En kollega spurgte mig i går, hvorfor deres oste-butik i Rønne var lukket om
eftermiddagen - han skulle have købt noget af den fremragende bornholmske
ost med hjem efter en uges ferie på øen, men gik forgæves. Jeg synes, at jeg
på et tidspunkt har hørt noget om, at der findes en bornholmsk ostehandler i
hovedstadsområdet - er der nogen, der kender til en sådan?
Hvis der er nogle her fra gruppen, der snakker med nogen fra mejeriet, kan
de så ikke nævne, at det ville være en god ting, hvis de satte nogle sider
op på nettet vedrørende de forskellige produkter - og med henvisning til
forskellige forhandlere - jeg ved, at nogle af deres oste kan købes i Netto
og i Irma. Det ville nok være en udmærket ting for dem at gøre rent
markedsføringsmæssigt.
Med venlig hilsen
Peter Andreas Harteg
http://www.bornholmeren.dk
Det er lidt kedeligt du ikke har opdaget at St. Clemens (ikke Sct.) eller
Bornholms Andelsmejeri faktisk har været på nettet et godt stykke tid, Du
skal se på:
http://bornholmerguiden.dk/st-clemens/
Siden er i Bornholmerguiden og kan findes både under Klemensker og ved alm.
søgning i guiden, kan også findes via link fra Bornholms amt under erhverv
Venlig Hilsen Finn Sonne
webm...@europage.dk
Peter Andreas Harteg <pe...@harteg.dk> wrote in article
<717k61$r4t$2...@dalen.get2net.dk>...
> Hvorfor i alverden er Bornholms Andels Mejeri ikke nettet.........
Man kan så undre sig over, at der stort set ikke er nogen informationer på
web-siden... ikke engang adresse eller telefonnummer til mejeriet.
Billederne er OK, men kunne stort set være taget på et hvilket somhelst
andet mejeri - der er kun et enkelt lille billede af en Danablu, og
overhovedet ingen produktbeskrivelser eller henvisninger til forhandlere.
Er dette noget, som mejeriet har betalt for, eller er det noget, som I bare
har sat op gratis for dem? Det samme spørgsmål har jeg til de spejlinger af
websider for hoteller, som I har liggende.
M.v.h. Peter
--
http://www.harteg.dk
http://www.bornholmeren.dk
http://www.baglandet.dk
<cut>
>Hvis der er nogle her fra gruppen, der snakker med nogen fra mejeriet, kan
>de så ikke nævne, at det ville være en god ting, hvis de satte nogle sider
>op på nettet vedrørende de forskellige produkter - og med henvisning til
>forskellige forhandlere - jeg ved, at nogle af deres oste kan købes i Netto
>og i Irma. Det ville nok være en udmærket ting for dem at gøre rent
>markedsføringsmæssigt.
<cut>
Jeg tror det er et generelt problem for de mindre virksomheder her på
Ø'en. Uagtet at vi har kvalitetsprodukter som matcher resten af
landet, er vi rent IT-mæssigt bagud. Og det er hovedsagelig på
lederplan. Man ved ikke rigtig hvad internettet er/kan, og mange ser
det som noget fanden har skabt i vrede eller en slags elektronisk
Rapport ;-) Jovist, men det kan også bruges fornuftigt. Jeg har endnu
ikke kunnet overbevise min direktør om det smarte i internet opkobling
og jeg ved der er mange andre mindre virksomheder som ikke _vil_ se
"lyset".
Bortset fra det, så kan jeg fortælle dig, at Erik Johansen, Borngros,
knokler på, med at gøre Bornholmske kvalitetsprodukter kendte i det
ganske land. Men et skridt ad gangen. Det er et stort arbejde, men jeg
tror han har fat i det rigtige. Produkterne gælder blandt andet :
Hammershus kryddersild (fra vores fabrik)
Rugkiks
Svaneke bolsjer
Konserves fra Bornholms konservesfabrik
Mosekær slagteri
Erik har en stand på årets juleskib med disse produkter og til Feb.
1999 skal han til messe i Bella Centeret. Dette er vist hovedsagelig
hotel & catering. Jeg håber det kommer til at gå rigtigt godt. Ikke
kun for vores produkt, men alle de bornholmske produkter.
Jeg ved også, at han ligger i forhandlinger med flere store kunder i
det københavnske, og når der foreligger noget konkret, skal jeg gerne
skrive nærmere.
Ellers se hans (forløbige) hjemmeside : www.bornline.dk/borngros/
venlig hilsen
Palle Holm
Jeg er helt enig i dine synspunkter.
Undskyld jeg måske spørger lidt dumt, men hvilken fabrik er det egentlig,
der laver Hammershus kryddersild?
Vi havde en artikel i sommerudgaven af baglandets nyhedsavis om Borngros (se
http://www.baglandet.dk - serveren er vist nede i øjeblikket). Erik har også
sendt os materiale om bornholmerpakkerne, som vi gerne vil slå et slag for
juleudgaven af nyhedsavisen, og han er den eneste, der har sendt os
materiale om "Bornholm kommer til København".
Med venlig hilsen
Peter
>Undskyld jeg måske spørger lidt dumt, men hvilken fabrik er det egentlig,
>der laver Hammershus kryddersild?
Det er såmænd ikke så dumt. Det er Kjærenæs Filetfabrik i Allinge. Vi
laver 2 slags kryddersild. Den ene hedder Kjærenæs og den anden
Hammershus. Det er den vi prøver at markedsføre på "fastlandet" da
produktet har et navn der _er_ Bornholm. Derfor var jeg også lettere
overrasket, da jeg erfarede, at produktet ikke er med i den rapport,
Carsten Gjessing anbefalede os at hente hjem til gennemlæsning med
hensyn til den bornholmske fiskeindustri's fremtid. Jeg er overbevist
om, at det kan blive en succes, da det efter sigende er den bedste
kryddersild overhovedet på markedet. (jeg spiser ikke selv sild ;-( )
Den bliver produceret efter gammeldags metode. Langtidsmodning,
håndsortering osv. Det skal lige nævnes, at vi har produceret det
længe. Nu skal hele DK bare vide det.
>Vi havde en artikel i sommerudgaven af baglandets nyhedsavis om Borngros (se
>http://www.baglandet.dk - serveren er vist nede i øjeblikket).
Den vil jeg kikke nærmere på.
Hold dig munter.
hilsen Palle Holm
Jeg er heller ikke den store sildespiser eller -kender, men der
er vel en grund til at Christiansø-sildene står så stærkt på
markedet. Er det bare god markedsføring, eller er de så
fremragende som alle siger?
--
Nis Jørgensen
A. lund
Kære Peter!
Det er Kjærenæs i Allinge. De indgår i Borngros' sortiment. Og hører
efter min families og min opfattelse til nogle af de virkelig gode
bornholmske kryddersild.
Når det gælder røgede sild, må det erkendes, at da man i gamle dage
kunne få de små lækre sild, når de var fede nok, så var røgede
bornholmere lidt mere velsmagende end de havstrygere, som importeres
fra Skagerrak.
Nogen mener dog, at sild er sild - og i mangel på bedre, så kan man da
også sætte tænderne i de store størrelser.
- i øvrigt er det jo næsten racediskrimination at sige noget
nedsættende om sild fanget i andre farvande eller under fjerne
himmelstrøg.
Med venlig hilsen
Søren
--
SØREN WOLFF KOMMUNIKATION ° POSTBOX 162
SØNDERGADE 16 ° Hovedvagtstorvet ° DK-3700 Rønne
TLF. 5694 1005° FAX 5694 1121 ° MOBIL 3054 5789
BIL. 4031 0724 ° e-post: wo...@wolff.nu
>Jeg er heller ikke den store sildespiser eller -kender, men der
>er vel en grund til at Christiansø-sildene står så stærkt på
>markedet.
Christiansø sildene har jo også et navn, der er let at forbinde med Bornholm.
Desuden laver de "kun" sild og har gjort det i lang tid. Derved har de
selvfølgelig fået "banket" deres navn fast i forbindelse med sildeprodukter.
Desuden er det et billigere produkt end vores, hvilket gør det lettere at
afsætte på markedet, da forhandlere kan få større avance på deres salg. Vores
produkt bliver håndlavet og er lagret i min. 9 måneder, hvilket er _lidt_ af en
udskrivning. Desuden producerer vi også torsk (vores hovedbeskæftigelse) bl.a.
til fisketorvet, hvorved vi ikke tidligere har markedsført vores sild så
voldsomt. Det har været det typisk bornholmske "mund til mund" metode.
> Er det bare god markedsføring, eller er de så
>fremragende som alle siger?
Alle ?? Mon dog ;-))
hilsen Palle Holm
Det var et langt citat for en kort bemærkning - se evt:
http://www.usenet.dk/netikette/quote.html ;-)
[...]
>>Svaneke bolsjer
>=http://www.bornholm.net/handwerk/svaneke-bolcher/index.html
>http://www.bornholm.net/handwerk/svaneke-bolcher/index.htm
[...]
Det ville utvivlsomt være nemmere at huske til en anden gang, hvis det nu
hed www.svaneke-bolcher.dk ;-)
Iøvrigt laver man mig bekendt bolcher, og man 'læver' dem ikke, og de fleste
danske forretninger og lignende holder normalt 'åbent' og ikke 'åbnet'
(undtagen grillbarer med udenlandske indehavere). (Det er siden
http://www.bornholm.net/handwerk/svaneke-bolcher/index.htm jeg hentyder
til). Det er ufatteligt at I kan præsetere så mange stavefejl på så lidt
plads på nogle af jeres sider på bornholm.net og europage.dk.
Men ellers er det jo fint nok at bolcherne er på internet ;-)
Omtrent lige så godt gemt af vejen som jeres side er der en artikel om
bolcheriet på http://www.bornholm-gym.dk/BAGland/silden1.htm (i forbindelse
med artiklen om Borngros).