Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Om Ludvig Mahler

144 views
Skip to first unread message

Søren R. Wolff

unread,
Jul 10, 1998, 3:00:00 AM7/10/98
to
Der var en, der forleden efterlyste oplysninger om Krølle-Bølles far,
Ludvig Mahler.
Her følger nogle:
Han var født i 1903 og var hele sit voksenliv ansat ved De Bornholmske
Jernbaner, hvor han var kontorchef, da jeg kom til øen i 1961. Mahler
var med ved likvidationen af DBJ og var forretningsfører ved denne
likvidation frem til den endelige afvikling i 1972.
Han var et meget muntert mennesker, der havde en særlig evne til at
opleve, og om sin ungdoms oplevelser med bl.a. en række kendte
mennesker på Nordbornholm i 30erne skrev han i 70erne og 80erne en
stribe spændende artikler i Bornholmerens weekendtillæg.
Det var også Bornholmeren, der blev hjemstedet for hustrolden
Krølle-Bølle og hans familie.
Men Krølle-Bølle opstod under 2. verdenskrig, da Mahler skulle fortælle
historier for sin søn. Da opdigtede Mahler Krølle-Bølle og hele
familien, og han tegnede troldefamilien og fik udgivet flere
tegneseriehefter med den. Den sidste udgave, som vistnok stadig kan
købes, havde jeg den fornøjelse at være med til at tilrettelægge og
udgive på Bornholmerens Forlag for en snes år siden - tror jeg.
Ludvig Mahler udgav også en gang i 70erne et lille hæfte med en
historie om “Kærlighedssmeden”, en af Rønnes gamle originaler, og
derudover skrev han et væld af artikler om De Bornholmske Jernbaner.
Flere år efter Ludvig Mahlers død, udkom han bog “De Bornholmske
Jernbaner 1900-1968”. I nogle af de mange gengivne annoncer fra
tidligere tider genkender man tydeligt Mahlers streg og i øvrigt
skrevne tekster.
Ludvig Mahler var et fint menneske, der kune fortælle i timevis om
mange spændende oplevelser - på Bornholm som uden for.

Med venlig hilsen
Søren R.Wolff

Ludvig Mahler har nogle sønner, hvoraf en af dem, Ole, bor på
Nordbornholm, og som i øvrigt administrerer de rettigheder, der er i
forbindelse med faderens kunstneriske virke. Hvis man vil vide mere om
det, har jeg set, at man i Bornholmershoppen på Internettet har nogle
sider om Krølle-Bølle

--
SØREN WOLFF KOMMUNIKATION ° POSTBOX 162
SØNDERGADE 16 ° Hovedvagtstorvet ° DK-3700 Rønne
TLF. 5694 1005° FAX 5694 1121 ° MOBIL 3054 5789
BIL. 4031 0724 ° e-post: wo...@wolff.nu

0 new messages