Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Andagt: Uforsagt, vær paa Vagt!

5 views
Skip to first unread message

omadse...@gmail.com

unread,
Dec 4, 2023, 10:45:05 PM12/4/23
to
Asschenfeldt-Hansen
Ved gry og ved kvæld

November 3

Kvæld

3. November. II. Læs: Nehemias Bog 4. 1-21.
Uforsagt, vær paa Vagt!

Saa kom Nehemia til Jerusalem og tog fat paa det for Menneskeøjne næsten umulige Arbejde, at faa rejst Jerusalems Mure og Porte. Nehemia forstod den hellige Kunst at faa alle Mand i Arbejde, saa hver fik sin Del at tage sig af. Det er Visdom at kunne faa Arbejdet fordelt, saa alle de, der hører til Guds Folk, kommer i Arbejde. Maatte vi Herrens Tjenere i vor Tid ogsaa ret faa lært det! Saa bliver det til noget. En Hærskare af Fjender prøvede paa at standse Arbejdet, først med overlegen Spot, saa i bitter Vrede, da de mærkede, at Værket alligevel skred frem. "Men vi bad til vor Gud og stillede Vagt imod dem Dag og Nat," siger Nehemia. Han var uforfagt. Hans Venner blev til Tider forknyt. "Lastdragernes Kraft er skrøbelig Gruset er meget, vi kan ikke bygge paa Muren," klynkede de. Hedensksindede Jøder søgte at lokke de arbejdende bort fra Arbejdet. Men fra Nehemia lød det: "Frygt ikke, tænk paa Herren, strid for eders Brødre, Børn og Hustruer!" Og hans Uforsagthed virkede. Folket arbejdede troligen, med den ene Haand holdt de deres Vaaben til Værn, hvis Fjenderne skulde komme over dem, med den anden Haand arbejdede de paa Muren. Og Nehemia blæste til Samling, naar Faren var der; saa skulde de komme hverfra sit Sted, thi Murene strakte sig jo viden om, og saa skulde de med forenede Kræfter stride mod Fjenden. Der er atter noget at lære: Samling til den fælles Kamp maa altid være de helliges Løsen, eet Hjerte og een Sjæl, staa sammen "Rvg mod Ryg, Skulder mod Skulder". Saa sejrer Fjenden ikke. "Vor Gud skal stride for os," sagde Nehemia, og saa blev de ved, "fra Morgenrøden gik op, indtil Stjernerne kom frem." Og Arbejdet med Murene blev omsider færdigt - Er du med nu i vor Tid til at bygge paa Jerusalems Mure? Det er en lykkelig Lod at være med i Guds Folks Kamp, være med til at vaage, bede, arbejde i Samfund med alle de hellige. Det ender med Sejr. Saaledes har vi set det her i Danmark med Indre Missions Arbejde, med Københavns Kirkesag og saa meget andet, og vi ser det med Hedningemissionen ud over Jord. Verdens Modstand bliver forgæves, Gud er med os, og hans Sag skal Fremgang faa. Blot uforsagt paa Vagt!

K. Ps. 263. J. M. 14. Hj. 374.
0 new messages