Andagt: Den Herre Jesus Kristus skal forvandle vort Fornedrelseslegeme

[Ole Madsen]

Husandagtsbog, N P Madsen

Den 4 Januar

Den Herre Jesus Kristus skal forvandle vort Fornedrelseslegeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme. Filip 3.21

Hvilket herligt Ord. Det er en af Kristendommens mange Sejrshynmer, der ikke forstummer selv under Ligklokkernes Klang hen over Gravene. Hvad saa, om du skal synke i Graven, hvad saa, om du en Gang skal hensmulre og blive til Støv i din Dødningekiste, og Jordens Slægter i Aartusinder skulle træde paa din Grav? Hvis du er et Guds Barn, hvis du har dit Borgerskab i Himlen, saa skal dog Livets Herre forvandle dit Støvlegeme til at vorde ligedannet med hans herliggjorte Legeme. Dit Legeme skal opstaa. Det er den første, salige Tone i denne Sejrssang. De hellige skulle efter Opstandelsen ikke svæve omkring som Aander eller Skygger, men de skulle faa deres Legemer igen. - Lad os holde det fast, hver Gang Kistelaaget sænkes over en elsket Broder eller Søster. De samme Træk skulle møde os igen. Og lad os holde det fast, naar Dødens Kulde begynder at gennemisne os selv. "Salige ere de døde, som dø i Herren; thi de skulle hvile fra deres Gerninger", Aab. 14, 13. Det trætte Legeme skal blot "hvile" under Dødens Søvn i Jordens Skød, bevaret ved Guds egen Hemmelighed, indtil det vækkes ved Herrens Basune.

Men ikke blot skal vort Legeme opstaa, det skal tillige forvandles til Lighed med Kristi Herlighedslegeme. Det er den næste Tone i denne Hymne. O, hvilken salig Opvaagnen. De hellige lægges til Hvile, "vanærede" af Syndens Mærker med furede Pander og indskrumpne Kinder, men de skulle opstaa til evig Ungdom og Skønhed. Ved Livets Flod i Guds Paradis skulle de skiftende Tider ikke krumme din Ryg eller sure dine Kinder. Der skulle alle ligne ham, som er i Gaar og i Dag den samme, ja til evig Tid.

Men skal du lægges i Graven med dette Haab, saa maa du have dit Borgerskab i Himlen, saa dit Navn er skrevet i Livsens Bog blandt alle Himlens Borgere. Thi alle denne Verdens Børn med denne Verdens Sind, alle Kristi Korses Fjender, hvis Gud er Bugen, og som tragte efter de jordiske Ting - "deres Ende er Fordærvelse", siger Apostelen. Her er noget at blive stille overfor, idet Spørgsmaalet trænger ind paa din Sjæl, om Ligklokkerne en Gang skulle tone med Sejrsklang over dit Støv, og om du skal lægges til Hvile i Haab.

Vi lægges i Graven
I Dødningehaven
Med Syndens de talende Minder,
- De ligblege, furede Kinder.

Men Dødsnatten svinder,
Og "Dagen" oprinder,
Den straalende store - den sidste;
Da stiger paa Herrens almægtige Bud
I Ungdommens Skønhed hans købte Brud
Fra den sorte Dødningekiste
Til Lykken, - som aldrig kan briste.