Hvad har hjulpet dig med at være mindre pessimistisk?

[Jahnu Dasa]

Srila Prabhupada plejede at sige, at enhver der er optimistisk mht. materialt liv, er ikke bedre end et dyr.

Kroppens endestation er sygdom, aldrdom og død, så hvordan kan et tænkende menneske være andet end pessimistisk i sin kropslige eksistens? Ligegyldig om man er rig eller fattig, smuk eller grim, det eneste man har at se frem til i en materiel krop er elendighed.

Man opnår den menneskelige livsform efter gennem den evolutionære proces at have gennemgået 8.400.000 former for liv. Denne menneske-form er spoleret af de indbildske tåber, der ikke søger ly under Govindas lotus-fødder. --Brahma-vaivarta Purana

Så den naturlige pessimisme intelligente mennesker nærer omkring livet, fordi der som sagt ikke er andet at se fremtil end sygdom, alderdom og død, kan heldigvis vendes til noget positivt ved at føje Krishna til sit liv.

Sagen er, at kroppen og sindet er som et fængles for det virkelige selv indeni. Selvet eller sjælen er et atomisk fragment af Gud. Gud er totaliteten af evighed, kundskab og lyksalighed, så sjælen er en atomisk partikel af evighed, viden og lykke.

Når man er kommet i kontakt med sit virkelige selv, sjælen som det kaldes, så kan man begynde at forbinde sit selv med det Højeste Selv - Gud.

Gennem en ægte forbindelse af sig selv med Gud kan man opleve den højeste glæde. I den forbindelse vil en eftertænksom person spørge sig selv - hvad er Gud og sjælen lavet af? Hvad består Gud af?

Den vediske forståelse fortæller os, at Gud består af evighed, viden og lyksalighed. Og eftersom sjælen er en partikel af Guds bevidsthed, er sjælen en atomisk gnist af evighed, viden og lyksalighed. Læg mærke til, at den vediske version er den eneste religion i verden, der tilbyder en klar definition på sjælen og Gud.

Brahma, skaberguden, siger:

Krishna, også kendt som Govinda, er den Højeste Personlige Guddom. Han har en evig, lyksalig åndelig krop. Han er kilden til alt. Han har ingen anden årsag end sig Selv, for Han er alle årsagers oprindelige årsag. --Brahma-samhita, 5.1

Det giver også mening, at evighed viden og lykke er den substans, som Gud består af. Vi kan teste det på os selv. All sjæle er atomiske fragmenter af Gud, og hvis det er sandt, bør det kunne stadfæstes gennem et experiment. Det svarer til at undersøge en enkelt dråbe for at forstå hele havet.

Det faktum, at alle levende væsener instinktivt graviterer mod disse tre tilstande, antyder, at det er vores naturlige tilstand. Alle levende væsener søger evighed, viden og glæde. Vi har alle en oplevelse af, at disse tre er hovedmotoren eller drivkraften i vores eksistens.

Vi er alle nydelsessøgende. Vi forsøger alle at lære noget. Og vi prøver alle at bevare vores væren. Vi besidder overlevelsesdrift. Overlevelsesdriften sammen med sexdriften er de stærkeste drifter hos alle levende væsener.

Kedsomhed hører til materiel eksistens. Som sjæle på det åndelige plan, bliver vi aldrig trætte af at lege med Krishna. Helt ærligt, hvem vil ikke gerne være evig ung og lykkelig? Er der nogen, der gerne vil have, at deres glæde hører op, fordi det altså bare er så kedeligt at være glad og tilfreds? Nej vel? Den eneste grund til, at man ville ønske, at ens eksistens skal have en ende, er, hvis ens liv er miserabelt.

I virkeligheden er vi lykkelige hele tiden. Men i samværd med vores midlertidige kropslige eksistens bliver vor glæde konstant afbrudt af lidelser. Men vi ønsker ikke at vores lykke skal ende. Hvem sidder i et virkelig lykkeligt sindelag og tænker - ih altså, jeg ville ønske min lykke ville gå væk... det er der ingen, der gør.

Det er således et direkte observerbart faktum, at alle levende væsener graviterer mod evighed, kundskab og lysaliighed, nøjagtigt som udlært og forudsagt i den vediske version.

Ved at forbinde os med vor virkelige identitet som sjæl bliver vi gensitueret i Guds substans af evighed, viden og lykke... vi forbinder os selv med evighed, viden og lykke.

Metoden til at gøre dette er at påkalde Guds navn og anmode Ham. Det afstedkommes i den uværende tidsalder af strid og hykleri, Kali-tidsalderen, gennem at synge eller meditere på Hare Krishna mantraet.

hare krsna hare krsna krsna krsna hare hare

hare rama hare rama rama rama hare hare

"Det ovenstående mantra bestående af 16 ord og 32 stavelser er den eneste måde at beskytte sig mod denne tids ondskab. Efter at have gennemsøgt hele den vediske litteratur finder vi ingen mere ophøjet religion for den nuværende tiddsalder end at synge Hare Krishna."

--- Kali-santarana Upanishad