>shoot - :O)
Det er et temmelig omfattende spørgsmål, og en god besvarelse ville
lett kunne få omfang af en hel bog - eller flere bøger! :-)
Det korteste svaret er dette:
Buddha sa: Akkurat som hele havet har en og samme smak, nemlig smaken
av salt, slik har også hele min lære og treningsdisiplin en og samme
smak, nemlig smaken av frihet.
Men svaret er selvsagt for kort. Det ville være lettere at utdype det
hvis du kunne spesifisere eller afgrense spørgsmålet litt.
mvh
Kåre A. Lie
http://www.lienet.no/
Tak for dit svar, det gav mig ihvertfald det overordnede billede af
buddhisme. Grunden til at jeg ikke specificerede, var netop for ikke at være
ledende i spørgsmål, da jeg synes det kunne være interessant at få folks
umiddelbare svar. Jeg ved ikke meget om buddhisme, så "siden er helt tom" og
venter bare på at blive skrevet :O)
- Christina
>> Buddha sa: Akkurat som hele havet har en og samme smak, nemlig smaken
>> av salt, slik har også hele min lære og treningsdisiplin en og samme
>> smak, nemlig smaken av frihet.
>>
>> Men svaret er selvsagt for kort. Det ville være lettere at utdype det
>> hvis du kunne spesifisere eller afgrense spørgsmålet litt.
>>
>> mvh
>> Kåre A. Lie
>> http://www.lienet.no/
>
>Tak for dit svar, det gav mig ihvertfald det overordnede billede af
>buddhisme. Grunden til at jeg ikke specificerede, var netop for ikke at være
>ledende i spørgsmål, da jeg synes det kunne være interessant at få folks
>umiddelbare svar. Jeg ved ikke meget om buddhisme, så "siden er helt tom" og
>venter bare på at blive skrevet :O)
Svaret indeholder tre nøkkelord som vi kan utdype litt videre:
Frihet: Med dette menes emosjonell og intellektuell frigjøring.
Emosjonell frigjøring betyder frihet fra emosjonenes trelldom. Det
betyder ikke at man skal blive følelsesløs, men at man kan lære at
ikke være slave af følelsene (emosjonene). Ved at observere sitt eget
sinn kan man lære meget om hvordan sinnet, tankerne og følelsene
oppstår og blir borte igjen, hvordan sinnet fungerer. Og ved at se
hvordan sinnet fungerer, skaffer man seg ofte nettopp det lille
"mellemrom" mellom følelse og reaktion, som gør at vi kan treffe et
bevisst og etisk valg. Vi kan f.eks. observere at det er et eller
annet vi ikke liker. Men i stedet for at fare op i irritasjon eller
raseri, kan vi nøkternt se denne følelsen og vurdere om det er riktig,
nyttig og fornuftig at reagere på den, eller ikke.
Gjennom observasjon af kropp, sinn, følelser og tanker kan vi også
slippe taket i mange "fikse idéer", mange tilvante tenkemåter og mange
urealistiske forestillinger, og dette giver intellektuell frihet.
Lære og treningsdisiplin: Buddhismen inneholder mye dyp lære om
sinnets natur. Men teoretisk lære alene er ikke nok. Derfor indeholder
buddhismen også en "treningsdisiplin", eller treningsmetoder. Buddha
anbefalte en rekke forskjellige treningsmetoder for at utvikle
indsikt, forståelse og glede. Denne læren og disse metodene kunne det
skrives meget om.
En anden kort forklaring som oppsummerer hele buddhismen, er også
dette verset fra Dhammapada:
Å unngå å gjøre det onde,
gå inn for å gjøre det gode,
foredle sitt eget sinn -
slik er de våknes budskap.
Å unngå å gjøre det onde - ikke skade andre eller gjøre dem vondt.
gå inn for å gjøre det gode - egentlig det samme, men positivt
formulert. Begge disse linjerne handler om etikk, om vennlighet og
ikke-vold.
foredle sitt eget sinn - utvikle innsikt, vanligvis gjennom
meditasjonstrening, men også gjennom ettertanke og refleksjon.
Jeg har oppfattet ditt spørgsmål som et spørgsmål om buddhismens
kjerne, om det vesentlige i dens lære. Man kunde også ha skrevet meget
om buddhismens historiske og geografiske utbredelse, om forskjellige
skoler osv., men det har jeg valgt å la ligge.
> shoot - :O)
Jeg vil lade religionshistorikeren Tim Jensen klare skyderiet for mig,
da han har lavet en faktisk ganske god indføring her:
http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/buddhisme.html
Christina (en anden af slagsen altså ;-)
> shoot - :O)
Prøv http://www.buddha.dk :-)
--
Med venlig hilsen
arc@na
> "Christina" <christin@(remove)os.dk> wrote in news:400d61fc$0$29369
> $edfa...@dread15.news.tele.dk:
>
>> shoot - :O)
>
> Prøv http://www.buddha.dk :-)
Hvorfor skal jeg ta _alvorlig_ en buddhahjemmeside som har følgende tekst
på sin forside:
"Buddha gav for 2500 år siden belæringer der er inddelt i tre veje.
Essensen af de tre veje er:
Den lille vej - Hinayana
- at undgå at skade alle levende væsner"
--
Yours, Knut.
Please note that identity e-mail is a spamgourmet address
that only forwards one e-mail from sender.
For further communication apply knutATalexandriaDOTcc
where @ should replace AT and DOT should be .
> On 21 Jan 2004 09:02:42 GMT, arc@na wrote:
>
>> "Christina" <christin@(remove)os.dk> wrote in news:400d61fc$0$29369
>> $edfa...@dread15.news.tele.dk:
>>
>>> shoot - :O)
>>
>> Prøv http://www.buddha.dk :-)
>
> Hvorfor skal jeg ta _alvorlig_ en buddhahjemmeside som har følgende tekst
> på sin forside:
>
> "Buddha gav for 2500 år siden belæringer der er inddelt i tre veje.
> Essensen af de tre veje er:
>
> Den lille vej - Hinayana
> - at undgå at skade alle levende væsner"
Jeg trekker spørsmålet tilbake. Leste for raskt og slurvete på hjemmesiden.
Beklager.
> shoot - :O)
Buddhism er selvsagt Buddhas isme, men det er temmelig intetsigende.
Rabbineren Hillel ble en gang spurt om han kunne forklare hva jødedommen
var for noe mens han sto på ett bein. Da sto Hillel på ett bein og sa: "Det
du synes er avskyelig å gjøre mot deg selv, det skal du heller ikke gjøre
mot andre. Resten er kommentarer til dette. Gå og studer!" Dette svaret
synes jeg passer godt på buddhismen også, og alt annet du måtte finne på å
lese om Buddhas lære (dhamma) er kommentarer til dette svaret.
> Jeg trekker spørsmålet tilbake. Leste for raskt og slurvete på
> hjemmesiden. Beklager.
Ja, mon ikke Karmapa har styr på sagerne. :-)))
Dessverre har ikke religionshistorikeren satt seg godt nok inn i
stoffet. Indføringen har mange fejl.
Buddha betyder ikke "den oplyste", men "den våkne, den opvåknede".
Hinayana betyder ikke "det lille fartøj", men "det mindreverdige
fartøj"'
Ud fra et studium af de buddhistiske teksterne foregår det en debatt
blant buddhister om hvilken rolle tanken på genfødelse egentlig
spiller.
Det er fejl at sige at buddhismen hevder at "alt er lidelse".
Buddhismen taler ikke om "livstørst".
osv. osv. osv.
Alt dette er foreldet tankegods fra hundre år tilbage, den gang
europeerne så vidt var begynt at opdage buddhismen for alvor og
fortsatt misforsto mangt og meget. Deretter har mange af disse
misforståelserne levd sitt eget liv i lærde skrifter, der
religionshistorikere som ikke gider at undersøge sagen selv, bare
skriver af etter foregående bog.
>"Christina" <christin@(remove)os.dk> wrote in news:400d61fc$0$29369
>$edfa...@dread15.news.tele.dk:
>
>> shoot - :O)
>
>Prøv http://www.buddha.dk :-)
Dette er en website for kun én buddhistisk sekt, en gren af den
tibetanske buddhismen, vajrayana. Den indeholder også fejl om begrepet
"hinayana", noget som er typisk for denne typen sektpropaganda.
Ligevel er dette en bedre kilde til information om hva buddhister selv
mener, enn den religionshistoriske siden som også blev vist til.
>On Tue, 20 Jan 2004 18:14:34 +0100, Christinaremove wrote:
>
>> shoot - :O)
>
>Buddhism er selvsagt Buddhas isme, men det er temmelig intetsigende.
>Rabbineren Hillel ble en gang spurt om han kunne forklare hva jødedommen
>var for noe mens han sto på ett bein. Da sto Hillel på ett bein og sa: "Det
>du synes er avskyelig å gjøre mot deg selv, det skal du heller ikke gjøre
>mot andre. Resten er kommentarer til dette. Gå og studer!" Dette svaret
>synes jeg passer godt på buddhismen også, og alt annet du måtte finne på å
>lese om Buddhas lære (dhamma) er kommentarer til dette svaret.
Det er en bra oppsummering af dhammas etiske aspekt, det har du rett
i. Men buddhismen indeholder også en vei til dyb erkjennelse af
virkeligheten, noget som vel ikke kommer så godt frem i Hillels
ettbenstale.
Det er interessant at Hillel, som representerer en monoteistisk religion,
først og fremst vektlegger det etiske og lar "resten" forbli kommentar. Det
ligger i uttrykket "kommentar" at det er snakk om en monoteistisk
virkelighetsforståelse som er overbygning for moralsk handling. På dette
punktet skiller Hillel og Buddha lag. Det er jeg enig i.
>> Hvorfor skal jeg ta _alvorlig_ en buddhahjemmeside som har følgende tekst
>> på sin forside:
>>
>> "Buddha gav for 2500 år siden belæringer der er inddelt i tre veje.
>> Essensen af de tre veje er:
>>
>> Den lille vej - Hinayana
>> - at undgå at skade alle levende væsner"
>
>Jeg trekker spørsmålet tilbake. Leste for raskt og slurvete på hjemmesiden.
>Beklager.
Likevel er det fejl.
Jeg skulde gerne vide hvad du fant på hjemmesiden som fikk dig til at
trekke spørgsmålet tilbage.
Nå er forresten forsiden endret! Antakelig har buddhafolket rettet oppat
feila frå igår ;-)
>>>> Hvorfor skal jeg ta _alvorlig_ en buddhahjemmeside som har følgende tekst
>>>> på sin forside:
>>>>
>>>> "Buddha gav for 2500 år siden belæringer der er inddelt i tre veje.
>>>> Essensen af de tre veje er:
>>>>
>>>> Den lille vej - Hinayana
>>>> - at undgå at skade alle levende væsner"
>>>
>>>Jeg trekker spørsmålet tilbake. Leste for raskt og slurvete på hjemmesiden.
>>>Beklager.
>>
>> Likevel er det fejl.
>>
>> Jeg skulde gerne vide hvad du fant på hjemmesiden som fikk dig til at
>> trekke spørgsmålet tilbage.
>>
>> mvh
>> Kåre A. Lie
>> http://www.lienet.no/
>
>Nå er forresten forsiden endret! Antakelig har buddhafolket rettet oppat
>feila frå igår ;-)
Men det samme står fremdeles på hjemmesidene deres, om enn ikke på
forsiden:
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvad og hvem underviste Buddha?
Buddha gav undervisning til 3 forskellige mennesketyper:
De, der gerne ville undgå lidelse blev givet undervisning i "årsag og
virkning". Disse belæringer kaldes Den lille vej (sanskrit: Hinayana).
De, der ville udvikle deres indre liv og gavne andre levende væsener,
fik undervisning i udvikling af "medfølelse og visdom" . Disse
belæringer kaldes Den store vej ( sanskrit: Mahayana ).
Til de personer, der har umiddelbar tillid til sindets natur gav
Buddha de hurtige effektive midler Diamantvejen ( sanskrit: Vajrayana
). I Diamantvejen lærer man sig at opleve rigt og selvbefriende. Disse
metoder udvikler dyb indre rigdom, som giver en direkte handlen, der
er ukunstlet og som leder til udvikling af sindets oplyste
handlemuligheder.
--------------------------------------------------------------------------------------------------
Denne inddelingen er typisk vajrayanapropaganda. Det findes ikke noget
som kaller sig hinayana, og hinayana betyder heller ikke "den lille
vej". Hinayana er et gammelt skjellsord som nærmest kan oversettes med
"den mindreverdige el. usle vej". Les mer om "hinayana" her:
http://www.lienet.no/hinayana.htm
Det som står på denne vajrayana-hjemmesiden er derfor ikke bare fejl,
men det er direkte usant. Så kan man jo undres om det virkelig er
praktiserende buddhister der står bag disse siderne, for praktiserende
buddhister bestreber sig på at ikke tale usant.
> Jeg vil lade religionshistorikeren Tim Jensen klare skyderiet for mig,
> da han har lavet en faktisk ganske god indføring her:
> http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/buddhisme.html
Jeg tror formålet var at få gang i en diskussion, hvilket virker bedre
hvis folk giver deres egen udlægning her i gruppen, i stedet for at
henvise til en hjemmeside.
Hmm... nu må jeg også hellere også give en: Buddhister er sådan nogen
orangeklædte, skaldede mænd, der går på støvede veje med en kost de
bruger til at feje indsekter væk med, så de ikke træder på dem.
De dyrker den oprindelige Buddha, der på mystisk vis blev fed uden
nogensinde at spise kød. Han er den eneste tykke vegetar jeg kender.
> Christina (en anden af slagsen altså ;-)
Jeg syntes nok din stil havde forandret sig...
>Hmm... nu må jeg også hellere også give en: Buddhister er sådan nogen
>orangeklædte, skaldede mænd, der går på støvede veje med en kost de
>bruger til at feje indsekter væk med, så de ikke træder på dem.
He he ... munkene er orangeklædte og skaldede, det er riktig. Vanlige
buddhister kan kle seg i de farger de vil, men det må indrømmes at
også nogen af dem er skaldede ...
Men de som går med en kost de bruger til at feje indsekter væk med, er
nok heller jainer, og ikke buddhister.
>De dyrker den oprindelige Buddha, der på mystisk vis blev fed uden
>nogensinde at spise kød. Han er den eneste tykke vegetar jeg kender.
Den historiske Buddha spiste det man bød ham, kød eller ikke kød.
Kildene siger intet om at han var vegetar, og de siger heller intet om
at han var fed. Den du her tenker på, er antagelig den kinesiske
figuren "Laughing Buddha", meget fed og meget leende. Det er egentlig
ikke nogen Buddha-figur, men en fremstilling af den legendariske
kinesiske vismanden Ho Pei (Ho Tei).
Hidtil traf du altså kun blink med "orangeklædte" og "skaldede", og
selv dette er bare riktig for en ganske liden prosentandel af
buddhisterne ...
Artig hvordan disse sidene endrer seg. Ser det du skriver, men det var ikke
det jeg siterte fra forsiden. På forsiden står det nå noe helt annet, men
bildet er det samme.
> "Christina Puhakka Egholm" <find.a...@andetsteds.dk> writes:
>
>> Jeg vil lade religionshistorikeren Tim Jensen klare skyderiet for mig,
>> da han har lavet en faktisk ganske god indføring her:
>> http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/buddhisme.html
>
> Jeg tror formålet var at få gang i en diskussion, hvilket virker bedre
> hvis folk giver deres egen udlægning her i gruppen, i stedet for at
> henvise til en hjemmeside.
>
> Hmm... nu må jeg også hellere også give en: Buddhister er sådan nogen
> orangeklædte, skaldede mænd,
Og hvor gjorde du av kvinnene?
>der går på støvede veje med en kost de
> bruger til at feje indsekter væk med, så de ikke træder på dem.
Minner mer om jainistene.
>
> De dyrker den oprindelige Buddha, der på mystisk vis blev fed uden
> nogensinde at spise kød. Han er den eneste tykke vegetar jeg kender.
Han var veldig glad i sjokolade og øl.
>
>> Christina (en anden af slagsen altså ;-)
>
> Jeg syntes nok din stil havde forandret sig...
Apropos Christiana og andre kongelige navn. Her i oljeteknologiens høyborg
har vi i dag fått vårt kommede dronningemne. Kronprinsen og -prinsessa fikk
i dag morges ei datter. Etter at kongelige gutter og jenter nå er
likestilte til første-mann-kvinne-til-tronen, så har vi vært vitne til en
aldri så liten historisk begivenhet. Og det på to måter: 1) sist gang ei
dronning satt og svingte pisken var 1380-åra og 2) likestillingsloven
gjelder med kroner på hodet.
>Artig hvordan disse sidene endrer seg. Ser det du skriver, men det var ikke
>det jeg siterte fra forsiden. På forsiden står det nå noe helt annet, men
>bildet er det samme.
Det skal nok illustrere det buddhistiske prinsippet om at alt er i
stadig forandring ... :-)
Henvisninger til hjemmesider og artikler er som sådan udmærkede, men jeg
ville mere nyde en rigtig god fortsat indføring herinde, med jeres egne ord
:O) Så hvis interessen stadig er der, vil jeg glæde mig til at læse mere fra
jer....
- Christina
Hadde jeg vært deg, så ville jeg ha meldt meg på diskusjonslista
buddha-norsk. Her er det mange buddhister fra forskjellige
buddhistiske retninger og fra hele Skandinavia og alle skandinaviske
språk benyttes. Det er bare å klikke seg inn her og spørre i vei:
http://www.smartgroups.com/groups/buddha-norsk
Yours, Knut
>Allesammen - Tak for svarene :O) Jeg kan se at der er flere retninger, den
>jeg så er interesseret i at lære mere om, er først og fremmest "den ægte
>oprindelige" buddhisme, uden antagelserne og forvanskningerne, hvis det da
>ellers kan lade sig gøre....
Alle dagens former for buddhisme har forandret seg i større eller
mindre grad i løpet av de nesten 2500 årene som er gått siden Buddha
levde. Men forskerne er enige om at theravadabuddhismen er den formen
som står originalen nærmest (men også i theravada har det skjedd
forandringer). Theravada ble tidlig "eksportert" til Sri Lanka, der
den levde videre uten å bli så sterkt påvirket av hinduisme og andre
samfunnsmessige forhold som buddhismen i India ble. De formene for
buddhisme som senere ble eksportert til Kina og Japan hadde
gjennomgått en utvikling og store forandringer allerede i India før
eksporten, og dette gjelder i enda større grad den buddhismen som kom
til Tibet mer enn tusen år etter Buddhas levetid.
Theravada har også beholdt en stor skriftsamling på det gamle indiske
språket pali. Tradisjonelt har dette vært regnet som Buddhas eget
talespråk, men forskerne mener i dag at det nok er mer sannsynlig at
han snakket en nært beslektet dialekt. Uansett hva som er riktig av
dette, er det grunn til å anta at de sentrale delene av læren i
palitekstene går tilbake til den historiske Buddha. Dette styrkes av
funn av rester av tekstsamlinger på andre indiske dialekter, og særlig
av de tidlige oversettelsene til kinesisk av de såkalte
Agama-tekstene. Disse kinesiske agamaene er ikke oversatt direkte fra
palitekstene, men fra en parallell tekstsamling på en annen indisk
dialekt. Likevel viser sammenlignende studier at forskjellene mellom
de kinesiske tekstene og palitekstene er svært små. Det dreier seg
mest om små detaljer, som tekster og avsnitt som kan være plassert
andre steder i samlingen, og slik. Det vil igjen si at de kinesiske
tekstene støtter og styrker palitekstene, og et studium av
palitekstene bringer oss svært nær den historiske Buddhas liv og lære.
Pali er forresten også nært beslektet med sanskrit.
- Jeg vil helst blive her :O) Men tak for forslaget & linket...
Underligt... Virkelig underligt...
:o)
-Paul
>Misfortolkninger og fejloversættelser er én ting. Jeg har lige fundet en webside om en gut i Japan, som underligt nok terroriserer Buddhister; http://www.daisaku-ikeda.com - og alligevel kalder sig en buddhistisk retning...
>
>Underligt... Virkelig underligt...
Man ser ofte at tilhengere af den ene eller den andre bevegelse prøver
at idyllisere bevegelsen. Dette er etter min mening fejl, fordi det
skaber et uriktig virkelighetsbilde. Man bør erkjenne at i alle
religioner, partier, bevegelser osv. findes det mennesker som ikke
lever opp til bevegelsens lære og idealer. Buddhismen er intet unntak
Buddhister er også mennesker, med alt det indebærer. Derfor er det OK
at pege på at slikt forekommer. Men deretter kan man legge det bak sig
og heller se på hvad læren egentlig indeholder.
Jeg klarer å være to steder samtidig.
Yours, Knut
>Jeg klarer å være to steder samtidig.
>
>Yours, Knut
Men det er da ikke sikkert at alle lider af lige alvorlig
personlighedsspaltning som du gjør ... ;-)
> shoot - :O)
Muligvis du kan få lidt input på DR2, der har temalørdag om emnet på lørdag
fra kl. 19:30.
--
-Jens B.
"Jens Bruun" <bruun...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:buocdn$2th8$1...@news.cybercity.dk...
> Det som står på denne vajrayana-hjemmesiden er derfor ikke bare fejl,
> men det er direkte usant. Så kan man jo undres om det virkelig er
> praktiserende buddhister der står bag disse siderne, for praktiserende
> buddhister bestreber sig på at ikke tale usant.
Skriv til dem, og gør dem opmærksomme på fejlen.
Godt point. Det er herved gjort.
OVERTRO ligesom alt andet religion. En masse mennesker som løber forvirret
rundt, og spilder deres tid på nonsens, i stedet for at lave noget
fornuftigt og forsørge deres sultne børn !.
>OVERTRO ligesom alt andet religion. En masse mennesker som løber forvirret
>rundt, og spilder deres tid på nonsens, i stedet for at lave noget
>fornuftigt og forsørge deres sultne børn !.
Mine børn sulter ikke. Men takk likevel for vennlig omsorg.
> OVERTRO ligesom alt andet religion. En masse mennesker som løber forvirret
> rundt, og spilder deres tid på nonsens, i stedet for at lave noget
> fornuftigt og forsørge deres sultne børn !.
Ja, lad os endelig lytte interesseret, til en tosse, der ikke
argumenterer, men bare råber og så i øvrigt ikke bare skriver under
alias, men under et aldeles tåbeligt et af slagsen.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Bekæmp med al din kløgt og flid
The RockBear. ((^)) den tåge tåber spreder.
I speak only 0}._.{0 Thi visseligen, ting tager tid,
for myself. O/ \O men ævl tager evigheder" -Piet Hein
:o)
-Paul
>>Skriv til dem, og gør dem opmærksomme på fejlen.
> Godt point. Det er herved gjort.
Tjek!
> shoot - :O)
Nogen som ser/har set udsendelsen "Buddha i Hellerup" DR2 24JAN2004?
--
Quidquid latine dictum sit altum viditur
Med venlig hilsen
arc@na
:O) -christina
"arc@na" <th...@ress.is.invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4012cbf2$0$95067$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>Ja, nu så jeg udsendelsen igår, og jeg må indrømme at jeg er lidt skuffet,
>for ifølge det jeg så, er buddhisme slet ikke det jeg troede. Jeg så både
>overtro, dyrkelse, ritualer og hieraki, hvilket jeg slet ikke forbinder
>buddhismen med. Jeg er klar over, at når mange følger "en vej" kan der opstå
>disse ting, men det er da slet ikke det der er buddhismens budskab,
>tværtimod? Såvidt jeg kan forstå var det meget vigtigt for Buddha's lære,
>at netop disse ting ikke skulle være en del af det?
>
>:O) -christina
Jeg så ikke dette TV-programmet, men jeg har svært liten tillit til at
TV kan formidle noe vesentlig om buddhismen.
Buddhismen har blandet seg med folkereligionen i de landene der den
lenge har hatt fotfeste, og disse blandingene har naturligvis
frembragt alt du sier over, både overtro, dyrkelse, ritualer og
hierarki, og alt dette er eksotisk og kan brukes til at skape "gode"
(dvs. spektakulære) TV-programmer.
Men hvis du spør en forstandig munk eller læremester innenfor en
hvilken som helst af de buddhistiske traditionene, vil du finne at den
sentrale læren er den samme:
Å unngå å gjøre det onde,
gå inn for å gjøre det gode,
foredle sitt eget sinn -
slik er de våknes budskap.
Eller:
"Akkurat som hele havet har en og samme smak, nemlig smaken av salt,
slik har også hele min lære og treningsdisiplin en og samme smak,
nemlig smaken av frihet."
Det viktigste ved buddhismen er derfor ikke slike ting som et
TV-kamera kan fange opp, men slike ting som foregår i den enkelte
buddhistens sinn.
TV er derfor et av de minst egnede midler til at formidle buddhismens
essens. Les heller en god bog om buddhismen, eller sett av tid til en
lang samtale med en buddhistisk lærer, eller øv meditation selv -
eller aller best: gjør alle disse tre tingene.
Slike aktiviteter skaper bedre forståelse af buddhismen - men ville
trolig bli et elendig TV-program. Hvem ville gidde at se en times
program om en person der satt rolig uten å gjøre noe som helst (på det
ytre plan)? ;-))
Jo men det dyrkes alligevel, med eller uden tv, og det forvirrede mig, for
det passer slet ikke ind i det jeg tror er buddhisme. Hvorfor rettes der
ikke op på den sammenblanding, eller er det også bare at give frihed?
Hvorledes kan man som ny, skelne mellem folkereligion der gøres til
buddhisme og den rene buddhisme? Ok, har man forstået budskabet om frihed
(og dermed ingen angst, overtro, dyrkelse, hieraki osv.) og at det handler
om ens eget indre, kan man som jeg jo gjorde, skelne mellem det andet. Men
det undrer mig, hvorfor f.eks. Dalai Lama medvirker i dette cirkus i
buddhismens navn? At de tillader denne misforståelse, og selv er med i den?
Det giver desværre et billede af buddhisme som enhver anden religion. Måske
er det bare den måde de søger at oplyse verden om buddhismen på, der er
uheldig? Eller er det mig der har misforstået noget?
> TV er derfor et av de minst egnede midler til at formidle buddhismens
> essens. Les heller en god bog om buddhismen,
- men hvilken bog giver det oprindelige billede?
eller sett av tid til en
> lang samtale med en buddhistisk lærer,
- Hvor får man fat på sådan én?
eller øv meditation selv -
Hvordan gør jeg det?
> eller aller best: gjør alle disse tre tingene.
- Det lyder som en plan, hvis man da ellers ved hvordan :O)
>
> Slike aktiviteter skaper bedre forståelse af buddhismen - men ville
> trolig bli et elendig TV-program. Hvem ville gidde at se en times
> program om en person der satt rolig uten å gjøre noe som helst (på det
> ytre plan)? ;-))
Det var også min opfattelse af buddhisme, at der netop ikke er behov for
disse store grupperinger, fordi alle svarene er i en selv. Og i mine øjne
kunne to buddhister mødes, kigge på hinanden i et par sekunder, forstå
hinanden, og fortsætte hver sin vej igen - og ja, det er måske en
misforståelse fra min side, men ihvertfald dårlig tv ;O)
- christina
>Ja, nu så jeg udsendelsen igår, og jeg må indrømme at jeg er lidt skuffet,
>for ifølge det jeg så, er buddhisme slet ikke det jeg troede. Jeg så både
>overtro, dyrkelse, ritualer og hieraki, hvilket jeg slet ikke forbinder
>buddhismen med. Jeg er klar over, at når mange følger "en vej" kan der opstå
>disse ting, men det er da slet ikke det der er buddhismens budskab,
>tværtimod? Såvidt jeg kan forstå var det meget vigtigt for Buddha's lære,
>at netop disse ting ikke skulle være en del af det?
Det er svært at vide hvad Buddhas lære egenlig går ud på eftersom
Buddha ikke efterlod noget skrifteligt. Desuden findes der mange
former for Buddhisme, der er meget forskellige. Den klassiske mahayana
buddhisme fra Indien er fx. langt mere teistisk end den buddhisme man
finder i Tibet og Japan.
I Srimad Bhagavatam (en af de vediske tekster) beskrives Buddha som en
af Krishnas 10 inkarnationer. Her siges det, at Buddha kom for at
vildlede ateisterne:
tatah kalau sampravrtte / sammohaya sura-dvisam
buddho namnanjana-sutah / kikatesu bhavisyati
TRANSLATION
Then, in the beginning of Kali-yuga, the Lord will appear as Lord
Buddha, the son of Anjana, in the province of Gaya, just for the
purpose of deluding those who are envious of the faithful theist.
"Derefter, i begyndelsen af Kalis tidsalder, vil Herren åbenbare sig
som Herren Buddha i provinsen Gaya som Anjanas søn simpelthen med det
formål at vildlede de, der er misundelige på de trofaste teister."
(S.B. 1.3.24)
>> TV er derfor et av de minst egnede midler til at formidle buddhismens
>> essens. Les heller en god bog om buddhismen,
Ja, TV kan kun formidle det ydre, ikke det indre.
> - men hvilken bog giver det oprindelige billede?
Så skal du have fat i Tanjur og Kanjur - men der findes nok lettere
tilgængeligt materiale. Prøv f. eks. at læse "Læren om Sindets Natur" af
Ole Nydahl.
> eller sett av tid til en
>> lang samtale med en buddhistisk lærer,
> - Hvor får man fat på sådan én?
Der er mange buddhistiske lærere i København (og Århus), både thai-
buddhister og tibetanere, for nu at tage to forskellige grene (som dog
dybest set har samme budskab). Min egen lærer døde sidste år - han var en
gammel tibetaner ved navn Lopön Chechu Rimpoche, født i Bhutan, og en af
hovedkræfterne i buhddhismen i Nordindien og Nepal.
> eller øv meditation selv -
> Hvordan gør jeg det?
Det skal du lære af en lærer. På min side ligger der dog et par små
meditationer, som kan udføres af alle:
http://www.phyton.dk/buddha.htm
> Det var også min opfattelse af buddhisme, at der netop ikke er behov
> for disse store grupperinger, fordi alle svarene er i en selv. Og i
> mine øjne kunne to buddhister mødes, kigge på hinanden i et par
> sekunder, forstå hinanden, og fortsætte hver sin vej igen - og ja, det
> er måske en misforståelse fra min side, men ihvertfald dårlig tv ;O)
De forskellige buddhistiske retninger nærer alle stor respekt for
hinanden - i modsætning til f. eks. kristne eller islamiske sekter. Min
lærer plejede således at aflægge besøg hos thai'ernes tempel i Dragør,
når han var på besøg, og de kom også på respektfuld visit hos ham.
>
>> Buddhismen har blandet seg med folkereligionen i de landene der den
>> lenge har hatt fotfeste, og disse blandingene har naturligvis
>> frembragt alt du sier over, både overtro, dyrkelse, ritualer og
>> hierarki, og alt dette er eksotisk og kan brukes til at skape "gode"
>> (dvs. spektakulære) TV-programmer.
>
>Jo men det dyrkes alligevel, med eller uden tv, og det forvirrede mig, for
>det passer slet ikke ind i det jeg tror er buddhisme. Hvorfor rettes der
>ikke op på den sammenblanding, eller er det også bare at give frihed?
Dette er et problem mange vesterlendinger står overfor når de er blitt
interessert i buddhismen. Vi oppdager en interessant lære som vi
gjerne vil fordype oss mer i, og oppdager plutselig at det følger med
en hel pakke av ting vi slett ikke er interessert i.
Når man kommer over det første sjokket, indser man at man har stilt
med falske forventninger. Hvis vi blir begeistret for buddhismen, vil
vi lett kunne komme til at tro at buddhismen kan skape et idealsamfund
og at alle buddhister er idealmennesker som bare indehar alle gode
egenskaber. Vi forventer mer eller mindre bevidst at dette
idealsamfundet bestående af idealmennesker skal overta problemene våre
og løse dem for oss. Vi er altså fortsatt påvirket af kristendommens
ideer om en ekstern frelser, en vikarierende problemløser.
Når vi indser at slik er det ikke, når vi indser at det hele er opp
til oss selv, og at vi er tåpelige hvis vi lar andres gode eller
dårlige egenskaper, andres mentale utviklingsstadium, få bestemme over
vår egen utvikling, modnes vi som mennesker.
Buddhismen er svært åpen og tolererende, og den har ikke noe som
tilsvarer "Du skal ikke ha andre guder enn meg." Derfor har den
sjelden prøvd å utrydde folkereligiøse forestillinger, men går heller
inn i en sameksistens med dem, og satser på opplæring og oppdragelse i
stedet for konflikt. Men dette innebærer naturligvis også faren for at
de folkereligøse tradisjonene skal komme til å dominere, og dette
skjedde i stadig økende grad i India gjennom buddhismens historie der.
Derfor er theravada, den formen for buddhisme som først "forlot" India
og ble eksportert til Sri Lanka, den formen for buddhisme som er blitt
minst blandet opp med disse folkelige forestillingene. Men heller ikke
den er upåvirket av dem - det bare er litt lettere å skille mellom
lære og folketradisjoner der enn i andre former for buddhisme. Den
buddhismeformen som var den siste som ble eksportert fra India, den
som kom til Tibet, var også den som absorberte flest ikke-buddhistiske
tanker og praksismåter, så der er det vanskeligere å sortere dem.
>Hvorledes kan man som ny, skelne mellem folkereligion der gøres til
>buddhisme og den rene buddhisme? Ok, har man forstået budskabet om frihed
>(og dermed ingen angst, overtro, dyrkelse, hieraki osv.) og at det handler
>om ens eget indre, kan man som jeg jo gjorde, skelne mellem det andet. Men
>det undrer mig, hvorfor f.eks. Dalai Lama medvirker i dette cirkus i
>buddhismens navn? At de tillader denne misforståelse, og selv er med i den?
>Det giver desværre et billede af buddhisme som enhver anden religion. Måske
>er det bare den måde de søger at oplyse verden om buddhismen på, der er
>uheldig? Eller er det mig der har misforstået noget?
Den beste måten å skjelne mellom folkereligion og egentlig buddhisme,
er å kontrollere den aktuelle buddhismen mot de eldste og mest
opprinnelige tekstene, det vil si theravadas tekster på språket pali.
>> TV er derfor et av de minst egnede midler til at formidle buddhismens
>> essens. Les heller en god bog om buddhismen,
>
>- men hvilken bog giver det oprindelige billede?
En av de beste er etter min mening denne: Walpola Rahula: "What the
Buddha Taught" (på norsk: "Buddhas Lære", Oslo 1991). Det finnes også
andre bra bøker, men denne klassikeren fra 1959 er fortsatt blant de
aller beste.
>eller sett av tid til en
>> lang samtale med en buddhistisk lærer,
>
>- Hvor får man fat på sådan én?
Det kommer an på hvor du bor. Her i Skandinavia er det dessverre langt
mellom gode læremestere. Det er sikkert noen som vil være uenige med
meg i det jeg nå skal si, men min personlige mening er at du bør unngå
den såkalte Diamantvejen, eller tibetansk buddhisme. Da de tidlige
tibetanske buddhistene importerte buddhismen fra India og oversatte
indiske tekster, utelot de noen av de viktigste tekstene (som f.eks.
Mahasatipatthanasutta). Derfor mangler den tibetanske buddhismen
dessverre noen av de viktigste elementene i Buddhas lære, og selv om
den også inneholder mye som er bra, kan den lett bli en meeeeeeget
lang omvej til målet.
>eller øv meditation selv -
>
>Hvordan gør jeg det?
Aller helst finn en god lærer. Se etter stikkord som vipassana,
satipatthana, indsiktsmeditation. Eller eventuelt også zen-meditation.
Hvis du ikke finder noe slikt i rimelig nærhet, kan du enten ta noe av
ferien til et sommerkurs i f.eks. England, der det finnes mange gode
lærere.
Eller du kan prøve selv ut fra en bog. Dette er vanskeligere, men det
er ikke umulig at få til.
Jeg kan foreslå to bøger:
Gunaratana: "Mindfulness in Plain English". Denne findes gratis på
nettet:
http://www.vipassana.com/meditation/mindfulness_in_plain_english.php
Eller hvis du vil ha en bog på et skandinavisk sprog, har jeg selv
skrevet en enkel indføring for slike som gjerne vil prøve at meditere,
men som ikke har noen lærer i nærheten:
http://www.lienet.no/forfatt.htm#Innsiktsmeditasjon
>Det var også min opfattelse af buddhisme, at der netop ikke er behov for
>disse store grupperinger, fordi alle svarene er i en selv. Og i mine øjne
>kunne to buddhister mødes, kigge på hinanden i et par sekunder, forstå
>hinanden, og fortsætte hver sin vej igen - og ja, det er måske en
>misforståelse fra min side, men ihvertfald dårlig tv ;O)
Det fortelles at Dalai Lama og John Cleese (komikeren) møtte
hverandre, kigget på hinanden i et par sekunder, hvorpå begge brøt ut
i en spontan og hjertelig latter. :-)
Det mener jeg nu ikke. Jeg ser det netop som, at lære selv at kunne løse
det.
Vi er altså fortsatt påvirket af kristendommens
> ideer om en ekstern frelser, en vikarierende problemløser.
Det er ikke det jeg tillægger det...
>
> Når vi indser at slik er det ikke, når vi indser at det hele er opp
> til oss selv, og at vi er tåpelige hvis vi lar andres gode eller
> dårlige egenskaper, andres mentale utviklingsstadium, få bestemme over
> vår egen utvikling, modnes vi som mennesker.
yes...
>
> Buddhismen er svært åpen og tolererende, og den har ikke noe som
> tilsvarer "Du skal ikke ha andre guder enn meg." Derfor har den
> sjelden prøvd å utrydde folkereligiøse forestillinger, men går heller
> inn i en sameksistens med dem, og satser på opplæring og oppdragelse i
> stedet for konflikt. Men dette innebærer naturligvis også faren for at
> de folkereligøse tradisjonene skal komme til å dominere, og dette
> skjedde i stadig økende grad i India gjennom buddhismens historie der.
>
> Derfor er theravada, den formen for buddhisme som først "forlot" India
> og ble eksportert til Sri Lanka, den formen for buddhisme som er blitt
> minst blandet opp med disse folkelige forestillingene. Men heller ikke
> den er upåvirket av dem - det bare er litt lettere å skille mellom
> lære og folketradisjoner der enn i andre former for buddhisme. Den
> buddhismeformen som var den siste som ble eksportert fra India, den
> som kom til Tibet, var også den som absorberte flest ikke-buddhistiske
> tanker og praksismåter, så der er det vanskeligere å sortere dem.
okay...godt at vide...
>
> >Hvorledes kan man som ny, skelne mellem folkereligion der gøres til
> >buddhisme og den rene buddhisme? Ok, har man forstået budskabet om frihed
> >(og dermed ingen angst, overtro, dyrkelse, hieraki osv.) og at det
handler
> >om ens eget indre, kan man som jeg jo gjorde, skelne mellem det andet.
Men
> >det undrer mig, hvorfor f.eks. Dalai Lama medvirker i dette cirkus i
> >buddhismens navn? At de tillader denne misforståelse, og selv er med i
den?
> >Det giver desværre et billede af buddhisme som enhver anden religion.
Måske
> >er det bare den måde de søger at oplyse verden om buddhismen på, der er
> >uheldig? Eller er det mig der har misforstået noget?
>
> Den beste måten å skjelne mellom folkereligion og egentlig buddhisme,
> er å kontrollere den aktuelle buddhismen mot de eldste og mest
> opprinnelige tekstene, det vil si theravadas tekster på språket pali.
Findes det på dansk?
>
> >> TV er derfor et av de minst egnede midler til at formidle buddhismens
> >> essens. Les heller en god bog om buddhismen,
> >
> >- men hvilken bog giver det oprindelige billede?
>
> En av de beste er etter min mening denne: Walpola Rahula: "What the
> Buddha Taught" (på norsk: "Buddhas Lære", Oslo 1991). Det finnes også
> andre bra bøker, men denne klassikeren fra 1959 er fortsatt blant de
> aller beste.
Okay, også på dansk?
>
> >eller sett av tid til en
> >> lang samtale med en buddhistisk lærer,
> >
> >- Hvor får man fat på sådan én?
>
> Det kommer an på hvor du bor. Her i Skandinavia er det dessverre langt
> mellom gode læremestere. Det er sikkert noen som vil være uenige med
> meg i det jeg nå skal si, men min personlige mening er at du bør unngå
> den såkalte Diamantvejen, eller tibetansk buddhisme.
Det tror jeg også allerede... :O)
Da de tidlige
> tibetanske buddhistene importerte buddhismen fra India og oversatte
> indiske tekster, utelot de noen av de viktigste tekstene (som f.eks.
> Mahasatipatthanasutta). Derfor mangler den tibetanske buddhismen
> dessverre noen av de viktigste elementene i Buddhas lære, og selv om
> den også inneholder mye som er bra, kan den lett bli en meeeeeeget
> lang omvej til målet.
Tak for de gode oplysninger, det er meget værdifuldt...
>
> >eller øv meditation selv -
> >
> >Hvordan gør jeg det?
>
> Aller helst finn en god lærer. Se etter stikkord som vipassana,
> satipatthana, indsiktsmeditation. Eller eventuelt også zen-meditation.
Men hvor kan jeg finde sådan en, og vide at det er en rigtig god en?
>
> Hvis du ikke finder noe slikt i rimelig nærhet, kan du enten ta noe av
> ferien til et sommerkurs i f.eks. England, der det finnes mange gode
> lærere.
>
> Eller du kan prøve selv ut fra en bog. Dette er vanskeligere, men det
> er ikke umulig at få til.
>
> Jeg kan foreslå to bøger:
>
> Gunaratana: "Mindfulness in Plain English". Denne findes gratis på
> nettet:
> http://www.vipassana.com/meditation/mindfulness_in_plain_english.php
>
> Eller hvis du vil ha en bog på et skandinavisk sprog, har jeg selv
> skrevet en enkel indføring for slike som gjerne vil prøve at meditere,
> men som ikke har noen lærer i nærheten:
> http://www.lienet.no/forfatt.htm#Innsiktsmeditasjon
Godt initiativ :O)
>
> >Det var også min opfattelse af buddhisme, at der netop ikke er behov for
> >disse store grupperinger, fordi alle svarene er i en selv. Og i mine øjne
> >kunne to buddhister mødes, kigge på hinanden i et par sekunder, forstå
> >hinanden, og fortsætte hver sin vej igen - og ja, det er måske en
> >misforståelse fra min side, men ihvertfald dårlig tv ;O)
>
> Det fortelles at Dalai Lama og John Cleese (komikeren) møtte
> hverandre, kigget på hinanden i et par sekunder, hvorpå begge brøt ut
> i en spontan og hjertelig latter. :-)
Sådan skal det være :O)
Hvad er det?
- men der findes nok lettere
> tilgængeligt materiale. Prøv f. eks. at læse "Læren om Sindets Natur" af
> Ole Nydahl.
- svarer det, til den oprindelige buddhistiske lære om sindet, eller er det
med skandinavisk islæt?
>
> > eller sett av tid til en
> >> lang samtale med en buddhistisk lærer,
> > - Hvor får man fat på sådan én?
>
> Der er mange buddhistiske lærere i København (og Århus), både thai-
> buddhister og tibetanere, for nu at tage to forskellige grene (som dog
> dybest set har samme budskab).
Det er ikke de retninger jeg tror er vejen for mig, da jeg netop søger det
mest oprindelige, ikke sammenblandinger...ikke at jeg ikke tror de kan være
gode :O)
Min egen lærer døde sidste år - han var en
> gammel tibetaner ved navn Lopön Chechu Rimpoche, født i Bhutan, og en af
> hovedkræfterne i buhddhismen i Nordindien og Nepal.
Har du så fundet en ny lærer?
>
> > eller øv meditation selv -
> > Hvordan gør jeg det?
>
> Det skal du lære af en lærer. På min side ligger der dog et par små
> meditationer, som kan udføres af alle:
> http://www.phyton.dk/buddha.htm
Tusind tak, jeg kigger på dem på et tidspunkt. Jeg er meget interesseret i
at lære at meditere på nuværende tidspunkt...
>
> > Det var også min opfattelse af buddhisme, at der netop ikke er behov
> > for disse store grupperinger, fordi alle svarene er i en selv. Og i
> > mine øjne kunne to buddhister mødes, kigge på hinanden i et par
> > sekunder, forstå hinanden, og fortsætte hver sin vej igen - og ja, det
> > er måske en misforståelse fra min side, men ihvertfald dårlig tv ;O)
>
> De forskellige buddhistiske retninger nærer alle stor respekt for
> hinanden -
Det kan jeg lide :O)
i modsætning til f. eks. kristne eller islamiske sekter. Min
> lærer plejede således at aflægge besøg hos thai'ernes tempel i Dragør,
> når han var på besøg, og de kom også på respektfuld visit hos ham.
>
> --
> Quidquid latine dictum sit altum viditur
som betyder? ;O)
Okay...
>
> I Srimad Bhagavatam (en af de vediske tekster)
Hvad er det altså lige de vediske tekster er? ;O)
beskrives Buddha som en
> af Krishnas 10 inkarnationer.
Hvilke er de andre inkarnationer, og er de sket?
Her siges det, at Buddha kom for at
> vildlede ateisterne:
>
> tatah kalau sampravrtte / sammohaya sura-dvisam
> buddho namnanjana-sutah / kikatesu bhavisyati
>
> TRANSLATION
> Then, in the beginning of Kali-yuga, the Lord will appear as Lord
> Buddha, the son of Anjana, in the province of Gaya, just for the
> purpose of deluding those who are envious of the faithful theist.
>
>
> "Derefter, i begyndelsen af Kalis tidsalder, vil Herren åbenbare sig
> som Herren Buddha i provinsen Gaya som Anjanas søn simpelthen med det
> formål at vildlede de, der er misundelige på de trofaste teister."
>
> (S.B. 1.3.24)
>
>
Det forstår jeg ikke lige... Vil det sige at krishna (herren?) i form af
buddha ville vildlede dem der allerede troede på friheden, ved at vise dem
at det var rigtigt?
>"Christina" <christin@(remove)os.dk> wrote in
>news:4013b61a$0$29343$edfa...@dread15.news.tele.dk:
>
>>> TV er derfor et av de minst egnede midler til at formidle buddhismens
>>> essens. Les heller en god bog om buddhismen,
>
>Ja, TV kan kun formidle det ydre, ikke det indre.
>
>> - men hvilken bog giver det oprindelige billede?
>
>Så skal du have fat i Tanjur og Kanjur - men der findes nok lettere
>tilgængeligt materiale. Prøv f. eks. at læse "Læren om Sindets Natur" af
>Ole Nydahl.
Problemet er som tidligere nevnt at disse tibetanske tekstsamlingerne
ikke indeholder helt sentrale tekster som f.eks.
Mahasatipatthanasutta. Denne teksten gir vejledning i
oppmerksomhetstrening (satipatthana) eller indsiktsmeditation
(vipassana), og her antyder Buddha at en ukes iherdig praksis faktisk
kan være tilstrekkelig til at føre frem til full oppvåkning. Nu ja, de
fleste vil vel trenge litt lenger tid ... ;-)
Les Mahasatipatthanasutta her: http://www.lienet.no/DN22.htm
>De forskellige buddhistiske retninger nærer alle stor respekt for
>hinanden - i modsætning til f. eks. kristne eller islamiske sekter. Min
>lærer plejede således at aflægge besøg hos thai'ernes tempel i Dragør,
>når han var på besøg, og de kom også på respektfuld visit hos ham.
I Norge er alle de viktigste buddhistretningene samlet i
Buddhistforbundet. Til tross for at man kan være uenige om visse
punkter i læren, samarbeider man i en ånd af gjensidig respekt. Se mer
om Buddhistforbundet her: http://www.buddhistforbundet.no/
>> Der er mange buddhistiske lærere i København (og Århus), både thai-
>> buddhister og tibetanere, for nu at tage to forskellige grene (som dog
>> dybest set har samme budskab).
>
>Det er ikke de retninger jeg tror er vejen for mig, da jeg netop søger det
>mest oprindelige, ikke sammenblandinger...ikke at jeg ikke tror de kan være
>gode :O)
I både Thailand, Burma og Sri Lanka praktiseres theravada-buddhismen,
den formen for buddhismen som står Buddhas opprindelige lære nærmest.
Men man bør være klar over et viktig punkt: Ofte fungerer et slikt
"etnisk" buddhistsenter (thai- og andre) i hovedsak som et kulturelt
ankerpunkt for thaier (og andre) i utlandet. I så fald vil vekten
ligge mer på å holde høytidsdager, ritualer o.l. for thaier, end på at
gi undervisning i buddhistisk lære for danskere o.l. De har altså en
viktigere sosial og kulturell funktion end en egentlig buddhistisk
læremessig funktion, omtrent som nordiske sjømannskirker i utlandet.
En venn af mig som var involvert i det srilankesisk-buddhistiske
miljøet i Norge, sa med et oppgitt sukk at den viktigste funktionen
der var at koge ris et par gange i året. Det var naturligvis satt på
spissen, og udtalt med et glimt i øyet, men vær likevel klar over
fenomenet. Hvilken vekt man legger på det sosial-kulturelle, og
hvilken vekt man legger på det buddhistisk-læremessige, vil selvsagt
variere fra sted til sted.
>> Den beste måten å skjelne mellom folkereligion og egentlig buddhisme,
>> er å kontrollere den aktuelle buddhismen mot de eldste og mest
>> opprinnelige tekstene, det vil si theravadas tekster på språket pali.
>
>Findes det på dansk?
For mange år siden fantes det svært lite på norsk, og da hadde jeg
stor glede af at lese Poul Tuxens danske oversettelser. Men ut over
dette kjenner jeg for lite til det danske bogmarkedet.
>> Aller helst finn en god lærer. Se etter stikkord som vipassana,
>> satipatthana, indsiktsmeditation. Eller eventuelt også zen-meditation.
>
>Men hvor kan jeg finde sådan en, og vide at det er en rigtig god en?
Det er ikke så enkelt. Det afhenger sterkt af hvor du bor. Har du
prøvd at søge etter disse stikkordene på nettet?
>> I Srimad Bhagavatam (en af de vediske tekster)
>
>Hvad er det altså lige de vediske tekster er? ;O)
>
>beskrives Buddha som en
>> af Krishnas 10 inkarnationer.
>
>Hvilke er de andre inkarnationer, og er de sket?
>
>Her siges det, at Buddha kom for at
>> vildlede ateisterne:
>>
>> tatah kalau sampravrtte / sammohaya sura-dvisam
>> buddho namnanjana-sutah / kikatesu bhavisyati
>>
>> TRANSLATION
>> Then, in the beginning of Kali-yuga, the Lord will appear as Lord
>> Buddha, the son of Anjana, in the province of Gaya, just for the
>> purpose of deluding those who are envious of the faithful theist.
>>
>>
>> "Derefter, i begyndelsen af Kalis tidsalder, vil Herren åbenbare sig
>> som Herren Buddha i provinsen Gaya som Anjanas søn simpelthen med det
>> formål at vildlede de, der er misundelige på de trofaste teister."
>>
>> (S.B. 1.3.24)
>>
>>
>Det forstår jeg ikke lige... Vil det sige at krishna (herren?) i form af
>buddha ville vildlede dem der allerede troede på friheden, ved at vise dem
>at det var rigtigt?
Dette er ikke andet enn hindupropaganda. Hinduismen og buddhismen var
alltid i et spent konkurranseforhold i India, og dette påfundet er
hinduismens forsøk på at demonisere Buddha for at diskreditere ham i
folks øyne. Når man ved dette, kan man smile litt over det meget
gjennomskuelige forsøget, og deretter legge det bag sig og gå videre.
>> Så skal du have fat i Tanjur og Kanjur
> Hvad er det?
Det er alle Buddhas belæringer i to kæmpestore værker.
> - svarer det, til den oprindelige buddhistiske lære om sindet, eller
> er det med skandinavisk islæt?
Det er principperne forsøgt forklaret til folk med en vestlig baggrund.
Ikke en kanonisk sandhed, men god at få et kort indblik fra. Du kan låne
den på biblioteket.
> Det er ikke de retninger jeg tror er vejen for mig, da jeg netop søger
> det mest oprindelige, ikke sammenblandinger...ikke at jeg ikke tror de
> kan være gode :O)
Man kan da også lære zen-buddhisme, så?
>> gammel tibetaner ved navn Lopön Chechu Rimpoche, født i Bhutan, og en
>> af hovedkræfterne i buhddhismen i Nordindien og Nepal.
> Har du så fundet en ny lærer?
Nej. Men jeg har også meget at arbejde med først.
>> Det skal du lære af en lærer. På min side ligger der dog et par små
>> meditationer, som kan udføres af alle:
>> http://www.phyton.dk/buddha.htm
> Tusind tak, jeg kigger på dem på et tidspunkt. Jeg er meget
> interesseret i at lære at meditere på nuværende tidspunkt...
Et aspekt ved buddhistisk meditation, som jeg først var meget forundret
over, da det er diametralt modsat af mange "new age"-meditationer er
praksisen "giv og tag", hvor man visualiserer at kroppen fyldes med alt
det negative i verden på indåndingen, derefter transformeres det, og
udåndes som klart lys.
>> De forskellige buddhistiske retninger nærer alle stor respekt for
>> hinanden -
> Det kan jeg lide :O)
Ditto her!
>> Quidquid latine dictum sit altum viditur
> som betyder? ;O)
"Det lyder mere seriøst, når det siges på latin"... :-)))
--
Quidquid latine dictum sit altum viditur
Med venlig hilsen
arc@na
> Derfor er theravada, den formen for buddhisme som først "forlot" India
> og ble eksportert til Sri Lanka, den formen for buddhisme som er blitt
> minst blandet opp med disse folkelige forestillingene. Men heller ikke
> den er upåvirket av dem - det bare er litt lettere å skille mellom
> lære og folketradisjoner der enn i andre former for buddhisme. Den
> buddhismeformen som var den siste som ble eksportert fra India, den
> som kom til Tibet, var også den som absorberte flest ikke-buddhistiske
> tanker og praksismåter, så der er det vanskeligere å sortere dem.
Kan du kort redegøre for baggrunden for zen-buddhisme og hvor denne variant
adskiller sig fra de andre varianter?
--
-Jens B.
>"Christina" <christin@(remove)os.dk> wrote in
>news:4013c63f$0$29325$edfa...@dread15.news.tele.dk:
>
>>> Så skal du have fat i Tanjur og Kanjur
>> Hvad er det?
>
>Det er alle Buddhas belæringer i to kæmpestore værker.
Dessverre med viktige mangler, som tidligere nevnt.
>"Christina" <christin@(remove)os.dk> wrote in
>news:4013c63f$0$29325$edfa...@dread15.news.tele.dk:
>
>>> Så skal du have fat i Tanjur og Kanjur
>> Hvad er det?
>
>Det er alle Buddhas belæringer i to kæmpestore værker.
En bedre kilde til Buddhas belæringer er tipitaka på pali.
Jeg skal forsøge, men det er ikke lett at gjøre det kort uden at det
blir uprecist.
Zen udviklet seg i Kina, og ble videre ført til Japan, Korea og
Vietnam, i litt forskjellige varianter. Den regnes traditionelt som en
form for mahayana-buddhisme som tok opp mange ideer fra den kinesiske
taoismen. Den skiller seg imidlertid fra andre mahayana-former ved at
den legger mindre vekt på metafysikk og mytologi.
Zen legger vekt på at se virkeligheten slik den er, på at gjennomskue
de intellektuelle og begrepsmessige slør vi så gjerne vil skjule
virkeligheten med. I dette har den, til tross for sine typisk
kinesiske og japanske uttrykksformer, faktisk mer til felles med
theravadas innsiktsmeditation enn med den øvrige mahayana-buddhismen.
Man kan måske sige det slik: Zen har funnet andre uttrykksformer, men
beholdt buddhismens essensielle kjerne.
Som sagt ... kort og uprecist. Men det var i det minste et lille
forsøg.
> Som sagt ... kort og uprecist. Men det var i det minste et lille
> forsøg.
Tak. Har du et par links til informative hjemmesider om emnet (zen)?
--
-Jens B.
Her er noen som er lagt inn af zen-praktiserende selv, så jeg regner
med at de er bra:
Findes det oversat til dansk?
>
> > - svarer det, til den oprindelige buddhistiske lære om sindet, eller
> > er det med skandinavisk islæt?
>
> Det er principperne forsøgt forklaret til folk med en vestlig baggrund.
> Ikke en kanonisk sandhed, men god at få et kort indblik fra. Du kan låne
> den på biblioteket.
ok :O)
> > Det er ikke de retninger jeg tror er vejen for mig, da jeg netop søger
> > det mest oprindelige, ikke sammenblandinger...ikke at jeg ikke tror de
> > kan være gode :O)
>
> Man kan da også lære zen-buddhisme, så?
Jamen hvad er nu det? Zen buddhisme, er det "udviklingerne, tilpasningerne"?
> >> gammel tibetaner ved navn Lopön Chechu Rimpoche, født i Bhutan, og en
> >> af hovedkræfterne i buhddhismen i Nordindien og Nepal.
> > Har du så fundet en ny lærer?
>
> Nej. Men jeg har også meget at arbejde med først.
Hvis du vil svare, vil jeg gerne vide hvad....
>
> >> Det skal du lære af en lærer. På min side ligger der dog et par små
> >> meditationer, som kan udføres af alle:
> >> http://www.phyton.dk/buddha.htm
> > Tusind tak, jeg kigger på dem på et tidspunkt. Jeg er meget
> > interesseret i at lære at meditere på nuværende tidspunkt...
>
> Et aspekt ved buddhistisk meditation, som jeg først var meget forundret
> over, da det er diametralt modsat af mange "new age"-meditationer er
> praksisen "giv og tag", hvor man visualiserer at kroppen fyldes med alt
> det negative i verden på indåndingen, derefter transformeres det, og
> udåndes som klart lys.
Kan det gøres forkert, så at man opbevarer det negative i sig?
>
> >> De forskellige buddhistiske retninger nærer alle stor respekt for
> >> hinanden -
> > Det kan jeg lide :O)
>
> Ditto her!
>
> >> Quidquid latine dictum sit altum viditur
> > som betyder? ;O)
>
> "Det lyder mere seriøst, når det siges på latin"... :-)))
HEH, ja, det er sandt ;O)
Jamen! Hvor i alverden finder jeg så noget uden mangler?
Er pali et sprog, for så er jeg vist tabt på forhånd ;O)
Spændende...det sværeste er jo også at fastholde opmærksomheden på nuet og
det der sker dér, og samtidig bevare "fornuften" eller roen indeni...så en
uges decideret træning, var måske et forsøg værd....
>
> Les Mahasatipatthanasutta her: http://www.lienet.no/DN22.htm
Tak :O)
> Her er noen som er lagt inn af zen-praktiserende selv, så jeg regner
> med at de er bra:
Tak igen.
--
-Jens B.
Hvad er så zen meditation?
> >
> >Men hvor kan jeg finde sådan en, og vide at det er en rigtig god en?
>
> Det er ikke så enkelt. Det afhenger sterkt af hvor du bor. Har du
> prøvd at søge etter disse stikkordene på nettet?
Jeg bor i københavn centrum. Jeg har ikke søgt på disse ord, nej, men nok en
god ide :O)
Det er det der undrer mig såre meget, at der er behov for at bekrige
hinanden, indenfor religioner - "trosretninger", for bruges de alle på den
rette måde, er det vel det samme der menes...eller hvad?
Måske spørger jeg dumt, men jeg er ret uvidende på disse områder... Er
krishna så hinduismens gud?
De forskellige buddhistiske tekstsamlingerne er enorme, og du vil
måske aldrig finde noget uden mangler ... ;-))
Men her har du et godt udgangspunkt:
http://www.accesstoinsight.org/index.html
Se under "Pali Canon". Der findes 800 af de viktigste teksterne. Det
skulde i det mindste være litt at begynde med!
Det meste er oversatt til engelsk. Noget også til tysk, og lidt til
skandinaviske sprog, også.
>Spændende...det sværeste er jo også at fastholde opmærksomheden på nuet og
>det der sker dér, og samtidig bevare "fornuften" eller roen indeni...
Der satte du fingeren precis på det sværeste, ja. Men det er også
uhyre spændende, som du siger. Man lærer meget om sig selv ved at
forsøge.
>så en
>uges decideret træning, var måske et forsøg værd....
Tag gjerne to! ;-)
Tre læremestere som begge undervisede i denne metoden, men med litt
forskellige indfaldsvinkler, er Goenka, Achaan Cha og Mahasi Sayadaw
(de to sistnevnte er nu døde). Rundt om i Europa og USA findes flere
sentre der fortsatt underviser efter disses tradition. De er som sagt
lidt forskellige, men alle er bra og kan anbefales.
Om du søger på nettet efter disse navnene, vil du sikkert finde flere
steder der du kan ta en uge eller to.
>> >> Aller helst finn en god lærer. Se etter stikkord som vipassana,
>> >> satipatthana, indsiktsmeditation. Eller eventuelt også zen-meditation.
>
>Hvad er så zen meditation?
Se lidt på den link-siden jeg gav Jens, og se om du der måske finder
nogen gode forklaringer.
>Det er det der undrer mig såre meget, at der er behov for at bekrige
>hinanden, indenfor religioner - "trosretninger", for bruges de alle på den
>rette måde, er det vel det samme der menes...eller hvad?
Faktisk ikke så underlig. De konkurrerede alle om legfolkets gunst og
særlig om deres velvilje og økonomiske ressurser for at kunne
overleve. I India tapte buddhisterne denne kampen, dels på grund af
egen uforstand, og følgen var at buddhismen nesten helt forsvant fra
India.
>Måske spørger jeg dumt, men jeg er ret uvidende på disse områder... Er
>krishna så hinduismens gud?
Ja. Eller Krishna er en af hinduismens mange guder - alt efter hvordan
man ser det. Hare Krishna-bevegelsen regner ham som den høyeste. Men
dette kan Jahnu, som er krishnaist, selv fortelle dig meget mer om.
Treet i haven.
(Dette var et zen-buddhistisk svar.) ;-))))
>Jeg bor i københavn centrum. Jeg har ikke søgt på disse ord, nej, men nok en
>god ide :O)
Artig. Da slenger du vel innom unitarene en og annen gang ;-))) ? De
har et flott samlingshus i Dag Hammarskjölds Alle 30. Du finner et
bilde her på hjemmesiden http://home10.inet.tele.dk/unitar/ Fikk bare
lyst til å nevne det, for som du kanskje vet finnes det også
unitar-buddhister ;-))
Yours, Knut
I en af de buddhistiske teksterne forteller kong Ajatasattu om en
filosof som svarte på noget helt andet end hvad han blev spurgt om:
Slik svarte Sañjaya Belatthisønn unnvikende, mester, når jeg spurte
ham om munkelivets direkte frukter, mester. Det var som om noen skulle
gi seg til å beskrive en brødfrukt når han ble spurt angående en
mango, eller beskrive en mango når han ble spurt angående en
brødfrukt. Nettopp slik forklarte Sañjaya Belatthisønn unnvikende, når
jeg spurte ham om munkelivets direkte frukter.
Vi kan jo parafrasere dette litt:
Slik svarte Knut om unitarer når jeg spurte om buddhismen. Det var som
om noen skulle gi seg til å beskrive en brødfrukt når han ble spurt
angående en mango, eller beskrive en mango når han ble spurt angående
en brødfrukt. Nettopp slik forklarte Knut om unitarer når jeg spurte
om buddhismen. ;-)))
>I en af de buddhistiske teksterne forteller kong Ajatasattu om en
>filosof som svarte på noget helt andet end hvad han blev spurgt om:
Det er nå voldsomt som du bedriver sitatsjappa nå for tiden ;-)
>
>Slik svarte Sañjaya Belatthisønn unnvikende, mester, når jeg spurte
>ham om munkelivets direkte frukter, mester. Det var som om noen skulle
>gi seg til å beskrive en brødfrukt når han ble spurt angående en
>mango, eller beskrive en mango når han ble spurt angående en
>brødfrukt. Nettopp slik forklarte Sañjaya Belatthisønn unnvikende, når
>jeg spurte ham om munkelivets direkte frukter.
>
>Vi kan jo parafrasere dette litt:
>
>Slik svarte Knut om unitarer når jeg spurte om buddhismen. Det var som
>om noen skulle gi seg til å beskrive en brødfrukt når han ble spurt
>angående en mango, eller beskrive en mango når han ble spurt angående
>en brødfrukt. Nettopp slik forklarte Knut om unitarer når jeg spurte
>om buddhismen. ;-)))
Tja, det finnes theravadabuddhister, zenbuddhister, rene land
buddhister, ditten og datten-buddhister og unitarbuddhister og
kristenzen. Kort sagt mange tradisjoner, der noen har noe for seg og
andre har lite for seg. Det kan kanskje være interessant å merke seg
at unitarbuddhistene stort sett vender blikket mot theravada, men så
er nå heller ikke disse unitarene kristne.
Yours, Knut
>On Sun, 25 Jan 2004 18:54:49 +0100, Kåre <spam...@webmail.com>
>wrote:
>
>>I en af de buddhistiske teksterne forteller kong Ajatasattu om en
>>filosof som svarte på noget helt andet end hvad han blev spurgt om:
>
>Det er nå voldsomt som du bedriver sitatsjappa nå for tiden ;-)
Kanskje fordi jeg akkurat nå har litt tid til å arbeide spesifikt med
paliteksterne. Så blir jeg nok litt miljøskadd ...
Men hvis jeg faller så dypt som Jahnu og begynner at servere lange
sitater på pali, må du komme og slå mig i hodet med noget hårdt! ;-))
> Findes det oversat til dansk?
På engelsk - i hvert fald en del af det.
Men tag det nu lige roligt - Professor Kåres niveau er nok ikke beregnet
på en nybegynder. :-) Læs du stille og roligt noget populærvidenskabeligt
stof, og snak med folk, som praktiserer. Nu hører jeg selv til - eller
hvordan man nu skal sige det - på Svanemøllevej-centret (selv om jeg kun
kommer der yderst sjældent), men der bor praktiserende, danske og
tibetanske buddhister, som vil være meget glade for at svare på alle dine
spørgsmål.
>> Man kan da også lære zen-buddhisme, så?
> Jamen hvad er nu det? Zen buddhisme, er det "udviklingerne,
> tilpasningerne"?
Zen-buddhisme er den japanske variant af meditativ buddhisme.
>> Nej. Men jeg har også meget at arbejde med først.
> Hvis du vil svare, vil jeg gerne vide hvad....
Ja, jeg har indvielser til forskellige praksis, som kan give mig nok at
arbejde med de næste mange, mange år. Nogle af disse praksis skal udføres
et antal gange (typisk ca. 100.000), andre af dem bliver uddybet
efterhånden som din erfaring med dem øges. Desuden kan jeg altid spørge
en anden lærer, hvis jeg skulle have tvivlsspørgsmål.
>> Et aspekt ved buddhistisk meditation, som jeg først var meget
>> forundret over, da det er diametralt modsat af mange "new
>> age"-meditationer er praksisen "giv og tag", hvor man visualiserer at
>> kroppen fyldes med alt det negative i verden på indåndingen, derefter
>> transformeres det, og udåndes som klart lys.
> Kan det gøres forkert, så at man opbevarer det negative i sig?
Nej - det er der i forvejen. Egoet er en illusion... :-)
--
>"Christina" <christin@(remove)os.dk> wrote in
>news:4013e2af$0$29350$edfa...@dread15.news.tele.dk:
>
>> Findes det oversat til dansk?
>
>På engelsk - i hvert fald en del af det.
>
>Men tag det nu lige roligt - Professor Kåres niveau er nok ikke beregnet
>på en nybegynder. :-)
Takk for forfremmelsen ... men professor er jeg slet ikke! ;-)
Og jo, jeg er fullt klar over at jeg snakker med en nybegynder. Det er
nettopp derfor jeg anbefaler bøger som f.eks. Rahula og Gunaratana.
>Læs du stille og roligt noget populærvidenskabeligt
>stof, og snak med folk, som praktiserer.
Godt råd. Støttes!
>Hvad er det altså lige de vediske tekster er? ;O)
Vedaerne er de ældste skrifter på jorden. Det er en meget omfattende
samling af forskellige sanskrit tekster, der behandler alle emner, du
kan tænke på lige fra materielle videnskaber som matematik, fysik,
astronomi/astrologi, lægekundskab, helse, krigsførelse, teknologi,
drama, dans, kunst etc. til åndelig kundskab om selvet og Gud. De er
den mest omfattende kilde til viden, menneskeheden kender til, og af
alle overleverede skrifter giver de den mest detaljerede viden om Gud,
sjælen og naturen.
>beskrives Buddha som en
>> af Krishnas 10 inkarnationer.
>
>Hvilke er de andre inkarnationer, og er de sket?
De ti inkarmationer (dasavatar) er: Matsya, Kurma, Nrisingha,
Parasuram, Vamana, Rama, Krishna, Buddha og Kalki. De ni har været
her, Kalki kommer i slutningen af denne tidsalder (kaliyuga) om ca.
427.000 år.
>Det forstår jeg ikke lige... Vil det sige at krishna (herren?) i form af
>buddha ville vildlede dem der allerede troede på friheden, ved at vise dem
>at det var rigtigt?
På det tidspunkt da Buddha fremstod foregik der en masse nonsens i
Vedaernes navn. Blod ofringer, hvor man slagtede dyr i massevis, hørte
til dagens orden. Det var for at stoppe dette myrderi på uskyldige
levende væsener i religionens navn, at Buddha fremstod. Derfor er hans
vigtigste budskab ikke-vold. For at få folk væk fra at bruge Vedaerne
til at retfærdiggøre deres ugudelige handlinger, fornægtede Buddha
Vedaerne. Men al buddhistisk termonologi er fra Vedaerne. Karma og
reinkarnation indgår fx. også i Buddhismen.
Med at vildlede ateisterne menes der, at Krishna fik ateisterne, der,
på den tid han fremstod ca. 500 år f.k., misbrugte Vedaerne og
misfortolkede dem, til at dyrke sig i sin form som Buddha. Ateister
vil meget nødig dyrke Gud, men de kan forholde sig til Buddha, der
prædiker en så vag filosofi, at den kan betyde og fortolkes som hvad
som helst. Det er derfor selv idag, at hvis ateister er tiltrukkede
til noget der bare ligner religion, er det buddhisme. Så Krishna
fremstår som Buddha for at narre ateisterne til at tilbede sig. Hvis
de ikke vil tilbede Krishna direkte, så kan de i det mindste anerkende
Ham indirekte ved at sætte pris på Buddha.
Der er noget, du har misforstået. Buddha æres i hinduismen som en af
dasavatar (en af Krishnas ti hovedinkarnationer). Så der er altså ikke
forsøg på at dæmonisere ham. Tværtimod. Buddha diskretiseres ikke i
hinduismen. Hvis hinduisme og buddha var i splid var det pga af
politik og magtforhold, der intet har med religion at gøre.
Desuden kan man ikke omfatte hinduismen som en enkel religion.
Indenfor hinduismen findes der mange forskellige religioner. Hvis man
tog kristendom, islam og jødedom tilsammen og kaldte dem fx.
Jordanisme ville det nærme sig et så divergent begreb som hinduisme
er. Dem, der dyrker Vishnu eller Krishna som den højeste kaldes
Vaishnava'er.
>>>Var det så et rigtig buddhistisk svar, eller hvad? ;O)
>>Treet i haven.
> Det er faldet om. Men det er der måske ingen der har hørt?
Er du sikker? Der var jo ingen... ;-)
Tak :O)
Det er ærgeligt, der ikke er så meget på dansk. Er der slet ingen der har
overvejet at sætte nogle oversættelser i gang?
>
> Men tag det nu lige roligt - Professor Kåres niveau er nok ikke beregnet
> på en nybegynder. :-)
Det synes jeg nu, for derved kan jeg undgå meget af forvirringen i det :O)
Læs du stille og roligt noget populærvidenskabeligt
> stof, og snak med folk, som praktiserer. Nu hører jeg selv til - eller
> hvordan man nu skal sige det - på Svanemøllevej-centret (selv om jeg kun
> kommer der yderst sjældent), men der bor praktiserende, danske og
> tibetanske buddhister, som vil være meget glade for at svare på alle dine
> spørgsmål.
Så jeg kan tage derud og få en snak, eller ringe for en aftale?
>
> >> Man kan da også lære zen-buddhisme, så?
> > Jamen hvad er nu det? Zen buddhisme, er det "udviklingerne,
> > tilpasningerne"?
>
> Zen-buddhisme er den japanske variant af meditativ buddhisme.
ookay..
>
> >> Nej. Men jeg har også meget at arbejde med først.
> > Hvis du vil svare, vil jeg gerne vide hvad....
>
> Ja, jeg har indvielser til forskellige praksis, som kan give mig nok at
> arbejde med de næste mange, mange år. Nogle af disse praksis skal udføres
> et antal gange (typisk ca. 100.000), andre af dem bliver uddybet
> efterhånden som din erfaring med dem øges. Desuden kan jeg altid spørge
> en anden lærer, hvis jeg skulle have tvivlsspørgsmål.
Ligesom glideøvelsen, vist i programmet, eller mentale ting, a'la' udføre
tålmod i praksis?
>
> >> Et aspekt ved buddhistisk meditation, som jeg først var meget
> >> forundret over, da det er diametralt modsat af mange "new
> >> age"-meditationer er praksisen "giv og tag", hvor man visualiserer at
> >> kroppen fyldes med alt det negative i verden på indåndingen, derefter
> >> transformeres det, og udåndes som klart lys.
> > Kan det gøres forkert, så at man opbevarer det negative i sig?
>
> Nej - det er der i forvejen. Egoet er en illusion... :-)
Den er jeg med på :O)
> Quidquid latine dictum sit altum viditur - selv ;O)
Det er faktisk det jeg er i gang med, men mit problem er netop at i
situationerne er det svært at forholde mig til det der sker på en "neutral"
måde, fremfor at reagere....og jeg bliver da bedre, men jeg kan også se jeg
mangler et element, netop hvordan fastholder jeg det....
>
> >så en
> >uges decideret træning, var måske et forsøg værd....
>
> Tag gjerne to! ;-)
Ja, om ikke andet så kan jeg jo starte med det, for derigennem at se hvor
meget øvelse jeg egentlig har brug for :O)
> Tre læremestere som begge undervisede i denne metoden, men med litt
> forskellige indfaldsvinkler, er Goenka, Achaan Cha og Mahasi Sayadaw
> (de to sistnevnte er nu døde). Rundt om i Europa og USA findes flere
> sentre der fortsatt underviser efter disses tradition. De er som sagt
> lidt forskellige, men alle er bra og kan anbefales.
Okay...
>
> Om du søger på nettet efter disse navnene, vil du sikkert finde flere
> steder der du kan ta en uge eller to.
Kan det ikke gøres hjemme i sit eget liv, så at sige?
Oversættelse tak :O)
Hvem..guderne, eller menneskerne?
I India tapte buddhisterne denne kampen, dels på grund af
> egen uforstand, og følgen var at buddhismen nesten helt forsvant fra
> India.
Hvordan - hvis du kan beskrive det kort, ellers? :O)
> >Måske spørger jeg dumt, men jeg er ret uvidende på disse områder... Er
> >krishna så hinduismens gud?
>
> Ja. Eller Krishna er en af hinduismens mange guder - alt efter hvordan
> man ser det. Hare Krishna-bevegelsen regner ham som den høyeste.
Men det gør andre hinduister ikke?
Okay, spændende. Vides det hvor gamle de er?
>
> >beskrives Buddha som en
> >> af Krishnas 10 inkarnationer.
> >
> >Hvilke er de andre inkarnationer, og er de sket?
>
> De ti inkarmationer (dasavatar) er: Matsya, Kurma, Nrisingha,
> Parasuram, Vamana, Rama, Krishna, Buddha og Kalki. De ni har været
> her, Kalki kommer i slutningen af denne tidsalder (kaliyuga) om ca.
> 427.000 år.
Tak for oplysningen :O)
>
> >Det forstår jeg ikke lige... Vil det sige at krishna (herren?) i form af
> >buddha ville vildlede dem der allerede troede på friheden, ved at vise
dem
> >at det var rigtigt?
>
> På det tidspunkt da Buddha fremstod foregik der en masse nonsens i
> Vedaernes navn. Blod ofringer, hvor man slagtede dyr i massevis, hørte
> til dagens orden. Det var for at stoppe dette myrderi på uskyldige
> levende væsener i religionens navn, at Buddha fremstod. Derfor er hans
> vigtigste budskab ikke-vold. For at få folk væk fra at bruge Vedaerne
> til at retfærdiggøre deres ugudelige handlinger, fornægtede Buddha
> Vedaerne. Men al buddhistisk termonologi er fra Vedaerne. Karma og
> reinkarnation indgår fx. også i Buddhismen.
>
> Med at vildlede ateisterne menes der, at Krishna fik ateisterne, der,
> på den tid han fremstod ca. 500 år f.k., misbrugte Vedaerne og
> misfortolkede dem, til at dyrke sig i sin form som Buddha. Ateister
> vil meget nødig dyrke Gud, men de kan forholde sig til Buddha, der
> prædiker en så vag filosofi, at den kan betyde og fortolkes som hvad
> som helst. Det er derfor selv idag, at hvis ateister er tiltrukkede
> til noget der bare ligner religion, er det buddhisme. Så Krishna
> fremstår som Buddha for at narre ateisterne til at tilbede sig. Hvis
> de ikke vil tilbede Krishna direkte, så kan de i det mindste anerkende
> Ham indirekte ved at sætte pris på Buddha.
Men er buddhismen enige i den fremlægning?
Jah...klogere blev jeg vist ikke, og alligevel tror jeg godt jeg forstår
det.... ;O)
Unødig tale er også så trættende indimellem ;O) men de buddhistiske svar,
giver ofte ingen mening for andre, så, at kalde dem præcise er vist kun for
dem selv?
>> Om du søger på nettet efter disse navnene, vil du sikkert finde flere
>> steder der du kan ta en uge eller to.
>
>Kan det ikke gøres hjemme i sit eget liv, så at sige?
Jo, det er nettop der det skal gøres!
Men for at komme i gang, kan det være nyttig med et intensivkurs der
du kan legge frem de vanligste misforståelserne og fejlene for en
dyktig lærer som kan hjelpe dig med at plukke dem vekk. Det kan være
ganske små ting, men får man ikke hjelp til at overvinde nettop disse
tingene, kan det være nok til at man gir op treningen hvis man er
alene om den.
Du kan sammenligne med idrett. For at dyktiggøre sig kan
idrettsutøverne nogen ganger samles i treningslejr. Men den
konsentrerte treningen de der bedriver, har nettop til formål at de
skal kunne anvende det de der lærer, når de kommer ut igen.
Hvis det skal være til nogen nytte, er det nettop i vort eget liv det
må fungere.
For mig er det helt afgørende at et livssyn eller en religion eller en
meditationspraksis kan anvendes i hverdagen, i de små ting, og ikke
bare til højtidsbrug. Jeg har ingen brug for en buddhistisk
"søndagskristendom".
Knut forsøker at lokke dig til at besøke en meget tvivlsom religiøs
sekt som kaller sig unitarer.
Men det siges at Knut er en af dem der spiser menneskekød og drikker
menneskeblod, så være på vakt! ;-))))
Netop, og det er det jeg prøver, men helt nemt er det altså ikke :O) Måske
er det netop fordi jeg prøver, og derved gør det sværere end det egentlig
er?
>
> For mig er det helt afgørende at et livssyn eller en religion eller en
> meditationspraksis kan anvendes i hverdagen, i de små ting, og ikke
> bare til højtidsbrug. Jeg har ingen brug for en buddhistisk
> "søndagskristendom".
Præcis....
Hvad betyder "artig"?
>
> Knut forsøker at lokke dig til at besøke en meget tvivlsom religiøs
> sekt som kaller sig unitarer.
Buddhistisk sekt? Findes de????
>
> Men det siges at Knut er en af dem der spiser menneskekød og drikker
> menneskeblod, så være på vakt! ;-))))
Det lyder ikke så buddhistisk igen ;O)
>
>"Kåre" <spam...@webmail.com> skrev i en meddelelse
>news:s6r7109m2fa804ddo...@4ax.com...
>> On Sun, 25 Jan 2004 16:48:33 +0100, "Christina"
>> <christin@(remove)os.dk> wrote:
>>
>> >Det er det der undrer mig såre meget, at der er behov for at bekrige
>> >hinanden, indenfor religioner - "trosretninger", for bruges de alle på
>den
>> >rette måde, er det vel det samme der menes...eller hvad?
>>
>> Faktisk ikke så underlig. De konkurrerede alle om legfolkets gunst og
>> særlig om deres velvilje og økonomiske ressurser for at kunne
>> overleve.
>
>Hvem..guderne, eller menneskerne?
Menneskerne. Munker og prester skal jo også leve, og de var afhengige
af at folket gav dem gaver. Derfor konkurrerte de om legfolkets
velvilje og gavmildhed.
> I India tapte buddhisterne denne kampen, dels på grund af
>> egen uforstand, og følgen var at buddhismen nesten helt forsvant fra
>> India.
>
>
>Hvordan - hvis du kan beskrive det kort, ellers? :O)
Det er en litt for lang historie. Men meget kort: Buddhistmunkene og
nonnene levde etter hvert i store klostere og de opprettet også store
lærdomssentere, som universitetene i Nalanda og Vikramashila o.a., og
for at holde disse i drift, gjorde de sig afhengige af statens
(kongernes) gunst. Det foregik m.a.o. en sterk sentralisering. Den
sterke statsstøtten som de gjennom en periode fikk, gjorde at de ofte
neglisjerte legfolket på landsbynivå. Dette var kortsiktig og dumt,
for på den måten begynte buddhismen at råtne på rot i India.
Under de muslimske invasjonene ble de store sentrene ødelagt, og dette
gikk derfor ekstra hårdt ut over buddhismen. Brahmanene og jainene
hadde et meget sterkere netverk på landsbynivå, og overlevde derfor
krigens herjinger.
Et andet fenomen var at buddhisme og hinduisme gennem århundrers
debatt og nær kontakt overtok flere og flere ideer fra hverandre.
Hinduismen ble buddhifisert, noget som særlig kan ses i den gren af
hinduismen som kalles vedanta, og buddhismen ble hinduifisert, først i
mahayana og derefter enda mer i vajrayana. Det findes forskere som
mener at en bog som Bhagavadgita i hovedsag er et hinduistisk
kampskrift som lånte mange idéer fra buddhismen og ble brukt for at
"omvende" buddhister til hinduismen. Men Bhagavadgita er en bog som
blev til gennem flere trinn, så dens historie rommer mer end bare
dette.
Da så de store buddhistiske sentrene var blitt ødelagt af krig og
invasjoner, smeltet det lille som var igen af buddhisme, helt ind i
hinduismens brogede mangfold, og buddhismen som sådan var praktisk
talt død i India. Hadde den ikke på forhånd blitt eksportert i
forskjellige former til nabolandene, ville den i dag bare ha vært en
parentes i historien.
>> >Måske spørger jeg dumt, men jeg er ret uvidende på disse områder... Er
>> >krishna så hinduismens gud?
>>
>> Ja. Eller Krishna er en af hinduismens mange guder - alt efter hvordan
>> man ser det. Hare Krishna-bevegelsen regner ham som den høyeste.
>
>Men det gør andre hinduister ikke?
Nei. Noen foretrekker Shiva. Andre hyller helst gudinnen, under flere
navn, som Durga, Kali eller Shakti. Vedanta dyrker ikke noen egentlig
personifisert guddom i det hele tatt. Hinduismen har mange
forskjellige former.
>
>"Kåre" <spam...@webmail.com> skrev i en meddelelse
>news:f7v910tihqgth7ci7...@4ax.com...
>> On Mon, 26 Jan 2004 12:28:57 +0100, "Christina"
>> <christin@(remove)os.dk> wrote:
>>
>> >Artig. Da slenger du vel innom unitarene en og annen gang ;-))) ?
>
>
>Hvad betyder "artig"?
Hmmmm ... siden jeg ikke ved hvilket dansk ord som passer best, prøver
jeg på engelsk: cool !
>> Knut forsøker at lokke dig til at besøke en meget tvivlsom religiøs
>> sekt som kaller sig unitarer.
>
>Buddhistisk sekt? Findes de????
Nei, nei og atter nei! Unitarene er ikke en buddhistisk sekt! De er en
egentlig kristen sekt, som ynder at forklæ sig som buddhister for at
lokke til sig uskyldige sjæle!
>> Men det siges at Knut er en af dem der spiser menneskekød og drikker
>> menneskeblod, så være på vakt! ;-))))
>
>Det lyder ikke så buddhistisk igen ;O)
Det er det da heller ikke. Det er en kristen skikk.
>
>"Jahnu" <ja...@india.com> skrev i en meddelelse
>news:pr5910pptljcndarf...@4ax.com...
>> On Sun, 25 Jan 2004 14:43:13 +0100, "Christina"
>> <christin@(remove)os.dk> wrote:
>>
>> >Hvad er det altså lige de vediske tekster er? ;O)
>>
>> Vedaerne er de ældste skrifter på jorden. Det er en meget omfattende
>> samling af forskellige sanskrit tekster, der behandler alle emner, du
>> kan tænke på lige fra materielle videnskaber som matematik, fysik,
>> astronomi/astrologi, lægekundskab, helse, krigsførelse, teknologi,
>> drama, dans, kunst etc. til åndelig kundskab om selvet og Gud. De er
>> den mest omfattende kilde til viden, menneskeheden kender til, og af
>> alle overleverede skrifter giver de den mest detaljerede viden om Gud,
>> sjælen og naturen.
>
>Okay, spændende. Vides det hvor gamle de er?
De tekstene som Jahnu kalder vedaerne, er en samling meget forskellige
skrifter af høyst ulik alder.
De egentlige vedaerne er fire samlinger af rituelle vers: Rigveda,
Samaveda, Atharvaveda og Yajurveda. Til hver af disse egentlige
vedaerne knyttes det så en rekke yngre skrifter, som Brahmanaer,
Upanishader osv., og i det helt utdvide vedabegrebet som Jahnu
opererer med, ser det ut til at det meste som er skrevet i India, skal
kalles "vedaer" ... ;-)
Vedaerne er sterkt oppskrytt af de troende. Hvis du begynder at lese
f.eks. Rigveda med forventninger om at finde alt det Jahnu nevner, vil
du bli skuffet. Gå på biblioteket og se om ikke noen af vedateksterne
er oversatt i den gamle danske serien "Verdensreligionernes
hovedværker", så kan du selv kontrollere dette.
>> På det tidspunkt da Buddha fremstod foregik der en masse nonsens i
>> Vedaernes navn.
Akkurat som i dag! Verden har sandelig ikke forandret sig meget!
>Blod ofringer, hvor man slagtede dyr i massevis, hørte
>> til dagens orden. Det var for at stoppe dette myrderi på uskyldige
>> levende væsener i religionens navn, at Buddha fremstod. Derfor er hans
>> vigtigste budskab ikke-vold. For at få folk væk fra at bruge Vedaerne
>> til at retfærdiggøre deres ugudelige handlinger, fornægtede Buddha
>> Vedaerne. Men al buddhistisk termonologi er fra Vedaerne. Karma og
>> reinkarnation indgår fx. også i Buddhismen.
>>
>> Med at vildlede ateisterne menes der, at Krishna fik ateisterne, der,
>> på den tid han fremstod ca. 500 år f.k., misbrugte Vedaerne og
>> misfortolkede dem, til at dyrke sig i sin form som Buddha. Ateister
>> vil meget nødig dyrke Gud, men de kan forholde sig til Buddha, der
>> prædiker en så vag filosofi, at den kan betyde og fortolkes som hvad
>> som helst. Det er derfor selv idag, at hvis ateister er tiltrukkede
>> til noget der bare ligner religion, er det buddhisme. Så Krishna
>> fremstår som Buddha for at narre ateisterne til at tilbede sig. Hvis
>> de ikke vil tilbede Krishna direkte, så kan de i det mindste anerkende
>> Ham indirekte ved at sætte pris på Buddha.
>
>Men er buddhismen enige i den fremlægning?
Buddhisterne ler af den hinduistiske propaganda.
Jeg håper du ser at disse "buddhistiske svar" er gitt med et lille
glimt i øyekroken! ;-)
> Så jeg kan tage derud og få en snak, eller ringe for en aftale?
Helt sikkert! Kontaktdata står på http://www.buddha.dk. Held og lykke!
--
Quidquid latine dictum sit altum viditur
Med venlig hilsen
arc@na