Andagt: Og de førte ham til det Sted Golgatha.

[Ole Madsen]

Husandagtsbog, N P Madsen

Den 27 Januar

Og de førte ham til det Sted Golgatha. - Mark. 15, 22.

Enhver, som har rejst i Alpeland, ved, hvor forunderligt det er at komme op paa en af de skyhøje Alpetoppe. Alt er saa nyt og usædvanligt for os, der ere vante til at kravle om hernede paa Sletten. Luften er saa ren at indaande og saa gennemsigtig klar. Øjet kan se saa langt, og hver Genstand tegner sig i det skarpeste Omrids. Man er Himlen saa nær, synes man. Og ser man ned i Dalen eller ned over Sletten, saa bliver alt saa smaat og ubetydeligt. Men det er besværligt at komme derop, og uden Fører vilde det aldrig lykkes for fremmede at besiige et saadant Bjerg.

Jeg stod oppe paa en saadan Alpetop i Schweitz en Gang i mit Troslivs første Dage. Da tegnede sig et andet Bjerg for min Tanke i det fjerne - Golgathas gamle, navnkundige Høj. Der havde jeg ogsaa været mange Gange i Aanden. Og der havde jeg haft store, herlige Timer.

Har du været der? Du har maaske aldrig været i Bjerglande, og det kan ogsaa være det samme. Men har du været paa Golgathas Top? Jeg spørger ikke, om du har tænkt paa Golgatha - hvem har ikke det? - men om du i Aanden har dvælet der som en Synder foran din blødende Frelser. Og dette er ikke ligegyldigt, thi derfra begynder Jakobs Himmelstige. Derfra fører den snevre Port ind til Livets trange Sti. Et Menneskes Kristendom bliver dog kun Overfladiskhed og Snak uden Alvor og Sandhed, saalænge han ikke har knælet som en Synder ved Korset. Derfor er der saa megen saakaldet "Kristelighed" og let "Kristendom", som dybest set ikke er andet end tomme Former eller en gudelig klædning uden paa et blot Verdens-liv.

Der er herligt paa Golgatha. Hvor er det forunderligt, naar et fattigt Synderhjerte kan blive stille der ved Korsets Træ hos Jesus. Der kommer en Sjæl Himlen saa nær. Og naar man derfra ser ned over det flade Jordeliv, saa bliver alting saa smaat og ubetydeligt. Det, som ellers kan taarne sig op og blive saa stort - vore Trængsler og Sorger og Bekymringer, de daglige Bryderier, alle vore personlige Forhold med Mennesker - alt dette bliver saa smaat og intetsigende, naar Hjertet hviler paa Golgatha i Korsets Skygge. Og hvor er Luften ren deroppe. Hvor tegner alt sig klart i dets sande Skikkelse. Hvor bliver Synden hæslig og Verdenslivet grimt; men hvor bliver Jesus herlig og Naaden stor. Og hvor kan Haabets Stjerne tindre i Aandens rene Luft, og hvor kan Hjertet aande i Bøn.

Men det er besværligt at komme derop. Og aldrig naar en Synder helt op til Korsets Fod uden en Fører - uden Aandens Vejledning. Derfor naa saa mange aldrig derop. De modstaa Guds Aand. De ville selv gøre det, og saa fare de vild, og mange falde ned og "knuses mod Klippen".

Lad dem rejse til Bjergegne, som have Lyst, og rejs selv med, hvis du har Raad. Det er herligt. Men glem ikke det herligste af alle Bjerge - Golgatha. O, dvæl ofte der hos din Forsoner. Der er du hævet over alt tungt og trangt hernede fra det lave. Der har Sjælen Hvile og Hjertet Fred. Der faar Haabet Liv og Kærligheden Varme. Og der er et Fristed, hvor ingen Fjende kan naa dig. Der udholdt din Frelser den tungeste Dag i sit Liv, men der ere vore Hjerter salige.