Er der nogle der har flere vers til sangen ?
Er der andre som har andre sjove sange på vort modersmål ??? Så post dem
gerne her...
Mel: Oke from musgugi eller Vi er så gla. Vi er fra Rutsker højlyng
Vi røjer inte hash på Najse kantinj
Å vi tar inte trips og LSD
Vi târ vos kuns enj syp å så en bajer
Å ded kuns svin, der ikj´ka nøjs me de`.
Vi e så glâ, vi e frå Najse kantijn,
Hvor ajle goa mensker kommer frå
Å hvis du ikje e enj å dom frå sognet,
Kanj du få enj på tævan, dæmmeså!
Vi slår inte gamla ner på gadan,
Kjør inte runt på knallert hele dân,
Vores hår e inte lânt å sjitet,
Som nân å dom i Rønne dom ser ud.
Vi e så glâ, vi e frå Najse kantijn,
Hvor ajle goa mensker kommer frå
Å hvis du ikje e enj å dom frå sognet,
Kanj du få enj på tævan, dæmmeså!
Vi gåe inte ud te sân dær life sjov,
Men fædjes lid derhjemme to å to,
Men fosst når døørn e låst, å dær e trâjt for,
Å lysed ded e slyjt, ded kan ni tro.
Vi e så glâ, vi e frå Najse kantijn,
Hvor ajle goa mensker kommer frå
Å hvis du ikje e enj å dom frå sognet,
Kanj du få enj på tævan, dæmmeså!
--
Det var liiige en lille sommerferie hilsen fra Kent(-:
http://www.netby.net/Syd/Fiolvej/logen/rutsker.ram
V.H. Tanja
Kent(-: skrev i meddelelsen <7mc9rj$aof$1...@news.inet.tele.dk>...
> På følgende adr. kan sangen såmænd høres ... på bornholmsk, vel at mærke
:-)
>
> http://www.netby.net/Syd/Fiolvej/logen/rutsker.ram
>
Takker Tanja, den kendte jeg ikke, så jeg vil fluks sætter adressen på mine
fortrukne . . .
Vi skrives ved liiiige pludselig...
--
Kent(-:
Det er godt nok lidt sent at give denne tråd liv igen, - men
det er vel "bedre sent end aldrig !"
Om nymodans påhit !
Mel: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne.
Se, jâ hedder Lârs, å jâ boer i Lævka,
di kajla maj ajle et halgammalt gnav,
mæn gronj te jâ gnæjler, ded é, a min rævka
e plawad me nøjer frå næb å te raw.
Alt tilia ormrådna ble mina tænner,
å søvva va alt, va jâ då konje hâ,
så kjefte jâ nya, ilæl, vor de spænner,
å dæmme i skoffan jâ tænnerna lâ.
Då håred – ded sjited – begjynte å fajla,
så kjefte jâ paryjk – ded e ijke nân løjn,
mæn då jâ enj dâ sto å pompada ajla,
forsvânt hon i ajlan dærnera i brojn.
Ded va ju lid kâlt – ja, ni vil væl nok tro maj,
mit haud va så glat som et nypillat æjgj,
å dæmme så måtte jâ spillemaj spo maj
å finja lid lojne bâg âlnalânt sjægj.
Då syned tau å, va vor doktara villu,
å glâriven fijkj hanj au prakkad maj på;
di sjinde så granja å koste enjhellu, -
mæn når jâ ska se, târ jâ glariven å !
Å snakker nâjn te maj, jâ kanj ijkje hørad,
å dæmme jâ skrev på en skema i fjor,
så fijkj jâ nâd sjit te å sætta bâg ørad,
nu hør jâ spetakkel, mæn ijkje et or !
Ded sjited jâ gjemmer i skrivarabored,
hos tænner å glariven får`ed sin plâs, -
å dæmme så sanjer jâ me på ded ored;
a nymodans påhit ded e nogged brâs !
--
Hej
Charlotte
Fedest !!!!!
Hvor får du dem fra ?
Jeg elsker disse bornholmske sange skrevet på rette modersmål, også selvom
jeg skal bruge en del tid på at lære/læse dem. Det lærte vi jo desværre ikke
i skolan.
Send endelig nogle flere - så vi kan mangfoldiggøre dem til diverse fester
og lignende.
--
Med venlig hilsen
Lârs Olsen
l...@team3.dk
Fra min far. Begge mine forældre er inkarnerede bornholmere;
Far er en Sode West fra "Klintvang" i Vestermarie sogn og
Mor er en Pedersen fra "Skovsminde" i Rø.
Far har altid interesseret sig meget for den bornholmske
dialekt og har også spillet med i rigtig mange
dialektkomedier i Bornholms Amatørscene, - dengang der var
interesse for sådan nogle.
Faktisk spillede jeg "Bo`il" (Bodil) i "Skudan hon vaggar"
for 15 år siden, som forøvrigt blev èn af de sidste
"rigtige" dialektkomedier BA lavede ( jeg skal her lade det
være usagt om de to ting hang sammen ?).
Nej, faktisk var det én af grundene til at man stoppede med
dialektkomedier; - det var simpelthen umuligt at finde
skuespillere fra den yngre generation, der kunne tale
ordentligt dialekt, uden at det lød påtaget.
Vidste I forøvrigt, at der på bornholmsk findes tre køn, og
at tillægsordet altid skal bøjes efter hvilket køn det er ?
( I må ikke hænge mig op på stavningen, det er min far der
plejer at stave for mig, og han er vist gået i seng).
Det samme tillægsord, - her "lille", - vil således se ud på
tre forskellige måder afhængigt af hvilket køn det drejer
sig om, f.eks;
"Ejn lidijn Horra" (hankøn),
"En liden Pibel" (hunkøn)
men "Et lidet Bord" (intetkøn)
Det kan anbefales at købe det lille hæfte der hedder
"Klippeøens Sange" fra Bornholms Tidendes Forlag, der står
mange af de gode gængse bornholmske sange, og det kan fås
til rimelig billige penge.
--
Hej
Charlotte
Meget interessant artikel. Jeg har læst lidt (i Gyldendals
egnsbeskrivelse) om de tidligere dialektkomedier på Bornholms
Amatørscene og er blevet fascineret. Men jeg kan egentlig ikke forstå
hvorfor det var så følsomt, som du nu fortæller, det der med at det ikke
fik lov til at lyde påtaget. Hvis det var korrekt dialekt, men lidt
forkert med intonationen etc, så var det vel godt nok? Jeg tror at med
den puristiske indstilling til dialekt som man finder overalt i
Skandinavien (Europa?), ikke mindst blandt dialekttalerne selv, så vil
dialekterne forsvinde tidligere end nødvendigt.
hilsen
/Malte Lewan Neelsen
--
Med venlig hilsen
Lars Olsen
l...@team3.dk
Vi må lige få alt på det rene her, - "jeg har ikke gjort det
før" ! Kan desværre ikke påtage mig æren for, hvad der er
gået forud i denne tråd ! Kent bragte sangen om "Rutsker
Højlyng" og Tanja Bromley satte lyd til.
Bare for en ordens skyld, ikk` !
--
Hej
Charlotte
Ulf i Svedala
Charlotte West <charlot...@get2net.dk> skrev i
diskussionsgruppsmeddelandet:Cth%3.1260$cV2....@news.get2net.dk...
Du har ret, det er meget interessant. Problemet opstår jo
netop fordi opfattelserne af hvornår dialekten fremstår som
"puritansk" er vidt forskellige.
>Hvis det var korrekt dialekt, men lidt
>forkert med intonationen etc, så var det vel godt nok?
Det var desværre ikke kun intonationen den var gal med, -
Instruktør Hanne Christophersen ( datter af den mangeårige
instruktør Vagn Christophersen ) kæmpede sin daglige kamp
med os unge skuespillere, for at banke den bornholmske
grammatik ind i hovedet på os; kendord f.eks skal
tilkendegive det rette køn; "Månajn hanj sjinner", "Soln hon
vârmer" mens "Stjernan denj blynkjar" ( håber I forstår),
sammenlagt med reglerne omkring tillægsordenes bøjning, som
jeg beskrev i forrige meddelelse og de mange svære sjove
ord, som vel er et et must i en dialektkomedie, så når vi ud
i nogle replikker der blir meget svære at huske udenad,
selvom man har et manuskript, - det blir jo trods alt næsten
et "fremmed" sprog.
Her når jeg så også ud i et dilemma rent personligt. BA
spiller stadig komedier næsten årligt; men jeg vil ikke
opfatte dem som "rigtige" dialektkomedier længere, eftersom
der i høj grad blir slækket på grammatikken og intonationen,
så kun en del af rollerne blir fremført på "rønnefint" og
resten fremstår som næsten rigsdanske roller. Jeg synes det
er helt i orden med dette "kompromis" ( de må for guds skyld
ikke også forsvinde), - men jeg tror at dem der morer sig
bedst i teatret er "førderna" ( tilflyttere/ikke
bornholmere). Jeg tror bornholmerne synes det er vældig
sjove stykker, men der skal en pokkers god historie til, for
de ser jo ikke længere stykket for dialektens skyld.
Det giver mig lejlighed til ganske kort at nævne et andet
problem BA havde med de "gamle" dialektkomedier; - nemlig
kvalificerede manuskriptforfattere. Forudsætningerne var jo
ikke kun at kunne skrive korrekt dialekt, men også at kunne
levere en god historie, - og derfor blev det meget svært at
finde nye manuskripter på gammel dialekt. Jeg tror at Hans
Hjorth var en af de flittigste forfattere i 1920`erne til
30`erne, men så var der faktisk stort set ikke mange andre.
Det gav selvsagt det problem for 10 - 15 år siden, at
samtlige af de dialektkomedier der var skrevet, vel
gennemsnitligt var blevet set af hver voksen bornholmer
mindst 3-4 gange.
Nu blir mit indlæg vist rigeligt langt, - så jeg må hellere
stoppe her.
Ha´ det godt derude !
--
Hej
Charlotte
OK, - Lars, den er bare helt i vinkel ! Apropos dialekt, det er
meget godt klaret at vi skal have skånsk korrespondent på
opgaven, før jeg fatter hvad du mener !
Men vi nærmer os måske en "slamra" dialekt, - eller er vi så
langt mod centrum, at det måske nærmere er "nexø"-fint. Forøvrigt
betegner nogle folk dialekten mod nordbornholm som
"Allingasvensk", har dialekten omkring Nexø mon ligeledes en
betegnelse for dens specielle afart ?
Det er vist langt over min sengetid, så jeg må hellere "gå på
loftet", forøvrigt synes jeg bogstaverne danser rundt i
indlægget, håber du kan fange dem, Lars.
Godnat allesammen, sov godt !
--
Charlotte
Ulf i Svedala
Charlotte West <charlot...@get2net.dk> skrev i
diskussionsgruppsmeddelandet:KDF%3.899$Bw....@news.get2net.dk...
Det er åbenbart gået hen og blevet misforståelsernes tråd denne
her. Jeg har ikke brug for mere hjælp p.t., Ulf, - ellers tak !.
Det jeg mente var, at jeg åbenbart havde brug for din skånske
fortolkning (25 -11) på Lars` indlæg fra d. 24 -11, før jeg
fattede, hvad han mente.
Og så er forvirringen vist blevet total.
--
Hej
Charlotte
Min dialekt er fra Humledal - midt mellem Rø og Olsker, eller forstæderne
som vi yndede at kalde dem da vi var unge ( hvilke tider )
> Forøvrigt betegner nogle folk dialekten mod nordbornholm som
> "Allingasvensk", har dialekten omkring Nexø mon ligeledes en
> betegnelse for dens specielle afart ?
Det har den sikkert.
Da jeg flyttede her ned for ca. 14 år siden blev der i hvert fald grinet
meget over at jeg sagde at jeg hed Lârs og ikke Lars. Ligeledes skabte det
megen morskab at jeg sagde banâner og ikke bananer ..... og sådan kunne jeg
blive ved.
Men tyndt det taler de her nede - i Humledal snakkede vi jo bare. :o)
Et andet spørgsmål: hvorfra kommer traditionen at skriva for eksempel
"blynkja" (<kj>), når udtalen snarere er med et lyd tæt på <tj> som i
engelsk "cheek". På samme måde betyder <gj>: <dj> som i engelsk "hedge".
Man gør tit det samme på skånsk og (altid) på (ny?)norsk. Jeg synes det
forvirrer for den som ikke har læst dialekt før. Angående "â" så har jeg
en gang i skånsk skriftsprog tværtimod set det betyde et åbent "a" som
er det normale på dansk. Men jeg synes nok at det er rigtigere at det
skal betyde det nordnordiske "a" som i det svenske "far". Som man gør på
bornholmsk altså.
> sammenlagt med reglerne omkring tillægsordenes bøjning, som
> jeg beskrev i forrige meddelelse og de mange svære sjove
> ord, som vel er et et must i en dialektkomedie, så når vi ud
> i nogle replikker der blir meget svære at huske udenad,
> selvom man har et manuskript, - det blir jo trods alt næsten
> et "fremmed" sprog.
Det lyder som om problemet var en almindelig mangel på kendskaber til
det bornholmske sprog/dialekt.
/Malte Lewan Neelsen
>Det lyder som om problemet var en almindelig mangel på kendskaber til
>det bornholmske sprog/dialekt.
Netop. Jeg vil gætte på at det faktisk kun er den ældre generation,
der idag har det rigtige kendskab til dialekten. Og endda kun et fåtal
af dem, som vil kunne redegøre for den korrekte grammatik.
>Et andet spørgsmål: hvorfra kommer traditionen at skriva for eksempel
>"blynkja" (<kj>), når udtalen snarere er med et lyd tæt på <tj> som i
>engelsk "cheek".
Jeg må desværre erkende, at jeg aner det ikke !
Med henvisning til ovenstående, så frygter jeg den dag min far ikke
mere er på denne jord, så vil jeg ikke længere have ham, at spørge om
alt vedr. den bornholmske dialekt.
Men det kan da være, at der er andre her i NG, som er stærke i
dialekten ?
Der findes en bornholmsk ordbog. Der kunne måske skabes en spinkel
mulighed, for at bibeholde dele af dialekten, hvis man f.eks lavede et
website med denne bornholmske ordbog. F.eks med et slags opslags
index, hvori man kunne hente alle de gamle sjove ord, som jo måske
ellers vil gå tabt for alvor.
Mht grammatikken er det straks vanskeligere. Men det kunne måske
tænkes, at man kunne samle nok interesserede til at stable en slags
aftenundervisning på benene ?
julehilsner, - også til sverige
Charlotte
Tak! I lige måde! Men det er nu tilstraekkelig med Skåne! ;.))
Ulf i Svedala
>> julehilsner, - også til sverige
>> Charlotte
>
>Tak! I lige måde! Men det er nu tilstraekkelig med Skåne! ;.))
Altså, Ulf ! Nu skrev jeg jo nærmest ovenstående fordi, jeg kunne se,
at Malte skrev sit indlæg fra Lund Institute of Technology, Sweden.
Men det skal da ikke skille os ad, julehilsnerne var bestemt i ligeså
høj grad tiltænkt Svedala !
--
Go´ forhjâul
Charlotte
> jeg kunne se, at Malte skrev sit indlæg
> fra Lund Institute of Technology, Sweden.
Hæ hæ......
Hva' så, Malte.... skiftede det skånske uni nationalitet, da I skulle skrive
engelsk?
Glædelig decemberl til hele norden, incl. Skåne, Halland og Blekinge....
Poul
Ulf i Svedala
Charlotte West <charlot...@get2net.dk> skrev i
diskussionsgruppsmeddelandet:3846ecf1...@news.get2net.dk...
> On Thu, 2 Dec 1999 22:42:19 +0100, "Ulf Åbjörnsson" wrote:
>
> >> julehilsner, - også til sverige
> >> Charlotte
> >
> >Tak! I lige måde! Men det er nu tilstraekkelig med Skåne! ;.))
>
> Altså, Ulf ! Nu skrev jeg jo nærmest ovenstående fordi, jeg kunne se,
> at Malte skrev sit indlæg fra Lund Institute of Technology, Sweden.
Der er sikkert mange af jer der kender denne bornholmske julesang, og
sikkert også allerede har den på tryk. Men i håbet om, at den vil
blive sunget i rigtig mange hjem juleaften, mens dansen lystigt går
omkring træet, så får I den evt. lige igen.
I MÂRN E´D JYL !
Mel: Højt fra træets grønne top.
Kårta, svårta, sjymna Dâ,
Autana så longa !
Bæstemoer, mijl å glâ,
nynnar Jylasonga.
Âueralt e stor Ståhaj,
Fâr hanj går å gassar saj,
å te goa Venner
Jylakort hanj sænner.
Moer hon må fæjes me,
hon ska Kâga bâga,
Anna - lidinj Stompinj e -
vil hâ Lâu å smâga.
"Liden Skre du her ska hâ,
å når du vil varra brâ,
får te Jyl en Dokka
som kanj Iven lokka."
Hâns hanj vil nok jælpa Fâr
Jylatræd å hænta,
for hanj løvver, å hanj hâr
foje Tid å vænta.
Ræjti stort ded varra må,
helt te Tijled op ska´d nå,
Lyz å Korra granja,
monga Kâgemanja !
Bællana, som læja Sjyjl,
glømma rent å tælla.
"Tra-la-la, I Mârn e´d Jyl",
ajle e som Bælla.
Jyln hon vârar ver te Knud,
vess hon inte drives ud
te Fâstelann, jâ troer -
sporr mæn Bæstemoer !
Tekst: Otto J. Lund.
--
Varme decemberhilsner
Charlotte
>Glædelig decemberl til hele norden, incl. Skåne, Halland og Blekinge....
>
>Poul
Tak Poul, - i lige måde !
Jeg kom tilfældigvis til at lytte lidt til Bornholms Radio i går ( ja,
undskyld, - men det er altså sjældent jeg kommer forbi en radio på
arbejde (kun forbeholdt bogholderiet) ). Men det var altså midt i det
her bornholmske sprogprogram med Ivar Lærkesen, tror jeg han hedder.
Kunne du ikke bede ham om, lige at kigge forbi i nyhedsgruppen og
svare på Malte´s spørgsmål, - jeg har ikke lige haft mulighed for at
finde et tilfredsstillende svar. Det må han vel lige være mand for, og
det kan vel aldrig skade med lidt reklame for Bornholms radio !
On Thu, 2 Dec 1999 01:06:14 +0100, (Malte Lewan Neelsen) wrote:
>Et andet spørgsmål: hvorfra kommer traditionen at skriva for eksempel
>"blynkja" (<kj>), når udtalen snarere er med et lyd tæt på <tj> som i
>engelsk "cheek".
Fårjulehilsner (mææææhh)
Charlotte
Jeg gik selvfølgelig ind og spurgte Ivar Lærkesen, og her er, hvad han
forklarede:
Spørgsmålet gik på stavemåden af "blynkja". Der blev spurgt om,
hvorfor
man i bornholmsk staver med kj i ordet og ikke tj. Og hvorfra denne
tradition kommer. For at tage det sidste først: Allerede i Espersens
Ordbog er det sådan. Og både Elna Schønes tidsskrift "Gammalt og nytt"
fra 30'erne og P. Møllers "Borijnholmarijn" fra den samme tid, gør
noget
tilsvarende. Og det er logisk. For "det bornholmske alfabet" er ikke
bare et lydskriftsystem. Det er faktisk også et almindeligt alfabet,
som
skal kunne skelne betydningsmæssigt. Lad os tage to ord, rigsmålets
"kære" og "tjære" har en tj- agtig lyd i begyndelsen af ordet; men
kære
kommer af et oprindligt fællesnordisk "kiæra", mens oprindelsen til
det
andet vil være "tjæra". Og det er denne skelnen som gengives i
bornholmsk stavemåde. Det vil derfor være sprogligt ufunktionelt at
erstatte kj med tj. Også fordi palataliseringen af k forsvinder i den
tynde udgave af dialekten, Der er ikke så mange bornholmere idag som
siger "blynkja". De siger "blinka" Derimod siger man selvfølgelig
"tjæra" om det der på rigsmålet hedder "tjære". Begrundelsen for kj er
altså semantisk, systematisk og sproghistorisk. Og den er gennemført i
de opskrifter jeg kender til
I øvrigt kan jeg jo kun opfordre til at spørgsmål om Bornholm bliver
stillet på adressen:
http://129.142.20.42/p4/Roe/bornholm.online/ombornholm/sporg.shtml
Så vil vi på radioen forsøge at hjælpe Jer bedst muligt.....
Ole Sig
>I øvrigt kan jeg jo kun opfordre til at spørgsmål om Bornholm bliver
>stillet på adressen:
>http://129.142.20.42/p4/Roe/bornholm.online/ombornholm/sporg.shtml
>Så vil vi på radioen forsøge at hjælpe Jer bedst muligt.....
Tak for svaret, og tak for henvisning, - den kendte jeg ikke !
Håber Malte er med os ?!
--
Hej igen
Charlotte
Ja. :-) Jeg beder om forladelse da jeg helt forsvandt fra nyhedsgruppen
den seneste tid (men jeg læser hele tiden, selv om jeg ikke altid har
tid for at skrive). Jeg takker for hjælpen med spørgsmålene. Ivar
Lærkesen sendte mig også et personligt brev med samma indehold som det
Ole Sig postede.
Charlotte West <charlot...@get2net.dk> skrev i
diskussionsgruppsmeddelandet:3846ecf1...@news.get2net.dk...
> On Thu, 2 Dec 1999 22:42:19 +0100, "Ulf Åbjörnsson" wrote:
> >Charlotte West <charlot...@get2net.dk> skrev
> >> julehilsner, - også til sverige
> >> Charlotte
> >
> >Tak! I lige måde! Men det er nu tilstraekkelig med Skåne! ;.))
>
> Altså, Ulf ! Nu skrev jeg jo nærmest ovenstående fordi, jeg kunne se,
> at Malte skrev sit indlæg fra Lund Institute of Technology, Sweden.
> Men det skal da ikke skille os ad, julehilsnerne var bestemt i ligeså
> høj grad tiltænkt Svedala !
Tak for at du påpegede det. Det var en default-indstilling som vores
kære universitet har givet os. Nu har jeg ændret det.
Tidligere:
> Der findes en bornholmsk ordbog. Der kunne måske skabes en spinkel
> mulighed, for at bibeholde dele af dialekten, hvis man f.eks lavede et
> website med denne bornholmske ordbog. F.eks med et slags opslags index,
> hvori man kunne hente alle de gamle sjove ord, som jo måske ellers vil gå
> tabt for alvor. Mht grammatikken er det straks vanskeligere. Men det kunne
> måske tænkes, at man kunne samle nok interesserede til at stable en slags
> aftenundervisning på benene ?
Österlendialekten er temmelig tæt på. Den fandtes tidligere på
http://www.student.lu.se/~cie89blg/ordlista.htm, men nu tror jeg at
adressen er ophørt. Siderne siges komme tilbage senere på anden adresse.
Jeg har helt foreløbig for denne diskussion lagt indeholdet op på
http://www.df.lth.se/~cml/privat/groehn.txt. Måske er det den type af
opstilling som du tænker dig for bornholmsk.
Jeg tror dog at det er særlig vigtigt at man lærer sig de simple ord på
dialekt: subjekter, præpositioner, almindelige verbumer etc. Viss jâ
bler ve me å skriva pû skånskt måul (fråu Lûng, "Lund") sô syns jâ ad de
e mèed bettor viss mann varkelien kann _nykkja_ måuled i di små
forrbinjelserna norr mann skrivor i allmenhed. Jâ kann ejéntelien ente
li norr måuled borra bler nåud somm mann stûdérar heelt teorétist, menn
somm mann ellas ente nykkjar. (Stol ikke helt på at sætningerne ovan er
korrekt skånsk. Jeg prøver at skrive det så godt jeg kan.)
I julesangen "I Mârn e`d Jyl" som Charlotte postede står det i første
vers "Autana så longa". Senere står det f. eks. "får te Jyl en Dokka" og
så har vi pronomemenet "hon". Hvordan skal kort <o> og <u> udlæses. Skal
<u> udtales som i "bund" _eller_ "kulde"? Eller tilmed som svensk <u> i
"rund"!? Skal <o> udtales som i det danske ord "komme" eller som i det
svenske ord "ost"!?
Idag er det "julaáttan" (på skånsk). Glædelig jul till alle jer
bornholmere! Eller må jeg skrive till hele verden for at alle skal blive
tilfreds. ;-) Så gør jeg det. :-)
/Malte Lewan Neelsen
Hej, Malte!
Egentligen borde det nog stå "juleáttan", men det är ju tätt på!
Jag önskar dig, alle bornholmere (fastboende, tidigare och sommar-) en
riktigt god jul!
Ulf i Svedala (inte så långt från 'Lung')
Hm, egentligen borde det för den gamla dialekten i min trakt stå
julaàftan (Ingers: _Språket i Lund_ 1957, s 81), men jag har också sett
julaàttan i dialekten runt om Lûng. :-)
> Jag önskar dig, alle bornholmere (fastboende, tidigare och sommar-) en
> riktigt god jul!
detsamma/i lige måde!
/Malte Lewan Neelsen
Bindevokalen är oftare e än a häromkring.
Ulf
Malte Lewan Neelsen <c...@df.lth.se> skrev i
diskussionsgruppsmeddelandet:1e3bg9d.ynzig91u4agbeN%c...@df.lth.se...