Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Andagt: "For at de kunne blive ærede af Mennesker."

4 views
Skip to first unread message

omadse...@gmail.com

unread,
May 15, 2022, 10:29:07 PM5/15/22
to
Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

Juli 5

Gry

5. Juli. I. Læs: Matth. 6,1-4.
"For at de kunne blive ærede af Mennesker."

Hvor er det ilde naar Hensyn til Menneskeære og Menneskers Bifald bliver det overvejende! "Vogter eder, at I ikke øve Eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene", siger Herren. Allerede i Barnealderen mærkes dette Hensyn til, hvad de andre mener om det og synes om det. At blive gjort Nar af synes ofte for et Barn at være det allertungeste, medens det, at blive kaldt en rask Fyr, ofte har forledt Børn til det, de ellers godt vidste var Synd. Og ikke bedre er det blandt de unge og desværre de ældre med. For "de andres" Skyld kan man gaa med til meget; Lysten til at behage, til at faa sit Navn omtalt, kan være den skjulte Bevæggrund til megen ydre Retfærdighed, ogsaa til at man "giver Almisse." Hvad man kan være "bekendt" at give, det Spørgsmaal er saa ofte det afgørende, bekendt ikke overfor Gud, men overfor Mennesker. Og i politisk Liv, hvor er det sjeldent at mærke, at en Politiker stiller sig for Guds Aasyn med sin Politik, nej, det er Hensynet til Partiet, til Vælgerne, der er det overvejende. Dette Hensyn hindrer mange i at omvende sig; de ser hen til Menneskers Dom, og da en afgjort Kristendom ikke vinder Bifald (nok Respekt), saa nøjes man med en blandet Gudsfrygt. Ogsaa troende Mennesker fristes til at slaa af paa Vidnesbyrdet af Hensyn til Mennesker; særligt overfor de højerestillede. Ikke mindst Præster paavirkes let af Frygt for at miste Æren fra Mennesker. Men den Løn er snart borte. "Verdens Had og Verdens Gunst er dog begge kun en Dunst." For Guds Aasyn, han "som ser i Løndom", skal Livet leves. Det bringer den varige Løn, Naadelønnen, Æren fra Gud for Jesu Skyld.

K. Ps. 595. J. M. 175. Hj. 16.
0 new messages