Jeg har på det sidste bemærket, at flere og flere pladeselskaber
genudgiver rigtig gamle plader på CD meget kort tid - oftest kun et par
måneder - før, 70-års reglen ellers ville medføre, at div. indspilninger
ville blive frit tilgængelige...
Det gælder især gamle country, country folk, blues, folk blues og jazz
fra perioden ca. 1915 og op til ca. 1940....
Ofte gør de bare det, at de udsender en billig low-price eller mid-price
CD overførsel uden overhovedet at rense de gamle indspilninger og i så
små serier, at de meget hurtigt bliver udsolgt igen, og så undlader de
at lave nye serier... - Nogle ganske få seriøse selskaber gor dog en hel
del ud af at gøre indspilningerne så 'rene' som muligt uden derved at
ødelægge den originale lyd, men de hører til sjældenhederne.
Jeg sidder med en underlig flad fornellese og en meget dårlig smag i
munden over den procedure. - For mig at se er det blot en måde at omgå
public domaine reglerne på for på den måde stadig at kunne hævde
ophavsretslig ejendom til selv forlængst afdøde kunstnere, der end ikke
har arvinger, der kan gøre krav på KODA og copyright beløb. - På den
måde går jo hele beløbet lige direkte i selskabernes kasser.
Skal jeg være en smule barsk, så er det lige før, jeg synes, det grænser
til en form for pirateri fra div. selskabers side, når der ingen er til
at gøre krav på gebyrerne...
mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-m...@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing -
www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution -
www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~