Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Andagt: I enrum med Herren.
3 views
Skip to first unread message
omadse...@gmail.com
Dec 2, 2023, 1:10:37 AM12/2/23
to
Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld
November 2
Gry
2. November. I. Læs: 2. Timoth. 4, 9-18.
I enrum med Herren.
Ordet til i dag er det sidste, vi har fra Paulus's haand. Han sad i det kolde fængsel i Rom, ret ene. Den eneste ven blandt Mennesker. der var hos ham, var den trofaste Lukas. Om Demas staar der det vemodige, for alle Tider advarende Ord: "Demas forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende Verden." Lots Hustru er et Advarselstegn fra det gamle Testamente, Demas fra det nye. Men var der næsten ingen Venner hos Paulus, svigtede ogsaa de troende i Rom ham Under Rettergangen ("alle lod mig i Stikken," skriver Paulus), medens kun Fjenderne var virksomme, saa svigtede Herren ikke. "Herren stod hos mig og styrkede mig," vidner Paulus, han fik ved Herrens Kraft Lov til endnu en Gang at vidne for Hedningerne om den Herre Jesus og røgte sit Kald som Hedningeapostel til det sidste. "Løvens Gab", som Paulus taler om, sigter vel til den brølende Løve, til Djævelens Gab. Satan fik ikke Magt til at kvæle Vidnesbyrdet i Paulus's Mund. - Nu sad Paulus og ventede paa at komme hjem til det himmelske Rige. Han længtes efter sin kære Timotheus og bad ham tage Rejsekjortelen med til Varme for Legemet og Bøgerne, især dem paa Pergament (der betyder sikkert de hellige Skrifter), til Varme for Sjælen. Men en saadan Tid i Enrum med Herren er noget der ofte skal til for et Guds Barn til sidst. Den sidste Prædiken, afdøde Pastor Vilhelm Beck holdt, havde just dette til Tekst: "I" Enrum med Jesus." Livet fører jo saa megen Travlhed med sig. Verdens-Mennesker er jo altid saa udadvendte, men Guds Børn kan ogsaa, om end i Herrens Tjeneste, blive for optagne som Martha og derved blive noget fremmede for deres eget inderste Forhold. Saa trænges der til Maria-Stilhed ved Herrens Fødder, før Opbruddet kommer. Skrækkeligt i Døden at skulle være ene med Satan; bered dig dog ikke ved Vantro denne Lod! Men godt at komme i Enrum med sin Frelser og at skulle erfare, at han er "trofast da som før og lukker op mig Templets stønne Dør".
K. Ps. 647. J. M. 378. Hj. 547.
Ved gry og ved kvæld
November 2
Gry
2. November. I. Læs: 2. Timoth. 4, 9-18.
I enrum med Herren.
Ordet til i dag er det sidste, vi har fra Paulus's haand. Han sad i det kolde fængsel i Rom, ret ene. Den eneste ven blandt Mennesker. der var hos ham, var den trofaste Lukas. Om Demas staar der det vemodige, for alle Tider advarende Ord: "Demas forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende Verden." Lots Hustru er et Advarselstegn fra det gamle Testamente, Demas fra det nye. Men var der næsten ingen Venner hos Paulus, svigtede ogsaa de troende i Rom ham Under Rettergangen ("alle lod mig i Stikken," skriver Paulus), medens kun Fjenderne var virksomme, saa svigtede Herren ikke. "Herren stod hos mig og styrkede mig," vidner Paulus, han fik ved Herrens Kraft Lov til endnu en Gang at vidne for Hedningerne om den Herre Jesus og røgte sit Kald som Hedningeapostel til det sidste. "Løvens Gab", som Paulus taler om, sigter vel til den brølende Løve, til Djævelens Gab. Satan fik ikke Magt til at kvæle Vidnesbyrdet i Paulus's Mund. - Nu sad Paulus og ventede paa at komme hjem til det himmelske Rige. Han længtes efter sin kære Timotheus og bad ham tage Rejsekjortelen med til Varme for Legemet og Bøgerne, især dem paa Pergament (der betyder sikkert de hellige Skrifter), til Varme for Sjælen. Men en saadan Tid i Enrum med Herren er noget der ofte skal til for et Guds Barn til sidst. Den sidste Prædiken, afdøde Pastor Vilhelm Beck holdt, havde just dette til Tekst: "I" Enrum med Jesus." Livet fører jo saa megen Travlhed med sig. Verdens-Mennesker er jo altid saa udadvendte, men Guds Børn kan ogsaa, om end i Herrens Tjeneste, blive for optagne som Martha og derved blive noget fremmede for deres eget inderste Forhold. Saa trænges der til Maria-Stilhed ved Herrens Fødder, før Opbruddet kommer. Skrækkeligt i Døden at skulle være ene med Satan; bered dig dog ikke ved Vantro denne Lod! Men godt at komme i Enrum med sin Frelser og at skulle erfare, at han er "trofast da som før og lukker op mig Templets stønne Dør".
K. Ps. 647. J. M. 378. Hj. 547.
0 new messages