Jeg ved faktisk ikke hvad de hedder oprigtigt, men i min familie er de
af gode grunde altid blevet kaldt for "tordendyr". Jeg vil gerne vide
mere om disse små underlige skabninger, så jeg håber der nogen herinde
der kan fortælle lidt om dem, evt. henvise til yderligere information.
Jeg kunne forestille mig at de ikke lever særlig længe, men hvor stammer
de egentlig fra, og hvad er deres mission (plads i fødekæden) egentlig?
--
Michael Rasmussen, mic...@irczone.dk
------------------------------------------------------------------------
»Life is about the journey. It's about where you're going.
It's not where you are«, Dean Kamen.
> Det er de små sorte dyr jeg tænker på, som strømmer frem i hundredevis,
> ja næsten tusindvis, når vejret er varmt og lusket, og dagen ofte ender
> med en tordenbyge.
>
> Jeg ved faktisk ikke hvad de hedder oprigtigt, men i min familie er de
> af gode grunde altid blevet kaldt for "tordendyr".
Jeg mener, at de i almindelig tale hedder "tordenfluer".
Torben Mogensen
/Klaus
Thrips er det, ja. De forekommer også i fint og tørt vejr. Vi måtte engang
opgive noget tagarbejde da vi bogstaveligt blev angrebet af så mange
bidelystne af disse, at det var umuligt at fortsætte. Der var så mange, at
vi kunne se dem som svage røgskyer. Da vi havde badet et par timer, var de
væk og vi kunne (desværre) fortsætte.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
pre...@esenet.dk
--
Med venlig hilsen
Poul Evald Hansen
Det er formodentlig trips det drejer sig om. Her på Vestsjælland kaldes de
for tordenfluer eller midder, men i min udgave af "Markens sygdomme og
skadedyr" står de også kaldes "gnavpander".
Der findes en række forskellige trips der lever på forskellige
landbrugsafgrøder. Latinske navne: Limothrips dentriconis (rugtrips),
Limothrips verealium (korntrips), Thrips angusticeps (kåltrips) angriber
også bederoer, Kakothrips pisivorus (ærtetrips).
Der er normalt 1 eller 2 generationer om året. De overvintrer i jorden, og
hvis de har 2 generationer er den første generation uvinget og stationær,
mens 2. generation har vinger og kan bæres langt omkring af vinden.
Min lærebog fortæller intet om deres mission i fødekæden, for du tænker
næppe på deres betydning for produktion og salg af insekticider. Jeg har
ikke set der findes rovdyr/insekter som lever af trips, men det skulle undre
mig om de ikke har betydning for en lang række dyr og insekter der er
afhængig af dyrisk føde på deres størrelse.
--
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
www.grodal.dk
Kunstgødning og pesticider brugt med omtanke beriger naturen
> Det er formodentlig trips det drejer sig om. Her på Vestsjælland kaldes de
> for tordenfluer eller midder, men i min udgave af "Markens sygdomme og
> skadedyr" står de også kaldes "gnavpander".
Det kunne da tyde på det, selvom det endnu ikke er lykkes mig at finde
et billede, eller illustration, af disse trips/tordenfluer.
> Der findes en række forskellige trips der lever på forskellige
> landbrugsafgrøder. Latinske navne: Limothrips dentriconis (rugtrips),
> Limothrips verealium (korntrips), Thrips angusticeps (kåltrips) angriber
> også bederoer, Kakothrips pisivorus (ærtetrips).
Jeg synes bare det er underligt at de omtalte dyr kun ses når der er
optræk til tordenvejr, og det er ikke på afgrøder jeg har set dem holde
til, men mest på lyse overflader (vægge) og vinduer hvor de kravler
rundt imellem hinanden i hundredvis.
Går man udenfor når de er der, bliver man også selv fyldt med dem, men
det lader ikke til de bider på nogen måde ‹ de kravler bare rundt på
huden, hvilket selvfølgelig også kan være irriterende nok.
> Der er normalt 1 eller 2 generationer om året. De overvintrer i jorden, og
> hvis de har 2 generationer er den første generation uvinget og stationær,
> mens 2. generation har vinger og kan bæres langt omkring af vinden.
Dem jeg har set har ikke synlige vinger som sådan, men de kan godt hoppe
lidt rundt. De er dog utrolig små, højst 1-2 mm. i længden, så det er da
muligt de har nogle bittesmå vinger.
> Jeg har ikke set der findes rovdyr/insekter som lever af trips, men
> det skulle undre mig om de ikke har betydning for en lang række dyr
> og insekter der er afhængig af dyrisk føde på deres størrelse.
Ja, de har uden tvivl et formål på den ene eller anden måde, men det
undre mig bare at de kun ses meget sjældent. Jeg er endnu ikke støt på
nogen levende af dem, uden at der var optræk til tordenvejr.
Et af deres gemmesteder er bagved kalken på en kalket væg, hvor man kan
man finde små samlinger af dem, men de har hidtil været døde alle sammen.
> Alt dette er sikkert rigtigt. Men når jeg læser dit spørgsmål kommer jeg til
> at tænke på Springhaler. Der er en lille blygrå til næsten sort springhale,
> som forekommer i millionvis og næsten totalt kan dække overfladen af små
> vandsamlinger, så de på afstand ser næsten sorte ud. De enkelte dyr er ikke
> meget over 1 mm. De hopper rundt på vandoverfladen, hvad de kan i kraft af
> vandets overfladespænding.
Nu har jeg ikke nogen naturlige vandhuller i nærheden, men har man for
eksempel en spand vand stående, så bliver vandet også hurtigt fyldt med
disse små skabninger.
De ser dog nærmest ud til at ligge og flyde rundt, som om de har opgivet
at komme op af vandet, så jeg tvivler på at det er springhaler.
> For at gøre forvirringen total, fik jeg et billede af thrips ved at
> søge på 'gnavpander'.
Det prøvede jeg lige på Google, og endte op med dette billede:
<URL: http://hjem.get2net.dk/per.hansen/itothrips.gif >
Ser alle thrips sådan ud?
For de ligner slet ikke dem jeg omtaler. Dem jeg har set ligner faktisk
bare en tynd sort blyantsstreg på 1 mm. længde, uden hverken følehorn
eller ben i siderne. De har vidst nok en række bittesmå ben under
kroppen, men de er så små at de dårligt kan ses med det blotte øje.
Jeg ville ønske jeg havde et billede af dem, men tvivler på at jeg kan
gå tæt nok på med mit kamera. De er virkelig nogle bittesmå dyr.
Nej, der er naturligvis forskelle.
I teksten står at størrelsen er 1-2 mm - billederne på siden er stærkt
forstørrede så man skal have en lup med i marken for at se dem.
Ingen tvivl om at det er thrips du beskriver.
Thrips eller blærefødder hører til frynsevingerne - og kaldes tordenfluer
og gnavpander. Nogle kalder dem kolerafluer.
Det er ganske imponerende at Googles robot har fundet teksten frem
på omtalte side til denne specialitet!
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
Jeg mener at den 'rigtige' gnavpande er en lille flue med synlige vinger, og
at den korrekt hedder en mitte.
> I teksten står at størrelsen er 1-2 mm - billederne på siden er stærkt
> forstørrede så man skal have en lup med i marken for at se dem.
> Ingen tvivl om at det er thrips du beskriver.
Ok, jamen så siger jeg mange tak for svarene :)
Du har sikkert ret i at mitten ( en lille myg, hvis hunner kan stikke ret så
irriterende) bliver kaldt gnavpander af mange.
Som Kaare skrev benævnes tripsen af landmænd som gnavpande -
men de er så små begge typer at mange har svært ved at skelne
mellem dem. Mitten er dog noget større.
Der er mange lignende eksempler - regnklægen bliver ofte betegnet som
en "bremse".