H.C.Andersen’s hus fra ”Hist hvor vejen slår en bugt” imVirum er til salg
Vibeke Horsten
vejen slår en bugt;, Spurveskjul nr. 6 i Virum, er nu til salg. Det
ligger lige ud til de fredede marker og har Spurveskjulskoven og
Lyngby Åmose som nabo. Vel sagtens den smukkeste beliggenhed i
Lyngby-Taarbæk Kommune.
Huset har siden 1842 sammen med maleren Abildgård italienske lysthus,
Spurveskjul 4, været i min families eje og jeg havde den glæde at bo i
H.C.Andersen lille hus hver sommer siden 1958 og i Abildgårds Hovedhus
1995-98 som 6 generation.
Men i dag er vores familie i bogstaveligste forstand sat på porten og
måtte sommeren 1998 forlade Abildgårds Hovedhus og d. 1 marts i år
også det lille hus på Spurveskjul efter 160 år. Hvordan kunne det gå
så galt ?
I 1939 lagde den nye Hummeltoftevej tværs igennem Spurveskjuls park,
hvorved ejendommens areal halveredes. Sogneraadet tilbød derfor at
købe Spurveskjul og min gudmoder valgte at sælge hele Spurveskjul til
kommunen, men først efter at Sogneraadet havde lovet hende ikke at
sælge huset og at bevare det i god stand: ;Sogneraadet har bemærket
Deres Henstillinger om, at Sogneraadet søger hele Ejendommen bevaret i
smuk Stand i den Skikkelse, den nu har, i hvilken Forbindelse
bemærkes, at Sogneraadet er villigt til at forpligte sig til ikke at
videresælge Ejendommen, idet Sogneraadet bl.a. erhverver den for at
kunne bevare den i sin nuværende Stand;. Hun betingede sig videre at
familien kunne fortsætte lejemålet i årene fremover. Hun lagde megen
vægt på at familien kunne bevare sin tilknytning til Spurveskjul, så
længe den havde et ønske herom. Min mor, Birgitte Horsten kan bevidne,
at det var meget svært for Johanne Werner at afhænde slægtsejendommen,
men at hun med Sognerådets skriftlige accept af hendes centrale
ønsker, mente at hun havde sikret Spurveskjul bedst muligt for
eftertiden som Kulturhistorisk Minde og som Slægtens Ejendom i Tiden
fremover;.
Kommunen betragtede siden denne aftale som en bindende klausul, som
blev respekteret af borgmestrene Nørgård, Fenneberg og senest Ole
Harkjær. I 1974 kunne man således i lokalavisen læse en overskrift med
titlen Gammel klausul hindrer salg(af Spurveskjul).
Alligevel blev Hovedhuset sat til salg i 1987 og nu sælger kommunen så
det lille sidehus, da vi har måttet opgive lejemålet, som følge af den
magtkamp som siden 1994 er udøvet af de nuværende ejere af
Abildgaards Hovedhus, kontorchef Ulla Dalgaard og arkitekt Jørgen
Rasmussen. I 1998 måtte jeg således forlade Abildgårds Hovedhus, da
Ulla Dalgaard (DJØF) ved en retssag gennemtvang et køb af Abildgårds
Hovedhus på trods af, at hun var vidende om, at de købte huset imod
sælgers ønske, idet sælger aldrig havde afgivet et skriftligt tilbud
eller skrevet under på en købsaftale. Siden Ulla Dalgaard/arkitekt
Jørgen Rasmussen kom til Spurveskjul har de med alle midler, inkl.
henvendelser på Rådhuset, søgt også at erhverve Spurveskjul 6, som min
mor, Birgitte Horsten var lejer af.
Hvordan dette er lykkedes er en helt anden historie, som nok kunne
fortjene af blive fortalt. Den indeholder elementer som et forsvundet
notat i borgmesterkontoret, en ejendomsmægler med et meget tvivlsomt
vidneudsagn og ikke mindst et ægtepar der ikke har skyet noget middel
for at gøre sig til ejere af hele Spurveskjul. Da ægteparret af en
journalist fra Ekstra Bladet blev foreholdt, at Spurveskjul var min
families slægtsejendom sammenlignede Ulla Dalgaard min tilknytning til
Spurveskjul som til en frisørstol: Lad os f.eks. forestille os , at
jeg går til frisøren for at få en kvik permanent. Jeg synes, at
frisøren er pebret og siger til frisøren: Må jeg gøre opmærksom på,
at min farmors kusine i 30erne blev vandonduleret i denne salon. Før
alle festlige lejligheder kom hun her og sad i samme stol, hvor jeg
netop har siddet. Du kan da nok forstå, lille du, at jeg (skal) have
afslag i prisen, for jeg har tilknytning til dette sted. Videre hedder
det :Jeg vrider min hjerne for at komme i tanke om, hvad jeg ved om
denne journalist, hvis hjerte åbenbart bløder for en historie om en
grandtante, der i 1939 solgte sin ejendom til kommunen og
tilsyneladende efterlod den fjernere del af familien med et savn. 60
år det er nu lang tid, men slægtens tid er jo på den anden side lang.
;Jamen tænker jeg og forsøger at træde vande, men EBs svar på Jesus
gør sit bedste for at rense Abildgaards gamle sommerhus for kræmmere (
min familie og mig). Jan Mülliussen var det ikke ham, der sad og skrev
på Børsen om erhvervslivet ? Sidder han nu på EB og skriver om
følelseslivet ? Men det er da godt, for vi skal huske at få følelserne
med, som Jesus kunne have sagt, hvis han havde været Jan og ikke
omvendt. Spurveskjul har i min families tid været rammen om et varmt
og festligt familieliv, hvor adskillige kunstnere som Chr. Winther,
den kongelige ballet, billedhuggere og altså også H.C.Andersen havde
sin gang. Min gudmoder troede at hun ved salget til kommunen sikrede
sig at livet på Spurveskjul kunne gå videre på samme måde. Men hun tog
fejl; det er gået så galt som det overhovedet kunne og hun ville
utvivlsomt give mig ret i at Spurveskjuls nuværende beboere ikke er
værdige arvtagere. Jeg vil derfor håbe, at H.C.Andersens lille hus
købes at udefrakommende, således at der atter kommer kultiverede
beboere på Spurveskjul.
Prisen må forventes at ligge omkring 2 mio. kr.
Med venlig hilsen
Vibeke Horsten,
Spurveskjulsparken 5,
2830 Virum
Tlf./ Fax 45 85 44 28 Email v...@db.dk
Arbejde: 32 58 60 66
Jan Vestergaard
"Vibeke Horsten" skrev i en meddelelse:
En hel masse....
Det var da en rørende lille historie - med hvad har det med køb og salg af
FOTO at gøre ?
Jan