Andagt: Red dem, som føres til Døden!

[Ole Madsen]

Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

November 29

Kvæld

29. November. II. Læs: Sal. Ørdspr. 24, 9-11.
Red dem, som føres til Døden!

"Red dem, som føres til Døden," det Ord springer lige ud fra
Frelserhjertet. Derfor var det jo, han kom, "den liden Søn af Davids
Rod, som og er Gud tillige," "det var ham svært at tænke paa, at Verden
skulde undergaa, det skar ham i hans Hjerte." For at redde dem, der
førtes til Døden, gik vor Frelser selv ind i Døden. Og hører du til dem,
han fik reddet »som en Brand ud af Ilden", saa giver det Ord Genklang i
dit Hjerte, det ved jeg. "Hvor er de ni?" dette Spørgsmaal kan intet
frelst Menneske blive fri for. Vantro Mennesker "føres til Døden", de
raader ikke sig selv, som de mener, men rives med af Tvivlekræfterne,
"vaklende drager de hen for at miste Livet", til Slagterbænken, til den
evige Død. Trods al indbildt Styrke og overmodig Spot er det vantro
Hjerte dog saa svagt. "Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var
ringe." Hvor er det sørgeligt sandt. En Mand fortæller, at han en Gang
saa en Flok Svin blive ført til Slagtehuset. Slagteren gik i Spidsen, og
Svinene fulgte; thi Slagteren havde en Kurv med Bønner i, hvoraf han
strøede ud, og dem var Svinene begærlige efter. Det blev en hel Prædiken
for den Mand. han saa i Aanden den store Flok af Mennesker følge den
store Sjæleslagter, Manddraberen fra Helvede. Ogsaa han strøer ud, til
nogle en skiden Lysts Tilfredsstillelse, til andre Penge eller Verdens
Ære og Glimmer eller et Bal, Kortspil, Drik og deslige, og de følger
"vaklende", thi de rives med ned ad imod Afgrunden. "Maatte du dog holde
dem tilbage," ja, gid dette Suk brændte i alle de frelstes Hjerter. Saa
vaagede vi bedre over vort Liv, at Basunen dog maatte give klare Toner;
saa rystede vi mere Fejgheds og Sløvheds Aag af os og talte frit og fast
til Mennesker om deres evige Vel. Saa kæmpede vi mere i Forbøn. Al
Mission, baade herhjemme og derude blandt Hedninger, har sin Drivkraft i
denne af Jesu Kærlighed fremvældende Længsel: Maatte du dog holde dem
tilbage! Kun Guds Kraft, kun Korsets Ord kan holde dem tilbage. Men det
kan ogsaa. "Det Ord om Jesu Død og Blod, det har saa stærk en Tone, at
det opvækker den igen, som før i Synden døde hen, naar han det ret
annammer". Du blev jo selv standset, saa ofre da dit livs kraft for at
redde dem, der føres til døden! Og der skal blive løn for dit arbejde.
Det har de sanddrue læber sagt.

K. Ps. 491. J. M. 129. Hj. 149.