Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Hvorfor sker gode ting for dårlige mennesker?

0 views
Skip to first unread message

Jahnu Dasa

unread,
Sep 13, 2022, 12:53:48 AM9/13/22
to
Karmaloven kan kun forstås ordentligt i forbindelse med reinkarnation.

Ifølge karmaloven lider eller nyder vi i forhold til vores handlinger. Vi høster karma allerede fra fødeslen af - hvilken familie man bliver født i, køn, udseende, uddannelse osv, - er alle karmiske reaktioner fra sidste liv. Hvis en ond person lader til at nyde livet, eller omvendt, så er det pga. af gode eller dårlige handlinger udført i sidste liv.

De fleste foretrækker tryghed og harmoni, men hvis vi ser på verden som helhed, virker det ikke som om, vi er rede til at behandle dyrene så at de oplever en tryg tilværelse.

Hvis vi ikke er villige til at behandle vore medskabninger, som vi gerne selv vil behandles, skal vi ikke forvente at naturen behandler os ordentligt. Hvorfor tror vi, at det kun er mennesker, der skal behandles ordentligt? Men dyr skal skam behandles humant, før vi slagter dem, lyder det.

Det er en ateistisk mentalitet, der gør, at folk ikke gider lytte til dem, der fremhæver det syndige i fx. at slagte dyr. Hvorfor er det altid ateister eller folk med en ateistisk mentalitet (hvadenten de kalder sig kristne, hinduer, buddhister eller muhammedanere), der forsvarer deres ret til at udføre helvedsagtig masseslagt på andre levende væsener?

Hvis man kender loven om karma, ved man, at de handlinger, man udfører lige nu, vil bestemme ens fremtidige lykke eller lidelse, og at den lykke eller lidelse man oplever lige nu, er bestemt af ens tidligere handlinger - handlinger helt tilbage fra forrige liv.

Hvis man ved dette, kan man begynde at forstå, hvorfor man har det, som man har det. Det spiller ingen rolle om man kan huske sit tidligere liv. Hvis vi ved, at vores lidelse nu er et resultat af noget lort vi lavede i forrige liv, så kan vi begynde at handle på en sådan måde, at det ikke vil bringe de samme lidelser over os en gang til. Hvis man ikke ved dette, vil man bare være et hjælpeløst offer for reaktionerne på sine egne handlinger, live efter liv.

Og ikke alverdens ønsketænkning eller gode hensigter vil kunne hjælpe en. Karma har intet at gøre med hvad folk tror på. Det er udelukkende et spørgsmål om hvordan man handler.

Om man så tror nok så meget på Jesus, vil man alligevel blive tvunget til at lide for alle de dyr, man har slagtet, og man vil blive født igen og igen indtil man har lært lektien.

Karma ligesom tyngdeloven er fuldstændig ligeglad med, hvad vi tror på. Karma betyder blot handling, og hvis man handler mod naturens orden, vil man blive straffet af naturen, ligegyldigt om man kalder sig hindu, kristen eller buddhist.

Naturen er også helt ligeglad med vores individuelle opfattelser af, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt. Hun giver bare en reaktionerne på ens handlinger hvadenten de er gode eller dårlige. Hvis det ikke er sådan, hvorfor lider eller nyder folk så forskelligt? Er det hele bare tilfældigt?

Hvis det hele er tilfældigt, har vi absolut ingen indflydelse på vores egen skæbne, men hvis karma er et faktum, kan vi begynde at få indflydelse på vores skæbne, for vi kan begynde at handle på en måde, der vil maximere vores lykke og minimere vore lidelse. I det moderne samfund har folk glemt denne videnskab.

Krishna siger:

Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)
0 new messages