Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Kan dyr føle kærlighed?

1 view
Skip to first unread message

Jahnu Dasa

unread,
Jul 25, 2022, 2:05:30 AM7/25/22
to
Ja, dyr kan føle kærlighed. En dyremor er rede til at gå i døden for at forsvare sit afkom. Hvad er det, hvis ikke kærliged? Nogle vil sige, at det blot er et medfødt instinkt, men hvad er kærlighed hos mennesker, hvis ikke et medfødt instinkt? Vi kræver simpelthen kærlighed og omsorg, og det behov findes hos både dyr og mennesker.

Jeg har ladet mig fortælle, at mange fugle holder sig til den samme partner livet igennem. Igen, hvordan kan det være andet end kærlighed? Hunde fx. kan også nære stor kærlighed til deres ejere. Man har fundet hunde siddende ved deres afdøde ejere og hyle af sorg. Katte er selvfølgelig lidt mere pragmatiske. Hvis deres ejer dør, ser de det mere som en kilde til føde 😄

Men en hunkat vil forsvare sit afkom med sit liv. Dyr kan så afgjort føle kærlighed.

Det særlige ved mennesker er ikke kærlighedsinstinktet, der som sagt deles af både mennesker og dyr. Det særlige ved den menneskelige livsform, er at de kan opnå den højeste kærlighed - evig kærlighed til Gud.

Kærlighed blandt mennesker er sjældent noget der varer ved. Men yderst set søger vi alle evig kærligehed. Det forekommer at to mennesker elsker hinanden hele livet, men det er mere en undtagelser, der bekræfter reglen - at kærliged blandt mennesker sjældent varer ved. Ofte forveksles kærlighed endda med lyst. Hvor ofte hører vi ikke om mænd oppe i alderen skifte til en yngre model?

Det er ikke kærlighed med simpel lyst og begær.

I virkeligheden søger vi alle den evige kærlighed. Hvor ofte har vi ikke hørt helten med dyb stemme erklære sig evige kærliged til sin udvalgte kvinde. Men vi ved allesammen, at det kun sker i Hollywood film.

Men vi søger faktisk evig kærlighed, og den evige kærlighed kan kun opnås hos Krishna. Kærlighed mellem mennesker vil altid og uden undtagelse ende i sorg, enten ved at vores elskede forlader os eller dør.

Kærlighed til Krishna varer evigt. Og hvordan kan vi elske Gud uden at vide hvem Han er? Vi kan ikke elske Gud uden at kende Ham. Og den eneste kilde til viden om Gud finder vi i den vediske tradition.

Krishna siger:

Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alting udstrømmer fra Mig. De vise, der ved dette til fulde, beskæftiger sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte. (Bg 10.8)

De rene hengivnes tanker dvæler i Mig. Deres liv er helt hengivet til Min tjeneste, og de oplever stor tilfredsstillelse og glæde ved altid at oplyse hinanden og konversere om Mig. (Bg 10.9)

Til dem, der er konstant viet til at tjene Mig i kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig. (Bg 10.10)

For at vise dem særlig nåde, ødelægger Jeg, der dvæler i deres hjerter, med kundskabens lys det mørke, der er født af uvidenhed. (Bhagavad Gita 10.11)
0 new messages