Sagde man "hej" dengang (Krøniken)
Merete Bøye
hinanden i sidste afsnit af Krøniken. Her spekulerer jeg på, om man
virkelig sagde "hej" dengang?
Jeg mener, at man sagde "hæj", altså en slags "hej", men udtalt som
på svensk eller som engelsk "hey". Man begyndte først senere at
udtale det, som vi gør nu, dvs. omtrent som amerikansk "hi".
Har jeg ret? Eller er der nogen, der kan huske tilbage til tresserne,
hvad man rent faktisk sagde - i København? (Jeg er født i Århus i
1971, så er måske ikke lige eksperten...)
Per Vadmand
"Merete Bøye" <m...@km.dk> wrote in message
news:1137488167.0...@g43g2000cwa.googlegroups.com...
>Bo og Bente (Ha, for nogle navne til et par :-D) sagde "hej" til
hinanden i sidste afsnit af Krøniken. Her spekulerer jeg på, om man
>virkelig sagde "hej" dengang?
Ja, det var faktisk på den tid, det blev udbredt blandt unge mennesker. Så
udbredt, at Erhard Jakobsen gjorde det til en mærekesag at bekæmpe det.
>Har jeg ret? Eller er der nogen, der kan huske tilbage til tresserne,
hvad man rent faktisk sagde - i København? (Jeg er født i Århus i
>1971, så er måske ikke lige eksperten...)
Du har ikke ret. Eller måske spiller det georgrafiske ind?
Per V.
Merete Bøye
Hvor er han egentlig henne i serien? Tror du, Palle lige tager og
hopper med over i CD, når vi når ind i 70'erne? Det kunne være
skægt. :-D
Bertel Lund Hansen
> Bo og Bente (Ha, for nogle navne til et par :-D) sagde "hej" til
> hinanden i sidste afsnit af Krøniken. Her spekulerer jeg på, om man
> virkelig sagde "hej" dengang?
Nej, det var aldeles utænkeligt. Man sagde måske "hej" til
spædbørn fordi det er et ord der falder dem let når de begynder
at tale, men til børn ellers og voksne - *aldrig*!
> Jeg mener, at man sagde "hæj", altså en slags "hej", men udtalt som
> på svensk eller som engelsk "hey". Man begyndte først senere at
> udtale det, som vi gør nu, dvs. omtrent som amerikansk "hi".
Det er ikke et spørgsmål om udtale. Det ville være uhørt at bruge
så overfladisk/barnlig en hilsen. Udtalen af ordet var som den er
i dag, men hey-udtalen kunne også forekomme som variation. Ordet
kunne vist bruges som et opmærksomhedsskabende tilråb, men jeg
mindes ikke noget konkret eksempel (jeg er født i 1948).
> Har jeg ret? Eller er der nogen, der kan huske tilbage til tresserne,
> hvad man rent faktisk sagde - i København? (Jeg er født i Århus i
> 1971, så er måske ikke lige eksperten...)
Hvornår vi i 'ungdomsoprøret' begyndte at sige "hej" til hinanden
i stedet for "goddag/dav" husker jeg ikke (70'erne?), men jeg
husker tydeligt den 'modvilje' mod hilsenen jeg måtte bekæmpe, og
først i dag er de sidste rester deraf ved at gå væk. Min
automatiske farvelhilsen er stadig "farvel(ler)", og jeg skal
tage mig i nakken for at huske at sige "hej". Derimod er mit
"goddag" forlængst afløst af "hej".
Åge Halldorsson
"Merete Bøye" <m...@km.dk> skrev i en meddelelse
news:1137488167.0...@g43g2000cwa.googlegroups.com...
_________
Jeg boede på Østerbro i Ålborg i 60-erne. I 60-erne var jeg 4-14 år.
Jeg gik i skole midt i byen og kan fortælle dig at ordet "hej" ikke
eksisterede
som hilse-ord.
I hele det 10-år hørte jeg ingen i skolen bruge dette ord
som hilsen. Man sagde "godaw" og "farvel". Aldrig nogensinde "hej".
Hørte aldrig ordet i hele Ålborg, hverken blandt børn, unge eller
voksne.
Herluf Holdt, 3140
> Bo og Bente (Ha, for nogle navne til et par :-D) sagde "hej" til
> hinanden i sidste afsnit af Krøniken. Her spekulerer jeg på, om
> man virkelig sagde "hej" dengang?
Jeg sagde vist mest "dav" i 1967 (i Jylland), men begyndte at
sige "hej" først i 1970'erne, da jeg var kommet til Østsjælland.
Ordet "hej" står i Retskrivningsordbogen fra 1955; med er dér
kun angivet som et *udråbsord*, sammen med "hejda".
--
Herluf, årgang 1945
Åge Halldorsson
_____
Du skal nok ikke regne med at høre om ham i serien før vi går ind i 70-erne.
Erhard Jacobsen var slet slet ikke begyndt på alt sit "halløj" omkring og
ungdom og radio og tv i 60-erne. Han var borgmester i Gladsaxe og man hørste
aldrig noget til ham igennem hele 60-erne.
Han kom først på banen i 1970 hvor han så småt begyndte på al sit "Aktive
lyttere","Centrumdemokrater" og sin "Den lille positive bog til
skoleeleverne", som modvægt til den tids "Den lille røde bog for
skoleeleverne" og "Den lille røde bog for lærere". Det var i forbindelse med
dønningerne efter ungdomsoprøret i 1968.
Erhard Jacobsen havde ingen landspolitisk aktivitet f'ør han blev sur
over "Den lille røde". Den kom i sommeren 1970.
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
"Åge Halldorsson" <aa.hfjern@detsomstårherpost.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:43ccc454$0$99994$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Erhard Jacobsen havde ingen landspolitisk aktivitet f'ør han blev sur
> over "Den lille røde". Den kom i sommeren 1970.
>
> Hilsen Åge
______
Omkring 1973 var han forresten voldsomt sur over John Mogensens
dansktop-sang "Der er noget galt i Danmark". han gik derfor selv ind i
dansktop-brancen og lavede dansktop-sangen "Dybbøl Mølle maler godt nok".
Han lavede den sammen med "Flemming Antony", kendt for landeplagen
"Kærlighedens hus".
Hilsen Åge
Reebuz
news:1137488167.0...@g43g2000cwa.googlegroups.com...
>Har jeg ret? Eller er der nogen, der kan huske tilbage til tresserne,
>hvad man rent faktisk sagde - i København? (Jeg er født i Århus i
>1971, så er måske ikke lige eksperten...)
Måske de skulle have genset et par af Niels Malmros' ungdomsfilm inden de
lagde sig fast på replikkerne!
- Patrick
Egon Stich
"Merete Bøye" <m...@km.dk> skrev i en meddelelse
news:1137488167.0...@g43g2000cwa.googlegroups.com...
Hej:-))
Nej, det gjorde man absolut ikke.
En anden "fejl" var
"er du til Beatles"?
Denne vanvittige konstruktion kendte vi heller ikke i 60erne.
MVH
Egon
Jens Bruun
> Har jeg ret? Eller er der nogen, der kan huske tilbage til tresserne,
> hvad man rent faktisk sagde - i København? (Jeg er født i Århus i
> 1971, så er måske ikke lige eksperten...)
Jeg husker de mange "hej" i "P4 i P1" (ungdomsredaktionen), hvor især unge,
der ringede ind til den automatiske telefonbåndoptager, afsluttede indlæg
med et "hej, det var bare det, jeg ville sige". Vi, der sad oppe i
Nordsjælland i midten af 70'erne og lyttede hver søndag aften, var ved at gå
til over denne hilsen, der for os forekom svensk-inspireret og latterlig.
Først i slut-70'erne begyndte vi selv at sige "hej" uden at grine af det.
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 11/19/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
Lars Rindsig
> Måske de skulle have genset et par af Niels Malmros' ungdomsfilm inden de
> lagde sig fast på replikkerne!
De siger "hej" i Kundskabens Træ, i hvertfald mindst en gang, hvor -
hvis jeg ikke husker galt - Anne Mette taler i telefon med Klister.
Lars
--
"Riv hele lortet ned!"
Åge Halldorsson
"Reebuz" <p...@myreget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:43cce458$0$15790$1472...@news.sunsite.dk...
> Måske de skulle have genset et par af Niels Malmros' ungdomsfilm inden de
> lagde sig fast på replikkerne!
>
> - Patrick
___
Det vil jeg da synes vílle være en særdeles dårlig ide, hvis det skal have
med tresserne at gøre.
Denne film kom omkring 1975
Så skulle de i stedet have set "Min søsters børn-filmene". De er fra
tresserne
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
"Lars Rindsig" <sp...@bounce.bounce.bounce> skrev i en meddelelse
news:43ccfdd2$0$15792$1472...@news.sunsite.dk...
> De siger "hej" i Kundskabens Træ, i hvertfald mindst en gang, hvor -
> hvis jeg ikke husker galt - Anne Mette taler i telefon med Klister.
>
> Lars
________
Det kan man jo bare ikke bruge til noget. Det har bare ikke meget med
tresserne at gøre, hvad man sagde i en film fra 1975
Hilsen åge
Lars Rindsig
> Det kan man jo bare ikke bruge til noget. Det har bare ikke meget med
> tresserne at gøre, hvad man sagde i en film fra 1975
Kundskabens træ er fra '81, men den foregår i begyndelsen af tresserne.
Og eftersom den beskriver Malmros' barndomserindringer er det jo næppe
helt hen i vejret.
(Mht dine erindringer fra Aalborg, så har den by jo aldrig ligefrem
været fremme på beatet, dér - men så vidt jeg husker ligger der da ikke
nogen skoler ude på Østerbro? Jeg synes at kunne huske at der ligger en
på Østre Alle ikke så langt fra ø-gade-kvarteret, men er den ikke ret ny?)
Lars Rindsig
> Så skulle de i stedet have set "Min søsters børn-filmene". De er fra
> tresserne
Nu ved jeg heller ikke hvor virkelighedsnære de der folkekomedier fra
50'erne og 60'erne er. Hvis man skal dømme efter dem er alle jyder
tilbagestånde og taler uforståeligt bondsk eller også er de modbydelige
pengeprangere der ligner Karl Stegger, mens alle andre mennesker taler
Hellerup-dansk og er umanerligt kække sporvognskonduktører og
direktørfruer. Så jeg ved ikke...
Åge Halldorsson
"Lars Rindsig" <sp...@bounce.bounce.bounce> skrev i en meddelelse
> (Mht dine erindringer fra Aalborg, så har den by jo aldrig ligefrem
> været fremme på beatet, dér - men så vidt jeg husker ligger der da ikke
> nogen skoler ude på Østerbro? Jeg synes at kunne huske at der ligger en
> på Østre Alle ikke så langt fra ø-gade-kvarteret, men er den ikke ret ny?)
____
Nå o.k. det var det du mente. Men det er jo ikke sikkert at Niels Malmros
husker rigtigt, hvis der blev sagt hej i 60-erne. Det blev der under ingen
omstændigheder, heller ikke Århus.
Angående beboerne på Østerbro. de hørte ikke under `Østre Alle-skolen. Det
har i givet fald været beboerne meget tæt på Vejgård. I omårdet mellem Østre
Anlæg og elværket hørte vi i hvert fald under Kjellerrupsgades Skole ved det
gamle Europa Bio og Tivoli Karolinelunds forindgang. Skolen er nu nedlagt
som almindelig folkeskole. Jeg ved ikke om den eksisterer i dag.
Angående Århus. Da boede jeg i Skanderborg-området i 1969. Det ligger få
kilometer fra Århus. Jeg gik i en stor byskole. Der var ingen i miles
omkreds hverken elever eller voksne som kendte noget som helst til at sige
"hej". Hvis nogen havde sagt det, ville alle have stået måbende med åben
mund.
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
"Lars Rindsig" <sp...@bounce.bounce.bounce> skrev i en meddelelse
news:43cd282a$0$15794$1472...@news.sunsite.dk...
>og taler uforståeligt bondsk
SV: Du har vist aldrig været på Mors . Dette såkalte "uforståelige bondsk"
tales den dag i dag af landboerne derovre. Jeg tror 70-80% af dem.
> eller også er de modbydelige pengeprangere der ligner Karl Stegger
SV: Det lyder heller ikke ubekendt for mig. Kender du Låsby Svendsen. Jeg
selv vil heller aldrig give det som tingene koster.
> mens alle andre mennesker taler Hellerup-dansk
SV: Herovre i Vestjylland plejer folk at sige; "Du taler nok fint hwa". Det
er hvis man taler københavnsk og så er man en københavner-snude.
> og er umanerligt kække sporvognskonduktører og direktørfruer. Så jeg ved
ikke...
SV: Men der var jo altså de der sporvognskonduktører indtil den sidste
sporvogn kørte af sporet i Århus i 1972 - Altså igennem hele tresserne.
Hilsen Åge
Niels Søndergaard
<aa.hfjern@detsomstårherpost.tele.dk> wrote:
>Angående Århus. Da boede jeg i Skanderborg-området i 1969. Det ligger få
>kilometer fra Århus. Jeg gik i en stor byskole. Der var ingen i miles
>omkreds hverken elever eller voksne som kendte noget som helst til at sige
>"hej". Hvis nogen havde sagt det, ville alle have stået måbende med åben
>mund.
Og jeg, som troede, du var født og opvokset på Fur. Hvordan havnede du
så på djævleøen? Blev du deporteret?
--
mvh Niels Søndergaard
Sig nej til stoffer.
Det vil få priserne til at falde.
Herluf Holdt, 3140
> Bo og Bente (Ha, for nogle navne til et par :-D) sagde "hej" til
> hinanden i sidste afsnit af Krøniken. Her spekulerer jeg på, om
> man virkelig sagde "hej" dengang?
Nu har jeg kigget i "arkivet". I gruppen dk.kultur.sprog
skrev Karin Trabolt (2003 12 04 23:10):
I Pia Jarvads "Nye Ord i dansk" (1955-1998) står:
"hej" udråbsord (ny brug som hilsenform mellem unge,
voksne og midaldrende; blandt yngre også som indleder
og afslutter i breve) goddag, farvel (o.1960);
Så ifølge dét kan Bo og Bente udmærket have sagt "hej"
til hinanden i 1965/1967.
--
'rluf :·)
Åge Halldorsson
"Niels Søndergaard" <Niels.So...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ugqs1l218nkiht18...@4ax.com...
> Og jeg, som troede,
SV: Ja, som man siger; Du troede du pissede men så sked du, og da du vendte
dig om så gled du. haha
> du var født og opvokset på Fur.
SV: Nej der skal vi ned i det sydlige Østjylland. Hvad angår den ene side af
famlien skal vi derimod op til en ø i Limfjorden og på den anden side af
fa,milien skal vi til en ø oppe i Nortdatlanten
> Hvordan havnede du så på djævleøen?
SV: Jeg har sgu aldrig nævt at jeg har boet på Sjælland
> Blev du deporteret?
SV: Ja, fra en næseringsfabrik. Guderne være lovet
> Sig nej til stoffer. Det vil få priserne til at falde.
SV: Sig nej til næseringsfolk - det vil få musikkvaliteten til at stige.
HA! - Kom ikke her
_____________________
PS: Kan vi ikke få en lille afhandling om dig og din familie. Vi har en
meget meget stor interesse for slægtsforskning her i NG. Jeg tror at jeg på
alles vegne kan sige at vi er meget interesserede. Det har vi altid været.
Hilsen Åge
Merete Bøye
med Rapanden Rasmus?
Merete Bøye
Utroligt, at jeg ikke har fæstnet mig ved det - har set den film
mindst 25 gange.
Merete Bøye
sproget er "Krøniken" vist i det hele taget faldet af på den. I
begyndelsen syntes jeg i hvert fald, der var mange gode 50'er-vendinger
a la "Den er mægtig", mens det sprog, de taler nu, mest ligner
2006-dansk.
Åge Halldorsson
"Merete Bøye" <m...@km.dk> skrev i en meddelelse
news:1137531274....@g47g2000cwa.googlegroups.com...
Haha! Ja, den kan jeg faktisk godt huske. Og var der ikke også noget
med Rapanden Rasmus?
____
Øhhhh. det ved jeg ikke. Hvad skulle der være med den rap-and ???
Hilsen Åge
Per Vadmand
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> wrote in message
news:43cd5265$0$2084$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> I Pia Jarvads "Nye Ord i dansk" (1955-1998) står:
> "hej" udråbsord (ny brug som hilsenform mellem unge,
> voksne og midaldrende; blandt yngre også som indleder
> og afslutter i breve) goddag, farvel (o.1960);
>
> Så ifølge dét kan Bo og Bente udmærket have sagt "hej"
> til hinanden i 1965/1967.
Det stemmer også med min erindring.
Per V.
Åge Halldorsson
Ja, Krønniken er gået fra at være rigtig rigtig god til at være blevet meget
meget dårlig. De mange nye hoveder i serien er fuldstændig malplaseret i
deres roller.
Jeg kan ikke lige sige hvordan. Det er sådan noget som svæver lidt i
luften. Det er noget med personernes udstråling og væremåde og også sprog, i
forhold til de roller de har.
Altså Niels Olsen er jo fuldstændig towlig i sån en serie. I de
forskellige roller drejer det sig om om at kunne lave sin personlighed om,
skrue den 40 år tilbage. det er altså ikke alle som er gode til det. Prøv
f.eks. at forestille jer Dirch Passer i sån en serie. Jeg tror godt han selv
ville vide at det kunne han bare ikke. Mrn hasn var så god i andre roller.
Og ham der Niels Olsen. Altså at sætte en skuespiller, som vi alle
kender fra rollen som forvirret far i "Far til fire" og klodset familiefar i
reklamer for Schulstad Brød, ind i en så seriøs rolle, det duer altså ikke.
Han er god i andre film.
Det første der skete da jeg så ham i Krøniken var at jeg skulle lige til
at grine: Det duer bare ikke sån noget. De må ikke brue skuespillere som får
tankerne hen på noget helt andet. Det er jo "Krøniken" det drejer sig om at
holde focus på.
Der var også sån nogle stand-up-folk med. Folk der er så kontroversielle
og kan skabe aggressioner hos en stor del af befolkningen er det altså ikke
så heldigt at have med. Så ryger ens tanker også væk fra serien, når man ser
dem og tænker "Årh for hulan den idiot". Det ødelægger altså serien. Og så
overspiller de nye folk deres roller og sprog. Og så er der det der med at
råbe "hej". Det er altså for dumt i sådan et kostbart projenkt.
De skulle nok have brugt skuespillere som var kendt inden for det mere
seriøse film- og teaterliv. Altså for ikke at vore tanker skal flyve alle
andre steder hen.
Det gik jo godt i de første afsnit. Alle folk var tilfredse og over
halvdelen af befolkningen så det.
Hvorfor ødelægge det ? - Er det nogle andre folk som har overtaget
produktionen ?
Pil nedad - Desværre
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
"Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:43cd6fcb$0$38708$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Det stemmer også med min erindring.
>
> Per V.
____
Det blev absolut og overhovedet ikke brugt i 60-erne. Det er så sikkert som
"Amen i kirken". Ikke i Ålborg og Århus. Det er i hvert fald 100.
Grunden til at jeg husker det så tydeligt er at vi flyttede til
Vestjylland i november 1969. Jeg ghusker derfor tydeligt at jeg indtil da
aldrig havde hørt dette ord. Kun hvis man råbte efter een. Ligesom man
råber; "Hallo du der - kom lige her". Så kunne man sige "Hej du der - kom
lige her".
Men da aldrig nogensinde i forbindelse med en hilsen. Jeg har ikke tænkt
ved hvornår man begyndte at bruge ordet som hilsen, men mon ikke det var
sidst i 70-erne.
Men jeg skal da ikke kunne sige om man brugte det i København. Jeg synes
bare det lyder mærkeligt, når det ikke blev brugt i Århus
Hilsen åge
Nette
"Åge Halldorsson" skrev
> De skulle nok have brugt skuespillere som var kendt inden for det
mere
> seriøse film- og teaterliv. Altså for ikke at vore tanker skal flyve alle
> andre steder hen.
Der vil jeg for en gangs skyld give dig ret!
Han passer slet ikke ind i den rolle. Det er lidt synd.
Men jeg synes, de har klaret begge drengene godt og ligeledes Søs´ datter.
De kan sagtens gå an.
Nette
Lars Rindsig
> Altså Niels Olsen er jo fuldstændig towlig i sån en serie. I de
> forskellige roller drejer det sig om om at kunne lave sin personlighed om,
> skrue den 40 år tilbage. det er altså ikke alle som er gode til det. Prøv
> f.eks. at forestille jer Dirch Passer i sån en serie. Jeg tror godt han selv
> ville vide at det kunne han bare ikke. Mrn hasn var så god i andre roller.
Det tror jeg såmænd godt han kunne - rent performancemæssigt; han var jo
dog teateruddannet - men det virkede bare ikke i praksis. Der er den
berømte historie om at Dirch fik opfyldt sin drøm om at medvirke i en
opsætning af "Mus og mænd" på et eller andet teater. Og selvom hans
rolle var gravalvorlig og uden hoppe-hoppe-brøl osv., brød publikum
sammen af grin bare ved synet af ham inden han nåede at sige noget fordi
"Han er jo sjov." Så Dirch Passer "kunne" ikke spille alvorlige roller,
men han kunne ikke få lov af publikum.
Per Vadmand
"Åge Halldorsson" <aa.hfjern@detsomstårherpost.tele.dk> wrote in message
news:43cd797a$0$47087$edfa...@dread15.news.tele.dk...
>
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:43cd6fcb$0$38708$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>
>> Det stemmer også med min erindring.
>>
>> Per V.
>
> ____
>
> Det blev absolut og overhovedet ikke brugt i 60-erne. Det er så sikkert
> som
> "Amen i kirken". Ikke i Ålborg og Århus. Det er i hvert fald 100.
Det er klart, det ved du bedre end Pia Jarvad.
Per V.
Per Vadmand
"Lars Rindsig" <sp...@bounce.bounce.bounce> wrote in message
news:43cd7f17$0$15788$1472...@news.sunsite.dk...
> Det tror jeg såmænd godt han kunne - rent performancemæssigt; han var jo
> dog teateruddannet - men det virkede bare ikke i praksis. Der er den
> berømte historie om at Dirch fik opfyldt sin drøm om at medvirke i en
> opsætning af "Mus og mænd" på et eller andet teater. Og selvom hans
> rolle var gravalvorlig og uden hoppe-hoppe-brøl osv., brød publikum
> sammen af grin bare ved synet af ham inden han nåede at sige noget fordi
> "Han er jo sjov." Så Dirch Passer "kunne" ikke spille alvorlige roller,
> men han kunne ikke få lov af publikum.
>
Han havde faktisk en halvalvorlig rolle som hoteldirektør i serien "En by i
provinsen" - og gjorde det udmærket.
Per V.
Åge Halldorsson
> Det er klart, det ved du bedre end Pia Jarvad.
>
> Per V.
_____
Nu ved jeg ikke lige hvem det er, men helt sikkert. Ja. Jeg har lige som et
holdepunkt der hedder november 1969 at forholde mig et.
Et slags skillepunkt. Det er netop derfor jeg så tydeligt husker at det
var sådan, på den ene side af skillepunktet. . Hos mange andre, som ikke
lige har et specielt skillepunkt på lige netop dette tidspunkt, kan det jo
godt flyde lidt sammen om det var sån lige i slutningen af tresserne eller
begyndelsen af 70erne.
Første gang jeg hørte udtrykket var i ungdomsprogrammet "Tværs" på P1,
en udsendelse for unge. Den var skråstreg er med Tine Bryld, og er et
program hvor unge med problemer kan ringe ind og måske blive hjulpet. Tine
Bryld sluttede altid af med at sige "Heeeej". Det lød tåbeligt, syntes jeg
dengang. Udsendelsen startede vist i 1971.
Udsendelsen sendes stadig men er flyttet fra søndag kl. 20 til mandag kl.
22. Hun slutter stadig, efter 35 år, af med sit med sit berømte "heeej". Jeg
tror faktisk det var hende som lancerede denne hilsen-form og dermed satte
"trenden" igang.
Hilsen Åge
Jørgen Grandt
> Bo og Bente (Ha, for nogle navne til et par :-D) sagde "hej" til
> hinanden i sidste afsnit af Krøniken. Her spekulerer jeg på, om man
> virkelig sagde "hej" dengang?
Hvis du tænker på den samme situation som jeg, så blev hej'erne brugt i
betydningen "Farvel (så længe)!" Og de - de to hej'er - fik det også til
at gibbe i mig.
Jeg er helt sikker på at vi unge midt i 1960'erne ikke sagde "Hej!" når
vi skiltes, men /måske/ når vi mødtes. I stedet for "Farvel" sagde man
somme tider "Tjav" (Ciao) og den anden kvittterede med "Tjav tjav".
Andre gange sagde vi "Vi ses!" eller blot "Ses (i morgen)!"
--
Jørgen Grandt
Glan glad og gratis på grandts dk
- hvis du vil nøjes med at se på!
JS
> "Merete Bøye" <m...@km.dk> skrev i en meddelelse
> news:1137531737.7...@o13g2000cwo.googlegroups.com...
> Nej, DET... var jeg ikke i tvivl om, at man ikke sagde. Angående
> sproget er "Krøniken" vist i det hele taget faldet af på den. I
> begyndelsen syntes jeg i hvert fald, der var mange gode
> 50'er-vendinger
> a la "Den er mægtig", mens det sprog, de taler nu, mest ligner
> 2006-dansk.
> ____
>
> Ja, Krønniken er gået fra at være rigtig rigtig god til at være
> blevet meget meget dårlig. De mange nye hoveder i serien er
> fuldstændig malplaseret i deres roller.
Jeg troede aldrig at jeg skulle være enig med dig i noget Åge. Det er da
helt utroligt :-)
Åge Halldorsson
news:43ce1063$0$15792$1472...@news.sunsite.dk...
> Jeg er helt sikker på at vi unge midt i 1960'erne ikke sagde "Hej!" når
> vi skiltes, men /måske/ når vi mødtes. I stedet for "Farvel" sagde man
> somme tider "Tjav" (Ciao) og den anden kvittterede med "Tjav tjav".
> Andre gange sagde vi "Vi ses!" eller blot "Ses (i morgen)!"
______
Det var faktisk også meget brugt at sige "Farveller"
Det der "hej" brugte man forresten i to sammenhænge i 60-erne. Selvfølgelig
aldrig i forbindelse med en hilsen, men i følgende to situationer: Sån var
det i hvert fald i Ålborg og århus.
1: Hvis man råber efter en: "Hej du der, kan du så lige holde op med det
der"
2: Hvis man tilfældigt møder en man kender på vejen, men så blev "hej" sagt
på en änden måde. Man koblede ligesom et "R" på, så det lød som "haarj". Så
sagde man: "Harj Peter, hva i alverden laver du her?". Men altså slet ikke i
forbindelse med en hilsen på personen. Nærmest som et undrende spørgsmål
uden hilsen. Hvis man skulle oversætte til nu-dansk kunne det måske lyde
sådan her" Peter - hva Fann laver du her".
Hilsen Åge
Peter Brandt Nielsen
> Der var også sån nogle stand-up-folk med. Folk der er så
> kontroversielle og kan skabe aggressioner hos en stor del af
> befolkningen er det altså ikke så heldigt at have med.
Hvem dog?
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Åge Halldorsson
"Peter Brandt Nielsen" <peterbran...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:43ce4f52$0$15795$1472...@news.sunsite.dk...
> Hvem dog?
_____
Jeg ved ikke navnet. De er jo ikke ligefrem ret kendte. Kunne bare genkende
dem.
Hilsen Åge
Ruth Nielsen
"Åge Halldorsson" skrev i en meddelelse
> Det der "hej" brugte man forresten i to sammenhænge i 60-erne.
Selvfølgelig
> aldrig i forbindelse med en hilsen, men i følgende to situationer:
Sån var
> det i hvert fald i Ålborg og århus.
>
> 1: Hvis man råber efter en: "Hej du der, kan du så lige holde op med
det
> der"
>
> 2: Hvis man tilfældigt møder en man kender på vejen, men så blev "hej"
sagt
> på en änden måde. Man koblede ligesom et "R" på, så det lød som
"haarj". Så
> sagde man: "Harj Peter, hva i alverden laver du her?". Men altså slet
ikke i
> forbindelse med en hilsen på personen. Nærmest som et undrende
spørgsmål
> uden hilsen.
Jamen jeg kan tydeligt huske, at man kendte flere måder at bruge ordet
"hej" på. Og de svarede ikke til "dav". Der var jo også varianterne
"davs" og "goddaw". Hejsa svarede lidt til halløjsa, men det irriterer
mig lige nu, at jeg ikke kan finde frem til een aller anden episode, som
siger mig, at på dét tidspunkt begyndte jeg selv om mine venner at sige
"hej" som hilsen. Jeg kan ikke komme på noget, der sagde mig hvornår den
overgang var. Men jeg er sikker på, vi var kommet godt ind i tresserne,
før vi brugte det.
Ruth
Egon Stich
Jamen Åge har ret.
Det blev heller ikke brugt i kbhvn før i begyndelsen af 70erne.
Det kom krybende ovre fra sverige.
Det virkede lige så pinligt, som det gjorde, når folk duttede hinanden.
MVH
Egon
Per Vadmand
"Ruth Nielsen" <cfs2...@post.cybercity.dk> wrote in message
news:43ce6266$0$67257$157c...@dreader2.cybercity.dk...
det irriterer
> mig lige nu, at jeg ikke kan finde frem til een aller anden episode, som
> siger mig, at på dét tidspunkt begyndte jeg selv om mine venner at sige
> "hej" som hilsen. Jeg kan ikke komme på noget, der sagde mig hvornår den
> overgang var. Men jeg er sikker på, vi var kommet godt ind i tresserne,
> før vi brugte det.
>
sendte dette:
" I Pia Jarvads "Nye Ord i dansk" (1955-1998) står:
"hej" udråbsord (ny brug som hilsenform mellem unge,
voksne og midaldrende; blandt yngre også som indleder
og afslutter i breve) goddag, farvel (o.1960);"
Så skulle den ged vist være barberet.
Jarvad plejer at være mere pålidelig end Åges erindringer.
Per V.
Herluf Holdt, 3140
> Jamen Åge har ret.
> Det blev heller ikke brugt i kbhvn før i begyndelsen af 70erne.
> Det kom krybende ovre fra sverige.
Jeg tror du har ret i at "hej" kom "krybende ovre fra Sverige".
Men det gjorde det altså allerede først i 1960'erne.
Jeg har en svensk-dansk ordbog fra 1954, hvor "hej" er med
i flere betydninger, heriblandt som hilseform, goddag og farvel.
P.s.
Måske kunne vi få DR til at finde dokumentation i deres arkiv.
Jeg vil i første omgang skrive til drp1-programmet "Ud med
sproget" og spørge der.
--
'rluf :·)
Jørgen Grandt
(klip)
> Hvorfor dog fortsætte enne diskussion, når Herluf for flere dage siden
> sendte dette:
>
> " I Pia Jarvads "Nye Ord i dansk" (1955-1998) står:
> "hej" udråbsord (ny brug som hilsenform mellem unge,
> voksne og midaldrende; blandt yngre også som indleder
> og afslutter i breve) goddag, farvel (o.1960);"
>
> Så skulle den ged vist være barberet.
Kan man mene, ja. Men påfaldende er det vel at i "Nye ord i dansk
1955-75" (af Pia Riber Petersen; Dansk Sprognævns skrifter 11; Gyldendal
1984) er der intet opslag som hedder *hej*!
Såh ... måske var det alligevel ikke så pokkers udbredt midt i 60'erne
som nogen hårdnakket hævder.
Åge Halldorsson
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:43ce6fa1$0$2107$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Måske kunne vi få DR til at finde dokumentation i deres arkiv.
> Jeg vil i første omgang skrive til drp1-programmet "Ud med
> sproget" og spørge der.
>
> --
> 'rluf :·)
______
Man kunne også skrive til P1-programmet "Spørgehjørnet". Det er en
halvtimesprogram hver uge, som indeholder ca 4-5 spørgsmål af nøjagtig denne
karakter.
Forresten et interessant program.
http://www.dr.dk/P1/Spoergehjoernet/20050902132728.htm
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
"Jørgen Grandt" <Unsta...@Cable.dk> skrev i en meddelelse
> > Så skulle den ged vist være barberet.
>
> Kan man mene, ja. Men påfaldende er det vel at i "Nye ord i dansk
> 1955-75" (af Pia Riber Petersen; Dansk Sprognævns skrifter 11; Gyldendal
> 1984) er der intet opslag som hedder *hej*!
>
> Såh ... måske var det alligevel ikke så pokkers udbredt midt i 60'erne
> som nogen hårdnakket hævder.
____
Geden er absolut ikke barberet. Mine erindringer er 100% som virkeligheden
var. Jeg har et skillepunkt som hedder november 1969, da vi flyttede fra
Ålborg til Vestjylland. Derfor kan lige præsis jeg adskille 60-erne fra
70-er bedre fra hinanden end mange andre måske kan.
Ordet var var altså totalt ukendt som hilsen. Ålborg og Århus er byer
med mange hundrede tusinder indbyggere og jeg hørte det ikke anvendt een
eneste gang i dise byer. Og jeg kom meget rundty i byerne. Børn sagde
"godaw" og "farvel".
Åge Halldorsson
"Åge Halldorsson" <aa.hfjern@detsomstårherpost.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:43ce950a$0$46993$edfa...@dread15.news.tele.dk...
> Man kunne også skrive til P1-programmet "Spørgehjørnet". Det er en
> halvtimesprogram hver uge, som indeholder ca 4-5 spørgsmål af nøjagtig
denne
> karakter.
> Forresten et interessant program.
> http://www.dr.dk/P1/Spoergehjoernet/20050902132728.htm
>
> Hilsen Åge
__________________
Ja, det kunne man faktisk. Og det kunne jeg så lige så godt selv gøre. Jeg
har netop sendt dette spørgsmål til programmet. Jeg kunne godt forestille
mig at det er ret sansynligt at de tager det op. Her er e-brevet som jeg
sendte:
CITAT START
Hej (eller skulle man sige "Godav") Spørgehjørnet
I et af de nye afsnit af tv-serien "Krønniken" som i øjeblikket omhandler
60-erne, blev der mellem to personer udvekslet ordet "Hej" i forbindelse med
en hilsen på hinanden.
Det har medført en voldsom diskusssion på internet om hvorvidt ordet
overhovedet blev brugt som hilsen dengang. Jeg boede i Ålborg og gik i en
almindelig stor folkeskole i byen indtil vi flyttede fra byen i 1970 og
mener derfor tydeligt at kunne huske, at medens jeg boede i byen, blev
ordert aldrig nogensinde blev anvendt istedet for "godav" og "farvel" blandt
os børn. Jeg hørte det aldrig i skolen eller blandt voksne. Jeg hørte det
kun brugt i forbindelse med at påkalde ens opmærksomhed; "Hej du der - kan
du så komme væk derfra".
Andre i diskussionen mener at det blèv brugt i hilsen-form i 60-erne.
Hvem har ret?
Venlig hilsen Åge Halldorsson,
7884 Fur
CITAT SLUT
Hilsen Åge
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> Måske kunne vi få DR til at finde dokumentation i deres arkiv.
>> Jeg vil i første omgang skrive til drp1-programmet "Ud med
>> sproget" og spørge der.
> Man kunne også skrive til P1-programmet "Spørgehjørnet".
> Det er en halvtimesprogram hver uge, som indeholder ca 4-5
> spørgsmål af nøjagtig denne karakter.
> Forresten et interessant program.
Enig. Det hører jeg også hver gang. Nu har jeg skrevet til
"Ud med sproget", så kan du jo skrive til "Spørgehjørnet".
Så ser vi, hvem der først får svar.
--
'rluf :·)
Jørgen Grandt
> Åge Halldorsson skrev:
>> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>
>>> Måske kunne vi få DR til at finde dokumentation i deres arkiv.
>>> Jeg vil i første omgang skrive til drp1-programmet "Ud med
>>> sproget" og spørge der.
>
>> Man kunne også skrive til P1-programmet "Spørgehjørnet".
>
> Enig. Det hører jeg også hver gang. Nu har jeg skrevet til
> "Ud med sproget", så kan du jo skrive til "Spørgehjørnet".
En tredje mulighed (eller hvor mange er vi oppe på?) var at kigge og
ikke mindst lytte på danske film fra fx 1962-68 og så lave et
stakitregnskab over hvor ofte personerne siger Hej! som hhv. goddag- og
farvel-hilsen. Men så bevæger vi os måske over i dk.kultur.film og
dermed endnu længere væk fra dk.kultur.sprog.
Per Vadmand
"Egon Stich" <egon-...@mail.dk> wrote in message
news:43ce69b8$1$2494$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
>
> Jamen Åge har ret.
> Det blev heller ikke brugt i kbhvn før i begyndelsen af 70erne.
> Det kom krybende ovre fra sverige.
> Det virkede lige så pinligt, som det gjorde, når folk duttede hinanden.
>
Jeg gentager: Ifølge Pia Jarvads "Nye ord i Dansk" er brugen af "hej" i den
pågældende betydning registreret som udbredt fra omkring 1960. Det stoler
jeg mere på end på folks mere eller mindre pålidelige erindringer.
For øvrigt har jeg eksemplarer af en tegneserie, jeg lavede til skolebladet,
da jeg gik i gymnasiet 1959-62, og her siger personerne ofte "Hej" til
hinanden.
Per V.
Per Vadmand
"Åge Halldorsson" <aa.hfjern@detsomstårherpost.tele.dk> wrote in > Ordet
> med mange hundrede tusinder indbyggere og jeg hørte det ikke anvendt een
> eneste gang i dise byer. Og jeg kom meget rundty i byerne. Børn sagde
> "godaw" og "farvel".
>
København dengang var betydeligt større end i dag?
Som sagt har jeg eksempler på brugen af "hej" i mine gamle skoleblade fra
1959-62.
Per V.
Åge Halldorsson
> "Ud med sproget",
____
Hwa er det???
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
> For øvrigt har jeg eksemplarer af en tegneserie, jeg lavede til
skolebladet,
> da jeg gik i gymnasiet 1959-62, og her siger personerne ofte "Hej" til
> hinanden.
>
> Per V.
_____
1959. Du må have haft din gang i mere eller mindre ekstreme
minoritetskredse. Nu holder du altså!
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
"Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:43cebb4c$0$38724$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Som sagt har jeg eksempler på brugen af "hej" i mine gamle skoleblade fra
> 1959-62.
>
> Per V.
____
Helt ærligt. Nu er det for langt ude. Det der skriver du jo kun for at lave
sjov. 1959. Nej, ved du nu hvad. Du har sikkert kendt nogle svenskere. Og så
er det nogle svenske skoleblade. De er i hvert fald ikke danske.
Hilsen Åge
Per Vadmand
"Åge Halldorsson" <aa.hfjern@detsomstårherpost.tele.dk> wrote in message
news:43cebf69$0$1781$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Er det dig helt umuligt at indrømme, at du tager fejl? Du opholdt dig ikke i
Kbh i det tidsrum, og vi taler om københavnsk slang blandt skoleungdommen.
Per V.
Per Vadmand
> 1959. Du må have haft din gang i mere eller mindre ekstreme
> minoritetskredse. Nu holder du altså!
>
Alle, der ikke er enige med Åge, er jo pr. definition ekstreme minoriteter,
det ved vi jo fra musikdiskussionerne.
Per V.
Jens Bruun
> Er det dig helt umuligt at indrømme, at du tager fejl? Du opholdt dig
> ikke i Kbh i det tidsrum, og vi taler om københavnsk slang blandt
> skoleungdommen.
Mine storesøstre, der begge gik i folkeskole i 60'rne, da familien boede i
Kbh., kender ikke udtrykket fra dengang. Jeg selv, der gik i folkeskole i
nordsjælland i perioden 68-77, hørte først udtrykket i midten af
halvfjerdserne.
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 11/19/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
Per Vadmand
"Jens Bruun" <bruun...@hotmail.com> wrote in message
news:43cecc1e$0$67256$157c...@dreader2.cybercity.dk...
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:43cec791$0$38721$edfa...@dread12.news.tele.dk
>
>> Er det dig helt umuligt at indrømme, at du tager fejl? Du opholdt dig
>> ikke i Kbh i det tidsrum, og vi taler om københavnsk slang blandt
>> skoleungdommen.
>
> Mine storesøstre, der begge gik i folkeskole i 60'rne, da familien boede i
> Kbh., kender ikke udtrykket fra dengang. Jeg selv, der gik i folkeskole i
> nordsjælland i perioden 68-77, hørte først udtrykket i midten af
> halvfjerdserne.
>
en så samvittighedsfuld registrator og ordoptæller som Pia Jarvad har
dokumenteret, at udtrykket var i brug fra omkring 1960?
Per V.
Åge Halldorsson
> Alle, der ikke er enige med Åge, er jo pr. definition ekstreme
minoriteter,
> det ved vi jo fra musikdiskussionerne.
>
> Per V.
___
Nej nej, Lille Per. Det er dig der er tale om. Når du skriver sån noget, så
er det jo kun for at skabe opmærksomhed. Du ved jo godt det ikke passer.
Du er den eneste her i tråden som har været ude for at man brugte
hilsenen "hej" i 1959. Mon ikke det var i din egen verden. Ude hos os andre
kendte vi ingen som brugte det.
Hilsen Åge
Jørgen Grandt
(klip)
> Er alle disse mere eller mindre tvivlsomme erindringer ikke
> ligegyldige, når en så samvittighedsfuld registrator og ordoptæller
> som Pia Jarvad har dokumenteret, at udtrykket var i brug fra omkring
> 1960?
Vel er de ikke ligegyldige, jævnfør min forrige replik (til dig) af
18-01-2006 20:03 lidt tilbage i tråden.
Når *hej* ikke er med i Sprognævnets "Nye ord 1955-75", som er udsendt i
1984, så tyder noget på at Jarvad mange år senere, da hun lavede sin
udgave, har tænkt: "Hej, vi må da vist hellere tage 'hej' med, for nu er
det vist en del år siden det kom i brug" - uden at hun har vidst præcis
eller bare cirka hvornår det skete. Havde hilsenen været udbredt midt i
60'erne, så havde den naturligvis været med i nævnets bog fra 84.
Og Herlufs svensk-danske ordbog fra 1954, som har "hej" med i
betydningen goddag og farvel, er irrelevant her, da den jo oversætter
/den svenske/ betydning af "hej" til dansk. Vi er derimod på jagt efter
hvornår /den danske/ blev almindelig udbredt - og altså ikke bare brugt
af børn i to skoler på Østerbro eller vorvejeg.
Åge Halldorsson
> Er alle disse mere eller mindre tvivlsomme erindringer ikke ligegyldige,
når
> en så samvittighedsfuld registrator og ordoptæller som Pia Jarvad har
> dokumenteret, at udtrykket var i brug fra omkring 1960?
>
> Per V.
____
Nå det er ikke egne erindringer du holder dig til, men Pia Jarvads. Men vi
kan fortælle dig at hun tager alvorligt fejl. Det må være noget
erindringsforskydning.
Prøv lige at komme med nogle flere detaljer omkring de skoleblade om den
skole der er tale om i 1959 og deromkring.
Hilsen Åge
Egon Stich
Nej.
Men det gjorde jeg. Opholdt mig i kbhvn.
Og uanset hvad der efterfølgende er skrevet i en ordbog, brugtes denne
hilseform ikke på omtalte tidspunkt.
Jo, måske i nyhavn, når en fuld svensker prøvede at score en "dame".
Men ikke blandt danske unge.
MVH
Egon
Egon Stich
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:43ce6fa1$0$2107$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Egon Stich skrev blandt andet:
>
> > Jamen Åge har ret.
> > Det blev heller ikke brugt i kbhvn før i begyndelsen af 70erne.
> > Det kom krybende ovre fra sverige.
>
> Jeg tror du har ret i at "hej" kom "krybende ovre fra Sverige".
> Men det gjorde det altså allerede først i 1960'erne.
>
> Jeg har en svensk-dansk ordbog fra 1954, hvor "hej" er med
> i flere betydninger, heriblandt som hilseform, goddag og farvel.
>
Svensk til dansk.
Selvfølgelig.
Det var - er jo en normal svensk hilseform.
Som omkring starten af 70erne vandrede til danmark.
MVH
Egon
Egon Stich
Det kunne slet ikke tænkes, at damen tager fejl?
Det er jo, desværre, ikke altid, at det trykte ord er at betragte som
sandhedesvidne.
MVH
Egon
Per Vadmand
"Jørgen Grandt" <Unsta...@Cable.dk> wrote in message
news:43cf5f8b$0$15790$1472...@news.sunsite.dk...
> Og Herlufs svensk-danske ordbog fra 1954, som har "hej" med i
> betydningen goddag og farvel, er irrelevant her, da den jo oversætter
> /den svenske/ betydning af "hej" til dansk. Vi er derimod på jagt efter
> hvornår /den danske/ blev almindelig udbredt - og altså ikke bare brugt
> af børn i to skoler på Østerbro eller vorvejeg.
>
Hvad så med min skriftlige dokumentation fra gamle skoleblade? Den støtter
Jarvad - og hun bygger i øvrigt, så vidt jeg ved, først og fremmest på
trykte kilder.
Per V.
Per Vadmand
"Åge Halldorsson" <aa.hfjern@detsomstårherpost.tele.dk> wrote in message
news:43cf5f85$0$46993$edfa...@dread15.news.tele.dk...
Nu gider jeg dig ikke mere, Åge. Sjældent har jeg oplevet en så højrøvet
person med så lidt grund til at være det.
PLONK
Per V.
Per Vadmand
"Egon Stich" <egon-...@mail.dk> wrote in message
news:43cf74de$1$2440$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
> Det kunne slet ikke tænkes, at damen tager fejl?
> Det er jo, desværre, ikke altid, at det trykte ord er at betragte som
> sandhedesvidne.
>
Hvorfor i alverden skulle det findes på tryk, hvis det ikke blev brugt?
Per V.
Peter Brandt Nielsen
> Når *hej* ikke er med i Sprognævnets "Nye ord 1955-75", som er
> udsendt i 1984, så tyder noget på at Jarvad mange år senere, da hun
> lavede sin udgave, har tænkt: "Hej, vi må da vist hellere tage
> 'hej' med, for nu er det vist en del år siden det kom i brug" -
> uden at hun har vidst præcis eller bare cirka hvornår det skete.
Forskere som Jarvad har det med at bygge deres konklusioner på
håndgribelige kilder, ikke på gætværk.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Åge Halldorsson
> Er alle disse mere eller mindre tvivlsomme erindringer ikke ligegyldige,
SV: De er ikke det fjerneste tvivlsomme
> når en så samvittighedsfuld registrator og ordoptæller som Pia Jarvad har
> dokumenteret, at udtrykket var i brug fra omkring 1960?
SV: Men hun tager fejl. Måske kan hun ikke selv henholde sig til tresserne
og kunkluderer derfor noget forkert ud fra noget givet materiale. Hvis alle
bare tager efter hende, ja så tager hele Danmark jo fejl til sidst. Bare på
grund af hende.
Hilsen Åge
Peter Brandt Nielsen
> SV: Men hun tager fejl. Måske kan hun ikke selv henholde sig til
> tresserne og kunkluderer derfor noget forkert ud fra noget givet
> materiale. Hvis alle bare tager efter hende, ja så tager hele
> Danmark jo fejl til sidst. Bare på grund af hende.
Selvfølgelig kan hun tage fejl.
Man kunne jo spørge hende, hvad hendes kilde er. Men jeg ville måske
vente, indtil jeres spørgsmål hos radioprogrammerne er besvaret.
Lars Jensen
> "Merete Bøye" <m...@km.dk> skrev i en meddelelse
> news:1137531737.7...@o13g2000cwo.googlegroups.com...
> Nej, DET... var jeg ikke i tvivl om, at man ikke sagde. Angående
> sproget er "Krøniken" vist i det hele taget faldet af på den. I
> begyndelsen syntes jeg i hvert fald, der var mange gode 50'er-vendinger
> a la "Den er mægtig", mens det sprog, de taler nu, mest ligner
> 2006-dansk.
> ____
> Der var også sån nogle stand-up-folk med. Folk der er så kontroversielle
> og kan skabe aggressioner hos en stor del af befolkningen er det altså ikke
> så heldigt at have med. Så ryger ens tanker også væk fra serien, når man ser
> dem og tænker "Årh for hulan den idiot". Det ødelægger altså serien. Og så
> overspiller de nye folk deres roller og sprog. Og så er der det der med at
> råbe "hej". Det er altså for dumt i sådan et kostbart projenkt.
Du har ikke set klinkevalsen, kan jeg høre - jeg synes Mette Lisby i den
rolle gjorde det glimrende...
> Hilsen Åge
Lars B
Jens Bruun
> Er alle disse mere eller mindre tvivlsomme erindringer ikke
> ligegyldige, når en så samvittighedsfuld registrator og ordoptæller
> som Pia Jarvad har dokumenteret, at udtrykket var i brug fra omkring
> 1960?
Jo, alt andet er jo strengt taget ligegyldigt, når én eller anden har
"dokumenteret" ét eller andet.
Du aner intet om hendes kilder. Jeg _ved_, at både mine søstre og jeg
tydeligt husker, hvornår "hej" begyndte at blive brugt. Vi husker det
tydeligt, fordi vi alle bed mærke i det dengang. Vi registrerede det aktivt,
fordi vi i starten oplevde netop dén hilsen negativt. Det kan vi
selvfølgelig godt affærdige som erindringsforskydning eller et sammenfald af
tilfældigheder - f.eks. at "hej" lige nøjagtigt ikke blev brugt i de
miljøer, vi færdedes i.
Forresten ansér jeg ikke en "ordoptæller" for en bedre dokumentator end at
høre fra de mennesker, der rent faktisk husker, hvordan de brugte sproget i
den pågældende periode.
Når jeg sammenfatter de forskellige indlæg i denne tråd er der for mig ingen
tvivl om, at Pia Jarvad har galt fat i ét eller andet, men det kan vi
diskutere fra nu af og til jordens undergang.
Jørgen Grandt
> Jørgen Grandt skrev:
>> Når *hej* ikke er med i Sprognævnets "Nye ord 1955-75", som er
>> udsendt i 1984, så tyder noget på at Jarvad mange år senere, da hun
>> lavede sin udgave, har tænkt: "Hej, vi må da vist hellere tage
>> 'hej' med, for nu er det vist en del år siden det kom i brug" -
>> uden at hun har vidst præcis eller bare cirka hvornår det skete.
>
> Forskere som Jarvad har det med at bygge deres konklusioner på
> håndgribelige kilder, ikke på gætværk.
Naturligvis. Men 'forskere som', siger du. Og jeg spørger: hører Pia
Riber Petersen og Jørgen Eriksen ikke med til den kategori?
Egon Stich
Forstår ikke, hvad du mener.
Siger du, at damen har skrevet sin bog med påstanden, i midten af 60erne?
Eller måske snarere i 70erne?
For det var der, brugen slog igennem.
I starten af 70erne.
Jeg beklager, men "jeg var der faktisk", og kan huske, hvor frygtelig jeg
fandt udtrykket.
Så mon ikke, det kan tænkes, at damen har begået en bummert?
MVH
Egon
Peter Brandt Nielsen
>> Forskere som Jarvad har det med at bygge deres konklusioner på
>> håndgribelige kilder, ikke på gætværk.
>
> Naturligvis. Men 'forskere som', siger du. Og jeg spørger: hører Pia
> Riber Petersen og Jørgen Eriksen ikke med til den kategori?
Jo, givetvis. Men man kunne forestille sig, at Jarvad havde fundet nye
oplysninger, som de andre ikke havde dengang. Det forekommer urimeligt
at antage, at hun skrev, hvad hun skrev, på et løsagtigt grundlag.
I øvrigt: Der er ingen påstand i Krøniken om, at det i 1967 var alment
accepteret at hilse eller sige farvel med ordet hej, eller om hvad
denne tråds deltagere og deres søstre gik rundt og sagde forskellige
steder i landet. Blot om at et par unge mennesker på Nørrebro kunne
bruge ordet indbyrdes.
Mark Jensen
wrote:
>
>
>Forstår ikke, hvad du mener.
>Siger du, at damen har skrevet sin bog med påstanden, i midten af 60erne?
>Eller måske snarere i 70erne?
>For det var der, brugen slog igennem.
>I starten af 70erne.
>Jeg beklager, men "jeg var der faktisk", og kan huske, hvor frygtelig jeg
>fandt udtrykket.
>
>Så mon ikke, det kan tænkes, at damen har begået en bummert?
>
Spørg evt. P1s Ud med Sproget. :) Det er faktisk et godt program til
formålet.
Herluf Holdt, 3140
> Jørgen Grandt skrev:
>>> Forskere som Jarvad har det med at bygge deres konklusioner
>>> på håndgribelige kilder, ikke på gætværk.
>> Naturligvis. Men 'forskere som', siger du. Og jeg spørger: hører
>> Pia Riber Petersen og Jørgen Eriksen ikke med til den kategori?
> Jo, givetvis. Men man kunne forestille sig, at Jarvad havde fundet
> nye oplysninger, som de andre ikke havde dengang. Det forekommer
> urimeligt at antage, at hun skrev, hvad hun skrev, på et løsagtigt
> grundlag.
Jeg vil lige gøre opmærksom på at Pia Riber Petersen og Pia Jarvad,
er en og samme person. Hun giftede sig vist til navnet Jarvad.
Hun arbejdede i Dansk sprognævn, og medvirkede på flere udgaver
af "Nye ord i dansk".
P.s. Lille Per (Ole Neumann) sang en sang:
"Hej for dig og hej for mig, hej for Norges land" i filmen
"Far til fire i sneen" fra 1954.
Her blev "hej" godt nok ikke brugt som hilsen, men jeg
skal da love for at ordet blev banket ind i vore små
hoveder dengang. :-)
--
'rluf :·)
PerX ...
nospam...@lundhansen.dk says...
> Hvornår vi i 'ungdomsoprøret' begyndte at sige "hej" til hinanden
> i stedet for "goddag/dav" husker jeg ikke (70'erne?), men jeg
> husker tydeligt den 'modvilje' mod hilsenen jeg måtte bekæmpe, og
> først i dag er de sidste rester deraf ved at gå væk. Min
> automatiske farvelhilsen er stadig "farvel(ler)", og jeg skal
> tage mig i nakken for at huske at sige "hej". Derimod er mit
> "goddag" forlængst afløst af "hej".
FOr mig har "farvel" en dimension af noget uigenkaldeligt.
Åge Halldorsson
"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_nospam_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1e39fa894...@news.usenetserver.com...
> FOr mig har "farvel" en dimension af noget uigenkaldeligt.
___________
Jeg tager mig selv i at sige "hej" istedet for "Farvel", somme tider. Det er
nok halvt af hvert.
Jeg bruger dog aldrig "Hej" som godaw. Det er der ikke mange som gør.
Næsten ingen. Det er mere det der med "gej" som "farvel" der bruges.
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:43cfd420$0$2112$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> P.s. Lille Per (Ole Neumann) sang en sang:
> "Hej for dig og hej for mig, hej for Norges land" i filmen
> "Far til fire i sneen" fra 1954.
> Her blev "hej" godt nok ikke brugt som hilsen, men jeg
> skal da love for at ordet blev banket ind i vore små
> hoveder dengang. :-)
_______
Ja det er da også rigtigt. Hvordan mon det "hej" egentlig skulle forstås???
Hilsen Åge
McMurphy
midten af tresserne var det almindeligt brugt som hilseform blandt unge
mennesker. Der blev endda skrevet artikler i diverse ugeblade om det "nye"
sprog som undommen benyttede sig af.
Selv boede jeg på Nørrebro i Kbh. og der var det helt almindeligt allerede
først i tresserne men udbredelsen kom først et par år senere til resten af
Kbh.
"Egon Stich" <egon-...@mail.dk> wrote in message
news:43cf74dd$0$2440$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Per Vadmand
"Egon Stich" <egon-...@mail.dk> wrote in message
news:43cfcb26$0$47017$edfa...@dread15.news.tele.dk...
>
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:43cf7713$0$38702$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>>
>>
>> "Egon Stich" <egon-...@mail.dk> wrote in message
>> news:43cf74de$1$2440$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>>
>> >
>> > Det kunne slet ikke tænkes, at damen tager fejl?
>> > Det er jo, desværre, ikke altid, at det trykte ord er at betragte som
>> > sandhedesvidne.
>> >
>> Hvorfor i alverden skulle det findes på tryk, hvis det ikke blev brugt?
>>
>> Per V.
>>
>>
>
> Forstår ikke, hvad du mener.
Forstår ikke, hvad du ikke forstår. Du skriver, at "det trykte ord ikke er
at betragte som sandhedsvidne." Det mener jeg, det er. Hvis "hej" i
betydningen goddag/farvel findes i tekster fra begyndelsen af tresserne, er
det et uigendriveligt bevis på, at det har været brugt.
Af denne debat fremgår det (apropos Åge) at det ikke nødvendigvis har været
brugt i provinsen, men blandt unge i Kbh i tresserne var det afgjort gængs
omgangsform på Krønike-tidspunktet.
> Jeg beklager, men "jeg var der faktisk", og kan huske, hvor frygtelig jeg
> fandt udtrykket.
>
Hvis du fandt udtrykket forfærdeligt, er det vel et bevis på, at det er
levet brugt, ikke?
Per V.
Per Vadmand
"Peter Brandt Nielsen" <peterbran...@gmail.com> wrote in message
news:43cfcf5b$0$15793$1472...@news.sunsite.dk...
> I øvrigt: Der er ingen påstand i Krøniken om, at det i 1967 var alment
> accepteret at hilse eller sige farvel med ordet hej, eller om hvad
> denne tråds deltagere og deres søstre gik rundt og sagde forskellige
> steder i landet. Blot om at et par unge mennesker på Nørrebro kunne
> bruge ordet indbyrdes.
Præcis. At Åge ikke har hørt det i Ålborg viser kun, at sprogforskellene på
Kbh og provinsen var større dengang end nu.
Per V
Per Vadmand
> Du aner intet om hendes kilder. Jeg _ved_, at både mine søstre og jeg
> tydeligt husker, hvornår "hej" begyndte at blive brugt. Vi husker det
> tydeligt, fordi vi alle bed mærke i det dengang.
Vi registrerede det aktivt,
> fordi vi i starten oplevde netop dén hilsen negativt. Det kan vi
> selvfølgelig godt affærdige som erindringsforskydning eller et sammenfald
> af tilfældigheder - f.eks. at "hej" lige nøjagtigt ikke blev brugt i de
> miljøer, vi færdedes i.
Præcis. Din erindring kan kun fortælle dig, hvornår DU første gang oplevede,
at det blev brugt. At Pia Jarvad registrerer det tidligere, bekræfter, at
det BLEV brugt, - men åbenbart ikke af dine omgivelser.
Per V.
Peter B. Juul
> Her blev "hej" godt nok ikke brugt som hilsen, men jeg
> skal da love for at ordet blev banket ind i vore små
> hoveder dengang. :-)
Sandt. Men det kan være, at "hei" var almindeligt på norsk dengang og
at det er det sangen handler om.
--
Peter B. Juul, o.-.o Er der ikke, dybest set, tale om
The RockBear. ((^)) en interessekonflikt, når DF både
I speak only 0}._.{0 vil have indført folkedans og
for myself. O/ \O tørklædeforbud i danske skoler?
Åge Halldorsson
"Peter B. Juul" <p...@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m2fynju...@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> writes:
>
> > Her blev "hej" godt nok ikke brugt som hilsen, men jeg
> > skal da love for at ordet blev banket ind i vore små
> > hoveder dengang. :-)
>
> Sandt. Men det kan være, at "hei" var almindeligt på norsk dengang og
> at det er det sangen handler om.
Nårh ja, den er jo optaget i Norge.
Hilsen Åge
Egon Stich
>
> Forstår ikke, hvad du ikke forstår. Du skriver, at "det trykte ord ikke er
> at betragte som sandhedsvidne." Det mener jeg, det er. Hvis "hej" i
> betydningen goddag/farvel findes i tekster fra begyndelsen af tresserne,
er
> det et uigendriveligt bevis på, at det har været brugt.
Det var dog en ganske besynderlig indstilling.
Man skal tro på alt, hvad der er skrevet, er sandt?
Jeg vad da godt, at nogle gør det.
Men de har jo også til gengæld en besynderlig verdensopfattelse. :-((
Jeg foretrækker at forlade mig på, at jeg rent faktisk var til stede.
Uanset hvad en tilfældig person end måtte finde for godt at nedfælde i en
bog.
>
> Af denne debat fremgår det (apropos Åge) at det ikke nødvendigvis har
været
> brugt i provinsen, men blandt unge i Kbh i tresserne var det afgjort gængs
> omgangsform på Krønike-tidspunktet.
> > Jeg beklager, men "jeg var der faktisk", og kan huske, hvor frygtelig
jeg
> > fandt udtrykket.
> >
>
> Hvis du fandt udtrykket forfærdeligt, er det vel et bevis på, at det er
> levet brugt, ikke?
>
> Per V.
>
Skulle have tilføjet "Da det kom frem."
Og det var i starten af 70erne.
Der er tale om en bøf, ligesom da "hende med brydterrne" sagde "du er til
beatles".
Den konstruktion med "at være til" kunne man ikke slippe afsted med dengang.
MVH
Egon
Egon Stich
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:43cfd420$0$2112$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jeg vil lige gøre opmærksom på at Pia Riber Petersen og Pia Jarvad,
> er en og samme person. Hun giftede sig vist til navnet Jarvad.
>
> Hun arbejdede i Dansk sprognævn, og medvirkede på flere udgaver
> af "Nye ord i dansk".
>
Det såkaldte "dansk sprognævn" har i høj grad været medvirkelne til at
ødelægge det danske sprog.
Men det har sikkert været et givtigt job.
MVH
Egon
Per Vadmand
"Egon Stich" <egon-...@mail.dk> wrote in message
news:43d0dd4b$0$188$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Det var dog en ganske besynderlig indstilling.
> Man skal tro på alt, hvad der er skrevet, er sandt?
Hvad besynderligt er der i det? Hvis jeg sidder med en bog eller et blad
dateret 1960, og ordet "hej" her er brugt som hilsen, så er det vel et
uigendriveligt bevis på, at ordet er blevet brugt i den betydning i 1960,
ikke?
> Jeg vad da godt, at nogle gør det.
> Men de har jo også til gengæld en besynderlig verdensopfattelse. :-((
> Jeg foretrækker at forlade mig på, at jeg rent faktisk var til stede.
> Uanset hvad en tilfældig person end måtte finde for godt at nedfælde i en
> bog.
Også når det er en bog skrevet på det tidspunkt? Nu kan jeg overhovedet ikke
følge dig mere.
Din erindring kan kun fortælle dig, at DU og DIN OMGANGSKREDS ikke brugte
ordet - hvis du husker rigtigt.
Hvis du vil vide sikkert om ordet overhovedet blev brugt
dengang, har du kun de skriftlige - og evt. indspillede - kilder at bygge
på.
Per V.
Per Vadmand
"Egon Stich" <egon-...@mail.dk> wrote in message
news:43d0dd4b$1$188$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>
> Det såkaldte "dansk sprognævn" har i høj grad været medvirkelne til at
> ødelægge det danske sprog.
> Men det har sikkert været et givtigt job.
>
Hvad DET så har med sagen at gøre ...
Per V.
Åge Halldorsson
"Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:43d0e67b$0$38663$edfa...@dread12.news.tele.dk...
Men det kan jo være at Pia Jarvad opfatter ordet "hej" en bredere betydning.
Altså det der med påkalde-opmærksomheds-udråb. I så fald kan hun jo godt
have ret.
Det er jo ikke sikkert at hun mener at det blev brugt som "farvel" i
tresserne. Kan det mon hænge sådan sammen???
Jørgen Grandt
Ja, det er noget sludder. Men vi kunne lade det komme an på salig
Ballings to Frede-film: "Slå først, Frede!" og "Slap af, Frede!" fra
henholdsvis 1965 og 66. Olsen-Banden er jo for ny.
Hvis "hej" bruges dér flere gange i betydningen goddag / farvel, så
bøjer jeg mig.
Åge Halldorsson
"Egon Stich" <egon-...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:43d0dd4b$0$188$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>
> > Hvis du fandt udtrykket forfærdeligt, er det vel et bevis på, at det er
> > levet brugt, ikke?
> >
> > Per V.
_____
Altså nu kan det jo godt være at et par stykker ud af 300 skoleelever
brugte, fodi de syntes at det var sjovt. Og havde hørt det i Sveriege. Og
hvis det har været i 1948 kan man jo ikke bare sige at det kom frem i 1948,
vel.
Der skal nok ligesom være lidt flere som begynder at bruge det før man
kan sige at man "begyndte" at bruge det. Og at det kom frem
Der var helt sikkert også nogle som var langhårede i 1922. Men ville det
ikke være "sjovt" hvis man så sagde at moden med at være langhåret begyndte
i 1922??
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
> > Det var dog en ganske besynderlig indstilling.
> > Man skal tro på alt, hvad der er skrevet, er sandt?
>
> Hvad besynderligt er der i det?
SV: Der er det besynderlige at det ikke behøver at være rigtigt fordi de
står skrevet.
> Din erindring kan kun fortælle dig, at DU og DIN OMGANGSKREDS ikke brugte
> ordet - hvis du husker rigtigt.
SV: "Du og din omgangskreds". Ja, men man hører jo også hvad andre siger,
som ikke er ens omgangskreds.
> Hvis du vil vide sikkert om ordet overhovedet blev brugt
> dengang, har du kun de skriftlige - og evt. indspillede - kilder at bygge
> på.
SV: Næ, man har egne og andres erindringer. Og jeg kan godt love dig for at
meget skriftligt godt kan skabe misforståelser angående hvor bredt tingene
skal forstås. Hvor bredt har Jarvad-damen egentligt forstået ordet. Det ved
vi jo ikke lige.
Det er jo ikke sikkert at hun har ment at ordet blev brugt specielt som
"farvel, vel?
Lars Jensen
> Per Vadmand skrev:
>
>> "Egon Stich" <egon-...@mail.dk> wrote in message
>> news:43d0dd4b$1$188$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Ja, det er noget sludder. Men vi kunne lade det komme an på salig
> Ballings to Frede-film: "Slå først, Frede!" og "Slap af, Frede!" fra
> henholdsvis 1965 og 66. Olsen-Banden er jo for ny.
>
> Hvis "hej" bruges dér flere gange i betydningen goddag / farvel, så
> bøjer jeg mig.
Men hvis "Hej" bruges i andre film fra perioden, så kan det ikke bruges!?
Lars B
Jørgen Grandt
> Jørgen Grandt wrote:
>> (...) Men vi kunne lade det komme an på salig
>> Ballings to Frede-film: "Slå først, Frede!" og "Slap af, Frede!" fra
>> henholdsvis 1965 og 66. Olsen-Banden er jo for ny.
>>
>> Hvis "hej" bruges dér flere gange i betydningen goddag / farvel, så
>> bøjer jeg mig.
>
>
> Men hvis "Hej" bruges i andre film fra perioden, så kan det ikke
> bruges!?
Naturligvis kan de det. Kender du nogen fra den tid som er mere
(sprogligt) troværdige, så frem med titlerne!
Åge Halldorsson
"Lars Jensen" <fjern...@zulfo.dk> skrev i en meddelelse
news:43d0f382$0$7637$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
> Men hvis "Hej" bruges i andre film fra perioden, så kan det ikke bruges!?
>
> Lars B
____
Hvis det er i sån noget alternativt støttet politisk filmskole-film-værk som
ingen alligevel har gidet at se, at der er tale om. Så kan det vel ikke
bruges.
F
Peter Brandt Nielsen
> Nu kan jeg overhovedet ikke følge dig mere.
I taler vist forbi hinanden.
Per mener, at hvis sprogbrugen kan dokumenteres i skriftlige kilder
fra perioden, er det bevis for dens eksistens.
Egon mener, at blot fordi en nyere opslagsbog hævder, at sprogbrugen
eksisterede, er det ikke sikkert, det er rigtigt.
Åge Halldorsson
news:43d12430$0$15784$1472...@news.sunsite.dk...
> Per Vadmand skrev:
> > Nu kan jeg overhovedet ikke følge dig mere.
>
> I taler vist forbi hinanden.
>
> Per mener, at hvis sprogbrugen kan dokumenteres i skriftlige kilder
> fra perioden, er det bevis for dens eksistens.
>
> Egon mener, at blot fordi en nyere opslagsbog hævder, at sprogbrugen
> eksisterede, er det ikke sikkert, det er rigtigt.
...... og Per og Peter bliver ved og ved med det samme hele tiden.
Jeg tror stort set ingen er interesserede i at høre om deres private
konklusioner vedrørende andres oplevelser.
Hwa med om i selv kom med nogle oplevelser og detaljer omkring jeres
oplevelser. det er ikke så interessant at debattere med nogle som ikke selv
har noget at tilføje, men evig og altid konkluderer om det som andre
fortæller. Det er ensformigt at høre på. Vi vej jo hvad i mener og det har
vi taget til efterretning.
Hilsen Åge
Åge Halldorsson
"McMurphy" <m...@mm.cz> skrev i en meddelelse
news:6973a$43d00e93$3e3d8b9d$16...@news.arrownet.dk...
> Du tager så ganske fejl i at det ikke blev brugt i Kbh. i tresserne. I
> midten af tresserne var det almindeligt brugt som hilseform blandt unge
> mennesker. Der blev endda skrevet artikler i diverse ugeblade om det "nye"
> sprog som undommen benyttede sig af.
>
> Selv boede jeg på Nørrebro i Kbh. og der var det helt almindeligt allerede
> først i tresserne men udbredelsen kom først et par år senere til resten af
> Kbh.
______
Tjekkede lige et par film:
Min søsters børn 1968: Man siger godav og farvel
Minsøsters børn 1971: Man nu nu kun hej, i begge tilfælde
Åge Halldorsson
"Åge Halldorsson" <aa.hfjern@detsomstårherpost.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:43ce090b$0$104$edfa...@dread16.news.tele.dk...
>
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:43cd8027$0$38696$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>
>
> > Det er klart, det ved du bedre end Pia Jarvad.
> >
> > Per V.
> _____
Nej, men det gør andre vist. Dette indlæg har jeg bragt i tråden "Så er der
svar", men en Jørgen Grandt foreslår at jeg bringer det her i denne tråd.
Det er da en god ide, men jeg tror nu nok at alle har læst det.
O.k., her er det:
__________________________
Nu skulle det altså have en ende med al dert HEJ-snak. Kontaktede derfor to
forskellige sprog-institutter for at høre hvad de mente.
INSTITUT FOR DANSK DIALEKTFORSKNING - KØBENHAVNS UNIVERSITET
(de beskæftiger sig også med forskning omkring brug af ord på bestemte
tidspunkter og i forskellige landsdele)
ORDET FARVEL-HEJ TOTALT UKENDT FREM TIL OG MED 1971
De fortalte godt nok at der i en bog af Pia Jarvad hvor der stod noget med
1960. De fortalte så imidlertid at det ikke var korrekt hvad der stod i
denne bog angående årstal. De brugte så en hulans tid på at søge løs i alle
mulige bøger i en halv time og sammenholde det med institutfolks egne
erindringer.
Da jeg så spurgte angående hvordan det så var i 60-erne efter de
korrekte oplysninger, så fik jeg at vide at gennem samtlige årstal i 60-erne
var ordet "hej" ikke på nogen som helst måde i brug eller kendt som
"farvel"-hilsen, hverken blandt børn eller voksne noget sted i landet. Det
var 100% sikkert. Det var de ikke på nogen måde i tvivl om. Frem til og med
1971 var brugen af ordet totalt ubenyttet.
De fortalte at ordet første gang er i brug som slang-udtryk for "farvel"
i 1972 - I 1979 bliver hilsen-formen anerkendt som almindelig
"farvel"-hilsen i Danmark.
Angående Krøniken kunne de fortælle at "Krøniken" havde begået en fejl ved
at der blev sagt "hej" i stedet for "farvel" i det pågældende afsnit.
MEN de fortalte at ordet "Hej" derimod var kendt helt tilbage til i hvert
fald 1955, som et udtryk man brugte hvis man ville påkalde ens opmærksomhed
eller hvis man blev forundret eller overrasket over noget. Eksempler:
"Hej du - fingrene væk fra kagedåsen" (opmærsomheds-udtryk)
I nævnte nedenstående tilfælde bliver ordet "hej" sagt med et andet tonefald
og lige som om der tilføjes et svagt "R"
"Hejr Peter - Hvad i alverden laver du her?" (overraskelses- og
forundrings-udtryk)
Hilsen Åge