definitionen på urskov
at man ret hurtigt kan skabe et urskovs agtigt præg
ved at lade skoven være urørt.
http://www.sns.dk/wilhjelm/naturkvalitet/moede1/moede141.htm
"men blot få årtier i urørt udvikling kan give urskovsagtigt præg"
Peter Ole Kvint
> Det er jo bare en strid om ord. Det drejer sig om den biotop, der hedder
> uplejet (gennem lang tid) skov, hvor væltede træer for lov at blive liggende
> og gå naturens gang, hvor der ikke drænes, er andre væsentlige menneskelige
> indgreb etc.
>
> Denne naturtype er særdeles værdifuld, og rumme en række arter af insekter,
> svampe o.s.v. , som man ikke finder andre steder. Nogle er på rødlisten og
> kanten af forsvinden fra jordens flora og fauna.
>
Det er et stort spørgsmål hvor sjældne de insekter, som findes på rødlisten er.
Tænk på hvor få der har efter søgt dem, og hvor lidt man ved om deres leve vis.
> Det er meget vigtigt at hæge om disse "urskovsagtige" områder og gerne skabe
> betingelser for at flere kan opstå. Det udelukker jo ikke, at vi også skal
> have græsningsskov, som er en meget smuk naturtype.
Hvad får dig til at tro at urørt skov er "urskovsagtige" områder?
Det er da græsningsskov som er "urskovsagtige" områder!
>
>
> Jeg har set et lille forsøg i Vestskoven i Albertslund, hvor
> skovvæsenet prøvede at bruge fåregræsning til at fjerne rodskud af hybridask
> etc.; det faldt meget heldigt ud og gav et fantastisk smukt skovbillede.
Ad, får! Får er bjergdyr som høre hjemme i sydens bjerge.
Lars Wichmann
news:3AAD1747...@atalanta.dk...
> ler i vejret). Folk skal til at forstå, at natur er en proces - ikke et
> fastfrosset billede.
Hørt! Det er nemlig en vigtig pointe! Vi må væk fra fortidens romantiske og
statiske natursyn.
Hvordan?
Oplysning, information, videnformidling og udlægning af arealer til
demonstration og anskueliggørelse af processerne!
mvh
Lars
Peter Ole Kvint
> Det er korrekt, at græsningsskov har langt den største artsrigdom, idet
> mosaikstrukturen er ekstremt veludviklet.
>
> Om der er urskov eller ej - det handler for mig at se mere om processer end
> historie. Et egekrat kan være ligeså meget urskov som de mange væltede bøgetræer
> i Suseup (som er for federen, som de ligger der med rødderne og 3 kvadratmeter
> ler i vejret). Folk skal til at forstå, at natur er en proces - ikke et
> fastfrosset billede. Dem har vi sgu så mange af, jf. nutidens statiske
> landskabspleje.
Hvordan skal vi starte missions arbejdet?
Poul Evald Hansen
"> Skov og Skov er to forskellige ting, det kan være en skygge skov eller en
slette
> med træer.
> Hedelyng er en vedplante.
>--------------klip-------------------------------
Tænk dog, det vidste jeg ikke!
---------------------------------------------------------
> >
> > Til sammenligning kan selv en naturligt tæt bestand af hjortevildt
normalt
> > ikke holde et område åbent i længden. Og Den Europæsiske Bison kan
heller
> > ikke der, hvor den lever i Polen.
>
> Træerne i Polen er op til 500 år gamle, men flertallet af træerne stammer
fra
> perioder med krig.
> Vil du mene at en urskov er en skov, som er præget af krige?
>-------------------------klip-------------------------->
Du må hellere slå op, hvad "ordkløveri" betyder!
Vicenten har jo levet der længe, borset fra en kort periode, hvor den var
skudt væk, men senere blev udsat fra zoologiske haver.. Ikke desto mindre
regnes det område, hvor den lever for at være det der kommer nærmest til
urskov efter europæiske forhold - krig eller ej. Det har været præget af
ingen eller relativ få menneskelige indgreb af betydning.
Hvis man anskuer det sofistisk har mennesket jo øvet en eller anden
påvirkning på jorden så længe det har eksistret som art. Derfor eksisterer
urskov ikke, da alle områder på jorden er under en eller anden grad af
menneskelig påvirkning.
Men indtil mennesket dannede sluttede samfund og nåede et vist antal var
denne påvirkning mest af akademisk interesse.
De begreber vi diskuterer er selvfølgelig relative. Skovelefanten og
mamutten er altså uddøde.
Vi diskuterer en naturtype, hvor f.eks. arter der lever på og af dødt træ,
der får lov at gå naturens gang og ikke fjernes, får en chance; hvor
småmoser etc. ikke drænes væk, men får lov til at forblive, så længe
uregulerede naturforhold betinger dem.
. Mange af disse arter er i dag sjældne og i forsvinden. Et eksempel er
Eghjorten, som forsvandt fra Danmark for flere årtier siden.
Det ville gavne debatten, hvis du argumenterede konstruktivt i stedet for at
optræde som sofistisk tågehorn.
>---------------klip-------------------------------
> >
> Der fantes ingen urskov for 3-4000 år siden, da jagt trykket var for
stort.
------------------klip------------------------------
Det ved vi intet rimeligt sikkert om. Befolkningstallet må have været lavt.
Og skov, der er spiret frem på rydninger, har ret hurtigt nærmet sig den
øvre skov i artssammensætning.
Græsningsskov opstår, hvor bestanden af græssere bliver større end den ville
have været under uregulerede forhold, som følge af menneskets indgriben,
f.eks., når bønderne lod kvæget græsse i skoven omkring landsbyen, hvorved
den kunne blive ret lysåben eller endog overdrevsagtig.
Urskov eller naturskov kan så betegne den store del af skoven, hvor
græsserne ikke sætte noget nævneværdigt præg på skovens dynamik. Som
tidligere nævnt har vildsvins (og senere bøndernes oldensvins) roden rundt
i skovbunden dog en væsentlig betydning for fremspiring af eg og bøg.
------------------------------------------------------
> De de store græsser: skovelefant blev udryddet inden > Derud over må man
regne med at nedbøren for 3-4000 år siden, var støre og skoven
> derfor tætter end den ville være i dag.
>-------------------klip-------------------------
Hvis du ser på forsøgs"ur"skoven på Vorsø, så er den temmelig tæt. Så det
ved vi ikke noget særligt om. Egeskov tillader en betydelig opvækst af
underskov, medens bøg, lind o.a. skyggetræer i alt fald indtil de bliver
meget gamle ofte udelukker sluttet underskov p.g.a. skygning. Tætheden
hænger nok sammen med dominansen af lys- eller skyggetræer. Græsserne har
ikke kunnet påvirke skovens tæthed i nævneværdig grad; men vildsvin har
måske.
Peter Ole Kvint
Poul Evald Hansen wrote:
> ">
> > Hvad får dig til at tro at urørt skov er "urskovsagtige" områder?
> >---------------------klip-------------------------->
> Dette er rent ordkløveri. "-agtig" betyder "som minder om" eller "som
> ligner" eller "som ligger tæt på". Også urskoven er jo et dynamisk samfund.
> Og hvis artssammensætningen i naturskov eller lignende begynder at minde om
> urskovens giver betegnelsen mening.
>
> Det er meget forskelligt, hvor stor rolle de store græssere spiller i
> urskov. I tropisk urskov er deres betydning nok relativ begrænset.
> Betydningen stiger generelt når man bevæger sig mod tempererede egne. Det er
> muligt at dele af stepperne og de oprindelige prærier er blevet ryddet og
> holdt åbne af store græsædere som bisoner o.s.v.; men det er mest gætteri.
I USA afløses Urskoven af egeskov og anden åben skov ved ca. 2000mm regn per år.
Ved 600 mm regn per år starter prærien. Lags en ret skarp linje.
>
> Vi ved ikke noget om, hvordan en dansk urskov ville se ud, hvis der stadig
> vandrede urokser og bjørne rundt der. Men antydninger fra pollenanalyser og
> profilundersøgelser i moser etc. sandsynliggør, at skoven har været ret tæt
> og lukket før mennesket blev en faktor af større betydning. Måske har skoven
> været mere åben mod vest; men skov har det meste været bortset fra
> vådområder og strande.
Skov og Skov er to forskellige ting, det kan være en skygge skov eller en slette
med træer.
Hedelyng er en vedplante.
>
> Til sammenligning kan selv en naturligt tæt bestand af hjortevildt normalt
> ikke holde et område åbent i længden. Og Den Europæsiske Bison kan heller
> ikke der, hvor den lever i Polen.
Træerne i Polen er op til 500 år gamle, men flertallet af træerne stammer fra
perioder med krig.
Vil du mene at en urskov er en skov, som er præget af krige?
>
>
> --------------------------------------------------------
>
> > Det er da græsningsskov som er "urskovsagtige" områder!
> > --------------klip------------------------------>
> Nej, det er usandsynligt at vildtlevende græsædere har kunnet holde skoven
> åben, bortset fra enkeltstående undtagelser.
> ----------------------------------------------------
>
> Ad, får! Får er bjergdyr som høre hjemme i sydens bjerge.
> >-----------------klip---------------------------->
> Ja, det er sikkert rigtigt. Men Vestskoven foregiver heller ikke at være
> urskov. Det gør de svenske løvenge, som holdes åbne ved græsning og
> løvhøstning, heller ikke.
>
> Det giver stadig mening at tale om urskov eller urskovsagtig skov, hvor der
> er tale om skov som er fremkommet uden nævneværdige indgreb fra menneskers
> side. Den danske urskov, som fandtesi større stil for 3-4000 år siden og
> senere, har sandsynligvis ikke været præget nævneværdigt af de store
> græssere; der har simpelthen ikke været nok af dem, til at de for alvor
> kunne præge skovens udseende, undtagen helt lokalt. Men selvfølgelig har
> bl.a. Vildsvins roden rundt i jorden haft betydning for opvækst og spredning
> af Bøg og Eg m.v.
Der fantes ingen urskov for 3-4000 år siden, da jagt trykket var for stort.
De de store græsser: skovelefant blev udryddet inden skoven kom til Danmark,
og uroksen været reduceret, i forhold til det naturlige for den.
Peter Ole Kvint
Poul Evald Hansen wrote:
> Hvis man anskuer det sofistisk har mennesket jo øvet en eller anden
> påvirkning på jorden så længe det har eksistret som art. Derfor eksisterer
> urskov ikke, da alle områder på jorden er under en eller anden grad af
> menneskelig påvirkning.
> Men indtil mennesket dannede sluttede samfund og nåede et vist antal var
> denne påvirkning mest af akademisk interesse.
Nej, der var altså flere mennesker i Danmark i jægerstenaldren end hvad jagten
kunne bære, der for levede de mest af fisk.
Finskene krævede net og ruser, som krævede at man dyrkede skoven. Skovbruget er
ældre end landbruget i Danmark!
>
> Vi diskuterer en naturtype, hvor f.eks. arter der lever på og af dødt træ,
> der får lov at gå naturens gang og ikke fjernes, får en chance; hvor
> småmoser etc. ikke drænes væk, men får lov til at forblive, så længe
> uregulerede naturforhold betinger dem.
> . Mange af disse arter er i dag sjældne og i forsvinden. Et eksempel er
> Eghjorten, som forsvandt fra Danmark for flere årtier siden.
Hvorfor tror du den forsvandt? (på nær to steder)
Hvorfor tror du at der flere insekt arter der lever på og af dødt træ,
på et overdrev end i en urørt skov, påtrods af at der er langt mere dødt træ i
skoven?
> >---------------klip-------------------------------
> > >
> > Der fantes ingen urskov for 3-4000 år siden, da jagt trykket var for
> stort.
> ------------------klip------------------------------
> Det ved vi intet rimeligt sikkert om. Befolkningstallet må have været lavt.
Hvad for dig til at tro det?
de fleste store gravhøje er imellem 3600 og 3650 år gamle.
>
> Og skov, der er spiret frem på rydninger, har ret hurtigt nærmet sig den
> øvre skov i artssammensætning.
Det er normalt at linden kun spreder sig langsom.
>
> Græsningsskov opstår, hvor bestanden af græssere bliver større end den ville
> have været under uregulerede forhold, som følge af menneskets indgriben,
> f.eks., når bønderne lod kvæget græsse i skoven omkring landsbyen, hvorved
> den kunne blive ret lysåben eller endog overdrevsagtig.
Leen kom først til Danmark i Vikingetiden, og før den tid kan der ikke havde
været flere husdyr end hvad jorden har kunne bære.
>
>
> Urskov eller naturskov kan så betegne den store del af skoven, hvor
> græsserne ikke sætte noget nævneværdigt præg på skovens dynamik. Som
> tidligere nævnt har vildsvins (og senere bøndernes oldensvins) roden rundt
> i skovbunden dog en væsentlig betydning for fremspiring af eg og bøg.
Det er ikke rigtigt at vildsvinet og oldensvin har væsentlig betydning for
fremspiring af eg.
tvært i mod.
>
> Hvis du ser på forsøgs"ur"skoven på Vorsø, så er den temmelig tæt. Så det
> ved vi ikke noget særligt om. Egeskov tillader en betydelig opvækst af
> underskov, medens bøg, lind o.a. skyggetræer i alt fald indtil de bliver
> meget gamle ofte udelukker sluttet underskov p.g.a. skygning. Tætheden
> hænger nok sammen med dominansen af lys- eller skyggetræer. Græsserne har
> ikke kunnet påvirke skovens tæthed i nævneværdig grad; men vildsvin har
> måske.
Hvis der ikke er nogen træer, som når op over bide højde.
Så forsvinder skoven langsom, i starten og så efter tre fire århundred så går
skoven i opløsning.
og lysningerne forenes til sletter.
Både før Istiden og i alle mellem istiderne har egen været et almindeligt
skovtræ, det er jo derfor der er så mange insekter knyttet til eg.
Men egen kan ikke forynge sig i urørt skov. Fordi den er unaturlig.
Poul Evald Hansen
">
> Hvad får dig til at tro at urørt skov er "urskovsagtige" områder?
Dette er rent ordkløveri. "-agtig" betyder "som minder om" eller "som
ligner" eller "som ligger tæt på". Også urskoven er jo et dynamisk samfund.
Og hvis artssammensætningen i naturskov eller lignende begynder at minde om
urskovens giver betegnelsen mening.
Det er meget forskelligt, hvor stor rolle de store græssere spiller i
urskov. I tropisk urskov er deres betydning nok relativ begrænset.
Betydningen stiger generelt når man bevæger sig mod tempererede egne. Det er
muligt at dele af stepperne og de oprindelige prærier er blevet ryddet og
holdt åbne af store græsædere som bisoner o.s.v.; men det er mest gætteri.
Vi ved ikke noget om, hvordan en dansk urskov ville se ud, hvis der stadig
vandrede urokser og bjørne rundt der. Men antydninger fra pollenanalyser og
profilundersøgelser i moser etc. sandsynliggør, at skoven har været ret tæt
og lukket før mennesket blev en faktor af større betydning. Måske har skoven
været mere åben mod vest; men skov har det meste været bortset fra
vådområder og strande.
Til sammenligning kan selv en naturligt tæt bestand af hjortevildt normalt
ikke holde et område åbent i længden. Og Den Europæsiske Bison kan heller
ikke der, hvor den lever i Polen.
--------------------------------------------------------
> Det er da græsningsskov som er "urskovsagtige" områder!
> --------------klip------------------------------>
Nej, det er usandsynligt at vildtlevende græsædere har kunnet holde skoven
åben, bortset fra enkeltstående undtagelser.
----------------------------------------------------
Ad, får! Får er bjergdyr som høre hjemme i sydens bjerge.
>-----------------klip---------------------------->
Ja, det er sikkert rigtigt. Men Vestskoven foregiver heller ikke at være
urskov. Det gør de svenske løvenge, som holdes åbne ved græsning og
løvhøstning, heller ikke.
Det giver stadig mening at tale om urskov eller urskovsagtig skov, hvor der
er tale om skov som er fremkommet uden nævneværdige indgreb fra menneskers
side. Den danske urskov, som fandtesi større stil for 3-4000 år siden og
senere, har sandsynligvis ikke været præget nævneværdigt af de store
græssere; der har simpelthen ikke været nok af dem, til at de for alvor
kunne præge skovens udseende, undtagen helt lokalt. Men selvfølgelig har
bl.a. Vildsvins roden rundt i jorden haft betydning for opvækst og spredning
af Bøg og Eg m.v.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
pe...@vip.cybercity.dk